Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om, at færre personer under værgemål fratages stemmeretten til folketingsvalg på grund af handicap.

Af Jakob Sølvhøj (EL), Torsten Gejl (ALT), Marianne Jelved (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 08.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren.

Beslutningsforslaget fra Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti går ud på, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der indebærer, at færre personer under værgemål fratages stemmeret til folketingsvalg på grund af handicap. Højesteret har for nylig beskæftiget sig med netop spørgsmålet om stemmeret til umyndige. I en dom fra den 18. januar 2018 fastslog Højesteret, at der ikke er noget galt med den nuværende ordning, det vil sige, at den nuværende ordning ikke i strid med grundloven, EMRK eller FN's handicapkonvention. Beslutningsforslaget lægger op til, at der med inspiration fra den svenske förvaltarskabsordning indføres en mere fleksibel ordning i værgemålsloven for fratagelse af den retlige handleevne. Efter den svenske ordning kan personer ikke umyndiggøres, og fratagelse af den retlige handleevne kan begrænses til bestemte økonomiske aktiver eller beløb af en vis størrelse. Og det lyder jo egentlig meget fint alt sammen.

Spørgsmålet er dog, om den svenske model bare uden videre kan overføres til dansk ret. Det er jo sjældent sådan med fremmed ret, at den kan kopieres direkte til dansk ret, og så har vi i øvrigt allerede i dag efter værgemålsloven mulighed for at iværksætte et begrænset værgemål. Dette værgemål kan således afgrænses til at vedrøre visse aktiver og visse dispositioner. Fordelen ved de her værgemål er, at personer ikke er umyndiggjorte og dermed kan stemme til folketingsvalg.

Værgemålsreglerne handler om at tage vare på de personer, der af den ene eller den anden årsag ikke kan tage vare på sig selv. Det handler om at beskytte disse personer mod, at deres formue udsættes for fare, og mod økonomisk udnyttelse. Efter værgemålsloven er en person umyndig, hvis den pågældende har fået frataget den retlige handleevne. Det betyder, at den pågældende ikke selv kan forpligtige sig ved retshandler eller råde over sin formue. Det fungerer som en retssikkerhedsgaranti for den her gruppe mennesker, og det beskytter dem mod uheldige handlinger, der forpligter dem. Det tjener altså et godt og vigtigt formål.

En ændring af værgemålsreglerne for at manøvrere uden om grundlovens § 29 kan medføre utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser for de personer, der i dag er under værgemål. Hvis man i lighed med svenskerne ønskede at afskaffe umyndighedsbebegrebet, kunne man gøre det allerede i morgen. Herefter ville man ikke opleve personer, der ikke kunne stemme, fordi de var umyndiggjort. Men man ville også opleve, at en række personer, som skulle beskyttes, blev ladt i stikken. Det er derfor vigtigt, at vi gør os de nødvendige og grundige overvejelser, inden vi skrider til at ændre værgemålsreglerne.

Som jeg allerede har nævnt, giver de danske regler allerede i dag mulighed for i lighed med svensk ret at begrænse et værgemål til visse aktiver eller diskussioner. Og det er også en af grundene til, at der i Danmark heldigvis kun er ca. 1.900 personer, det har været nødvendigt helt at fratage den retlige handleevne.

Og så er det jo ikke hvem som helst, der har bestemt, at følgen heraf er, at de ikke skal kunne stemme. Det er grundlovsgivernes beslutning, og så længe der findes personer, der er frataget den retlige handleevne, vil de efter grundloven ikke kunne stemme.

Forslaget forfølger umiddelbart et meget prisværdigt formål, nemlig at færre mennesker under værgemål fratages stemmeret til folketingsvalg. Men det er vigtigt, at de stadig er beskyttet af værgemålsreglerne, og det kræver nærmere overvejelser at undersøge, hvordan disse to hensyn bedst tilgodeses. Den svenske model kan ikke uden videre adapteres. Og det bliver svært at minimere gruppen af umyndiggjorte yderligere, da værgemålsloven allerede indeholder muligheden for begrænset værgemål. Men lad os kigge på det, for selvfølgelig skal vi gøre mest muligt for at sikre, at flest muligt får mulighed for at stemme til folketingsvalg. Regeringen vil iværksætte et analysearbejde med det formål at undersøge mulighederne for, at færre personer, der i dag er under værgemål, fratages stemmeretten. Analysearbejdet vil ikke være bundet op på den svenske model, men vil overveje samtlige muligheder. Og her i efteråret vil vi fremlægge mulige forslag, så det er muligt at gøre det inden udgangen af 2018, hvis der er et flertal for det her i Folketinget, altså at ændre lovgivningen – naturligvis alt efter, hvor lange forhandlinger vi skal have. Men det er vores intention, og det vil vi gøre, altså fremlægge modeller, så man her i salen kan vælge en model, der gør, at flere får mulighed for at stemme til folketingsvalg. Men hvordan modellen skal se ud, er så det, vi gerne vil have mulighed for at arbejde med hen over sommeren.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Jakob Sølvhøj.

Tak for det. Tak for talen. Jeg er enig med ministeren i, at vi også har et beskyttelseshensyn at tage til de pågældende borgere. Det tror jeg ikke at forslagsstillerne på nogen måde vil anfægte. Det, jeg godt kunne tænke mig en præcisering af, er regeringens intention med et sådant analysearbejde. Er det rigtigt forstået, at det er regeringens intention at ændre lovgivningen på en sådan måde, at flere får stemmeret, eller har analysearbejdet en mere uforpligtende og ikke målrettet karakter?

Ministeren.

Det er en ærlig intention om, at flere kan få stemmeret. Men vi vil bare gerne have lov til at undersøge grundigt, hvordan vi så kommer derhen, altså hvilken model der skal bruges, hvordan vi tager det skridt. Der kan sikkert være flere modeller, og det er det arbejde, der nu er sat i gang. Til efteråret vil vi komme med nogle muligheder, og så må vi have en politisk diskussion her om, hvilken model man foretrækker, og hvad der kan gøres. For vi er jo allerede i dag nede på et meget lille antal, fordi vi har mange andre muligheder. Så det er intentionen at finde en måde at komme derhen, hvor flere får mulighed for at stemme til et folketingsvalg.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Det har næppe været forslagsstillernes intention, at vi skulle kopiere den svenske lovgivning – så havde vi nok skrevet det – men netop søge inspiration derfra. Jeg vil umiddelbart blot sige, at jeg er glad for, at intentionen så bliver udtrykt meget præcist, og jeg vil også gerne lige have bekræftet, at det skal forstås sådan, at regeringen vil bestræbe sig på at fremsætte et lovforslag så betids, når Folketingets samles igen til oktober, at der eksisterer en mulighed for – naturligvis afhængigt af hvornår valget bliver udskrevet – at vi kan forhandle os frem til, at flere kan få stemmeret allerede ved det kommende folketingsvalg.

Ministeren.

Ja, det er vores intention. Nu har verden jo efterhånden også lært mig, at forhandlinger kan trække ud, men hvis der er en fælles vilje – og det har jeg da kun grund til at tro at der er – så håber jeg da, at vi kan gøre det, så vi kan have en lovgivning, der er på plads inden udgangen af 2018.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og det er først hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Fra Socialdemokratiets side har vi i lighed med forslagsstillerne et ønske om, at personer med handicap og psykisk sygdom i videst muligt omgang skal kunne deltage i det politiske liv, uanset om de måtte have behov for støtte og beskyttelse i økonomiske forhold. Vi er helt enige i intentionen om at styrke vores demokrati, ved at flere mennesker med handicap deltager og færre får frataget stemmeretten på baggrund af behov for hjælp og beskyttelse.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at i tilblivelsen af det her beslutningsforslag har der været sonderinger, om vi kunne være med som beslutningsforslagsstillere, men det er vi imidlertid veget tilbage fra, fordi vi synes, det rigtige sted at få placeret den her opgave var i Justitsministeriet, og at det rigtige var, at justitsministeren gav et klart tilsagn om, at den her opgave skulle løses i Justitsministeriets regi. Det har vi fået nu fra justitsministeren, og det har jeg sådan set ingen grund til at tvivle på vil resultere i, at der bliver fremlagt noget, der lever op til den intention, som forslagsstillerne er mødt med her i dag. Og det er det stade, som vi fra starten af har syntes var den mest fremkommelige måde, nemlig at tage udgangspunkt i danske lovgivningsforhold og dansk lovgivningstradition og være med til at sikre, at der ligger et grundlag, som vi ikke løber ind i problemer med rent juridisk efterfølgende i det stykke arbejde, der skal foregå.

Så med baggrund i justitsministerens tilkendegivelse her i dag, vil vi afholde os fra at stemme for beslutningsforslaget, som det er fremlagt, og vil henholde os til, at justitsministeren har afgivet et løfte om, at ministeriet arbejder henimod, at vi får et sæt modeller, som gør det muligt at efterleve den intention om, at færre skal fratages muligheden for at stemme i vores demokrati.

Tak til hr. Orla Hav. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag, som handler om, at regeringen inden udgangen af 2018 skal fremsætte forslag, der med inspiration fra den svenske förvaltarskabsordning indfører mulighed for en fleksibel ordning, hvor personer under værgemål kan fratages den retlige handleevne i begrænset omfang uden at blive umyndiggjort. Ordningen skal sikre, at så få personer som muligt under værgemål fratages retten til at stemme til folketingsvalg på grund af handicap med henvisning til grundlovens § 29, stk. 1, hvorefter umyndiggjorte ikke har stemmeret til folketingsvalg.

Den 21. april 2016 vedtog et flertal i Folketinget at give mennesker, der er under værgemålslovens § 6 og er frataget den retlige handleevne, valgret til regionale, kommunale og europaparlamentsvalg. Her debatterede vi også den her valgret til folketingsvalg. Der var det på daværende tidspunkt sådan, at Justitsministeriet vurderede, at det ville være i strid med grundlovens § 29, og den har vi jo skrevet under på at vi skal overholde. Så der kunne vi jo på daværende tidspunkt ikke støtte sådan et forslag. Afgørelsen fra Højesteret vurderede også, at det var i strid med grundloven.

Men det her forslag er jo både logisk og sympatisk; når man kan stemme til regionale, kommunale og europaparlamentsvalg, så skulle man også kunne stemme til et folketingsvalg. Efter dommen havde jeg justitsministeren i spørgetime, netop i forhold til hvad justitsministeren vil gøre, og vi har også haft en drøftelse omkring netop værgemålsloven. Vi synes, det er positivt, at ministeren vil iværksætte det her analysearbejde, og det ser vi frem til i Dansk Folkeparti.

Vi synes, det er et sympatisk forslag, som flere partier har fremsat, og vi vil også gerne være med til at se på, hvilke modeller der kan være, og hvilke ændringer vi kan foretage i værgemålsloven, som kan give valgret til flere, der er under værgemålsparagraffen – selvfølgelig så længe vi overholder grundloven. Der er jo rigtig mange i dag, der har svært ved at styre deres økonomi. Det kan vi også se i programmet »Luksusfælden«. Men derfor kan man sagtens have en holdning og mening og deltage i demokratiet. Og jeg forstår også ønsket om, at man også skulle have lov til at stemme til et folketingsvalg.

Vi vil ikke lægge os fast på, hvilken løsning det skal være, eller hvordan modellen skal se ud. Om det bliver med inspiration fra Sverige eller andre lande, er ikke så vigtigt; det vigtige er, at der på et tidspunkt kommer et gennemarbejdet lovforslag, og at der nu bliver sat et arbejde i gang i Justitsministeriet. Og derfor synes jeg også, at vi kunne lave en fælles betænkning, netop så vi kan sikre, at der sker handling, og vi kan sikre, at der også kommer et lovforslag på det her område inden udgangen af 2018. Det vil vi meget gerne være med til i Dansk Folkeparti, og så ser vi frem til analysearbejdet, som også kan gøre os alle sammen lidt klogere på, hvad den bedste model kan være.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Tak for det, formand. Venstre kan tilslutte sig det, der er sagt af de foregående ordførere. Vi kan måske have lidt svært ved at se, hvad nuancerne i det her er, og jeg kunne også fornemme på ordføreren for forslagsstillerne med hans spørgsmål til ministeren, at ordføreren måske havde lidt svært ved det.

Jeg anerkender, at der i beslutningsforslaget står: med inspiration fra den svenske osv., og det er der, hvor problemet opstår, for jeg har ikke helt overblik over, hvad der ligger i, at man afskaffer et værgemål. I dag er der jo nogle, der sammen med deres pårørende vil opleve, at det er en retssikkerhedsmæssig foranstaltning til gavn for dem, og så er der også nogle, hvor det er uomtvisteligt, at de qua en grundlovsformulering bliver afskåret fra noget, de burde være en del af, nemlig det demokratiske fællesskab, og den balance skal vi have fundet.

Jeg er ikke sikker på, at det er i den svenske model. Jeg er sådan set også ligeglad med, hvad det er for en model, for vi får nu et analysearbejde, idet jeg henviser til ministerens tale, og så får vi skabt den danske model – en dansk model, hvor vi får de to ben til at gå i takt. På den ene side et ben, der hedder, at kærlig omsorg over for nogle af samfundets allersvageste faktisk er, at man umyndiggør dem, og på den anden side et ben, der hedder, at demokratiets fundament hviler på deltagelse og derfor størst mulig mulighed for deltagelse inden for rammerne af grundloven. De to ben er jeg sikker på at vi kan få til at gå i takt. Derfor er det med henvisning til inspirationen fra den svenske model, at Venstre afviser det, men ser frem til det videre arbejde.

Jeg skal hilse fra De Konservative og meddele, at de gør det samme. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Jeg vil starte med at sige, at Liberal Alliance ikke kan støtte forslaget. Det kan vi ikke, fordi vi mener, at de værgemålsbestemmelser, der er i dag, sådan set er meget rimelige. Vi har indrettet et system, som beskytter visse borgere, som af den ene eller den anden grund ikke kan tage vare på sig selv. I anerkendelse af at ikke alle mennesker er ens, har vi også et system, hvor man kan iværksætte begrænset værgemål, som kun retter sig mod bestemte retshandlinger. Det har vi også Højesterets ord for er et godt system, som er i overensstemmelse med grundloven og vores internationale forpligtelser.

Grundlæggende mener vi sådan set også, at hvis man ved dom får besked om, at man ikke er i stand til at tage vare på sig selv, så er det vel også sin sag at argumentere for, at man er i stand til at tage stilling til samfundets indretning, om der bør være overskud eller underskud på finansloven, om vi skal gå i krig osv. Omvendt er det selvfølgelig også vigtigt, at vi sikrer, at der ikke er nogen, som uberettiget fratages deres grundlæggende demokratiske ret til at stemme.

Derfor er det kun godt, at regeringen har igangsat en analyse på området med henblik på at afklare, om det overhovedet er et problem, og hvad der eventuelt kan gøres med de der modeller, som vi har hørt om. Man kan også spørge, om det giver mening at gøre rigtig meget ud af et problem, hvis det kun er 1.900 personer, det handler om. Vi skal jo ikke skyde gråspurve med kanoner, og jeg vil også henlede opmærksomheden på den principielle diskussion, der kan være, omkring det her med, at hvis ikke man kan tage vare på sig selv, tjener man så demokratiet, hvis man skal tage stilling til meget store spørgsmål, som det jo i virkeligheden indebærer at være vælger?

På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er par korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg får bare lyst til at spørge Liberal Alliances ordfører: Når en gruppe borgere tager en sag helt til Højesteret, fordi deres eneste ønske i virkeligheden er at sikre sig selv retten til at stemme på demokratisk vis til Folketinget, mener Liberal Alliance så, at de her borgere går et forkert ærinde, og at de ikke skal have muligheden for at stemme til Folketinget i fremtiden, fordi de er under økonomisk værgemål?

Ordføreren.

Nej, jeg mener, at hver eneste gang vi vedtager nye love i dette Ting, bør vi afbalancere de hensyn, der er. Som jeg sagde før, er der jo på den ene side nogle forskellige hensyn til beskyttelse, og på den anden side skal alle dem, der overhovedet har mulighed for det, selvfølgelig også have lov til at stemme. Men vi taler om en gruppe på 1.900 personer, sådan har jeg forstået det på ministeren. Jeg ved ikke, hvor mange stemmeberettigede vi har. Er det 3,5 millioner eller sådan noget lignende? Det er meget få, som oplever den ultimative indskrænkning af deres ret til at deltage i demokratiet. Man kan jo også spørge: Hvad tjener demokratiet bedst? Er det, at vi er sikre på, at folk, der stemmer, også har forudsætningerne for at stemme, hvis man kan sige det på den måde?

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Altså, jeg kender nogle af de 1.900, så så få er det altså ikke. Bare så jeg forstår svaret fra Liberal Alliances ordfører, vil jeg spørge: Når man er under et økonomisk værgemål i dag, er man også frataget muligheden for at stemme til Folketinget, og Liberal Alliance er med på, at man godt kan ændre lovgivningen, sådan at et økonomisk værgemål ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man ikke kan stemme til Folketinget?

Ordføreren.

Netop, og derfor er spørgsmålet, om ikke de regler, vi allerede har i dag, er gode nok.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj.

Jeg hæfter mig ved ordførerens meget stærke læggen vægt på, at der kun er tale om 1.900 borgere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Opfatter ordføreren det ikke som noget meget principielt, hvorvidt man som dansk statsborger har mulighed for at stemme til et folketingsvalg, og har det ikke en så principiel karakter, at spørgsmålet om, hvorvidt det er én eller mange tusind, i den forstand ikke har betydning?

Ordføreren.

Det kan man godt sige, men antallet siger alligevel noget om, at det er rigtig, rigtig få, som kommer helt derud, hvor der ligesom træffes den ultimative beslutning om, at man i vores samfundssystem nu skal betegnes som en, der har vanskeligt ved på en demokratisk fornuftig måde at have forudsætningerne for at gå hen at stemme, når man i andre sammenhænge, som jeg sagde før, ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Nu bemærkede jeg jo, da vi for et par år siden behandlede forslaget om at give stemmeret til den samme gruppe borgere til kommunalvalg og regionalvalg, at Liberal Alliance stemte imod. Skal jeg på trods af ordførerens ikke særlig positive bemærkninger forstå det sådan, at der er sket en bevægelse hos Liberal Alliance, sådan at det, hvis vi kan løse det her problem, uden at det er i uoverensstemmelse med grundloven, også har Liberal Alliances støtte?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi skal strække os lige så langt, vi kan, og det er jo egentlig også det, der er situationen, når ministeren for lidt siden har sagt, at der kommer forskellige modeller, og at vi, hvis der er noget af det, der ser fornuftigt ud, så skal gå så langt, som vi overhovedet kan. For selvfølgelig er det grundlæggende, ingen tvivl om det. Men jeg synes jo alligevel, at når man taler om 1.900 personer, er det rigtig, rigtig få, der er i den alvorlige situation.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Man skal ikke fratages sin stemmeret, fordi man har brug for støtte til de økonomiske dispositioner i sit liv, fordi man måske er psykisk syg, handicappet eller ludoman for den sags skyld. Så derfor mener jeg faktisk, at det er en glædelig dag for de mennesker, som er under administration rent økonomisk, men som i sandhed er politiske mennesker, der rigtig gerne vil udnytte deres demokratiske ret og stemme til et folketingsvalg.

Jeg lagde mærke til, at ministeren startede med at sige, at der nu bliver lavet en analyse af det her, sådan at man kan sikre, at færre mennesker bliver frataget deres stemmeret, selv om de er under værgemål, og det betyder jo egentlig, at sagen burde være løst. Med hensyn til om det så lige er den svenske model eller en anden model, vi skal bruge, så skal det selvfølgelig være den model, der passer allerbedst til danske forhold, og som jeg hører de forskellige partier, så vil resultatet af den analyse blive forpligtende i forbindelse med udarbejdelsen af sådan en model.

Nu skal man selvfølgelig ikke forvente noget, når man endnu ikke har set det på skrift, men jeg tror, at det her problem bliver løst. Ud fra alle de ting, jeg har hørt i dag, tror jeg, at vi kommer til at få en model, der sikrer, at politiske mennesker, der er sat under økonomisk administration, får deres stemmeret, og det synes jeg er rigtig glædeligt.

Så jeg vil sige, at vi fra Alternativets side er glade for at være med i det her beslutningsforslag. Det er ikke hver dag, at et beslutningsforslag ender med at føre til den type regelændring, som beslutningsforslaget tilsigtede – det er meget, meget sjældent, at det lykkes. Så tak til dem, der har været med til at få det her til at lykkes.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Udgangspunktet for det her beslutningsforslag er, at man bliver umyndiggjort på grund af værgemålsloven, sådan som den er i dag, når man har fået hjælp til sin økonomi i et vist omfang. Det er selvfølgelig vanskeligt for dem, der bliver mærket af det, for den situation, man er i som borger i dette land, forhindrer jo ikke en i at deltage i demokratiet og i samfundets indretning som sådan, at have et arbejde og endda at have taget en uddannelse. De mennesker findes også blandt de 1.900 mennesker, der er berørt af værgemålslovens paragraf, som vi taler om her i dag. Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er for et menneske at være en del af et fællesskab, også i Danmark, og have rettigheder som borger på lige fod med alle andre borgere, som er statsborgere her i landet.

Derfor noterer jeg mig med glæde, at justitsministeren tilkendegav, at vi skulle kigge på det; at regeringen ville iværksætte et analysearbejde og fremsætte et forslag i efteråret, som imødekommer hensigten i beslutningsforslag B 71. Det synes jeg er fantastisk dejligt, og det vil jeg gerne kvittere for og anerkende. Og så vil jeg foreslå, at vi laver en beretning til det her udmærkede beslutningsforslag, hvor vi, om jeg så må sige, repeterer, hvad vi har sagt her i dag. Men tak til regeringen.

Vi siger tak til fru Marianne Jelved. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Alt eller intet. Sådan er den nuværende danske lovgivning om økonomisk værgemål. Netop det forhold betyder, at mennesker, som eksempelvis på grund af fysisk eller psykisk handicap må overlade ansvaret for økonomiske forhold til andre, heller ikke kan stille op til Folketinget eller stemme til folketingsvalg. I SF mener vi, at netop den bestemmelse diskriminerer voksne med handicap. Højesteret har desværre stadfæstet forståelsen af den danske værgemålslov og egentlig også ladet os forstå, at det ville kræve en grundlovsændring, hvis man skulle fortolke den nuværende lovgivning anderledes.

I Sverige har man så gjort sig nogle andre erfaringer og løst problemet ved at ændre værgemålsloven, så det nu er muligt at begrænse et værgemål til helt særlige forhold. Jeg er fuldstændig enig i de bemærkninger, der allerede har været om den svenske model. Det er jo ikke nødvendigvis en svensk lovgivning, vi skal lave i Danmark, men meget gerne en dansk version af det samme.

Jeg er i mit tidligere job ofte stødt på frustrationer, når det netop gælder værgemål. Særlig en bestemt kvinde gjorde indtryk på mig. Hun havde arvet en del penge, og hun var sådan set med på det værgemål, som så også skulle sikre, at hun ikke brændte hele formuen af på én gang ved kort og godt at forære pengene væk til mennesker, som hun gerne ville give dem til, når hun tilfældigvis havde penge på lommen. For som hun sagde: Jeg er nok for nem, men jeg kan altså ikke lade være med at give pengene væk, når der er nogen, der mangler dem.

Men en ting var det ubetingede værgemål, noget andet var, at netop den her kvinde på grund af sit økonomiske værgemål også var afskåret fra at stemme til folketingsvalg. Hun havde ellers styr på, hvor krydset skulle sættes. Familien havde altid stemt konservativt, og hun syntes, at Poul Schlüter var sådan en fornuftig mand. Sådan kan vi jo godt være lidt forskellige, men det bør vel ikke fratage os muligheden for at få indflydelse på samfundets udvikling.

I det mindste håber jeg, at beretningen også kan gøre indtryk på justitsministeren. Jeg er meget glad for den positive modtagelse af forslaget og vil se rigtig meget frem til, at vi får et forslag i salen, som vi endelig kan vedtage til gavn for de her mennesker, som aktivt har efterspurgt en løsning på lige præcis det her problem.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Med forslaget her har vi, der er forslagsstillere, dvs. Enhedslisten, Alternativet, SF og Det Radikale Venstre, ønsket at få fjernet, hvad vi har opfattet som urimelig diskrimination af en ganske vist mindre, men dog alligevel en gruppe af borgere, som måtte kunne forvente i et samfund som vores at have stemmeret.

Kigger man på det sådan i et historisk lys, må man sige, at det jo egentlig er sådan en underlig reminiscens, vi har fra helt tilbage til for 103 år siden, da vi – altså ikke de tilstedeværende, men vores forgængere – vedtog ændringen af grundloven i 1915, som jo havde det udgangspunkt, at alle statsborgere her i landet skulle have almindelig stemmeret. Og det er vel også det, der har været sådan den fælles erkendelse. Da vi behandlede sagen for 2 år siden, oplevede vi jo også dér en meget bred enighed i Folketingssalen om, at der var behov for at gøre noget.

Desværre kunne vi dengang kun ændre lovgivningen, når det gjaldt kommunalvalg, regionalvalg og europaparlamentsvalg, men ikke valg til Folketinget. Det var dengang regeringens opfattelse og et flertal i Folketingets opfattelse, at det ville være i strid med grundloven. Når jeg kigger tilbage på debatten, kan jeg jo se, vi ikke var sikre på, at en sådan holdning havde juridisk dækning. Det har vi fået bekræftet, hvad enten man kan lide det eller ej, af den dom, der faldt i Højesteret her i januar måned.

Jeg vil sige, jeg tror, jeg forstår – selv om det nok er svært at forstå – den enorme skuffelse, det må have været, ikke bare for de fire borgere, der havde anlagt sagen, men for alle de borgere, der måtte erkende, at Højesteret tolkede vores lovgivning sådan, at det var i strid med grundloven at give de pågældende stemmeret. Som lovgivere må vi jo bare klappe hælene i og sige: Jamen Højesteret har talt; så er den mulighed udtømt. Og det er så også derfor, vi som forslagsstillere har søgt efter, hvilke andre veje man så kunne gå, fordi vi faktisk har opfattet, at der var en fælles intention, eller i hvert fald, at det store flertal i Folketinget ønskede at løse det her problem.

Vi har vurderet det sådan, at de formuleringer, der er i værgemålslovens § 6, kan ændres på en sådan måde, at der sker en begrænsning i den måde, den retlige handleevne begrænses på, sådan at det ikke fører til en umyndiggørelse, der blokerer for en stemmeret.

Jeg er enig med dem, der har sagt, at vi ikke skal have en svensk lovgivning, men en dansk lovgivning. Vi har blot gjort det, at vi har prøvet at søge inspiration ved at se, hvad man har gjort andre steder. Og man kan se, når man læser – jeg skal indrømme, at jeg ikke har været igennem materialet fra det ene hjørne til det andet – de 500 sider, der blev lavet dér for 30 år siden i det svenske lovforarbejde, at det lykkedes ved at ændre, hvad der svarer til vores værgemålslovgivning i svensk lov, sådan at man fjernede det her problem.

Det står meget tydeligt i de svenske lovforarbejder, at hele udgangspunktet var, at også umyndiggørelse i Sverige blokerede for, at de pågældende borgere kunne få stemmeret til Riksdagen. Og derfor har vi blot villet vise og tydeliggøre, at en tankegang, som i øvrigt præger både norsk og svensk lovgivning, hvis baggrund også fremgår af de svenske lovforarbejder, har kunnet tjene til inspiration til at få ændret lovgivningen her.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg var utrolig glad for justitsministerens indledende tale. For os – de fire partier – har det ikke været vigtigt som forslagsstillere, at man gik en ganske bestemt vej. For os har det været helt afgørende, at vi fik ændret lovgivningen, sådan at så mange som overhovedet muligt af de 1.900 borgere kunne få stemmeret. Og jeg vil sige, at jeg personligt da ikke har opgivet, at vi kan nå dertil, at vi kan få alle de pågældende borgere omfattet af retten til at stemme ved et folketingsvalg. Men det må det videre lovarbejde jo vise.

Så jeg vil sige tak til medforslagsstillerne fra de tre andre partier. Tak for de positive tilkendegivelser fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, og ikke mindst tak for den positive tilkendegivelse fra regeringens side. Det er jeg sikker på at vi alle fire forslagsstillere er rigtig godt tilfreds med. Det er jo altid rart, selv om man har katten helt nede i sækken, at sørge for, at den også bliver der. Så derfor er jeg meget enig i det, der blev nævnt, herunder betænkning og beretning.

Jeg tror, det er klogt, at vi skriftliggør det her. Det skal absolut ikke opfattes som en mistillid til det tilsagn, vi har fået. Det var ovenikøbet en ærlig intention, forstod jeg på justitsministeren; så kan det jo ikke blive bedre. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at vi får lavet en beretning, sådan at vi også skriftliggør, at der er bred enighed i Folketinget om at løse det her problem.

Jeg er også glad for, at regeringen vil tilstræbe, at vi får det forhandlet så hurtigt, at de 1.900 borgere, der i dag mangler stemmeretten til folketingsvalget, kan have en forhåbning om, at de ikke bare vil være tilskuere ved et kommende folketingsvalg, men at de faktisk kan få lov at være med og udøve deres demokratiske rettighed sammen med os andre.

Så tak for de mange bemærkninger. Jeg ser frem til, at vi til efteråret kan vedtage en lovgivning, der sikrer – om ikke andet – stemmeret til flere og i bedste fald stemmeret til alle de pågældende borgere.

Nu snører vi så sækken med en tak til hr. Jakob Sølvhøj.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.