Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk undervisning i digital adfærd og etik i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne.

Af Carolina Magdalene Maier (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2018).

Forhandlingerne er åbnet, og undervisningsministeren får ordet først. Værsgo.

Tak til Alternativet for med beslutningsforslag B 72 at sætte fokus på unges digitale adfærd og ulovlige deling af krænkende billeder og videoer. Det er et alvorligt og desværre også aktuelt emne, og derfor er det vigtigt, at vi diskuterer det. Men lad mig starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte det konkrete forslag. Forslaget går ud på at gøre det obligatorisk at gennemføre undervisningsforløb i digital etik og adfærd i folkeskolens udskoling og på alle ungdomsuddannelser.

Det er alvorligt, når omkring 1.000 unge mennesker sigtes for at have delt krænkende billeder. Der har også været andre sager fremme, og det er en problemstilling, der fylder meget. Men regeringen mener ikke, at flere obligatoriske krav til indholdet af undervisningen er vejen frem. Der foregår allerede rigtig mange ting, som skal give de unge viden om, at det er ulovligt at dele nøgenbilleder af andre uden at have fået deres samtykke.

Fra regeringens side har vi stor fokus på digital adfærd og etik både på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet, og en række private aktører gør en stor indsats for at støtte op om skolernes arbejde med at ruste eleverne til at begå sig bedre online. F.eks. har Danske Skoleelever og TDC udarbejdet en kampagne med relevant materiale til skolerne. Det er regeringens vurdering, at der allerede i dag er gode muligheder for, at folkeskolerne kan undervise i denne problemstilling. Forståelsen af grænser og rettigheder i forhold til seksualitet indgår allerede i de fælles mål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen, herunder normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Andre fag giver også muligheder for at dykke ned i problemstillingen inden for de gældende rammer. Det indgår også i forsøgsprogrammet om styrket teknologiforståelse i grundskolen. Her vil der bl.a. være fokus på undervisning i teknologiens betydning i samfundet, og det vil også sige forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier.

I forhold til ungdomsuddannelserne fremlagde min forgænger i 2016 et etisk kodeks. Kodekset har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra sektoren, og i februar 2017 lancerede regeringen en skærpet indsats mod digitale krænkelser med ti konkrete initiativer. Et af initiativerne er en styrkelse af digitale kompetencer i fagene på de gymnasiale uddannelser med fokus på etik. Det har betydet, at den digitale dannelse og de digitale kompetencer i fagene på de gymnasiale uddannelser er blevet styrket i de nye læreplaner. På ungdomsuddannelserne er der desuden iværksat en ung til ung-kampagne om deling af krænkende materiale og god tone på nettet, ligesom der er udarbejdet inspirationsmateriale på emu.dk, Danmarks læringsportal.

Regeringen mener, at skolerne skal være forpligtet til at arbejde med digital dannelse, men det er vigtigt, at man har en vis lokal frihed til at arbejde med området, som man finder det mest relevant. Det gælder helt generelt. Det aktuelle og mest relevante har det som bekendt med at ændre sig. Derfor skal vi fra centralt hold holde igen med detaljeret regulering. Staten skal stille viden, materialer og støtte til rådighed for de skoler, der måtte opleve behov for det, men i øvrigt give lokal frihed. Det er f.eks. også afspejlet i aftalen om en lempelse af Fælles Mål, som der var bred enighed om blandt Folketingets partier.

Endnu en gang tak til Alternativet for at sætte fokus på det vigtige emne. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Der er i hvert fald en fra fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det, og tusind tak til ministeren for talen. Som jeg hører ministeren, siger ministeren flere gange, at der er rig mulighed for at arbejde med det her emne på skolerne og i ungdomsuddannelserne. Det er jeg fuldstændig enig i. Vi var jo selv meget begejstrede for den tidligere undervisningsministers etiske kodeks, som vi for nogen tid siden fremsatte beslutningsforslag om skulle gøres obligatorisk. Det er rigtigt, at det altid vil være en balancering mellem regulering og frihed, og at man ikke skal pålægges alle mulige ting ude på skolerne. Det er jo også en af de ting, netop friheden til skolerne, som vi i Alternativet er meget opmærksomme på. Derfor overvejer vi jo også nøje sådan noget som det her.

Men det kan bekymre os, at der findes unge mennesker, som går rundt og tilsyneladende aldrig hørt et ord om, hvordan man opfører sig digitalt, på nettet, når det gælder det her med deling af krænkende materiale. Og vores ønske er sådan set, at samtlige danske unge skal have en eller en form for forhold til det, kendskab til det, undervisning i det. Er ministeren enig med mig i, at det optimalt set er sådan, at alle danske unge skal forholde sig til digital adfærd?

Ministeren.

Tak. Det, vi diskuterer her, er, sådan som jeg har forstået det, ikke emnets relevans. Det er, hvordan man håndterer det. I Danmark har vi ikke noget curriculum. Vi har sådan set helt bevidst truffet den beslutning i Danmark, at vi ikke har noget curriculum. Vi har læringsmål, og vi har også i en forligskreds besluttet, at læringsmålene ikke skal være for rigide. Det har vi truffet en helt bevidst beslutning om, for vi mener, at folkeskolen fungerer bedst uden detailregulering. Vi kan selvfølgelig sagtens – hvad skal man sige – diskutere indholdet i fagene, og vi kan også sagtens stille materiale til rådighed. Vi kan også lave vejledninger. Vi kan gøre mange forskellige ting. Men det er en bevidst beslutning, at vi ikke ønsker at detailregulere – ikke på det her område og heller ikke på en masse andre meget vigtige områder.

Spørgeren?

Nej. Så siger vi tak til ministeren og byder velkommen til Socialdemokratiets ordfører, fru Julie Skovsby.

Tak. Børn og unge lever en meget stor del af deres sociale liv på nettet. Det stiller ikke bare krav til dem, men også til os som samfund og ikke mindst til vores uddannelsessystem. Ligesom der er spilleregler for, hvordan man opfører sig og behandler hinanden, når man er sammen fysisk, bør der også være det, når det foregår digitalt.

Derfor er vi i Socialdemokratiet også fuldstændig enige med Alternativet i, at krænkelser og grænseoverskridende adfærd på nettet skal tages meget alvorligt. Vi får simpelt hen ikke klædt vores børn og unge godt nok på i dag. Det viser sig med tydelighed i sagen fra januar, hvor flere end 1.000 unge mennesker blev tiltalt for at have delt seksuelt krænkende billeder. Derfor har vi også fra mit partis side været meget optaget af, at der er blevet taget politiske initiativer – i forhold til både folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det har konkret ført til det etiske kodeks for de gymnasiale uddannelser, der blev vedtaget i 2016, og den omfattende antimobbestrategi fra sidste år, hvor der også er fokus på digital adfærd – selvfølgelig i samarbejde med en masse andre partier her i Folketinget, skal jeg lige indskyde.

Selv om vi ser med lige så stor alvor på det her spørgsmål som Alternativet, mener vi ikke, at tiden er inde til at trække flere nye krav eller forpligtelser ned over landets skoler. Vi skal give de mange tiltag, der allerede er sat i gang, lov til at virke, og i denne tid, hvor der igangsættes mange politiske initiativer – både lokalt, inden for rammerne af reformen, og som sagt nationalt – tror jeg, det er vigtigt, at vi holder os for øje, at én løsning i én kontekst ikke nødvendigvis er den rigtige løsning i en anden lokal kontekst og over for en anden gruppe af børn og unge. Og en ting er de politiske, lovgivningsmæssige initiativer, noget andet er domstolen, altså det forhold, at det er ulovligt og strafbart at dele krænkende materiale af unge under 18 år. Her i Folketinget er vi den lovgivende magt og ikke den dømmende, men jeg synes, at det retslige arbejde også hører med til den debat, som Alternativet har rejst i dag.

På baggrund af de ord, jeg har sagt, kan Socialdemokratiet altså ikke støtte beslutningsforslaget. Men når så det er nævnt her fra talerstolen, vil jeg da rigtig gerne benytte lejligheden til at takke Alternativet for at fastholde fokus på den her vigtige problemstilling. I Socialdemokratiet vil vi meget gerne arbejde tæt sammen med Alternativet og Folketingets øvrige partier om, hvordan vi løbende styrker den digitale dannelse, så vi sikrer, at alle børn og unge trives – ikke bare i klasselokalet, men også på nettet.

Tak for det her. Det affødte ingen korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti.

I kølvandet på den her opsigtsvækkende sag i januar 2018, hvor over 1.000 unge er blevet sigtet for deling af seksuelt krænkende video- og billedmateriale, er vi enige om vigtigheden af, at man på skolerne snakker med de unge mennesker om en god digital opførsel på nettet og fortæller om lovgivningen på området og konsekvenserne, når man deler krænkende materiale.

I Dansk Folkeparti er vi enige i, at det er et meget alvorligt problem, fordi vi desværre har set eksempler på, at piger og kvinder oplever, at deres liv er blevet ødelagt, fordi der florerer nøgenbilleder og billeder af dem i seksuelle situationer på internettet imod deres vilje. Det er uacceptabelt. Ingen skal opleve at få nøgenbilleder delt mod deres vilje.

Grunden til, at vi ikke kan støtte forslaget, er, at der allerede er stor fokus på digital adfærd og etik på både folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Der er som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi gennemført en indsats med henblik på at styrke børns og unges digitale dannelse. Vi mener ikke, at vi fra Folketingets side skal diktere og pålægge skoler, at det skal gøres obligatorisk som fag. Vi ser ikke nødvendigheden af nogen ændringer sådan rent lovmæssigt.

Der ligger allerede i det fælles mål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, at børnene skal undervises i grænsesætning og rettigheder i forhold til seksualitet. Der står også, at det af de vejledende mål for undervisning i det obligatoriske emne bl.a. fremgår, at eleverne skal have viden om børns ret til beskyttelse mod fysisk, psykisk og digitalt overgreb.

I dag findes der meget fint materiale, som skolerne kan bruge til at oplyse eleverne om etik og digital adfærd. Undervisningsministeriet fremlagde i 2016 et etisk kodeks til brug for ungdomsuddannelserne, og i februar 2017 lancerede regeringen en skærpet indsats mod digitale krænkelser med mange konkrete initiativer.

Der er også lavet en hjemmeside, hvor børn og unge kan henvende sig, hvis de får brug for at få fjernet uønskede billeder fra nettet, og det sker i et samarbejde mellem Red Barnet, Det Kriminalpræventive Råd og Justitsministeriet.

Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere og ledere og andre aktører på ungdomsuddannelsesområdet om deling af krænkende materiale på nettet.

Der er også lanceret en kampagne om digital dannelse, der skal få de unge til at tænke sig om, før de trykker send eller videresend. Kampagnen skal give de unge viden om, hvilke konsekvenser det har for dem, der får delt billeder rundt mod deres vilje, og den skal oplyse dem om, at det er strafbart at dele krænkende materiale uden samtykke.

Vi mener derfor, der er et bredt udbud af materiale, så vi kan få gjort op med den kultur, der eksisterer i nogle ungdomsmiljøer, hvor unge ikke tænker over, at de begår en kriminel handling ved at dele krænkede billeder af andre.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til fru Dorthe Ullemose, og velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, hr. formand. Jeg vil også gerne starte med ved det her beslutningsforslag at takke Alternativet for at rejse debatten her i Folketingssalen i dag, for jeg synes, at det er en vigtig debat at tage, og jeg tror egentlig, at det er en debat, som man kan sige at der desværre også vil blive behov for at tage måske med jævne mellemrum de næste år. Men jeg må også starte med at sige, at Venstre ikke kommer til at stemme for det her beslutningsforslag, og jeg kan også starte med at sige, at jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke stemmer for.

Vi er jo fra Venstres side egentlig enige i det, som forslagsstillerne også påpeger, at det er en vigtig opgave at sørge for, at både vores børn og for den sags skyld især vore unge mennesker lærer at begå sig i den digitale verden. Det er også rigtig vigtigt, at vore unge mennesker lærer, hvad der er etisk korrekt i den digitale verden. Vores regering er rigtig, rigtig meget opmærksom på de her problemer. Jeg vil også sige, som tidligere ordførere har nævnt, at der jo er en række ting, der er sat i værk næsten fra dag et, da vi fik regeringsmagten. Vores regering har bl.a. sat ind i folkeskolerne og for den sags skyld også i ungdomsuddannelserne gennem den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som skal være med til at styrke både børns og unges digitale dannelse. Vi har udviklet et etisk kodeks, som skal guide ungdomsuddannelserne, vi har lanceret en skærpet indsats mod digitale krænkelser, som indeholder ti konkrete initiativer, og vi har gjort det til en vigtig del af undervisningsmålene i folkeskolen, at børn og unge skal lære grænser og rettigheder i forbindelse med deres seksualitet.

Ja, sagt med andre ord synes jeg faktisk, at Venstre og for den sags skyld den nuværende regering har haft og stadig har stor fokus på at klæde vores børn og vore unge bedst muligt på til at begå sig i den digitale verden. Og så ved vi også godt, at vi med de sager, der har været for nylig, jo ikke er i mål endnu, men jeg synes, at vi på den her måde også skal give det en chance for nu at få tingene til at fungere. Derfor kan jeg ikke komme med nye løsninger her og nu. Jeg synes faktisk ikke, at det er her og nu, at vi så skal sætte endnu mere i gang. Jeg vil også sige, at jeg også tror på, at man lokalt på de enkelte skoler og på de enkelte ungdomsinstitutioner arbejder hårdt for også at værne om de unge mennesker og klæde de unge mennesker endnu bedre på. Så med det må jeg afslutte med at sige, at vi ikke kan stemme for beslutningsforslaget.

Tak til fru Anni Matthiesen. Heller ikke det gav korte bemærkninger, så jeg vil byde velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Forslaget her er en revideret genfremsættelse af et lignende forslag, som Alternativet fremsatte i sidste folketingsår. Vi kunne støtte det forslag, der blev fremsat i sidste folketingsår, og vi kan også støtte forslaget i den udformning, som det har i dag. Man kan jo sige, at siden vi sidst drøftede Alternativets forslag her i salen, er det blevet endnu mere åbenlyst, hvor vigtigt det er, at alle børn og unge får en meget klar forståelse af, hvor betydningsfuldt det er at have en god digital adfærd, og at alle forstår, hvor ekstremt alvorlige konsekvenser det kan have, hvis man ikke kan gennemskue det grænseoverskridende og krænkende i den adfærd, man har på nettet over for andre unge, hvad enten det gælder på de sociale medier, eller det gælder på andre dele af nettet.

Det har først og fremmest ekstremt alvorlige konsekvenser for de børn, der krænkes, men det er jo blevet så åbenlyst med den retssag, der har været, at det også har ekstremt voldsomme konsekvenser for de unge, der krænker. Og derfor kan man sige, at både fra de manges perspektiv og fra den enkeltes perspektiv er det her utrolig alvorligt.

Skal uddannelsessystemet så løse alle problemer her i samfundet? Nej, det skal det ikke. Mange vil sige, at familierne har et stort ansvar for at sikre, at deres unger kommer hjemmefra med en stærk etisk og moralsk ballast. Men uddannelsessystemet har også en stor rolle at spille, og lige præcis på det her område synes jeg faktisk, det er ret åbenlyst at se, at her kan det for rigtig mange familier være vanskeligt at give sine unger den nødvendige ballast med. Og der ligger også det helt særlige i uddannelsessystemets muligheder, at man ikke bare formidler det som en en til en-formidling og en envejskommunikation, men at man her kan inddrage alle de andre unge. Man kan inddrage fællesskaberne, man kan få den kollektive diskussion blandt de unge. Og jeg tror, at hvis man ikke har den fælles debat, kommer vi ikke langt nok. Envejskommunikation er ikke løsningen på det her, det er dialogen og den fælles debat de unge imellem sammen med ansvarsfulde voksne.

Jeg hører flere af de andre ordførere antyde, at man er ved at løbe en åben dør ind, og man kunne jo sige: Ja, gid det var så vel. For der er ingen grund til at yppe kiv i sager, hvor vi er enige. Jeg synes, at de tal, som også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, antyder, at helt åben er den dør, vi er ved at løbe ind, altså ikke. Jeg tror, der er mere at gøre.

Jeg synes, forslaget her har en god udformning. Jeg vil ikke sige, at jeg kan huske det, men jeg noterede, hvad jeg sagde, sidst vi behandlede det, og jeg havde der nogle bemærkninger om, hvor vigtigt det var, at det ikke var en one size fits all-model, vi lagde ud over uddannelsesinstitutionerne, og hvor vigtigt det var, at vi gav åbne rammer. Jeg synes, at der i det her forslag ligger det gode, at det på den ene side forpligter uddannelsesinstitutionerne til faktisk at gøre det – og gør de det, kan vi kun glæde os, for så er ulejligheden ved at udmønte det her forslag jo ret lille – men at det på den anden side giver meget vide rammer, nærmest helt vide rammer for, at man både inden for den enkelte uddannelsesretning og på den enkelte uddannelsesinstitution håndterer det her ud fra den konkrete elevgruppe, man har, deres alder, deres sted i livet, deres placering i uddannelsessystemet osv. osv.

Så jeg synes ikke, man med det her er ved at igangsætte en detaljeret centralistisk regulering af området. Var man det, ville vi nok også have været betænkelige. Jeg synes faktisk, man gør lige præcis det, der efterspørges, nemlig at man helt åbent lægger det op til uddannelsesinstitutionen at finde de rigtige former. Så jeg synes, det er et godt forslag, og da der tilsyneladende er bred enighed – og sådan hører jeg det egentlig her i salen – om, at der skal gøres noget, så kunne vi måske komme videre med det her i fællesskab. Jeg tror ikke, det er et af de steder, hvor vi har behov for en stor politisk konfrontation, men hvor vi prøver at løse nogle opgaver i fællesskab, som egentlig er helt åbenlyse for alle.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og hjertelig velkommen til det ærede medlem hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. De procesbetragtninger, jeg havde i forhold til B 67, har jeg selvfølgelig også i forhold til B 72, så jeg skal nok lade være med at gentage dem.

Problemerne, som er baggrund for forslaget, er der ikke nogen tvivl om er både meget reelle og meget alvorlige. Men når vi så alligevel ikke kan støtte forslaget, er det af de grunde, som ministeren allerede har angivet. Vi skal altså passe på med at regulere i detaljen i et skolesystem, som et meget stort flertal i Folketinget foretrækker skal være decentralt. Generelt har jeg også indtryk af, at Alternativet er et parti, der har en stor kærlighed til græsrødder og decentralisme. Og det er jo ikke mindst, fordi der er så mange i Folketinget, som foretrækker decentralisme, at Folketinget jo også med et stort flertal har bestemt at afskaffe omkring 3.000 bindende mål for folkeskolen.

Når der så oven i købet allerede er sat rigtig mange initiativer i værk – og dem har ministeren jo gennemgået – så kommer jeg igen i den situation, at jeg står og mangler et dansk udtryk. Men jeg bliver altså nødt til sige, at forslaget er det, man må kalde overkill. Og derfor kan vi som sagt ikke støtte det. Tak for ordet.

Selv tak, og den næste ordfører er fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Det er bestemt et meget relevant emne, som Alternativets ordfører har taget op, og som vi behandler her med beslutningsforslag nr. B 72. Der er ingen tvivl om, at de grænseoverskridende forhold, der gælder blandt børn og unge i forhold til den digitale verden, og den adfærd, som den gør mulig, og betydningen af de krænkende materialer, som vi har hørt om, og som tusinder af børn og unge nu er belastet af, har deltaget i og delt, er en del af den hverdag, som vores børn og unge er i, og en del af den hverdag, som skolen og uddannelsesinstitutionerne er i. Derfor er det klart, at vi er nødt til på en eller anden måde at sætte fokus på det, og det hjælper B 72 jo til. Og vi kan jo så også overveje, hvordan man kan følge op på B 72.

Men under alle omstændigheder har vi allerede truffet nogle beslutninger, som er centrale i den her sammenhæng. Antimobbestrategien er et must; det er jo en forpligtelse, som alle skoler er bundet af, og som der er meget politisk fokus på kommer til at fungere efter hensigten. Det kan vi jo også i folkeskoleforligskredsen og på anden måde følge op på for at se en status over, hvordan det har udviklet sig.

Vi har en lang række institutioner, som er meget centrale i den her sammenhæng. De nævnes også i beslutningsforslaget, og jeg nævner lige nogle af dem her. EMU Danmarks Læringsportal, organisationen Red Barnet, organisationen Sex & Samfund, Undervisningsministeriet, og der er garanteret også andre steder, hvor man tager de her temaer op. Jeg vil skyde på, at Børns Vilkår også er med her.

Det, jeg også gerne vil pege på, som er en del af den her verden, hvor vi kan hente noget hjælp, og som jeg selv havde ansvaret for, dengang jeg var kulturminister, er Medierådet. Det har været her i rigtig, rigtig mange år, og det har til opgave at se på, om alle børn kan se alle film, eller om nogle skal være forbudt for børn på forskellige alderstrin eksempelvis. Så ved man, hvad det er, jeg taler om. Men det har fået udvidet sine beføjelser og har nedsat et videnscenter for børn og unge, Medierådets Videnscenter, og det formål, som den institution har, er at skabe opmærksomhed og informere om børns brug af internettet og nye teknologier, så man udruster forældre og lærere med brugbar viden om det her. Det er formuleret i det teknokratiske sprog, som sådan noget er formuleret i, og hvis jeg skal oversætte det til almindeligt dansk, er det, at det faktisk er her, de skal sætte ind, på de områder, som vi drøfter i dag, og nu har de også bevågenhed dér og skal observere det. Man kan gå ind på deres hjemmeside og se, hvor meget de faktisk laver. Det vil jeg ikke stå og remse op her, men det er bare, for at vi er opmærksomme på, at der også i det offentlige er en institution, som i øvrigt har til huse hos Filminstituttet – og det er jo sådan set underordnet. Men de er her altså.

Så jeg vil sige, at på alle de måder, som vi i Radikale Venstre kan bidrage – og det samme skal jeg sige fra SF's ordfører, hr. Jacob Mark – vil vi gerne gøre det og bidrage til at udvikle opmærksomheden omkring de her forhold og finde gode veje til, hvordan man kan integrere de her vigtige emner i f.eks. forskellige fag. Altså, jeg kan huske meget langt tilbage, da tegneserier blev sådan nogle tekster, man gerne måtte have i skolen – det var i hvert fald et ordentligt nybrud – og det blev alternative tekster i danskundervisningen. Det var dengang, man havde fokus på den slags ting. Nu kan man jo have alternative tekster på mange andre måder, og der er helt oplagte emner i det, som beslutningsforslag B 72 rejser, som man kunne integrere i både samfundsfag og i danskundervisningen inden for de rammer, som allerede eksisterer. Det vil vi gerne bidrage til at sætte fokus på og se, om der er brug for mere end det, for jeg synes heller ikke, at man skal lave overkill på de uddannelsesinstitutioner, vi har. Jeg vil godt have fingeren på pulsen med, hvad der sker på lærersiden, og hvordan man kan håndtere de her udfordringer i de forskellige uddannelsesinstitutioner, vi har, og så tage bestik af det og tage udgangspunkt der.

Tak til fru Marianne Jelved for det. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførerne og ministeren for de gode kommentarer til det her beslutningsforslag. Der er jo ingen tvivl om, at vi alle sammen bakker op om hensigten og alle sammen er enige om de udfordringer, der ligger derude, og så kan vi være lidt uenige om, hvorvidt der er brug for at gøre noget mere lige nu.

Jeg tror, jeg vil starte med at referere til min egen lille interne undersøgelse. Jeg er tilfældigvis mor skråstreg bonusmor til fem teenagere, og dem tænkte jeg at jeg lige så godt kunne spørge. De spænder fra 7. klasse til 2. g. Så nu kunne jeg lige så godt lave min egen lille befolkningsundersøgelse her af, hvordan det ser ud, og om de har lært noget, hørt noget, er blevet undervist i digital etik, deling af nøgenbilleder osv. Ud af de fem var der to, som går i 8. klasse, og som på deres skole – og jeg skal lige sige, at det er fire forskellige skoler, vi snakker om her – har modtaget et oplæg om det, altså, der har været en fra en eller anden organisation ude og holde et oplæg om, hvordan man omgås det her med at dele billeder og videoer osv. på nettet. De tre andre havde intet modtaget af undervisning i deres klasse – det var henholdsvis en 7. klasse, en 10. klasse og en 2. g.

Det siger i hvert fald lidt om, at om end hensigterne er der, i forhold til at der er masser af muligheder for skolerne i dag – hvad ministeren også refererer til – for at undervise i materialer om digital adfærd og digital etik, så bliver det i hvert fald ikke gjort alle steder. Nu er min undersøgelse jo på ingen måde repræsentativ, men det var bare meget sjovt lige at prøve at spørge.

Det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, for det er jo ikke sådan, at vi elsker regulering. Det er fuldstændig rigtigt, som hr. Henrik Dahl siger, at i Alternativet er vi ikke særlig store fortalere for stram regulering på skoleområdet. Det tror jeg sådan set ikke at der er nogen af Folketingets partier der efterhånden er. Jeg tror, vi har flyttet os lidt hen over det sidste år på det. Men jeg vil bare gerne, eller vi vil bare gerne have, at det skal være sådan, at alle danske unge mennesker, som går i udskolingen eller på en ungdomsuddannelse, på et eller anden tidspunkt i løbet af deres skoletid stifter bekendtskab med en undervisning, et oplæg – et eller andet i den retning – om, hvordan man begår sig i forhold til digital etik.

Det er vi ikke sikre på sker i dag. Der er nogle, der får mulighed for det – der er en mulighed – men vi er ikke sikre på, at alle bliver konfronteret med det. Det er sådan set det, vi gerne vil have. Vi er jo ikke ude og sige, at vi vil stramme lovgivningen op med snævre målbeskrivelser. Men sådan set ligesom man i dag siger, at alle skal have noget seksualundervisning om, hvordan kroppen fungerer, og hvordan man har seksuelt samvær med andre osv., handler det også om, at der skal være noget undervisning i, hvordan man gebærder sig på nettet i forhold til deling af billeder og intimt materiale. Det er sådan set bare det, vi gerne vil have, og det synes vi faktisk det her beslutningsforslag rummer.

Det er et stort samfundsproblem. Jeg vil gerne lige læse et par citater op. Jeg googlede lige lidt, hvad der var af artikler om den her sag med de 1.005 unge, der er blevet sigtet i januar måned. Og det her er altså ikke på nogen måde en udstilling af de unge mennesker, men det siger bare noget om, hvad det er for et samfundsproblem. Der er bl.a. en ung mand, som er blevet sigtet, og som i retten så siger:

»»Det var bare noget amatørporno. Jeg tænkte ikke mere over det«, siger den unge mand, ...««.

Altså, den holdning har nogle unge mennesker derude, og det er ikke nødvendigvis deres skyld, for det kan godt være, at de aldrig er blevet konfronteret med, hvad det her betyder for den, der har været udsat for krænkelsen. Men det er alligevel bekymrende.

Der er en anden pige, som også er blevet sigtet, og hun siger:

» – Det er verdens mest åndssvage sag. Jeg kunne ikke se, at personerne i videoen var under 18 år. Desuden er der så mange, der har haft den her video, som ikke er blevet kaldt ind. Mine veninder undrer sig over, at lige netop jeg er blevet afhørt. Det er latterligt, siger hun.«

Den sidste – og den har jeg ikke printet – er en far, som har været ude og forsvare sin søn og er meget vred over, at sønnen er blevet sigtet, for hvor skulle han, sønnen, også vide fra, at det var ulovligt?

Så det siger jo bare lidt om, at det er et stort samfundsproblem – vores samfund flytter sig. En af de store udfordringer i dag er de her faldgruber, der også er, med den digitalisering, som vi ser. Og derfor bliver vi nødt til at tage det alvorligt. Det er jo ikke bittesmå reguleringer af detaljer; det her er noget, som vi opfatter som et stort samfundsproblem.

Af samme grund synes vi faktisk, at det er rigtig positivt, at politiet valgte at sigte de her 1.005 unge mennesker, selv om mange synes, at det var meget voldsomt, men det sender et signal. Og jeg tror faktisk, at der i kølvandet på det er mange skoler derude, som har tænkt, at okay, nu skal vi lige huske at sætte det her på skemaet.

Vi har jo også lige sat straffen op til 3 år for de her forbrydelser, så man kan sige, at Justitsministeriet, vores egen justitsminister, også tager det alvorligt, i forhold til hvad det så kan medføre af straf. Det er sådan set bare i den optik og i det lys, at vi også synes, at vi skal sikre os, at alle unge mennesker bliver oplyst om det her emne i deres skolegang. Men jeg hører også, at der er en vilje til at se tiden an. Det gør vi gerne. Nu har vi fremsat det to gange. Lad os vente og se, hvad der sker, om vi får en positiv udvikling på det her område. Det vil vi gerne være med til. Vi kommer ikke til at fremsætte det her igen sådan lige foreløbig, men skulle det vise sig, at vi får flere sager som dem, vi har set, eller andre ting, som vækker, genvækker bekymring for det her område, kommer vi altså til at tage det op igen.

Vi tror på den gode vilje, og vi vil gerne, at de her initiativer og muligheder, der er, skal kunne vise sig at have en positiv effekt på, hvordan vores unge mennesker forholder sig til, hvad de må og bør og ikke bør på de sociale medier. Så lad os kaste et positivt lys hen over den her sag lige nu, men med det in mente, at vi i hvert fald også er klar til at tage sagen op igen, så snart det viser sig, at vi bliver skuffede i vores forventninger.

Tak for ordet, og tak for den positive behandling.

Til tak til fru Carolina Magdalene Maier.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at vi henviser sagen til Undervisningsudvalget. Hvis der ikke er nogen her, der gør indsigelse, opfatter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.