Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2018 - 1342
Doknr.
Dato
23-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes oplyse, hvad de samlede udgifter til indhentelse af straffeattester
ved ansættelse af medarbejdere i henholdsvis den offentlige og den private sektor
årligt beløber sig til.
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har
videresendt følgende oplysninger fra Rigspolitiet:
”Rigspolitiet
kan under henvisning til udtalelsen til brug for besvarelsen af spørgsmål
nr. 5 (ad B 61) oplyse, at det ikke er muligt at opgøre politiets årlige ressourceforbrug
vedrørende udstedelse af straffeattester ved ansættelse af medarbejdere i henholds-
vis den offentlige og private sektor.
Det er Rigspolitiets vurdering, at politiets udgifter til behandling af de i tabel 1 i svaret
på spørgsmål nr. 5 (ad B 61) opgjorte bestillinger i 2017 udgjorde ca. 5,3 mio. kr. Der
er tale om et skøn på baggrund af politiets estimerede sagsbehandlingstider og for-
sendelsesomkostninger knyttet til udstedelse af straffeattester. Udgiftsskønnet er for-
bundet med væsentlig usikkerhed. Der henvises i øvrigt til de forbehold, der fremgår
af Rigspolitiets udtalelse til brug
for besvarelsen af spørgsmål nr. 5 (ad B 61).”
Med venlig hilsen
Mai Mercado