Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2018 - 1342
Doknr.
Dato
23-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 9:
Ministeren bedes uddybe, hvordan ministeren er kommet frem til en merudgift på ca.
10 mio. kr. årligt ved indførelse af voksenattester.
Svar:
Skønnet af merudgiften ved indførelse af voksenattester tager udgangspunkt i Børne-
og Socialministeriets tolkning af indholdet i det fremsatte beslutningsforslag B 61.
Skønnet er til dels baseret på tidsforbruget hos arbejdsgiverne, der skal rekvirere vok-
senattesterne i forbindelse med ansættelser, og til dels på tidsforbruget hos politiet,
der skal administrere og udstede voksenattesterne.
Det skønnede antal årlige voksenattester på 62.500 er baseret på oplysninger om
personaleomsætningen i landets kommuner og regioner i 2017 inden for de omfattede
sektorer. Af personalegrupper er her bl.a. medtaget ansatte inden for pleje og omsorg
af ældre og handicappede, ansatte i botilbud til voksne med særlige behov samt an-
satte inden for sygehusvæsenet m.v.
Det skal hertil bemærkes, at det oplyste antal udelukkende omfatter kommunalt og
regionalt ansatte. Det reelle antal voksenattester vil således formentlig være højere,
da private aktører inden for sundheds- og ældreplejen også vil være omfattet af kravet
om voksenattester.
Det forventede ressourceforbrug for henholdsvis kommunerne og politiet er til dels
baseret på erfaringerne med rekvirering og udstedelse af børneattester. Det skal dog
bemærkes, at der er tale om et skøn med stor usikkerhed, da der i beslutningsforsla-
get B 61 ikke konkret er redegjort for, hvilke typer af overtrædelser attesten skal inde-
holde, samt hvilke personalegrupper der skal være omfattet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado