Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 1884
Doknr.
576986
Dato
28-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen mener, det er mistillidsskabende, at lærere,
håndboldtrænere og lignede afkræves en børneattest i forbindelse med deres arbej-
de/funktion? Der henvises til, at ældreministeren på samrådet den 22. maj 2018 om
beslutningsforslaget B 61 udtrykte bekymring for, at forslaget om voksenattester kan
sende det signal til medarbejdere i ældreplejen, at der ikke er tillid til dem og respekt
om deres arbejde.
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra ældreministeren, som har
oplyst følgende:
”Det er vigtigt, at der er ordentlige rammer for beskyttelse af mennesker, der er af-
hængige af hjælp fra andre. Det gælder uanset, om der er tale om børn eller voksne,
selvom der kan være forskelle på beskyttelseshensynet.
Forslaget om voksenattester omfatter et bredere spektrum af lovovertrædelser end de
eksisterende børneattester. Der er således ikke tale om direkte sammenlignelige situ-
ationer. Der kan derfor ikke drages den konklusion, at regeringen må være imod bør-
neattester, hvis forslaget om voksenattester ikke støttes.
Der er allerede i dag mulighed for, at arbejdsgiverne beder om samtykke til indhentel-
se af en privat straffeattest, når de ansætter nye medarbejdere, hvis det er relevant.
Derudover er det en vigtig ledelsesmæssig opgave at have en løbende opmærksom-
hed på borgernes trivsel og på holdninger og adfærd hos personalet. Det har ledelsen
også allerede mulighed for i dag.
Vi skal sikre, at kommunerne har gode rammer for at levere en god og værdig ældre-
pleje. Justitsministeren har tilkendegivet på samrådet den 22. maj 2018, at han gerne
vil se på, om det skal gøres muligt at indhente offentlige straffeattester i forbindelse
med ansættelse i hjemmeplejen, hvilket ikke er muligt i dag. Det arbejde bidrager jeg
selvfølgelig gerne til.