Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2018 - 1342
Doknr.
Dato
23-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 11:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren har i støbeskeen for at fo-
rebygge seksuelle overgreb, vold, røverier, tyverier og andre straffelovsovertrædelser
mod mennesker med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet udtalelser fra henholdsvis Justitsministeriet
og fra Sundheds- og Ældreministeriet, idet spørgsmålet også berører deres ansvars-
områder.
Det kan herefter oplyses, at Justitsministeriet den 6. december 2017 og den 7. februar
2018 har fremsat lovforslag om henholdsvis skærpelse af straffen for blufærdigheds-
krænkelse og digitale sexkrænkelser og skærpelse af straffen for grov vold. Hvis lov-
forslagene bliver vedtaget, vil strafskærpelserne også finde anvendelse for overtræ-
delser, der bliver begået mod personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse.
Justitsministeriet har endvidere sendt et lovforslag om skærpelse af straffen for genta-
gen simpel vold i nære relationer i høring med henblik på fremsættelse i denne folke-
tingssamling.
Sundhedsministeren har oplyst følgende til brug for besvarelsen:
”Jeg
vil gerne understrege, at det ligger mig meget på sinde, at der er ordentlige ram-
mer for at sikre ordnede forhold omkring patienterne. Der er heldigvis også allerede et
system, som er med til at sikre det
–
autorisationsordningen under Styrelsen for Pati-
entsikkerhed.
Jeg kan herudover oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til gruppen af
autoriserede sundhedspersoner allerede i dag har mulighed for at indhente straffeat-
tester til offentlig brug med henblik på at vurdere, om der kan udstedes en autorisati-
on. Der er desuden mulighed for at fratage en person sin autorisation, hvis vedkom-
mende har gjort sig skyldig i strafbare forhold, som eksempelvis sexkrænkende ad-
færd eller personfarlig kriminalitet og derfor må vurderes at være til fare for patientsik-
kerheden.