Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 59
Offentligt
1893428_0001.png
 
NOTAT 
 
    
27‐02‐2018 
EMN‐2018‐00658 
1128594 
Josefine Bernhard 
 
Supplerende medicinfrie behandlingstilbud i regionerne 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har anmodet Danske Regioner om indblik i regionernes 
brug af supplerende behandlingstilbud til medicin i behandlingspsykiatrien med afsæt 
i forslag B 59 til folketingsbeslutning om oprettelse af medicinfrie behandlingstilbud i 
psykiatrien. Det er aftalt med ministeriet, at de ’supplerende tilbud’ dækker de ele‐
menter i den samlede behandling, som er ikke‐medicinsk. 
 
I al psykiatrisk behandling er samtalen det vigtigste værktøj. De patienter, der henvises 
til behandling i den regionale psykiatri (det sekundære sundhedsvæsen) er karakteri‐
seret ved at være så syge, at de ofte har brug for en tværfaglig behandling.  
De medicinfrie metoder er en vigtig del af patientbehandlingen og forebyggelsen af 
tilbagefald ved psykiatriske sygdomme i regionerne. De medicinfrie metoder er særligt 
vigtige for svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb, hvor den medicinske 
behandling ikke er tilstrækkelig. Metoderne er skånsomme og uden bivirkninger. Des‐
uden bidrager metoderne til at engagere og give ansvar til patienten, hvilket giver mu‐
lighed for behandling på patientens præmisser og redskaber til at tackle egen sygdom.  
 
Medicinfri behandling for ambulante patienter  
Størstedelen af alle ambulante patienter behandles med udgangspunkt i behandlings‐
pakkeforløbene, som regionerne har udviklet i fællesskab. Pakkerne er bygget op om‐
kring fire blokke: undersøgelse, non‐farmakologisk (medicinfri) behandling, farmako‐
logisk behandling og sammenhæng.  Heraf udgør non‐farmakologisk  behandling  den 
største blok i alle pakkerne uanset diagnose og hvorvidt der er tale om voksne eller 
børn og unge.   
Eksempler på elementer i de medicinfrie blokke kan være: 
-
-
-
-
-
Kognitiv psykoterapi individuel eller i gruppe 
Adfærdstræning/eksponering 
Krisehåndtering 
Mestringsstrategier 
Individuel familiesamtaler/flerfamilie‐grupper 
 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
    
-
-
-
-
Tilbagefaldsforebyggelse 
Psykoedukation 
Kropsterapi 
Fysisk aktivitet 
De ambulante patienter, som ikke er omfattet af behandlingspakkerne får tilsvarende 
tilbud. 
 
Medicinfri behandling for indlagte patienter 
Medicinfri behandling benyttes både i kombination med farmakologisk behandling og 
uden. Som udgangspunkt anvendes forskellige variationer af kognitive behandlingsfor‐
mer. Disse suppleres især i døgnafsnit med ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ak‐
tiviteter og hjælpemidler samt sansestimulation. Fra regionernes side er der fokus på 
at mindske brugen af medicin især for børn og unge i psykiatrisk behandling, da medi‐
cinsk behandling kan have voldsomme bivirkninger.  
Indlagte patienter er ved indlæggelse ofte så syge og forpinte, at medicinsk behandling 
er en forudsætning for, at de overhovedet kan samarbejde omkring behandlingen og 
ikke‐medicinsk behandling bliver således et supplement. De patienter, som har kon‐
trakt til patientstyrede indlæggelser og som er i stand til at bruge dem efter hensigten 
kommer ofte i en mindre  forpint  tilstand. Her er fokus i høj grad på at udvikle  me‐
stringsstrategier ift. at blive bedre til at håndtere eget liv og egen sygdom. 
Regionernes arbejde med medicinfri behandling understøtter i høj grad arbejdet med 
at  forebygge  tvang.  Begge  fokuserer  på  at  understøtte  patientens  mestring  af  egen 
sygdom, at have fokus på tidlige advarselssignaler og tegn på sygdomsforværring med 
henblik på tidlig indsats og aktiviteter, der har beroligende og deeskalerende effekt.   
Eksempler på medicinfri behandling i et indlæggelsesforløb kan være: 
 
 
 
 
 
Samtaler 
Miljøterapi 
Udvikling af mestringsstrategier 
Psykoedukation 
Krisehåndtering 
Indsatser til forebyggelse af tvang 
Social adfærdstræning 
Fysisk aktivitet 
Patientinddragelse 
Pårørendeinddragelse/samarbejde 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
    
Konkrete eksempler på brug af medicinfri behandling og regionale cases 
Eksempel 1 – Satspuljeprojekt  
Psykiatrisk  Center  Glostrup  ved  Region  Hovedstadens  Psykiatri  har  pr.  1.  december 
2017 fået tilsagn om midler til projektet ”Medicinnedtrapning hos skizofrenipatienter” 
under Satspuljeprojektet ”Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien. ” Projektet har 
til formål at reducere brugen af antipsykotisk medicin til lavest mulige dosis med mu‐
lighed for evt. at trappe helt ud af den medicinske behandling. Dette forsøges opnået 
ved at tilbyde patienterne en række redskaber, der skal sikre stressreduktion hos den 
enkelte. Tilbuddet vil have særligt fokus på fysisk aktivitet samt test/træning af kogni‐
tive funktioner herunder simulation af dagligdagsfunktioner. Da projektet stadig er i 
opstartsfasen, er der endnu ingen casebeskrivelser.  
 
Case 1 – Patient med langvarig svær psykotisk lidelse 
En patient i 40’erne med over 15 år med svær psykotisk lidelse, selvmordsforsøg og 
selvskade kendt med talrige indlæggelser frivilligt og under tvang. Incestproblematik 
som eskalerer symptomatologi, når tvang bliver nødvendig. Har sideløbende med ind‐
læggelser koordineret tværsektoriel støtteplan og ambulant terapiforløb. Bor i social‐
psykiatrisk tilbud sammen med ægtefælle. Behandlet efter vanlige procedurer og pe‐
rioder med særaftaler og en struktur under indlæggelse som følges af alle men uden 
fleksibilitet for at undgå splitting. Dårlig alliance med patienten og besvær med at opnå 
fælles mål for behandlingen. I årene massiv behandlings‐ og støttebehov uden egentlig 
fremgang i funktionsniveau. Mange klager og manglende sammenhæng i behandlings‐
forløb.  
Behandlingskonceptet for patienten ændres efter diverse dialogsamtaler med patien‐
ten  og  ægtefælle  og  tværsektorielle  og  interne  behandlermøder.  Herefter  ophæves 
særaftaler. Indlæggelse bliver som for enhver anden borger med visitation til Psykia‐
trisk akutmodtagelse og derfra intervention på det niveau der vurderes behov for og 
indlæggelse  i  sengeafsnit  hidhørende  optageområde.  Der  fortsættes  med  ambulant 
ugentlig terapi og der fokuseres under indlæggelse på deeskalering, Safeward, nonme‐
dicamentelle  beroligende  metoder  såsom  relationsbehandling,  kugledyne  og  kugle‐
vest og sanseintegration. Søvnprogram og mindfullness, musicure. I ugeplan fokuseres 
på kostvejledning, fysisk aktivitet og kreative hobbies. Der er tæt samarbejde med æg‐
tefælle. Medicin nedtrappes efter patientens ønske og socialt støttes patienten i kom‐
munalt regi med tiltag til recovery. 
I takt med at behovet for  indlæggelse for patienten  reduceres og patienten  undgår 
tvangsindlæggelser og selvskade laves en ny plan, som sikrer at der bliver kontinuitet 
i  udviklings‐  og  behandlingsmuligheder  under  indlæggelser,  der  også  kan  forebygge 
tvang og selvskade. 
Akutte  indlæggelser  følger  tidligere  plan.  Patienten  fortsætter  ugentlige  ambulante 
samtaler. Der laves ny plan for kortvarige elektive indlæggelser som forebyggende for‐
anstaltning. Patienten får fast stamafsnit (der hvor patienten har oplevet bedste alli‐
ance  under  indlæggelser).  Patienten  får  en  aftale  om  kontraktstyret  indlæggelse  på 
 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
    
egen foranledning på sengeafsnittet. Kontrakt om at få elektiv indlæggelse inden for 3 
døgn af max 5 døgns varighed. Målet er undgåelse af tvang og selvskade og på sigt at 
undgå indlæggelse. Kontrakt kan opsiges af begge parter, hvis indlæggelser under den 
form ikke understøtter recovery. Kontrakt evalueres halvårligt. Behandlingen er over‐
vejende for nuværende non medicamentel. 
Den  nye  plan  booster  patientens  recovery  og  selvkontrol  og  der  har  i  knapt  år  ikke 
været tvangsindlæggelser og der har ikke været selvskade det sidste kvartal. Der er 
minimeret i medicinforbrug til et minimum og patienten tror udslusning fra aktiv psy‐
kiatrisk behandling på sigt er muligt. Socialt er patient og ægtefælle flyttet i egen bolig 
med mindre støtte socialpsykiatrisk og patienten kan tage små jobs. For nuværende 
profiterer patienten af den nye plan og har et meget mindre behov for psykiatriske 
indlæggelser end tidligere i patientens årelange behandlingsforløb. 
 
Case 2 ‐ Veteran med PTSD 
En  krigsveteran  i  30’erne  med  PTSD  blev  henvist  fra  Veterancenteret  til  veteranbe‐
handling. Patienten har tidligere forsøgt medicinsk behandling med antidepressive læ‐
gemidler uden effekt. Ved opstart i regionens højt specialiserede funktion for vetera‐
ner med PTSD bekræftes PTSD‐diagnosen. I samarbejde med patienten besluttes det, 
at der ikke skal indledes medicinsk behandling. Der indledes i stedet samtaleterapeu‐
tisk og fysioterapeutisk behandling ved Afdeling for Traume‐ og Torturoverlevere. Der 
tages hånd om patientens sociale situation herunder tilknytning til arbejdsmarkedet. 
Familien inddrages og senere henvises veteranen til Danmarks Idrætsforbunds Vete‐
ranprojekt med henblik på intensiveret motion. Behandlingen har god effekt og ved 
afslutningen er de stillede behandlingsmål opfyldt. 
 
Eksempel 2 – Tværfaglig udgående team til børn og unge med svær spiseforstyrrelse  
Center for Spiseforstyrrelse har med satspuljemidler etableret et tværfaglig udgående 
team  til behandling af børn og unge  med svær spiseforstyrrelse. Formålet  er  at be‐
grænse graden af social isolation, fravær fra skole og uddannelse, samt minimere funk‐
tionsnedsættelse hos patienter med svære spiseforstyrrelser. Derudover at forebygge 
indlæggelser af patienter med svære spiseforstyrrelser samt forkorte indlæggelsesfor‐
løb for patienter med svære spiseforstyrrelser. 
Det forventes, at den periode, hvor patienten på grund af sygdom, har vanskeligt ved 
at deltage i skolegang og bevare kontakt til familie og jævnaldrende, kan afkortes og 
blive mindre invaliderende. Teamet arbejde både med ambulante indsatser og indsat‐
ser under indlæggelse.  
Eksempler på teamets konkrete indsatser ambulant er bl.a.  
-
-
Forestå  terapeutisk  arbejde  med  håndtering  af  symptomer  samt  skolemæs‐
sige og sociale vanskeligheder:  
Spisetræning til patienten inkluderende fokus på hvordan forældre og andre 
involverende parter støtter patienten 
 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
    
-
-
-
-
-
-
Støtte til patienten og til forældre og andre involverede parters omkring hånd‐
tering af andre krisesituationer og vanskeligheder, som forhindrer patientens 
naturlige udvikling 
Støtte til patienten i forhold til at fastholde skolegang og sociale aktiviteter, 
herunder  understøttelse  af  forældre  og  andre  involverede  parters  medvir‐
kende indsats 
Sikre udvidet spisestøtte i hjemmet/bosted og på Center for Spiseforstyrrelse 
Psykoedukation og træning af færdigheder hos patienten og forældre og andre 
involverede parter 
Understøttelse af interesseudviklende fritidsaktiviteter med henblik på at ud‐
konkurrere spiseforstyrrelsesadfærd 
Eksempler på teamets konkrete indsatser under indlæggelse: 
-
Forældre og andre involverende støttepersoner vil under vejledning blivetræ‐
net direkte i hvordan de støtter mest optimalt før, under og efter spisesituati‐
oner 
Forældre og  andre involverede parter  trænes i håndtering af konflikter om‐
kring spisning og uhensigtsmæssig kompenserende adfærd samt andre krise‐
situationer og vanskeligheder 
-
 
Eksempel 3 – Behandling af patienter i eget hjem 
Region Midtjylland har en række teams, som varetager behandlingen af borgere i eget 
hjem. Det drejer sig om borgere, som er indlæggelsestruede. Mobilteamet i Herning 
har beskrevet den akutte psykiatriske sygepleje i bogen "Veje til at komme sig – reflek‐
sioner over akut psykiatrisk sygepleje". Bogen beskriver de centrale elementer i be‐
handlingen af patienter i eget hjem med udgangspunkt i 15 punkter, som behandlingen 
i hjemmet tager afsæt i: 
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
Ro på 
Aflastning 
Mindske stress og pres 
Sikkerhedsplan 
Medicin 
Nattesøvn 
Mad og drikke 
Personlig hygiejne 
Struktur på hverdagen 
Små aktiviteter 
Frisk luft og motion 
Hvile 
Samvær med andre 
Ingen alkohol 
Ingen stoffer 
 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
1893428_0006.png
    
Eksempel 4 – Center for selvmordsforebyggelse 
Region Midtjylland har 2 klinikker for selvmordsforebyggelse, hvor borgere selv kan 
henvende sig, hvis de har selvmordstanker. Klinikkerne tilbyder samtaler. Hvis der er 
behov for medicinsk behandling har de mulighed for at henvise videre til psykiatrisk 
behandling. 
 
Eksempel 5 – Afprøvning af dynamisk lys i psykiatriske sengeafsnit 
Et sengeafsnit i Afd.  Q, AUH Risskov har som nogen af  de første i verden startet  et 
projekt med dynamisk lys. Projektet skal undersøge i hvor høj grad man i hospitalspsy‐
kiatrien kan ændre lysets bølgelængde for at genoprettet kroppens døgnrytme. Man 
vil undersøge effekten på søvn, depression, livskvalitet, reduktion af tvang og medicin‐
indtagelse og subjektiv opfattelse af belysningen. Afprøvningen af dynamisk lys vide‐
reføres i 4 store sengeafsnit efter udflytningen til AUH, Psykiatri. 
 
Overblik over medicinfrie behandlingstilbud  
Herunder findes overblik over de forskellige typer af supplerende, medicinfrie behand‐
lingstilbud samt hvilke diagnose/patientgrupper, der primært henvendes til: 
Supplerende behandlingstilbud 
Diagnose / patienttyper/udbredelse indenfor patient‐
gruppen 
Angst, OCD hos ambulante patienter – anvendes i forhold 
til stort set hele patientgruppen  
Depression og belastning, ambulante patienter – anven‐
des i forhold til størstedelen af patientgruppen 
Skizofreni 
Personlighedsforstyrrelser, ambulante patienter – anven‐
des i forhold til størstedelen af patientgruppen  
PTSD, ambulante patienter ‐ anvendes i forhold til om‐
kring halvdelen af patientgruppen  
 
Kognitiv terapi 
Kognitiv adfærdsterapi 
Kognitiv remediering 
Dialektisk adfærdsterapi 
Narrativ eksponering/Prolonged expo‐
sure 
Ergoterapeutiske hjælpemidler; Kugledy‐
ner, kuglestol, kuglevest 
Dynamisk baseret terapi 
Alle  
Miljøterapi herunder skærmningsplaner,  Affektive lidelser  
aktivitetsplaner, kriseplaner, selvkontrol‐ 
og triggerskemaer, motion  
Relationsbehandling i miljøterapien 
Alle indlagte  
 
B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren
1893428_0007.png
    
Supplerende behandlingstilbud 
Diagnose / patienttyper/udbredelse indenfor patient‐
gruppen 
Alle 
Psykoedukation og socialfærdighedstræ‐
ning 
Safewards – deeskalerende miljøer 
Peer‐medarbejdere 
Indlagte patienter 
Relations‐ og aktivitetstilbud til indlagte patienter eller 
ifm. overgang fra indlæggelse til ambulant forløb – anven‐
des for en mindre del  
Indlagte patienter med svær depression samt refraktær 
behandlelig skizofreni 
Affektive lidelser ‐ ambulante 
Affektive pt., og enkelte med psykose 
Depressive og bipolar II depressive. Til dels demenspati‐
enter.  
Affektive lidelser og PTSD 
Indlagte patienter 
Alle 
Alle  
Indlagte 
Indlagte 
Skizofreni 
Alle  
 
ECT 
Compassion mind 
Pikasol 3 g 
Lysbehandling 
NADA (øreakupunktur) 
Fysisk aktivitet 
Sanseintegration og sansestimuli 
Samtaleterapi  
Kreativ værksted 
ADL træning 
Flerfamiliegruppe  
Musikterapi  
Mindfulness