Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 60:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en sprogtermbank.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er kulturministeren. Velkommen.

Mange tak for det, og tak for ordet. Forslaget her fra Dansk Folkeparti pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om at oprette en sprogtermbank inden for udgangen af indeværende folketingsår. Og det overordnede formål med sprogtermbanken er ifølge bemærkningerne at bevare det danske sprog, at udvikle den danske terminologi og kommunikere dette ud til henholdsvis undervisningssektoren og den øvrige offentlighed. Der skal ifølge beslutningsforslaget konkret oprettes en sprogtermbank, hvor hverdagsrelaterede ord og fagudtryk på både dansk og fremmedsprog med tilhørende definitioner skal registreres i strukturerede databaser og gøres tilgængelige for alle. Sprogtermbanken skal altså ifølge forslaget både have et almensprogligt og et fagsprogligt sigte.

Forslaget nævner forskellige muligheder for den organisatoriske placering af en sprogtermbank. Det kunne være på et universitet, f.eks. i forbindelse med et sprogcenter eller en afdeling for sprogterminologi eller i forbindelse Dansk Sprognævn. Det kunne også være i et samarbejde mellem disse organisationer. Finansieringsmodellen for forslaget er tilsvarende åben, alt efter hvor en sprogtermbank vil kunne placeres organisatorisk.

Jeg vil gerne have lov til at kvittere for, at Dansk Folkeparti med forslaget her sætter fokus på en meget væsentlig problemstilling, nemlig udviklingen af danske sproglige termer og begrebsdefinitioner i et stadig mere globaliseret samfund. Det danske sprog er kulturbærende. Men jeg kan ikke støtte forslaget i den form, som Dansk Folkeparti her har fremsat det i.

Der er ikke nogen tvivl om, at udviklingen af vores fagsprog og overblikket over arbejdet med den danske fagterminologi er væsentlig for en lang række områder. Det er undervisning, uddannelse, forskning, oversættelse offentlig kommunikation med borgerne og rigtig meget andet. Men jeg tror også samtidig, at det er meget tydeligt, at forslaget rejser en hel del spørgsmål. Det kunne f.eks. være spørgsmålet om, hvordan man afgrænser en sprogtermbank, hvilke behov en sprogtermbank skal imødekomme, hvem eller hvad de konkrete målgrupper er, hvilket organisatorisk ophæng vil bedst kunne svare sig i forhold til de konkrete behov osv.

Jeg hæfter mig også ved, at spørgsmålet om en sprogtermbank også blev rejst i forbindelse med nogle af oplæggene på den høring om dansk sprogteknologi, som vi havde i Folketingets Kulturudvalg. Det var en høring, som blev afholdt sidste forår. Arbejdet med terminologi og begrebsdefinitioner er på den måde tæt forbundet med en række elementer inden for sprogteknologien i det hele taget. Derfor foreslår jeg, at det udvalg under Dansk Sprognævn, som inden for det kommende års tid skal udrede perspektiver og udfordringer for den danske sprogteknologi, også får til opgave at afklare behovet og perspektiverne for en eventuel sprogtermbank.

Dansk Sprognævn er, ved jeg, på trapperne med at nedsætte udvalget, og det vil efter min opfattelse være naturligt, at sprogteknologiområdet indgår i den kontekst. Jeg vil derfor foreslå, at Danske Sprognævn får til opgave at indarbejde relevante spørgsmål om en eventuel sprogtermbank i kommissoriet for det sprogteknologiske udvalg. Det vil herefter være muligt at se på forslaget om at oprette en sprogtermbank i et samlet perspektiv og på et mere oplyst grundlag. Tak for ordet.

Hr. Alex Ahrendtsen, en kort bemærkning.

Tak til ministeren for en delvis imødekommelse af beslutningsforslaget, selv om vi jo selvfølgelig havde håbet på, at regeringen havde syntes, det var nødvendigt at støtte det. For i de øvrige nordiske lande kan man sagtens finde ud af at ændre loven og oprette sprogtermbanker, og derfor havde jeg egentlig også forventet, at regeringen ville bakke det op.

Ministeren siger så, at det ikke kan ske i denne form, men at man så vil lade det være op til Sprognævnet i form af et udvidet kommissorium at gøre det. Men kræver det ikke i sidste ende en lovændring, hvis man skal oprette en sprogtermbank i Danmark?

Ministeren.

Det gør det formentlig, og det er også derfor, jeg synes, at vi bliver nødt til at få det belyst. Altså, én mulighed er selvfølgelig at lave en sprogtermbank, men der kunne være andre muligheder, for det væsentlige er jo sådan set at få løst opgaven. Og det vil jeg gerne have belyst grundigt, sådan at vi kan tage stilling til, hvilken form det skal have, hvilket organisatorisk ophæng det skal have, og om nogle af de her opgaver bliver løst andre steder osv. osv.

Spørgeren.

Jeg hører egentlig ministeren og regeringen sige, at man er fuldstændig enig i, at det skal ske – at vi skal have en sprogtermbank – men at man bare ikke er helt enig i, at det skal være på den måde, som det er formuleret på i beslutningsforslaget. Man vil have mere at vide, og man vil have Sprognævnet til at fortælle, hvordan det skal ske, og når det så er sket, vil regeringen så sige ja til en sprogtermbank. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ministeren.

Fredagsører hører måske det, som fredagsører gerne vil høre, for det sagde jeg faktisk ikke. Jeg sagde, at jeg synes, vi skal prøve at kigge på det. Jeg er enig i, at det er en væsentlig opgave, at vi får kigget på de her ting, men om det skal være sådan, at vi etablerer en decideret sprogtermbank, ligesom vi kan se man har gjort i nogle af landene omkring os, eller om vi skal gøre det på en anden måde, vil jeg lade stå åbent, indtil vi har hørt, hvad det er for et beslutningsgrundlag, som vil være rimeligt at træffe beslutningen ud fra.

Så jeg har i dag ikke givet tilsagn om andet, end at jeg, punkt 1, er enig i, at opgaven er væsentlig, og, punkt 2, at vi skal have nogen til at beskrive, hvilke muligheder og udfordringer der måtte være.

Velkommen til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Daniel Toft Jakobsen.

Tak for det. Med beslutningsforslaget her vil Dansk Folkeparti oprette en sprogtermbank. Sprogtermbanken skal ifølge bemærkningerne til forslaget bruges til at registrere hverdagsrelaterede ord og fagudtryk fra såvel dansk som fremmedsprog med tilgængelige definitioner. Dermed er det tanken, at sprogtermbanken kan anvendes af både læg- og fagfolk. Danmark er et lille sprogområde, og derfor er der også grund til at være opmærksom på udviklingen og bevaringen af det danske sprog. Det er da også en del af intentionen bag det her beslutningsforslag, og det er bestemt sympatisk.

For omkring to år siden behandlede vi et andet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg, og her gav Socialdemokratiet netop også udtryk for, at vi gerne indgår i en diskussion om tiltag, der fremmer udvikling, formidling og bevarelse af det danske sprog. Særlig i forhold til den digitale udvikling, der sker i de her år, kan der være god grund til sprogunderstøttende indsatser, og derfor er det også fint, at der nu rent faktisk er et sprogteknologisk udvalg på vej, sådan som jeg på ministeren forstår det er tilfældet.

Vi kan ikke støtte det her konkrete forslag i Socialdemokratiet. Finansieringen er lidt uklar. Derudover synes vi ikke, at beslutningsgrundlaget, sådan som det ligger lige nu og her, er overbevisende og grundigt nok til, at vi kan være sikre på, at det netop er det her skridt, der er det rigtige at tage på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det lyder fornuftigt, når ministeren foreslår, at det her spørgsmål om en sprogtermbank kommer til at indgå i arbejdet i det sprogteknologiske udvalg, som er på vej.

På baggrund af det kan Socialdemokratiet som sagt ikke støtte det her forslag. Jeg skulle hilse fra SF og sige, at de heller ikke kan støtte det.

Tak til hr. Daniel Toft Jakobsen. Der er en kort bemærkning fra Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det var der nemlig. Ministeren ville jo bede Sprognævnet om at beskrive det nærmere, med henblik på hvordan man kan oprette sådan en sprogtermbank. Hvis det nu viser sig, at Sprognævnet med alle deres dygtige fagfolk har kunnet beskrive det på en måde, så Socialdemokraterne kan stå inde for det – hvis det er forudsætningen – vil socialdemokraterne så sige ja til, at vi opretter en sprogtermbank på linje med de øvrige nordiske lande?

Værsgo.

Det, vi savner, er et lidt bedre beslutningsgrundlag, altså, hvad det egentlig er, behovet er. Er der nogen alternativer end lige det her til at imødekomme det behov på andre måder? Er der nogle ting, der allerede eksisterer, som også kan bruges i den forbindelse? Hvad koster det egentlig? Og det, som det koster, vil det være penge, som kunne bruges på en anden måde end lige til en sprogtermbank som den her osv.? Det er det beslutningsgrundlag, som vi gerne vil have mere grundigt belyst, før vi tager stilling.

Så derfor: Hvis det her udvalg under Sprognævnet får den her sag belyst i form af et mere grundigt beslutningsgrundlag, vil vi jo læse det og forholde os til de argumenter, der er der, og så tage stilling ud fra det.

Spørgeren.

Der er to ting i det. Den ene ting er at tage stilling rent principielt til at ville oprette en sprogtermbank, og den anden ting er, om beslutningsgrundlaget i dag så er godt nok. Socialdemokraterne siger, at det ikke er godt nok. Det er fair nok! Så kommer der forhåbentlig et bedre beslutningsgrundlag, når Sprognævnet har kigget på det, for det er fagfolk, det er landets bedste, og de ved, hvad det handler om. Det vil sige, at de kommer tilbage med noget, og så må Socialdemokraterne jo i dag kunne sige: Hvis der er et ordentligt beslutningsgrundlag, så siger vi ja til den sprogtermbank, for principielt går vi ind for, at vi har det på linje med de øvrige nordiske lande.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår godt spørgsmålet. Altså, vores holdning til, om der skal oprettes en sprogtermbank, er afhængigt af, hvad indholdet vil være i det beslutningsgrundlag, hvad argumenterne er, og hvordan det vil være belyst, om der vil være alternativer osv. – alle de ting, jeg nævnte før. Så eftersom vi endnu ikke kender beslutningsgrundlaget, kan jeg heller ikke stå her og love, hvad vi så vil mene om sagen, når beslutningsgrundlaget på et tidspunkt foreligger.

Tak til hr. Daniel Toft Jakobsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi byder velkommen til fru Britt Bager fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

I dag behandler vi beslutningsforslag B 60 om etablering af en sprogtermbank. Med Dansk Folkepartis beslutningsforslag pålægges regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om oprettelse af en sprogtermbank.

Forslaget kommer i forlængelse af en længerevarende debat om, hvordan vi bedst muligt værner om danske termer og definitioner, og det er en meget vigtig debat i en tid, hvor sprogteknologien krydser landegrænser og digitaliseringen går stærkt. Samtidig er vores sprog af afgørende betydning for vores kulturelle fællesskab, vores danske dna og vores historie, og der er ingen tvivl om, at vi skal værne bedst muligt om vores modersmål.

Sprogteknologien fylder allerede meget og eksisterer i dag i både undervisning og oversættelse, som hjælpemiddel til læsning og meget mere. Det er et område i rivende udvikling, og det er derfor også væsentligt, at vi forholder os til, om vi skal have en dansk sprogtermbank. Derfor vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag.

I Venstre støtter vi naturligvis op om, at vi værner bedst muligt om vores danske sprog, og derfor støtter vi også op om intentionen i det her forslag. Men på linje med ministeren mener vi, at der er behov for at afklare behovet for en sprogtermbank nærmere, inden vi lægger os fast på en mulig lovændring på det her område. Det er samtidig væsentligt, at vi finder ud af, om sprogtermbanken skal løftes af et sprogcenter, af en afdeling for sprogteknologi, af Dansk Sprognævn eller af noget helt fjerde.

Venstre hilser derfor ministerens forslag om at afdække behovet for en mulig sprogtermbank velkommen. Vi støtter op om, at en undersøgelse af behovet indarbejdes i kommissoriet for det sprogteknologiske udvalg. Jeg vil på den baggrund gerne understrege, at vi i Venstre ikke støtter op om Dansk Folkepartis forslag, men vi støtter op om at afsøge mulighederne for en sprogtermbank.

Der er en kort bemærkning fra det ærede medlem hr. Alex Ahrendtsen.

Tak til den ærede formand. Jeg skal lige forstå det rigtigt, og det er lidt i forlængelse af Socialdemokraternes ordfører. Man kan ikke stå inde for beslutningsforslaget, fordi der ikke er et beslutningsgrundlag at træffe nogen beslutning på. Mit spørgsmål går så på selve ideen om en sprogtermbank, altså den principielle idé om at have en sprogtermbank, sådan som øvrige nordiske lande har fundet det nødvendigt af hensyn til bevarelsen af deres sprog. Er Venstre principielt enig i, at der skal være en sprogtermbank på sigt? Og så må vi lige finde ud af, hvordan det skal gøres, og det er jo så fagfolk, der skal finde ud af det, men er Venstre principielt enig i, at vi skal have en sprogtermbank, fordi det simpelt hen er nødvendigt?

Ordføreren.

Det afhænger fuldstændig af, hvad man i det arbejde, der skal pågå, kommer frem til.

Spørgeren.

Hvad kunne det være, det skulle afhænge af? Det må ordføreren godt komme lidt nærmere ind på. Er det pengene? Er det, hvor det skal være? Er det andre ting? Rent principielt kan man godt forholde sig til ideen om en sprogtermbank, så hvad er det, beslutningen afhænger af? Hvad er det, holdningen afhænger af? Jeg er ikke helt med.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg kom ganske klart ind på det i min tale. Vi kan sagtens købe ind på ideen om en sprogtermbank, men lige nu skal vi først have udvalgets arbejde. Vi skal læse, hvad de anbefaler. Skal det være en separat sprogtermbank? Kan man lave det her arbejde på sprogcenteret? Vi går ikke ind for dobbeltarbejde, og vi går ikke ind for bureaukrati. Vi ønsker at værne om det danske sprog. Vi ønsker at styrke den her indsats, men vi skal saftsuseme også bakke op om, at det her arbejde ikke pågår to steder på samme tid.

Tak til fru Britt Bager, og velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Her på slottet følger vi protokollen.

Tak, formand. Det er jo en kendt fejl ved anmeldere, at de ikke anmelder forfatterens bog, men at de anmelder den bog, som de mener forfatteren burde have skrevet, og jeg fristes jo lidt til at falde i den fejl her, for jeg fristes til at rejse diskussionen om: Hvad er det egentlig, der truer dansk sprog? Er det fraværet af en sprogtermbank, der er den største trussel mod dansk sprog? Det er det selvfølgelig ikke.

Dermed har jeg ikke sagt noget om forslaget, og det skal jeg komme tilbage til. Men der er jo kæmpemæssige trusler mod det danske sprog, virkelig store trusler, især i den her tid, og det er trusler, der kommer fra store internationale mediegiganter og sociale medier, som tonser løs, og som mere og mere gør – hvad skal vi sige – at det danske sprog bliver udraderet og bliver brugt mindre og mindre. Metoden til at gøre noget ved det er jo selvfølgelig at sørge for, at vi som samfund har hånd i hanke med nogle institutioner, som vi bl.a. kan præge. Derfor er det jo også fuldstændig vanvittigt, hvis man f.eks. vil sælge TV 2 og det ender på udenlandske hænder, hvor vi ikke kan garantere, hvor stor en del af fladen der bliver brugt til udenlandske serier, eller hvad ved jeg. Derfor vil det jo også være rigtigt forkert at skære markant på Danmarks Radio, f.eks. 18 pct. Altså, det vil jo ikke være klogt, hvis man forsvarer det danske sprog, og der får vi jo så at se i det kommende medieforlig, hvem det i virkeligheden er, der forsvarer det danske sprog, og for hvem det mere er noget symbolsk.

Dermed som sagt ikke være sagt noget om indholdet i forslaget, for vi er faktisk positive over for indholdet i forslaget. Vi synes, at det er et godt forslag at oprette en sprogtermbank. Vores umiddelbare opfattelse er, at det vil vi godt være med til. Så har vi alligevel nogle ting, som vi synes skal afklares i udvalgsforhandlingerne. Vi har noget, der skal ændres, men vi har også noget, vi synes skal afklares. Vi skal have afklaret, om det at etablere en egentlig bank, altså ligesom en selvstændig enhed, er den bedste måde. Vi skal have indhentet – det kunne vi muligvis selv have gjort, det har vi så ikke gjort, men det kan vi gøre i forbindelse med udvalgsforhandlingerne – erfaringerne fra Sverige, Norge og Finland. Hvad er det for erfaringer, man har med det? Det er jo relevant, som det netop påpeges i forslaget, at de har gjort det. Hvilke erfaringer har de med det? Hvad kan vi lære af dem? Måske kan vi endda få en deroppefra herned, der kan fortælle om erfaringerne, så vi kan lære af deres gode ting og måske også undgå deres fejltagelser. Så skal vi jo også, synes jeg, se det i sammenhæng med en samlet sprogpolitik. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke ligesom tager et sted her og et sted der. Så for os er det vigtigt i forbindelse med udvalgsbehandlingen at få det sat ind i en samlet sprogpolitik.

Så er der altså en ting, der skal ændres, og det er det der med, at pengene til det her skal tages fra de eksisterende midler. Det er ikke en måde, vi normalt finansierer på i Enhedslisten, det vil jeg godt sige. Altså, i Enhedslisten, som jo er et meget, meget økonomisk ansvarligt parti, gør vi altid meget præcist rede for, hvor vi synes pengene skal tages, og vi har jo heldigvis nok at tage af, fordi det danske samfund er så skævt. Derfor er der masser af penge i toppen af det danske samfund, der kan bruges til at omfordele, så vi får et mere lige samfund. Derfor har vi som regel ikke de store problemer med at finansiere vores forslag, heller ikke når det gælder skattelettelser til de dårligst stillede, hvor vi altid er klar til det. Men bare at henvise til de eksisterende midler uden præcis at vide, hvad det går ud over, synes vi ikke er en god idé. Så det skal vi have ændret, men det tror jeg også vi kan få.

Men med de bemærkninger vil jeg sige, at vi altså grundlæggende er positive over for forslaget, og at vi går positivt ind i udvalgsbehandlingen, og vi håber sådan set, at det på den baggrund kan lykkes at nå frem til en positiv konklusion her i salen.

Så skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at Alternativet i denne sag ikke er lige så positive som Enhedslisten. Alternativet er imod dette forslag, men Alternativets ordfører sidder fast i Europaudvalget, som jo mødes hver fredag. Derfor er der nogle af os, der har problemer med at være begge steder. Vi har lavet en arbejdsdeling, og jeg har dermed nævnt, hvad Alternativet står for i den her sag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for den meget positive og også opløftende tale. Jeg deler fuldstændig analysen om truslerne fra de store mediegiganter i Danmark, og det er jo bl.a. baggrunden for, at vi skal have en sprogtermbank, så vi kan sikre os, at vi selvfølgelig har et fagsprog på den ene side, men på den anden side bevarer danske begreber, der svarer til fagsprogene, så vi kan forstå og tale med hinanden. Det er jo det, det handler om. For hvis vi ikke udvikler det, vil dansk blive et almuesprog på sigt, og så vil vi ikke have ord for alt det, der sker på det videnskabelige område, på det teknologiske område og på en lang række andre områder. Så jeg deler fuldstændig analysen, og tak for det.

Jeg bed mærke i en enkelt ting, nemlig at Enhedslisten synes, der mangler en samlet sprogpolitik. Dansk Folkeparti har jo ad flere omgange stillet forslag om en dansk sproglov og en samlet dansk sprogpolitik. Betyder det, at Enhedslisten faktisk bakker op om det?

Ordføreren.

Så vidt min alderssvækkede hukommelse tilsiger mig, støttede vi faktisk i hvert fald principielt forslaget, da det var til behandling her i salen. Så det er det helt sikkert vi gør.

I forhold til det andet spørgsmål synes jeg, det er vigtigt at holde fast i, at en ting jo er, hvad der er af danske ord, mens en anden ting er, hvad der er af danske ord, der bliver anvendt. Det er to forskellige ting. Sælger man f.eks. TV 2 til Murdoch eller et andet amerikansk firma og den eneste forpligtelse, man kan få igennem, er, at de skal have nogle nyhedsprogrammer indimellem, så kan vi jo risikere, at en stadig større del af fladen opfyldes af amerikanske serier, og hvad ved jeg, som gør, at det anvendte sprog bliver et andet end det danske. Så er det måske ikke sikkert, at man laver »Badehotellet«, eller hvad ved jeg. Det er i hvert fald ikke noget, vi kan bestemme, når man først har afgivet muligheden for at påvirke det på nogen måde. Hvad betyder det? Det betyder jo, at det sprog, der anvendes, bliver et andet. Vi, der er gamle nok til at have børn i den alder, hvor de har leget med computere, ved jo i hvert fald, at det sprog også kommer til at påvirke folk. Så kan vi godt sige, at de kan gå hen i en termbank og slå op ...

Formanden banker i bordet, og jeg stopper her, men jeg tror, pointen er klar.

Spørgeren.

Tak for det til hr. Søren Søndergaard. Jeg vil gerne rose for, at Enhedslisten i dag i salen i forbindelse med dette forslag er kulturelt og sprogligt ansvarlig. Jeg synes ikke helt, regeringen er det, og jeg har jo tit oplevet, at det har været op ad bakke, når talen kommer på det danske sprog. Men en stor ros til Enhedslisten for at være kulturelt og sprogligt ansvarlige i forbindelse med dette forslag. Det er vi glade for.

Ordføreren.

Altså, vi tager imod ros fra hvem som helst, så jeg kvitterer gerne for den ros. Vi håber så også, at det bliver omsat i konkrete initiativer, når vi skal til at forhandle medieforlig, sådan at den klare sprogpolitik og fokus på det danske sprog også slår igennem dér.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Undskyld, at jeg sådan bryder ind i roseklubben, men det er jo alligevel en fornøjelse at få ordet efter sådan et økonomisk ansvarligt parti som Enhedslisten. Det kan kun glæde.

Men jeg vil egentlig gerne sige og kvittere for, at hr. Alex Ahrendtsen ofte har held til at sætte fingeren meget præcist ned på et vigtigt debatområde, som det også er tilfældet her, et lille sprogområde, som der er god grund til at være opmærksom på. Alligevel ville det sikkert overraske hr. Alex Ahrendtsen, hvis jeg nu gav støtte til forslaget, efter at vi har hørt kulturministeren, som jeg i øvrigt deler partifællesskab med. Dermed ville det vel overraske allermest her, hvis jeg erklærede mig uenig med ministeren i det her spørgsmål. Så det er jeg ikke, men det vil sige, at jeg faktisk også mener, det er et nødvendigt og et vigtigt debatemne, der rejses her, og der er givet tilsagn om, at der bliver arbejdet videre med det, og der bliver skabt et grundlag på et eller andet tidspunkt, hvor vi kan få afklaret, om det lige præcis er en sprogtermbank eller en anden måde, hvor vi kan værne om eller sikre fremtiden i den der internationale udvikling, som også hr. Søren Søndergaard påpeger.

Så der er god grund til at debattere det her spørgsmål, og selv om der sker det samme her, som der ofte gør med beslutningsforslag fra oppositionen, altså at en regering altid finder en undskyldning for ikke at støtte det og man så selv kommer med noget, så vil jeg bare sige, at det her faktisk er et kvalitetsområde fra forslagsstillernes side, der er værd at diskutere. Så al mulig tak for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Det er længe siden, jeg har hørt en så elegant afvisning, der faktisk lyder som en tilslutning. Og det synes jeg egentlig jeg vil takke for. Det har været en fornøjelse at lytte til. Og jeg ved jo godt, hvordan tingene er.

Det, mit spørgsmål så skal gå på nu, hvor ordføreren jo har afvist det, men talt varmt for, at der skal ske noget, og støtter regeringen i, at vi kigger nærmere på området, er det, som Enhedslistens ordfører talte om, nemlig en samlet sprogpolitik. Støtter Liberal Alliance ideen om, at vi får en samlet dansk sproglov og dermed også en samlet dansk sprogpolitik, hvor bl.a. sprogtermbanken kan indgå som et element?

Ordføreren.

Altså, med de bemærkninger, der falder her i dag, også fra regeringens side, mener jeg ikke at tiden er til at afvise noget som helst i den sammenhæng. Når tingene bliver belyst og igangsat og vi har mulighed for at vurdere det, synes jeg, man skal være åben over for at se på: Hvad er det så, der er mest hensigtsmæssigt, og hvordan gør vi det?

Det her forslag henviser direkte til vore nabolande, og hvad de har gjort. Det kan godt være, at Danmark skal gøre noget helt andet, og at det skal være bredere. Og derfor vil jeg bestemt hverken indhegne eller afvise noget i dag.

Spørgeren.

Jeg synes, det bliver bedre og bedre. Det tegner da godt. Ministeren var noget mere venligt afvisende end ordføreren for Liberal Alliance. Så jeg tror da, vi kan få et glimrende samarbejde, så vi kan presse ministeren endnu længere, end hun måske havde tænkt sig at gå. Så tak for ordførertalen.

Det er et fælles pres, så det er helt rigtigt.

Ja, og hr. Leif Mikkelsen tog sig lige en sidste kort bemærkning. Tak for indsatsen i dag, hr. Leif Mikkelsen, og velkommen til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg tror, jeg vil lægge mig i slipstrømmen af ministeren, som jeg synes sagde det meget godt, nemlig: Lad os undersøge behovet, og hvad der er en fornuftig organisatorisk forankring og finansiering osv. Når jeg støtter det, er det nok, fordi jeg grundlæggende ikke helt forstår, hvad det handler om, og det er måske også dér, meget af vores usikkerhed ligger. Hvad er det her egentlig? Altså, når Dansk Folkepartis beskriver det, står der:

»... en sprogtermbank, hvor hverdagsrelaterede ord og fagudtryk på såvel dansk som fremmedsprog med tilhørende definitioner skal registreres i strukturerede databaser ...«

Jeg er godt klar over, at det ikke er en ordbog, men jeg har alligevel lidt svært ved at se sådan overlappet til ordbøgerne. Hvad er det her? Altså, hverdagsrelaterede danske udtryk i en sprogtermbank – jeg forstår det ikke helt. Og det er egentlig ikke for at være kritisk, men jeg synes, det kunne være dejligt at få nogle eksempler. Hvad er det for nogle udtryk, begreber, termer – er term ikke bare et fremmedord for et ord, eller hvad – som ikke er dækket i dag af de eksisterende ordbøger? Jeg synes jo, at vi har den fordel, at ordførerne er blevet så tilgængelige. Det er da tit, jeg lige slår et ord op på nettet, og så kommer der jo både Nudansk Ordbog og alle de andre ordbøger i samme relation, så man kan se, hvordan det indgår i sætninger osv. osv. Så jeg er bare lidt famlende, i forhold til hvad det her er, hvad det her egentlig handler om. Er det fremmedord, som kommer ind, og som vi ønsker at give et dansk udtryk i stedet, eller hvad er det, det handler om?

Men min usikkerhed skal jo så ikke blive til kritik, for det kan godt være, at Dansk Folkeparti har en pointe i, at der er behov for det; det kunne jo godt tyde på det, når det findes i de andre nordiske lande, og når Dansk Sprognævn også har været positiv. Så jeg vil bare bakke fuldstændig op om ministerens tilgang, nemlig at ministeren med sit embedsapparat og med de eksperter, de har adgang til, kan gå mere i dybden med det her. Så vil vi bestemt ikke være afvisende.

Men på det foreliggende grundlag kan vi ikke stemme for, jo dels fordi vi stadig væk ikke er helt sikre på, hvad det dækker over, dels fordi vi ikke er helt sikre på, hvad den fornuftige organisatoriske forankring er, hvad finansieringen er. Jeg synes, at når man bevæger sig ned i bemærkningerne, bliver det mere og mere ambitiøst, også med teknologier til hørehæmmede – det bliver pludselig et meget, meget bredt felt, og så tænker jeg i hvert fald: Jamen hvor stor en bevilling er der så brug for? Det skal selvfølgelig diskuteres, i relation til hvad vi ellers bruger på kulturområdet, og hvad der kunne være af andre gode formål.

Så jeg hilser det velkommen, at Dansk Folkeparti har sat det på dagsordenen. Det lyder, som om det er noget, der kunne være behov for, men vi ser så frem til, at ministeren og ministeriet kan gå lidt mere i dybden med det.

Vi har jo mulighed for korte bemærkninger, og korte bemærkninger må gerne være afklarende. Så jeg giver ordet til hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det er jo egentlig meget befriende, at en ordfører er lidt i tvivl om, hvad det egentlig handler om. Jeg skal forsøge at forklare det. Altså, et ord som cancer findes på dansk som »kræft«, og dermed er der altså et hverdagsord, som man kan bruge, og det er ret præcist defineret, hvad det betyder.

I disse år skyller der jo en mængde fagudtryk og andre udtryk ind i det danske sprog med en hastighed, der gør, at vi simpelt hen ikke når at få danske faglige udtryk. Det skyldes bl.a. også, at man oftest ikke længere skriver specialer på dansk, men skriver dem på engelsk. Derfor har man ikke noget dansk fagudtryk at hænge det op på. Det gør jo bare, at dansk så ikke længere findes på universiteterne på de videnskabelige områder. Man bruger et ord som domænetab, altså dansk mister domæne på nogle områder. Ved at have en sprogtermbank vil man kunne sikre, at dansk stadig væk har domæne på de områder, hvor det videnskabelige sprog skyller ind over Danmark på det teknologiske område. Det kræver selvfølgelig nogle præcise definitioner, så man ved, hvad det er, og det kræver også nogle gange et fagarbejde. Og det er jo ikke sikkert, at man så skal finde et dansk ord for det; det kan jo godt være, at man vælger at overtage det engelske eller det andet fremmede ord, men så skal man være helt præcis i sin definition af det, når man bruger det. Det er kort sagt det, det går ud på. Der er også mere, men det kan vi ikke klare på under 1 minut.

Værsgo.

Det synes jeg egentlig var temmelig afklarende. Så vil jeg bare lige drille lidt tilbage og sige, at man måske også kunne finde et andet udtryk end domæne. Jeg ved godt, at det er et gammelt fremmedord. Det er jo en udvikling, der altid har været af vores sprog, men jeg er sådan set enig i, at det også lige nu giver mening, måske ikke at være på vagt, men at være på forkant i forhold til den udvikling.

Jeg synes måske i virkeligheden også, at det mere er en sprogpolitisk diskussion, hvor sprogtermbanken er et middel til at opnå en anden sprogpolitik, hvor vi lidt mere i lighed med nordmændene er hurtige til at oversætte nye fremmedord, der kommer ind, eller ikke nødvendigvis oversætte dem, men så give dem et dansk udtryk i stedet. Det synes jeg også er en rigtig spændende diskussion. Men det var meget interessant lige at høre, at det måske i virkeligheden er det, som er den underliggende motivation bag det her forslag, som jeg til dels også er enig i.

Men det kunne måske godt blive lidt mere tydeligt, at det er den intention, der er. Det handler ikke bare om at kortlægge sproget osv., men egentlig også om hele tiden at opfinde nye danske udtryk, der kan spejle den udvikling og ikke mindst overtagelsen af fremmedord, som påvirker vores tid, og nok også altid har gjort det.

Spørgeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at den underliggende hensigt er at få en samlet sprogpolitik, en samlet dansk sproglov. Vi har fremsat forslag om det i 2006 og i 2012. Denne gang tænkte vi: Hvorfor ikke tage de enkelte elementer og lægge dem ud og så få en diskussion om hvert enkelt element, i stedet for at det samlet bliver afvist? Det kunne jo være, at noget af det kunne vinde genklang i salen. Så det er fuldstændig rigtigt. Vi ønsker en samlet sprogpolitik, vi ønsker en samlet dansk sproglov. Jeg er da glad for at høre, at Det Radikale Venstre også er interesseret i det og på en måde bakker det op.

Ordføreren.

Det er vi bestemt interesserede i, men det er jo et følsomt emne, skulle jeg til at sige. Det er det egentlig ikke i den forstand, at jeg tror, at sådan set de fleste danskere kan bakke op om det her. Jeg tror, de fleste holder af deres modersmål og ønsker at beskytte det. Men der ligger jo også en enorm autoritet i sådan en bank, hvis det egentlig handler om, at alt, der kommer udefra, skal den her bank og dem, der administrerer den, så oversætte til de hverdagsudtryk, som vi bruger f.eks. her på landets fornemste talerstol. Så det er også sådan nogle overvejelser, som jeg synes bliver rigtig relevante for et ministerium at gøre sig, måske også for Dansk Folkeparti, fordi det jo så ikke bare er en bank, hvor man registrerer udtryk, men i virkeligheden også en enorm autoritet, man giver nogle mennesker. For det handler om udviklingen af vores fælles sprog.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for forslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg har meget stor sympati for det. Jeg er selv meget konservativ, når det kommer til sprogbrug, og er meget imod fornyelse af vores sprog i form af de mange anglicismer, der sniger sig ind i sproget. Jeg tror, at jeg som ekstern lektor på handelshøjskolen i København vel nok er den eneste, der stadig væk kalder det for handelshøjskolen i København i stedet for CBS. Jeg er modstander af, at man ændrede stavemåden på Aarhus for at tækkes det engelske sprog. Jeg synes, det er grimt, når man siger win-win, eller når man siger team i stedet for hold. Min yndlingsaversion er nok, når folk siger agenda i stedet for at sige dagsorden, som jo betyder fuldstændig det samme.

Så jeg har meget stor sympati for sigtet med beslutningsforslaget, nemlig at værne godt om det danske sprog og undgå, at der bliver brugt en masse fremmedord, som er unødvendige. Der er ingen grund til at bruge fremmede udtryk, når vi har udtryk på dansk, som dækker præcis det samme. Jeg synes også, det er udtryk for en intellektuel og sproglig fattigdom, hvis man gør det. Det er tegn på, at man ikke mestrer sit eget modersmål godt nok, hvis man forfalder til at bruge en masse udenlandske termer.

Derfor er jeg glad for, at ministeren har givet udtryk for, at man vil arbejde videre med sagen. Det bliver så den linje, vi kommer til at støtte. Men jeg savner måske også lidt i forslaget her, at der konkret skulle være en stor efterspørgsel i institutionerne efter sådan en sprogtermbank. Hvis det skal fungere, skal det jo gerne være noget, som de også har et ønske om, frem for at det er noget, som vi presser ned over dem. Men jeg synes, det er et godt initiativ, og vi vil gerne arbejde videre i den retning, uden at vi dog kommer til at støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Også tak for den meget venlige afvisning, der lød som en tilslutning, men det betyder jo så, at De Konservative kan tage Liberal Alliance i hånden og for så vidt også Venstre, når ministeren skal sætte noget i værk. Det er jo altid godt.

Jeg vil bare lige lidt fortsætte opklaringen af, hvad det også kan bruges til, f.eks. at udvikle videns- og sprogteknologiske værktøjer, hvilket kan være til gavn for både private og offentlige virksomheder og herunder også de store multinationale virksomheder, som jo ofte bruger sproget, men hvis de ikke har præcise definitioner, og hvis de ikke har danske ord, så bruger de deres egne og oversætter dem bare, og dermed påvirker de dansk i den forkerte retning. Så derfor kan vi jo bruge det her værktøj til at påvirke dagsordenen for de store virksomheder.

Ordføreren.

Det ville også være godt, hvis det kunne snige sig ind i sprogbrugen hos virksomheder, som også opererer i udlandet. Det ville være udmærket at få sat en dagsorden på det område. Der er meget også inden for forretningsverdenen – måske især, fordi de opererer meget med udenlandske partnere – en tendens til, at der sniger sig en masse engelske udtryk ind i sprogbrugen. Jeg tror ikke, at vi kommer til sådan at kunne diktere, hvordan sproget skal være ude i virksomhederne, men det skader ikke noget at forsøge at få sat en dagsorden om at værne om det danske sprog.

Spørgeren.

Ordføreren sagde meget klart i sin tale, at han støtter det sprogpolitiske arbejde. Hr. Søren Søndergaard nævnte, at vi faktisk mangler en samlet sprogpolitik, en dansk sproglov, og jeg vil gerne stille det samme spørgsmål til hr. Rasmus Jarlov, nemlig om De Konservative også synes, at vi burde arbejde hen imod at få en samlet sprogpolitik, der kan udmøntes i en dansk sproglov, som bl.a. sprogtermbanken kunne være en del af.

Ordføreren.

Jeg synes, at det ville være fornuftigt at have en sprogpolitik, det er helt sikkert. Hvad det så konkret skal udmøntes i, tror jeg vi har et behov for at få det debatteret noget mere, og som sagt kan vi ikke umiddelbart støtte ideen om en sprogtermbank, men vi er glade for, at vi kan arbejde videre med henblik på at få noget, der kan minde mere om en klar sprogpolitik.

Der er ikke flere spørgsmål – ikke hvis vi skal overholde reglerne i al fald. Tusind tak til hr. Rasmus Jarlov. Så siger jeg velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det begyndte jo lidt op ad bakke med ministerens tale, som det oftest gør, når man er inde på dansk sprog og sprogpolitik, for det bliver som regel afvist med en del pæne ord. Men under forhandlingerne og i forbindelse med ordførertalerne blev det faktisk varmere og varmere. Fra Søren Søndergaards faktisk meget positive tilslutning til forslaget, men selvfølgelig med ændringer, og jeg har hørt, hvad der blev sagt, frem til hr. Leif Mikkelsens meget fine og elegante afvisning og videre over Det Radikale Venstres delvise tilslutning. Så det blev faktisk egentlig ganske o.k. Jeg håber også, at ministeren har hørt, hvilken interesse der er blandt ordførerne for at gøre noget, herunder at vi får en eller anden form for sprogtermbank, når fagfolkene har talt. Det er jo et stærkt ønske fra Sprognævnets side og har været det i mange år, og det er ikke bare noget, jeg har fundet på. Jeg har igennem årene talt en del med Dansk Sprognævn, især efter jeg overtog stafetten fra Søren Krarup, som jo fremsatte første beslutningsforslag om en dansk sproglov i 2006, som jeg så modererede i 2012. Så det er noget, vi har arbejdet meget længe på.

Jeg synes, det var lidt skuffende, at Socialdemokraterne trådte vande; man fristes næsten til at sige som sædvanlig, for det gjorde man så også under beslutningsforslaget om det sprogteknologiske udvalg, indtil ministeren, som sidder i salen, på en høring sagde: Vi bør selvfølgelig nedsætte et sprogteknologisk udvalg. Herefter vendte Socialdemokraterne på en tallerken, og nu syntes de pludselig også, det var en god idé. Jeg kan selvfølgelig håbe på, at Socialdemokraterne, når Sprognævnet og kommissoriet og ministeren er blevet færdige og er blevet klogere, holder op med at træde vande og så beslutter sig for, hvad de vil. Det er et stort parti, 47 mandater, og man kunne godt være lidt klarere på det her område. Mange af ordførerne har været endda aldeles modige, og en regeringsordfører sagde på en afvisende måde, at det er et godt forslag. Socialdemokraterne må godt blive lidt modigere.

Så vil jeg også gerne endnu en gang rose Enhedslistens ordfører, hr. Søren Søndergaard, for den fine tale og for analysen om truslerne mod det danske sprog, og det er helt åbenlyst, at det bl.a. kommer fra de store multinationale selskaber. Men jeg tror faktisk, de er interesseret i at få hjælp, og det er derfor, at nedsættelsen af det sprogteknologiske udvalg er vigtig, samtidig med at oprettelsen af en sprogtermbank ville hjælpe dem i deres arbejde. De er jo afhængige af forbrugere, også danske forbrugere, og hvis vi giver dem muligheder for at bruge de her redskaber, vil de også tage dem i anvendelse. Jeg vil også gerne takke for de forsigtige tilsagn om, at det kunne være godt med en samlet dansk sprogpolitik og eventuelt en dansk sproglov. Det er et lille gennembrud i forhold til de senere år, og jeg håber på, at vi kan følge op på det på et senere tidspunkt. Det ville være rart, for kære venner, det haster.

Der er en ting, der undrede mig lidt, og det var, da Enhedslisten sagde, at Alternativet var imod sprogtermbanken. Jeg husker, at vi for nogle uger siden havde et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om sprogcentre på universiteterne, hvor Alternativet selv talte om, at det kunne være nyttigt at have en sprogtermbank. Nu er de så imod, så jeg forstår ikke helt, hvad der foregår i dette parti, men det skal jeg jo ikke laste Enhedslisten for. Man skal jo ikke dræbe budbringeren.

Samlet set er det selvfølgelig skuffende, at ministeren ikke har kunnet støtte forslaget, men det er dog opløftende, at det bliver en del af kommissoriet, og jeg glæder mig selvfølgelig til at se formuleringerne fra kommissoriet og også det arbejde, som Sprognævnet skal i gang med i forbindelse med sprogtermbanken, og så håber jeg selvfølgelig på, at vi kan finde et flertal for at få det oprettet, for der er jo en grund til, at andre lande i Norden har fundet det nødvendigt. Det er jo ikke noget, man gør for sjov, men fordi man mener, det er vigtigt. Og det er vigtigt, det er nemlig ret afgørende for dansk sprog. Dermed kunne vi hædre H.C. Ørsted. Han er jo årsagen til, at vi har tusind danske navne på videnskabelige fagudtryk. Vi siger ikke oxygen i Danmark, vi siger ilt, og det skyldes jo bl.a. H.C. Ørsted. Han var den første levende sprogtermbank, før der var noget, der hed sprogtermbank. Lad os tage ved lære af de gamle og så kigge frem i tiden. Det er altid godt.

Tak for indsatsen, tak for de gode taler og delvist positive tilsagn fra enkelte ordførere.

Selv tak. Og det affødte en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Ja, for det er jo fuldstændig rigtigt, at jeg ikke kan redegøre for, hvorfor Alternativet er imod forslaget i sin nuværende udformning. Det kan jo være nogle detaljer, eller det kan være nogle store ting. Det må Alternativet selvfølgelig redegøre for i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

En af grundene til, at vi synes, at det vil være en rigtig god idé at få en diskussion om en sprogpolitik og en sprogpolitik, er jo, at der virkelig har vist sig nogle uenigheder. Altså f.eks. var det klart i forhold til det forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte i 2006, at der var nogle meget markante ting, som vi ikke var enige i. Men det skal jo ikke forhindre, at man kan blive enige om, at der skal være en sprogpolitik – om der skal være en lov er en anden sag – som også er en guideline for offentlige institutioner osv. Og det vil vi meget gerne samarbejde med Dansk Folkeparti om at få fremmet.

Jeg har så bare et spørgsmål, nemlig om en vurdering af, hvad det her vil koste. Det står ikke i forslaget, men er der en vurdering, eller er det noget, vi skal botanisere lidt mere i under udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Det kommer meget an på, hvor omfangsrig sprogtermbanken skal være. Og det er derfor, at vi med vilje ikke har skrevet, hvad det konkret vil koste. Og der håber jeg selvfølgelig på, at Sprognævnet vender tilbage med et overslag over, hvad det vil koste. Altså, det, jeg har hørt, er cirka 3 mio. kr., men det er lidt et overslag, som jeg ikke kan stå inde for.

Fru Zenia Stampe.

Det her er ikke et polemisk spørgsmål, men sådan set et spørgsmål af nysgerrighed, for jeg er selv lidt uafklaret om, hvor jeg står. Men hvis en af hovedintentionerne med den her sprogtermbank er at lave danske udtryk for de fremmede udtryk, der kommer ind over grænsen, så er det jo på en eller anden måde et brud med en dansk sprogtradition, hvor vi jo godt nok har en autoritet, der hedder Dansk Sprognævn – som jo også er et nævn – hvor man plejer at lægge sig op ad det talte sprog. Altså hvor det så at sige er autoriteten, som på et tidspunkt samler op og siger: Nu bliver det her brugt af så mange mennesker på den her måde, og så må vi anerkende det. Og det her er jo en helt ny, kan man sige, tilgang, altså hvis der nu skal sidde et udvalg af eksperter og på forkant opfinde de her udtryk. Jeg ved ikke, hvad jeg selv mener om det, men jeg kunne bare lige godt tænke mig at høre en refleksion omkring det.

Ordføreren.

Det er et meget interessant spørgsmål. Det afgørende er jo at gribe ind, før det bliver til det talte sprog. Hvis sproget først er blevet en del af det talte sprog, er det jo svært at ændre. Men før det kommer ud, er det jo meget godt, at fagfolk har kigget på det og eventuelt finder et tilsvarende udtryk på dansk, som almindelige mennesker kan bruge. Det tror jeg egentlig er meget godt, og det er derfor, vi egentlig også har behov for en sprogpolitik.

Jeg kommer til at tænke på, om vi ikke skulle slå os sammen i Kulturudvalget og måske indkalde til en høring, hvis sigte skal være en eventuel udarbejdelse af en dansk sprogpolitik og dansk sproglov. Jeg hørte jo også Radikale Venstre vise interesse for det, så der kunne vi jo blive klogere på alt det her. Jeg fornemmer jo nysgerrighed fra alle.

Spørgeren.

Jeg troede faktisk, vi havde indført en procedure, hvor man ikke behøvede at spørge igen. Men jeg vil så ikke spørge igen men bare tilslutte mig den del og sige, at det vil vi rigtig gerne være med til. Det synes vi er en spændende diskussion.

Værsgo.

Det er jo aldeles fremragende. Så må vi jo hellere sætte noget i værk, og så kan vi også invitere ministeren over.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen for dagens indsats.

Der er ikke flere, der har ønsket ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.