Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 65:

Forslag til folketingsbeslutning om at stille som tilskudsbetingelse til frie grundskoler, at undervisning kun må foregå på europæiske sprog.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 24.01.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første i rækken er undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti har med B 65 fremsat et forslag, som pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige forslag, der medfører en tilskudsbetingelse til frie grundskoler om, at fremmedsprogsundervisning kun må foregå på europæiske sprog. Lad mig starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Forslagsstillerne begrunder beslutningsforslaget med, at det skal sikre en sproglig enhed i det danske uddannelsessystem ved at begrænse undervisningen på ikkeeuropæiske sprog. Det er forslagsstillernes opfattelse, at dette er et sagligt formål, idet Danmark er et land, som vægter dansksproglige kompetencer højt, da det særlig er det danske sprog, der binder os sammen. Desuden nævnes det, at en begrænsning af undervisningen på visse fremmedsprog vil bidrage til at sikre de frie skolers arbejde med at forberede eleverne til at leve i det danske samfund med frihed og folkestyre.

Beslutningsforslaget sondrer ikke entydigt mellem undervisningssproget og fremmedsprogsundervisning på frie grundskoler. Jeg vil gerne understrege, at det er fastsat i friskoleloven, at undervisningssproget skal være dansk på frie grundskoler. Den eneste undtagelse er de tyske mindretalsskoler og de internationale skoler, som i helt særlige tilfælde har fået godkendt et andet undervisningssprog, i praksis engelsk, tysk og fransk.

Forslaget opstiller som tilskudsbetingelse for frie grundskoler, at fremmedsprogsundervisningen alene kan foregå på europæiske sprog. En sådan tilskudsbetingelse vil indebære, at elever fra hjem, hvor der tales et andet fremmedsprog end et europæisk sprog, ikke vil have mulighed for at søge en tilskudsberettiget fri grundskole, der udbyder fremmedsprogsundervisning i dette sprog. Betingelsen indebærer dermed ifølge Justitsministeriets vurdering indirekte forskelsbehandling af disse elever og deres forældre på baggrund af sprog. En sådan forskelsbehandling er i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, dvs. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i tillægsprotokollen, kun berettiget, hvis den forfølger et anerkendelsesværdigt formål. Endvidere skal der være proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forfølges. Det er vurderingen, at det ikke vil være foreneligt med de internationale forpligtelser at indføre en sådan tilskudsbetingelse om, at frie grundskoler alene må udbyde fremmedsprogsundervisning i europæiske sprog.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er meget tilfreds med det tilsynsarbejde med de frie grundskoler, der foretages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det tilsyn tager bl.a. udgangspunkt i de strammere tilsynsredskaber, som et bredt flertal af Folketingets partier bakker op om med aftalerne fra 2016. Og med den nye aftale fra november 2017 styrker vi kvaliteten af tilsynet yderligere. På den måde har vi skærpet både oprettelsesprocedurerne og det løbende tilsyn med de frie grundskoler, bl.a. for at sikre, at skolerne lever op til de helt centrale krav om frihed og folkestyre og demokratisk dannelse og ligestilling mellem kønnene. VLAK er den første regering, der er gået systematisk til opgaven med at sikre, at alle frie grundskoler, uanset værdigrundlag, overholder lovkravet om frihed og folkestyre, og vi tager opgaven meget alvorligt. Det er vigtigt at sige, at grundskoler i Danmark, uanset om det er folkeskoler eller frie grundskoler, er oplysningssteder og dannelsessteder – det er selvfølgelig ikke formørkelsessteder. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak til ministeren. Det er selvfølgelig meget skuffende, at regeringen ikke vil støtte dette beslutningsforslag – det overholder grundloven, det overholder menneskerettighedskonventionerne, og så er der endda også henvisninger til nogle afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen. Jeg kan så forstå, at ministeren henviser til Justitsministeriets udtalelser om, at man mener, at der er tale om indirekte forskelsbehandling.

Mit spørgsmål går på, hvorfor Justitsministeriet så ikke har henvist til afgørelser på dette område, der viser, at det ikke kan lade sig gøre. Så vidt jeg forstår på ministeren, er det jo bare et teoretisk ridt fra en lang række stivnakkede jurister ovre i Justitsministeriet, men man henviser ikke til afgørelser fra domstolen. Det har vi trods alt gjort i vores beslutningsforslag.

Vil ministeren være med til at finde afgørelser frem, der kan underbygge Justitsministeriets afvisning?

Ministeren.

Tak. Det er klart, at vi i Undervisningsministeriet er eksperter i undervisning og ikke i international lov og ret, og at vi derfor nødvendigvis må læne os op ad Justitsministeriets vurderinger i den her slags tilfælde. Jeg svarer meget gerne på spørgsmålet, men vil jo så være nødt til at besvare det skriftligt.

Spørgeren.

Altså, det har jeg fuld forståelse for. Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål. Det er vigtigt, at man har afgørelser at læne sig op ad, så det ikke bare bliver en bestemt fortolkning af en artikel – det er jo vigtigt, at der er afgørelser. Så vil ministeren støtte Dansk Folkepartis opfordring til, at der bliver fundet nogle henvisninger til afgørelser fra domstolen, der viser, at vores beslutningsforslag ikke kan lade sig gøre? For vi har jo henvisninger til afgørelser, der viser, at det godt kan lade sig gøre at begrænse tilskuddet til muslimske friskoler, hvis fremmedsprogsundervisningen ikke foregår på europæiske sprog.

Ministeren.

Tak. Jeg vender som sagt meget gerne tilbage med et skriftligt svar fra de pågældende eksperter. Det følger jeg selvfølgelig op på over for Dansk Folkeparti.

Med det siger vi tak til ministeren. Vi går til ordførerrækken, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet, der er den første ordfører. Værsgo.

Tak. Det er jo nok ikke en hemmelighed, at det her forslag, trods det at det bliver kaldt noget andet, handler om de muslimske friskoler, og vi har også med bekymring set noget af det, der foregår på nogle af dem: antisemitisme, homofobi, parallelsamfund, kvindeundertrykkelse. Vi har set, hvor mange af dem der er sat under tilsyn, og derfor er det også så ærgerligt, at Dansk Folkeparti har været med til at give flere penge til nogle af de pågældende skoler, nogle af de allerværste, da man sammen med regeringen har givet endnu flere penge til friskoler generelt, herunder de muslimske.

Når vi ikke kan støtte forslaget, er det, fordi det for os i Socialdemokratiet ikke handler om, hvilket sprog man taler, men om antallet. Vi synes, at det er et problem, når man samler sig på en skole, og derfor så vi jo gerne, at hvis der var over 50 pct. med ikkevestlig baggrund, men med indvandrerbaggrund, kunne man ikke modtage offentlig støtte. Så er det sådan set underordnet, om man snakker engelsk, eller om der foregår noget på arabisk på de pågældende skoler. Vi kan også senere diskutere, hvornår det er et europæisk sprog, og hvornår det ikke er. Så derfor siger vi, at det er antallet, det handler om og ikke hvilket sprog. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Dahl.

Jeg vil bare sige, at vi også har sat afgifterne på biler ned, og vi har sat afgifterne på nødder ned, så muslimer kan altså også få billigere biler, og de kan også få billigere nøddemix.

Ordføreren.

Det er dejligt, men det ændrer jo ikke ved, at vi i Socialdemokratiet grundlæggende synes, at det er rigtig vigtigt, at man går i skole sammen, og det er en anden diskussion, end hvad en pose nødder koster.

Næste spørger er hr. Alex Ahrendtsen.

Det er virkelig dybt skuffende, at Socialdemokratiet ikke kan støtte det her forslag. Nu har I turneret land og rige rundt med, at I vil have lukket de her muslimske friskoler. Her kommer der et lovforslag, som overholder grundloven, som overholder konventionerne, og som endda har nogle henvisninger til menneskeretsdomme, der gør, at det her er lovligt.

Hvorfor foreslår vi så det her? Jamen det er jo, fordi vi vil gøre det sværere at drive de her muslimske friskoler, som Socialdemokratiet gerne vil have lukket. Med det her vil man ikke kunne have koranundervisning på arabisk på en muslimsk friskole betalt af staten og herunder også socialdemokratiske skatteborgere.

Så hvorfor i alverden vil Socialdemokratiet ikke være med til at støtte det her? Det overholder alt det, som Socialdemokratiet gerne vil have, inklusive at vi bruger menneskerettighedskonventionerne. Det er inden for konventionernes rammer med domstolsafgørelser. Det er mig komplet ubegribeligt, at Socialdemokratiet nu fuldstændig løber fra alt det, som de har sagt det sidste års tid.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi hørte den samme tale fra ministeren. Som jeg forstod det, var der også nogle problemer rent juridisk i Dansk Folkepartis forslag, men det kan være, at vi hørte to forskellige taler. Når det så er sagt, forstår jeg ikke, hvorfor det er bedre, at man sidder og laver koranundervisning på engelsk, hvis man grundlæggende synes, at muslimske børn skal gå i skole med danske børn. Så er det vel lige meget, hvad for et sprog, det foregår på. For os er det antallet, det handler om. Er der over 50 pct., har vi ikke sagt, at man skal lukke skolerne, så skal de bare ikke have noget statsligt tilskud. Det er jo en anden diskussion.

Spørgeren.

Det her forslag er udarbejdet for at gøre det sværere at drive en muslimsk friskole. Det er bare ét forslag blandt en lang række. Det overholder grundloven, det overholder konventionen, og der er henvisninger til afgørelser, så det burde egentlig være lige efter bogen, så Socialdemokratiet kunne stemme for det her og dermed støtte Dansk Folkepartis arbejde. Men sådan som jeg kan forstå Socialdemokratiet, er det bare mundsvejr. Socialdemokratiet tilhører de snakkende klasser. Så snart det bliver konkret, vil man ikke gøre noget for at komme de her muslimske friskoler til livs. Det må være konklusionen på hr. Lars Aslan Rasmussens tale.

Ordføreren.

Det er det ikke, og må jeg bare lige minde om, at Dansk Folkeparti har givet flere penge til muslimske friskoler, ikke færre, men flere penge, sammen med regeringen, og der kunne man jo have stillet som betingelse, at det havde man ikke lyst til at medvirke til. Så det er lidt hykleri at stå og angribe Socialdemokratiet, som ville give færre penge. Når det så er sagt, handler det ikke kun om muslimske friskoler. Vi synes sådan set også, det er et problem, hvis man lavede en hinduistisk friskole kun bestående af indiske børn, der ikke gik i skole med en eneste dansker, og det er måske det, der er forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, nemlig at vi ønsker, man skal gå i skole med danske børn, uanset hvilken indvandrerbaggrund man har.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så hopper vi til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo

Tak. I forbindelse med behandlingen af B 65 kan jeg starte med at sige, at vi kommer til at stemme imod beslutningsforslaget. For det første, som undervisningsministeren også understregede i sin tale, har vi fået oplyst, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil betyde et brud på Danmarks internationale forpligtelser. Dem er vi i Venstre selvfølgelig ikke til sinds at bryde med, altså gå op imod.

For det andet er vi nok heller ikke enige i det, som beslutningsforslaget kommer med – altså at det vil bidrage til at skabe stærke sproglige enheder i det danske uddannelsessystem. Og fordi elever lærer et ikkeeuropæisk sprog, er det ikke sådan, at de ikke også er i stand til at mestre det danske sprog og forstå den danske kultur. Så der er vi måske også uenige med Dansk Folkeparti.

Jeg tror, at når vi lærer andre sprog og for den sags skyld også andre kulturer, kan det være med til at styrke vores sprogkundskaber og for den sags skyld også vores kulturelle forståelsesevne. Når det så er sagt, har vi netop for nylig også været med til at stramme tilsynet med friskolerne helt generelt sammen med Dansk Folkeparti. Der synes jeg jo egentlig, at vi netop også er med til at sikre, at tingene foregår efter reglerne.

Som det også blev sagt af undervisningsministeren, synes jeg, det er vigtigt at nævne, at det jo er sådan, at der allerede i Danmark er nogle regler, der sikrer, at undervisningssproget på de frie skoler er dansk. Det er blot for at sige det en ekstra gang.

Der kan også være nogle bekymringer for mig. Nu ved jeg godt, at det er skrevet i beslutningsforslaget, at man så skal gøre nogle undtagelser, men som jeg forstår det, er beslutningsforslaget, hvad også Dansk Folkepartis ordfører sagde her for lidt siden, et spørgsmål om at få lukket de muslimske friskoler. Det glæder mig, at det i beslutningsforslaget er nævnt, at man mener, at det f.eks. er okay trods alt også at have noget kinesisk – altså, man kan lave nogle undtagelser. Men kort og godt vil jeg ud fra de ting, jeg lige har nævnt, sige, at vi i Venstre ikke kommer til at støtte beslutningsforslaget. Også i det her tilfælde har jeg lovet at bringe en hilsen fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan tilslutte sig forslaget.

Foreløbig tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er ikke rigtigt, at beslutningsforslaget fører til et brud med vores internationale forpligtelser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har jo slået fast, at det kan være et sagligt formål at fremme en sproglig enhed i samfundet. Det er jo derfor, vi har henvisninger til de afgørelser, der er truffet, på sprogområdet. Regeringen og dermed også Venstre har ikke kunnet henvise til nogen afgørelser, der underbygger regeringens afvisning.

Når det faktuelt er sådan, at man gerne sagligt, objektivt må forskelsbehandle for at fremme f.eks. en sproglig enhed i Danmark, kunne Venstre så ikke tænke på ny, så man kunne støtte det her forslag i den videre behandling, så vi når frem til en anden behandling, hvor man stemmer ja til dette forslag?

Ordføreren.

Tak. Jeg må sige, at jeg egentlig synes, at undervisningsministeren svarede rigtig fint også på det spørgsmål, som Dansk Folkepartis undervisningsordfører stiller mig nu, nemlig om det nu er korrekt, at det her beslutningsforslag ikke bryder reglerne om menneskerettigheder. Jeg har stor forståelse for det, hvis ordføreren ønsker at få nogle konkrete eksempler. Som jeg også hørte ministeren, er det jo så det, man eventuelt kan tage fat på efterfølgende, og så må vi se, hvad der kommer frem. Jeg har tillid til de jurister, som har leveret de her oplysninger til mig, fra Justitsministeriet, og det er egentlig det, jeg forholder mig til.

Spørgeren.

Som jeg hører ordføreren, vil hun også gerne blive klogere på afgørelser, der understøtter regeringen. Dem har hun så ikke kunnet fremskaffe, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Så hvis regeringen ikke kan fremskaffe afgørelser, der understøtter regeringens afvisning, vil det så ikke være klogt af Venstres ordfører at give det her beslutningsforslag en chance?

Ordføreren.

Jeg kan oplyse, at jeg altid gerne giver beslutningsforslag en chance, men jeg må også sige, at der var flere forskellige ting, jeg nævnte, der gjorde mig bekymret over det her forslag. Det var bl.a. selvfølgelig det, som jeg har fået oplyst af juristerne i Justitsministeriet, men også i forhold til at det, hvis det her decideret bare er et spørgsmål om, at man ad den her vej vil lukke alle muslimske friskoler, gør mig bekymret. Derfor får ordføreren mig ikke til at sige, at jeg kommer til at stemme ja til det her beslutningsforslag.

Tak til fru Anni Matthiesen. Vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes ærlig talt, man bliver sådan lidt trist til mode af at læse forslaget. Det drejer sig jo helt åbenlyst, selv om det pakkes en anelse ind, om at fjerne det økonomiske grundlag for at drive muslimske friskoler her i landet. Jeg synes, det er urimeligt, og jeg synes, det er en manglende anerkendelse af og en manglende respekt for hele det grundlag, vi har, for at drive frie skoler her i landet.

Jeg synes også, det er svært at tage nogle af de bemærkninger, der knytter sig til forslaget, alvorligt, altså når det f.eks. konstateres, at Danmark er et land, som vægter dansksproglige kompetencer højt. Så kan man sige, at det ikke er noget overraskende synspunkt, at vi lægger vægt på, at man her i landet kan dansk, men at det skulle være en særlig saglig begrundelse for ikke at undervise i ikkeeuropæiske sprog, er svært at se. Og når man i bemærkningerne skriver, at en udelukkelse af ikkeeuropæiske sprog vil styrke elevernes demokratiske dannelse, så tænker jeg, at det simpelt hen er ejendommeligt. Det er et ejendommeligt synspunkt og i hvert fald et meget lidt rimeligt synspunkt.

Så jeg synes ikke, der er nogen grund til, at vi her bruger meget tid på at diskutere, hvorvidt det er vigtigt at lære dansk. Jeg tror ikke, der er nogen af de tilstedeværende folketingsmedlemmer, der mener det modsatte, så det synes jeg ikke vi skal bruge tiden på. Der er ingen, der vil tale mod synspunktet, og det er simpelt hen ikke rimeligt at stille det op som en modsætning til det at tilegne sig arabisk eller andre ikkeeuropæiske sprog.

Jeg synes, vi fik et fint brev fra formanden for de frie skoler i går, som jo skrev til alle undervisningsordførere. Han skrev til os, at vi da skal betragte det som en styrke for det danske samfund, at vi giver plads til mange sprog. Det er et synspunkt, jeg er helt enig i, og Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Jeg må sige, at det er en ret arrogant holdning at have til et beslutningsforslag, som der er blevet brugt temmelig lang tid på, og som er fremsat i Folketingssalen, for at partiernes ordførere kan tage stilling til det – bare sådan at affærdige det med, at det ikke er seriøst, og at det synes man ikke rigtig vi skal behandle, fordi det er ret besynderligt.

Det er faktisk et ret seriøst stykke arbejde, der er blevet leveret. Vi overholder grundloven, vi overholder konventionerne, vi overholder også henvisninger til de afgørelser, der er foretaget på området. Og hvorfor denne metode? Fordi vi ved, at der her i salen er masser af partier og ordførere og politikere, som gerne vil overholde menneskerettighedskonventionerne. Det har vi så lyttet til, og det holder sig inden for konventionerne. Og så skal man høre på en ret nedladende tale om, at det her ikke er noget, der skal tages særlig alvorligt, og at det er besynderligt. Jeg synes egentlig, ordføreren skulle tage de der ord i sig igen. Jeg synes ikke, det er særlig respektfuldt over for en kollegas arbejde.

Ordføreren.

Jeg deler synspunktet om, at arrogance sjældent er klædeligt, så jeg skal beklage, hvis det forekommer sådan. Det, det er udtryk for, er, at forslaget er mig inderlig imod. Altså, jeg synes, det både er helt urimeligt over for de muslimske friskoler, og at det er helt urimeligt over for den friskoletradition, vi har, og det er såmænd kun det, jeg forsøger at give udtryk for. Så det er ikke udtryk for nedladenhed over for det arbejde, der er lavet, men udtryk for, at jeg simpelt hen er dybt uenig i forslaget. Og jeg vil sige, at hvad enten forslaget nu er grundlovsstridigt eller ej, er jeg altså nødt til sige, at det, at forslaget ikke er i strid med grundloven, ikke i sig selv er noget særlig godt argument for at vedtage det.

Alex Ahrendtsen.

Det har i hvert fald været udgangspunktet.

Lad os lige tage fat i modersmålsundervisningen og det brev, som friskoleforeningens formand sendte til os for nogle dage siden, eller var det i går? Det er jo sådan i dag, at der allerede er forskelsbehandling. EU-borgere og EØS-borgere har krav på modersmålsundervisning, resten har ikke, og det er det, vi har lænet os op ad i forbindelse med det her forslag. Vi siger egentlig bare til friskolerne, at det er den model, vi vil bruge. Vi synes ikke, de skal have modersmålsundervisning for statslige penge, når det drejer sig om arabisk og tyrkisk, men at det skal foregå på europæiske sprog. Er det ikke rimeligt at tage udgangspunkt i EU's egen model?

Ordføreren.

Altså, jeg synes simpelt hen ikke, det giver nogen mening eller er rimeligt at have det synspunkt, at ethvert sprog, der tales inden for Det Europæiske Fællesskab, må man gerne undervise i og på, men ikke, når det er sprog, der tales i ikkeeuropæiske lande. Og jeg mener sådan set ikke, det har så meget med spørgsmålet om modersmålsundervisning at gøre, for det kan man jo altid diskutere pro et kontra. Jeg mener selv, det er fornuftigt at have modersmålsundervisning i stor udstrækning. Jeg synes bare ikke, at det i virkeligheden har noget med det her forslag at gøre.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Vi går videre i rækken til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Beslutningsforslag nr. B 65 har, som jeg læser det, to lag. Der er et umiddelbart synligt lag, som handler om de sprog, der kan eller ikke kan undervises i på de fri grundskoler, og så er der et dybere og efter min mening mere væsentligt lag, som er spørgsmålet om, hvordan de rettigheder, som bliver givet i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bliver afvejet mod den skade, som de selv samme rettigheder kan anrette imod den lovlige samfundsorden. Det, jeg vil gøre i min ordførertale, er, at jeg vil koncentrere mig om det dybere lag, altså de givne rettigheder over for det såkaldte skadesprincip.

Det er jo en kendt sag, at en lang række politikere fra en lang række partier er kritiske over for den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forvalter sit hverv på, og derfor er en af hovedprioriteterne for det danske formandskab for Europarådet, at EMD, som Menneskerettighedsdomstolen kaldes i daglig tale, i fremtiden bør optræde mindre aktivistisk, end den gør i dag. Men det mere principielle spørgsmål er selvfølgelig, hvad et land som f.eks. Danmark bør gøre, hvis der er en stigende utilfredshed med aktivismen i EMD. Det heroiske svar er selvfølgelig at deklamere, at man melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det vil jeg mene er et uproportionalt svar, for der er jo en lang række tilfælde, hvor den danske stat er faret for voldsomt frem, og hvor EMD har truffet afgørelse til fordel for danske borgere, og den beskyttelse af danske borgere synes jeg sådan set ikke vi bør tage fra dem. For nu at sige det på populært dansk er der langt mere musik i at gøre, som Dansk Folkeparti foreslår, nemlig at undersøge de muligheder, der ligger i, at det i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sådan, at det er bygget ind i den, at den respekterer det, der hedder skadesprincippet, som er et godt, gammelt liberalt princip, der oprindelig blev formuleret af John Stuart Mill så langt tilbage som i 1859. Skadesprincippet siger, at borgernes frihed kan man legitimt indskrænke, hvis den benyttes til at volde skade på andre borgere.

Det er sådan, at både artikel 8, 9, 10 og 11 i menneskerettighedskonventionen har et stk. 2, som i princippet fastslår, at skadesprincippet kan finde anvendelse. Det mener jeg faktisk er vejen at gå i fremtiden, nemlig oftere at arbejde på at dokumentere og argumentere for, at skadesprincippet kan gøres gældende. Der er allerede afsagt nogle afgørelser, der tyder på, at det er vejen at gå, og det tror jeg skal afsøges yderligere. Derfor er jeg enig med Dansk Folkeparti i det store projekt så at sige, som er at undersøge, om det her skadesprincip, som er bygget ind, kan bruges nøjere, men helt pragmatisk bliver jeg nødt til at bøje mig for, at i den form, som forslaget ligger, har Justitsministeriet sagt, at vi har et problem med menneskerettighedskonventionens artikel 14. Det bliver jeg nødt til at acceptere, da jeg ikke selv er jurist, og derfor helt konkret her og nu må vi i Liberal Alliance desværre afvise at støtte beslutningsforslaget.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg vil gerne takke hr. Henrik Dahl for en meget fin tale. Det er altid interessant at lytte til en politiker, der har forsøgt at læse, hvad beslutningsforslaget egentlig indeholder, og som forsøger at løfte det op på et lidt højere niveau i stedet for bare at affærdige det som et besynderligt forslag. Det synes jeg faktisk er velgørende at høre fra en politiker. Det betyder også, at vi kan begynde at diskutere, hvordan vi anvender konventionerne og artiklerne. Og vi anvender dem selektivt. Det er jo det, Justitsministeriet gør, når de bruger artikel 14 og så tillægsprotokollerne til at afvise beslutningsforslaget uden henvisninger til afgørelser. Så tak for at ville tage imod den syssel det er at ville diskutere konventionerne, og hvordan vi bruger dem.

Mit spørgsmål er så: Vil hr. Henrik Dahl støtte Dansk Folkeparti i at få Justitsministeriet til at finde nogle afgørelser, der understøtter afvisningen? Og hvis det viser sig, at de ikke kan finde nogen menneskerettighedsdomstolsafgørelser, vil man så overveje at støtte beslutningsforslaget alligevel?

Værsgo.

Både ja og nej, og det er jo et kedeligt politikersvar. Jeg tror, at man er nødt til at dele det her. Altså, det er min ganske oprigtige opfattelse, at der er en intellektuel problemstilling og en politisk problemstilling. Og det intellektuelle problem, som det er at udfordre hele spørgsmålet om skadesprincippet, og hvordan det anvendes, tror jeg simpelt hen har en længere tidshorisont end behandlingen af et beslutningsforslag. Jeg vil meget gerne arbejde med at undersøge anvendelsen af det her skadesprincip og komme videre med det. Jeg tror rent faktisk, at det kan blive svært at nå i forhold til beslutningsforslaget her. Men jeg tror, at der i fremtiden vil komme masser af lejligheder, hvor man – eventuelt vores partier sammen med regeringen – kan gøre sig overvejelser om det her med skadesprincippet og så prøve at bringe det i anvendelse i andre sager.

Alex Ahrendtsen.

Hr. Henrik Dahl anerkender så, at beslutningsforslaget er et forsøg på inden for konventionernes rammer at beskytte Danmark, herunder imod muslimske friskolers misbrug af vores tillid og frihed. Det er altså en vej, som Liberal Alliance, eller i hvert fald ordføreren, støtter, så vi ikke længere bruger konventionerne selektivt til at banke os selv i hovedet med, men til at understøtte nationen og den referenceramme, som Danmark befinder sig i.

Ordføreren.

Jeg mener, at Dansk Folkeparti har gjort et virkelig godt og grundigt stykke arbejde med at prøve at lave en eller anden form for paradigmeskifte – det er et ord, der har været meget fremme i avisoverskrifterne. Men jeg synes, det er rigtig godt, for jeg tror, at deklamationen om at forlade konventionerne er en dårlig idé, men jeg tror, at ideen om at forstå konventionerne bedre og arbejde med dem på en bedre måde er en rigtig, rigtig god idé, som jeg bakker op.

Tak til hr. Henrik Dahl. Vi går videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Det er sjovt, som dansk politik efterhånden er kommet til at handle om, om vi overskrider konventionerne eller ej. Det er den parameter, vi ligesom diskuterer ud fra, når vi diskuterer, hvad for en politik vi gerne vil have for vores samfund, eller om noget er realistisk i forhold til konventionerne eller ej. Det er lidt det samme, som da Socialdemokratiet kom med deres udlændingeudspil; da kom det også til at handle om, om det kan lade sig gøre, og om det er realistisk. Det er det samme her, hvor vi diskuterer konventioner, og om det her kan lade sig gøre i forhold til konventionerne.

Det er jo rigtigt nok, at bemærkninger i forslaget lægger meget op til en argumentation for, at det kan det godt, men hvorfor spørger vi ikke os selv, om det her er fornuftigt? Er det ønskeligt for vores samfund, for vores børn og for deres fremtid? Er det respektfuldt over for vores minoriteter? Altså, hvor er de spørgsmål henne, hvor man egentlig kigger på, om det her helt i sig selv er et politisk forslag, vi gerne vil have?

Det er jo klart, at Dansk Folkeparti gerne vil have det, det ved jeg godt. Men vil vi andre? Kan vi diskutere det ud fra nogle andre præmisser, end om det overholder konventionerne eller ej? Det vil jeg i hvert fald gerne gøre. Og der skal jeg starte med at sige, at vi i hvert fald ikke synes, at det er ønskeligt. Vi synes ikke, det er fornuftigt, men ufornuftigt at fratage vores børn en mulighed for at lære andre sprog end de europæiske i friskolerne. Det er da decideret ufornuftigt, ikke mindst i forhold til hvor meget vi kommer til at handle med kineserne fremadrettet. Der kunne man jo godt forestille sig, at det var et sprog, som nogle børn ville have glæde af at lære, hvis man tænker det i et erhvervsperspektiv. Og i et frisindsperspektiv må vi ikke tage rettigheden fra vores børn i forhold til at lære de sprog, som skolerne vurderer at de gerne vil undervise i.

Så fik hr. Jakob Sølvhøj lige en over nakken for at kritisere bemærkningerne til beslutningsforslaget. Jeg har faktisk den samme kritik – og jeg skal formulere mig anstændigt – men kausaliteten er simpelt hen usammenhængende i bemærkningerne. Argumentationen er simpelt hen ikke god nok i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Det er jo en berettiget kritik, og det må man vel gerne sige fra talerstolen.

Noget af det, jeg lagde mærke til – og det var fuldstændig det samme, som hr. Jakob Sølvhøj bemærkede – er, at der er en sætning, hvor der står, at med beslutningsforslaget ønsker Dansk Folkeparti at styrke udgangspunktet om, at undervisningssproget i Danmark er dansk, og sikre en stærk dansk sproglig enhed i det danske samfund. Så kommer den næste sætning, hvor der står, at begrænsning af undervisning i visse fremmedsprog ligeledes vil fremme skolernes arbejde for at forberede eleverne til at leve i et samfund, som det danske.

Okay! Altså, hvad er det for en kausalitet? Hvor er de fakta, kan man sige, der underbygger den påstand? Det kommer der ikke noget om bagefter, og jeg synes, man skal arbejde lidt med, når man laver bemærkningerne til de her beslutningsforslag, at de gerne må være faktabaserede eller i hvert fald på en eller anden måde vise os, hvad de her påstande ligesom gror ud af, altså i forhold til viden. Det synes jeg at jeg mangler lidt.

Til sidst vil jeg som andre komme ind på, at det jo ikke er, fordi vores elever ikke lærer dansk i friskolen. Det er jo ikke, fordi vi ikke har et tilsyn, som er blevet styrket, og som i hvert fald efter min bedste viden fungerer, altså i det omfang, der skulle være problemer med den demokratiske dannelse og friheder og kravet om folkestyret. Så jeg ser slet ikke nogen nødvendighed i det her beslutningsforslag, og som sagt kan Alternativet ikke stemme for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Det er meget morsomt, at når mine kollegaer her i Folketingssalen vil afvise et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, henviser man altid til konventionerne. De bryder med vores internationale forpligtelser. Når vi så tager de her internationale forpligtelser alvorligt, fejer man det til side, og så spørger man: Jamen er det overhovedet fornuftigt, hvad vi gør?

Lad mig så tage udgangspunkt i fornuft. Er det fornuftigt, at der findes jihadmateriale på friskoler? Er det fornuftigt, at der bliver begået økonomisk svindel? Er det fornuftigt, at friskoler modarbejder integrationen? Er det fornuftigt, at der er ekstreme organisationer, som er inde over muslimske friskoler? Det er jo baggrunden for, at vi forsøger at sætte begrænsninger for de her friskoler. Det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på. Er det fornuftigt, at disse ting foregår på muslimske friskoler, uden at vi griber ind?

Ordføreren.

Ja, jeg kunne jo spørge tilbage: Er det fornuftigt at bruge stråmænd som argumentation for sine spørgsmål? Findes der jihadmateriale på nogle friskoler? Ja, det har vi set at der har gjort. Har der været nogle muslimske friskoler, der har haft problemer med frihed og folkestyre-kravet? Ja, det har vi set at der har været. Kan vi generalisere og sige, at det er et problem for dem alle? Nej, det kan vi ikke.

Derfor skal man jo argumentere ud fra den viden, der er, og ikke generalisere ud fra enkelte situationer i forhold til alle de muslimske friskoler i Danmark. Den diskussion tror jeg at vi har haft før, og vi bliver givetvis aldrig enige om graden af generaliseringer, eller hvornår man kan begynde at tale om alle som en samlet enhed. Men igen: Nej, det er ikke fornuftigt, at der er jihadmateriale, nej, det er ikke fornuftigt, hvis der er nogle, der ikke uddanner børnene til demokratiske borgere. Det har vi et tilsyn der fanger, i det omfang det er et problem i de enkeltstående tilfælde, og jeg har fuld tiltro til, at tilsynet fanger det, når det er nødvendigt.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Grunden til, at tilsynet fanger de ting, er, at Dansk Folkeparti jo i samarbejde med undervisningsministeren har skærpet det her tilsyn. Vi har skærpet det så meget, at halvdelen af alle muslimske friskoler nu er under en eller anden form for tilsyn. Så er det ikke fornuftigt, at vi fra Folketingets side går ind og skærper det og gør det sværere for de her muslimske friskoler og deres miljøer at oprette skoler og misbruge vores tillidsbaserede system, når det har vist sig gang på gang, at de ikke kan overholde loven?

Ordføreren.

Der var fornuftige elementer i det med de skærpede tilsyn, som kom både i den ene og den anden omgang, og det har vi faktisk også tilkendegivet fra Alternativets side begge gange. Vi har støttet elementer i den lovgivning, der har været. Vi har ikke stemt for dem, fordi der har været elementer i, vi klart ikke kunne støtte, og som vi synes ikke var demokratiske. Men en skærpelse af tilsynet som sådan, flere ressourcer til tilsynet, hvis der er brug for det, står vi sådan set ikke i vejen for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Vores gæst er den amerikanske ambassadør, velkommen til Folketinget.

Den næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Beslutningsforslag B 65, som vi behandler nu i dag, er jo en begrænsning af kendte frihedsrettigheder i Danmark. Jeg plejer at kalde de frie skoler for eksponenter for mindretalsretten i Danmark. Jeg synes, det er et vigtigt begreb at have for øje, at vi har en tradition, en kultur og en lovgivning, der gør, at en kreds af borgere, som har et værdisæt, som er anderledes end flertallets, på visse betingelser kan oprette deres egen frie skole. Det er vi i Radikale Venstre stærkt tilfredse med, og vi vil gerne forsvare de frihedsrettigheder, der stadig væk er forbundet med det. Prins Henrik var jo i den fantastiske situation at kunne seks sprog: fransk, dansk, spansk, engelsk, kinesisk og vietnamesisk. Det er jo ikke noget, man kommer sovende til, og det har selvfølgelig kostet umanerlig meget at lære seks forskellige sprog på den måde, som prins Henrik kunne dem. Vi ved også, at han har været en fabelagtig god ambassadør for Danmark med dansk erhvervsliv rundtomkring i verden, hvor man har brugt andre sprog – og haft glæde af det – end europæiske sprog.

Men vi har jo også i Danmark interesseret os for fremmedsprogsundervisningen. Vi har endda fremrykket indlæringen og undervisningen i fremmedsprog i folkeskolen med den seneste reform, hvor de allerede kan begynde med engelsk i 1. klasse. Derfor bør vi i virkeligheden også gøre det muligt, at de børn, der vokser op i Danmark med et andet modersmål end dansk, får lov til at kunne og at bruge deres modersmål, samtidig med at de lærer dansk, engelsk, tysk, fransk og andre sprog.

I Stockholm ligger der en skole, der hedder Rinkeby skole, som jeg har besøgt nogle gange, og jeg er faktisk ret optaget af den skole. Skolen ligger i et kvarter, der minder meget om Sydhavnskvarteret i København, og den fik en ny leder på et tidspunkt, hvor der havde været meget uro. Den nye leder var ganske ung, da han tiltrådte, og han havde én vision for alle børn, også dem, der gik på Rinkeby skole: Han mente, at fremmedsprogskundskaber var noget af det allervigtigste, som børn kunne beskæftige sig med og udvikle og have glæde af i en fremtid som den, vi lever i i dag. Det er jeg faktisk meget enig med ham i. Der gik nogle år, hvor jeg så besøgte skolen igen, og nu er den skole søgt af alle børn i Stockholm. For alle børn ville faktisk gerne gå på den skole, selv om den lå i et sydhavnsagtigt kvarter. For de børn, der gik der, kunne mindst fire fremmedsprog, for det var sat i system, og det var gjort til et succeskriterie, at man kunne fremmedsprog, og at man kunne mange fremmedsprog. Det er en flot ambition, og den type ambitioner bør vi også støtte i Danmark.

Derfor kan Radikale Venstre ikke tilslutte sig beslutningsforslag B 65.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Med beslutningsforslaget kan friskoler fortsat tilbyde fremmedsprogsundervisning i alle europæiske sprog – tysk, engelsk, fransk, italiensk, tjekkisk, græsk osv. plus EØS-sprogene. Så de vil også kunne tilbyde rætoromansk, som bliver talt i Schweiz. Det er endda muligt, at de kan tilbyde russisk, hebraisk, kinesisk osv. Så skal man bare lige henvende sig til undervisningsministeren, der så giver en dispensation. Så med disse oplysninger – det lader til, at ordføreren ikke helt har læst forslaget nært – kan ordføreren så ikke sige ja til beslutningsforslaget, når der nu fortsat vil kunne undervises i alle disse sprog på muslimske friskoler?

Ordføreren.

Nej, og jeg er sådan set ked af, at hr. Alex Ahrendtsen ikke fangede min pointe i mit indlæg. For jeg brugte helt bevidst ordet modersmål. Jeg synes, vi har ansvar for som samfund over for børn, som ikke er myndige – i sagens natur – at de også får mulighed for at lære deres modersmål at kende, så de kan tale med deres bedsteforældre på deres modersmål, så de kan læse deres egen litteratur på deres modersmål. Jeg synes faktisk, det er en forpligtelse, at vi også tænker på den måde. Det gør vi så ikke, men det er i hvert fald en måde, som vi ikke behøver at begrænse – at man også lærer sit modersmål, samtidig med at man lærer andre ting og andre sprog, herunder dansk.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Undervisningsministeriet har jo konkluderet, at modersmålsundervisning og modersmålsbaseret undervisning ikke på nogen måde understøtter elevernes indlæring. Det er Undervisningsministeriet, der konkluderer det på baggrund af et stort rammeforsøg, som den tidligere socialistiske regering igangsatte. Når vi nu på baggrund af forskning og viden ved, at det forholder sig sådan, vil det så ikke være oplagt, at De Radikale støtter Dansk Folkepartis beslutningsforslag? For det vil begrænse fremmedsprogsundervisning, herunder modersmålsundervisning, til europæiske sprog.

Ordføreren.

Igen må jeg erklære mig uenig med hr. Alex Ahrendtsen. Jeg beklager det faktisk, for det er meget svært at høre, at det her er en dialog. Jeg begrundede ikke modersmålsundervisning med, at det øgede elevernes indlæring på andre områder – overhovedet ikke. Jeg begrundede det ud fra et kultursynspunkt, nemlig at de skulle kunne læse deres egen litteratur på deres modersmål, at de skulle kunne tale med deres bedsteforældre, som stadig væk bor i et andet land, hvor man taler et andet sprog end det, vi har af europæiske sprog f.eks. Så det er jo den kulturbaggrund, som jeg gerne vil støtte.

Tak til fru Marianne Jelved. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Tina Boel, SF.

Tak. I Danmark har vi tradition for både at have folkeskoler og frie grundskoler, og den struktur har SF ikke noget ønske om at gøre op med. Samtidig har vi også et regelsæt for de frie grundskoler, der understreger, at undervisningen skal stå på mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor mener vi ikke, at der er behov for at stramme op på kravene til, hvilke sprog der undervises i, bl.a. fordi hovedsproget i en fri grundskole skal være dansk. Kun i ganske særlige tilfælde kan ministeriet godkende, at undervisningssproget skal være et andet end dansk. Den sidste mulighed synes SF fortsat der skal være, ikke mindst fordi vi lever i en globaliseret verden, hvor der bør være gode undervisningstilbud til de stadig flere fremmedsprogede børn og familier, også fra lande uden for Europa, der lever en kortere eller længere periode i Danmark.

Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at SF allerede ved to lejligheder har været med til at stramme op på tilsynet med frie grundskoler, så vi har sikkerhed for, at alle skoler arbejder for at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Derfor mener vi ikke, der er behov for yderligere stramninger af regelsættet for de frie grundskoler, og derfor stemmer SF nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Tak for debatten. Udgangspunktet for forslaget var jo, at Dansk Folkeparti inden for både grundlovens og konventionens rammer ville forsøge at sætte en begrænsning for de muslimske friskolers gøren og laden i Danmark. Jeg må nok sige, at det meste i debatten var forventet. Til gengæld er det dybt skuffende, at Socialdemokratiet nu ikke vil tilslutte sig sådan et forslag. De har jo turneret land og rige rundt med, at de vil lukke muslimske friskoler. Det var ordene fra Socialdemokratiets formand, fru Mette Frederiksen. Men når det så kommer til stykket hernede i salen, vil man ikke være med til understøtte og støtte de redskaber, der gør, at det bliver sværere at have en muslimsk friskole i Danmark. Så min hovedanke mod Socialdemokratiet er, at det med al tydelighed står klart, at det er et parti, der tilhører de snakkende klasser; når det kommer til konkret handling, sker der ingenting. Det er derfor, det er så sørgeligt gang på gang at måtte opleve, hvordan Socialdemokratiet i medierne siger ét og i Folketingssalen siger noget andet. Det er ganske enkelt ikke i orden.

De øvrige partiers ordførere repræsenterer jo egentlig velkendte argumenter. Vi kender dem; man kan være uenig med dem, og man kan synes, det er ærgerligt. Men Socialdemokratiet er godt nok noget slatne, og jeg synes simpelt hen, det er for ringe, at et parti ikke kan være konsekvent; at man udadtil gerne vil gøre noget, men i salen vil man ikke – især når det her forslag er så gennemarbejdet, som det er.

Det, der er interessant, er jo, at det holder sig inden for grundlovens rammer. Og hvorfor siger jeg, at det holder sig inden for grundlovens rammer? Fordi det er ret afgørende. Der er ikke ret mange, der ved, at grundloven står øverst. Grundloven står over konventionerne, den står over EU, den står over FN. Grundloven står øverst. Under grundloven kommer så alle de forpligtelser, som vi har tilsluttet os, herunder konventionerne. Så vi satte os den opgave inden for grundlovens rammer, inden for konventionens rammer, med henvisninger til afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen at få strikket et beslutningsforslag sammen, der kunne understøtte Socialdemokratiets vilje til at få lukket muslimske friskoler. For vi ved jo, at Socialdemokratiet går meget op i konventionerne. Så kommer vi ned i salen, og der sker ingenting.

Det andet, jeg vil sige, er, at man gerne må forskelsbehandle. Man henviser til artikel 14 i konventionen og siger, at der ikke må ske nogen forskelsbehandling på noget tidspunkt, men det er ikke rigtigt. Hvis forskelsbehandling er sagligt og objektivt begrundet, må man gerne forskelsbehandle. Artikel 14 knytter sig altid til andre artikler og tillægsprotokoller. Den står aldrig alene. Og det er sagligt og objektivt begrundet, når man henviser til sprog. Der er domstolsafgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen at henvise til, og det er det, vi bl.a. har gjort i dette beslutningsforslag. Der er simpelt hen en klar retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er sagligt begrundet.

Hvorfor har vi så forsøgt at benytte os af de her konventioner? Normalt er Dansk Folkeparti jo ikke specielt glade for konventioner og domstolsafgørelser. Men vi har faktisk forsøgt at fremsætte et forslag, som imødekommer det, som de fleste partier altid går efter: Er det inden for konventionerne? Der må jeg bare sige, kære Socialdemokrater, at det er vildt skuffende, at I ikke på nogen måde, bare et stykke af vejen, er kommet os i møde på det her område.

Så til regeringen – og det er især undervisningsministeren: Vi bliver jo nødt til at have fat i Justitsministeriet. Det skal en minister; en minister skal have lovhjemmel og konventionspraksis på plads. Men jeg må dog også sige med den svage viden, jeg har om området, at Justitsministeriets svar simpelt hen ikke er godt nok.

Det er ikke nok, at man bare henviser til en tolkning af artiklerne, man må kunne forvente, at et Justitsministerium kan henvise til afgørelser, men det har man altså ikke gjort i det svar, som ministeren har fået fra Justitsministeriet. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti fortsat forfølge denne sag, og vi vil bede Justitsministeriet om at komme med helt klare henvisninger til afgørelser, der understøtter regeringens afvisning, for det er der ikke. Vi har i vores beslutningsforslag henvisninger til afgørelser, der understøtter, at vi gerne må lave den her model. Modellen er meget enkel, den går nemlig ud på, at man kun kan få tilskud til friskoler, hvis fremmedsprogsundervisningen foregår på europæiske sprog og de sprog, der findes i EØS-lande, og så kan der samtidig være en undtagelse, der kan være en dispensationsmulighed for sprog fra lande, der erfaringsmæssigt ikke modarbejder integrationen. Det er jo det, det her handler om.

Vi ved, at der er en lang række friskoler, og det er især muslimske friskoler, som modarbejder integrationen, hvor man har fundet ekstremt materiale, hvor man har kontakter til ekstreme organisationer, hvor der har været økonomisk svindel, og hvor der simpelt hen ikke har været styr på tingene. Derfor er 15 ud af 29 af disse friskoler i dag under en eller anden form for tilsyn, skærpet eller almindeligt tilsyn, og 2 af de her skoler har endda mistet deres statstilskud. Jeg går ud fra, at der måske er flere på vej, for det, vi hører, er i hvert fald ikke godt.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige, at det er et vigtigt samfundshensyn at sikre et sprogligt fællesskab i det danske samfund; det er derfor, vi er her i Folketinget. Vores fremmeste opgave er at sikre et sprogligt fællesskab. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at man taler fremmedsprog. Det har altid været vigtigt for danskere, at vi kan begå os på fremmedsprog, og det vil man fortsat kunne med dette forslag. Det er et behjertet forsøg på inden for konventionens og grundlovens rammer at sætte begrænsninger på ekstreme grupperingers forsøg på at udnytte friskoleloven, at misbruge den tillid, vi har over for borgere i dette land, så de kan oprette friskoler, hvilket vi støtter i Dansk Folkeparti.

Det skulle være mine sidste bemærkninger. Tak for debatten. Jeg ser frem til den videre behandling.

Der er lige et par korte bemærkninger, før vi kan afslutte debatten. Først er det hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg troede ellers, at vores partier var blevet så gode venner, men det er jo fint, at der er en forskel. For det er jo korrekt, at vi går meget op i konventionerne.

Dansk Folkeparti har været med til at give de skoler, som hr. Alex Ahrendtsen kritiserer, endnu flere penge. Så det er hykleri at stå her og angribe Socialdemokratiet, som har stemt imod, at friskoler skulle have flere penge. De her skoler, der er sat under skærpet tilsyn, har Dansk Folkeparti sammen med regeringen og stort set alle de øvrige partier givet flere penge, ikke færre penge.

Når det så er sagt, løser Dansk Folkepartis forslag jo ikke det grundlæggende problem. Altså, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Aserbajdsjan er også muslimske lande, og man vil så godt kunne undervise på de sprog, mens man ikke kan sidde en gruppe japanere og lave en friskole. Det hænger jo ikke sammen, medmindre man specifikt er på jagt efter, at muslimer ikke må lave en friskole, men at andre indvandrergrupper gerne må og skal have offentligt tilskud til det. Så det løser jo ikke noget problem.

Vi synes, man skal gå i skole med de danskere, der er der, og ellers skal man ikke have et offentligt tilskud. Det er jo det, der er forskellen. Men forslaget løser jo ikke noget i forhold til parallelsamfund. Dem vil man stadig væk kunne lave med Dansk Folkepartis forslag.

Ordføreren.

Nej, det er fuldstændig rigtigt, at det ikke løser alle problemer, men det vil da gøre det lidt sværere at drive en muslimsk friskole, fordi det, forældrene lægger vægt på, er, at der er koranundervisning på arabisk, og at der er modersmålsundervisning på tyrkisk og arabisk. Det er jo bl.a. derfor, at forældrene sender deres børn derhen.

Med hensyn til det andet vil jeg sige, at så er det jo bare udenomssnak – at vi har været med til at hæve koblingsprocenten, ja, det har også reddet muslimske friskoler, og ja, det har Dansk Folkeparti været med til. Men det er jo ikke andet end udenomssnak, kære Socialdemokrater. Altså, hvis I virkelig ville gøre noget ved de her muslimske friskoler, som I ellers bliver ved med at sige i medierne at I vil, så kom dog ind i kampen. Jeg har holdt møder med nogle af hr. Lars Aslan Rasmussens kolleger, og der er ikke kommet noget ud af det. Jeg har endda på Dansk Folkepartis vegne måttet fremsætte beslutningsforslag om 50-procentsreglen, som Socialdemokratiet i over et år har sagt at de ville gøre. Der er intet kommet ud af det. Og det er derfor, det er så skuffende.

Hr. Lars Aslan Rasmussen, værsgo.

Jamen det er jo meget væsentligt, når man står og kritiserer visse muslimske skoler, og endda nævner nogle af dem, og hvad der er foregået, at man giver flere penge til dem – uanset hvad man pakker det ind i. Det synes jeg er meget væsentligt, når man angriber et andet parti for at være hyklere.

Når det så er sagt, forstår jeg ikke, hvorfor Dansk Folkeparti synes, det er bedre, at en gruppe albanere sætter sig sammen og laver en albansk skole med koranundervisning på albansk, mens det vil være sådan, at hvis en gruppe indere sætter sig sammen, er det et større problem. Det er det, jeg ikke forstår. Altså, for os handler det grundlæggende ikke om, hvilken religion man har; det handler om, at man skal gå i skole med dem, der bor i landet i forvejen.

Ordføreren.

Sagen er jo, at der er lighed for loven. Hvis der via koblingsprocenten er tilskud til en friskole, skal alle friskoler have det, også muslimske friskoler. Altså, fordi der er 29 friskoler, der har problemer, skal det jo ikke afholde os fra at understøtte friskolesektoren i sin helhed. Og det er jo derfor, det er så slattent af Socialdemokratiet, at de ikke vil hjælpe Dansk Folkeparti med så at komme dem til livs, som virkelig udnytter systemet.

Så opfinder hr. Lars Aslan Rasmussen albanske friskoler – der findes jo ikke albanske friskoler. Det er jo et stråmandsargument.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Noget af det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde her i talen, var – og det er jeg helt enig i – at det er vigtigt at kunne begå sig på fremmedsprog. Jeg vil egentlig bare gerne spørge direkte: Det, som Dansk Folkepartis ordfører så mener, er, at det er arabisk og tyrkisk, vi så ikke skal kunne begå os på. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Altså, hvis der bliver flertal for forslaget, så vil man ikke kunne oprette en friskole, hvor man udbyder fremmedsprogsundervisning og modersmålsundervisning på arabisk og tyrkisk for statskroner, ja.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Som jeg også har læst, er det jo nemlig rigtigt, som ordføreren også har sagt, at der skal gives dispensationsmuligheder, og det er så ministeren, der afgør, hvilke andre typer ud over europæiske sprog, man skulle kunne give modersmålsundervisning i. Og de dispensationsmuligheder giver vel så også, alt afhængigt af hvilken minister der så sidder i stolen, mulighed for at kunne dispensere for arabisk og tyrkisk?

Ordføreren.

Nej, for det er jo så snedigt formuleret, at de sprog så skal hidrøre fra lande, som man forventer ikke skaber integrationsproblemer. Og vi ved jo af erfaring, at integrationsproblemer som oftest hidrører fra mellemøstlige samfund.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.