Undervisningsudvalget 2017-18
B 67
Offentligt
1891660_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (B 67) Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte deres børns
skolestart har udvalget i brev af 11. april af 2018 efter ønske fra Caroline
Magdalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil
ministeren oversende en beregning af, hvad det vil koste, såfremt
hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn end i dag får udskudt skolestart med
1 år?”
Svar:
Ansvaret for driften af dagtilbud mv. er et kommunalt anliggende. Der-
for fastsættes de konkrete udgifter til dagtilbud mv. decentralt af de en-
kelte kommuner.
Undervisningsministeriet har ikke viden om, hvor mange der får udsat
skolestart, da dette ikke indberettes af kommunerne. Ligeledes er der
ikke i dag viden om, hvordan kommunernes praksis ift. at skoleudsætte
børn varierer, herunder hvor restriktiv den er.
En analyse udarbejdet af Undervisningsministeriet for skoleårgangen
2016/2017 viste dog, at ud af en årgang på ca. 65.500 elever, begyndte
ca. 6 pct. af eleverne ’sent’ (dvs. de var 7 år eller derover),
mens ca. 1 pct.
af eleverne begyndte ’tidligt’
(dvs. de var 5 år eller derunder). Det skal
dog bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en-til-en sammenhæng mel-
lem elever, der begynder sent, og elever der er blevet skoleudsat, da der
kan være andre årsager til den sene skolestart, fx vil flygtningebørn kun-
ne starte i 0. klasse i en højere alder end 6 år.
Herudover er der en række faktorer, der kan påvirke de samlede økono-
miske konsekvenser ved skoleudsættelse, der ikke er kvalificeret af Un-
dervisningsministeriet på nuværende tidspunkt.
9. maj 2018
Sagsnr.:18/04874
B 67 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en beregning af, hvad det vil koste, såfremt hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn end i dag får udskudt skolestart med 1 år, til undervisningsministeren
Udgifterne til en daginstitutionsplads er
i gennemsnit
omkring 83.000 kr.
(inkl. overhead). En skoleårgang er ca. 65.000 børn. Såfremt 5, 10 og 20
pct. får udsat skolegang vil det svare til henholdsvis ca. 3.250, 6.500 og
13.000 børn. Udgifterne ved, at disse børn gik ét år længere i daginstitu-
tion vil skulle afholdes af kommunen.
Undervisningsministeriet har ikke mulighed for at opgøre, hvad det vil
koste såfremt hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn får udsat skolestart
med 1 år. Dette skyldes, at merudgifterne ved 1 års senere skolestart ikke
kan opgøres validt på nuværende tidspunkt, da det involverer en række
forskellige faktorer (bl.a. betydning for omgængere og støttebehov).
Det kan ikke afvises, at børn, der får udsat skolestart, så de først begyn-
der i skole i det år, hvor de fylder 7 år, i lavere grad vil have behov for at
gå børnehaveklassen om og have et mindre behov for støtte, end hvis de
var startet i skole i det år, hvor de fyldte 6. Disse to faktorer kan reducere
de samlede kommunale udgifter.
Undervisningsministeriet kan på baggrund af ovenstående ikke på nuvæ-
rende tidspunkt validt opgøre de forventede merudgifter ved, at flere
børn får udsat skolestart.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2