B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 59
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 14-05-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.: 1803590

Dok. nr.: 600675

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. april 2018 stillet følgende spørgs-

mål 2 (B 59) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål 2:

”Ministeren bedes oplyse, hvilke medicinfribehandlingstilbud der i dag eksisterer i de

fem regioner, herunder om der i de enkelte regioner er steder eller afdelinger, hvor

man reelt ikke anvender medicinfribehandling.”

Svar:

I forbindelse med B 59 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af medicinfrie

behandlingstilbud i psykiatrien har mit ministerium indhentet bidrag fra hhv. Sund-

hedsstyrelsen og Danske Regioner vedr. medicinfrie tilbud i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse følgende vedr. viden om medicinfrie tilbud, som jeg

kan henvise til.

”

Viden om medicinfrie tilbud

Der findes talrige former for medicinfri behandling, der bruges både selvstændigt el-

ler som supplement til den medicinske behandling – såvel i den ambulante som i den

stationære psykiatri. Nedenfor beskrives nogle af disse tilbud med en kort opsumme-

ring af indikation og evidens for de største psykiatriske patientgrupper baseret på

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og vejledninger på området. De

nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der er baseret på videnskabe-

lig evidens og bedste praksis.

Psykoterapi

Den ikke-medicinske behandlingsmetode, der er størst evidens bag, og som er mest

udbredt i psykiatrien, er psykoterapi. I psykoterapien tilstræber man at reducere det

umiddelbare symptomubehag samt at opbygge personlige redskaber hos patienten,

som kan forebygge problemer i fremtiden og fremme patientens følelsesmæssige og

sociale formåen. Psykoterapi er ikke nogen entydig behandlingsform. Der findes

mange forskellige terapiformer, som alle har det til fælles, at de er psykologiske inter-

ventioner. Af eksempler kan nævnes kognitiv terapi og adfærdsterapi.

Depression

Ikke-medicinsk behandling er en væsentlig del af behandlingen af depression. Uanset

depressionens sværhedsgrad skal alle patienter tilbydes støttende samtaler eller te-

rapi. Ved depression af lettere grad er der som udgangspunkt ikke indikation for me-

dicinsk behandling. Her er støttende samtaler eller psykoterapi førstevalgs behand-

ling. Ved depression af moderat grad kan der være indikation for medicinsk behand-

ling. Hvis patientens symptomprofil tillader det, bør man dog afvente med medicinsk

B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren

behandling og tilbyde patienten psykoterapi i et par måneder, idet undersøgelser har

vist, at der er ligeværdig effekt af medicinsk behandling og psykoterapi

. Ved mang-

lende bedring eller forværring i denne periode, vil der oftest være indikation for til-

læg af medicinsk behandling. Ved depression af svær grad er der som hovedregel in-

dikation for umiddelbar behandling med antidepressive lægemidler som tillæg til

støttende samtaler eller egentlig psykoterapi. Hvis patienten har stærke selvmords-

tanker, er der indikation for medicinsk behandling uanset sværhedsgrad

Angsttilstande

Angst kan behandles med psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Kogni-

tiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt på alle angsttilstande. Behandling med

kognitiv adfærdsterapi har endog vist sig at have en mere holdbar effekt end behand-

ling med antidepressive lægemidler alene. Som udgangspunkt er kognitiv adfærdste-

rapi derfor førstevalg for alle angsttilstande

Spiseforstyrrelser

Behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser er primært en terapeutisk indsats

medmindre der er andre typer komorbiditet, der kræver medicinsk behandling –

f.eks. psykotiske symptomer. Der er størst evidens for behandling med kognitiv ad-

færdsterapi, som ofte vil være førstevalg i behandlingen af voksne med spiseforstyr-

relser, særligt ved bulimi

Personlighedsforstyrrelser

Den primære intervention hos mennesker med personlighedsforstyrrelser er af tera-

peutisk karakter, da medicin har vist sig at have dårlig effekt på dette spektrum af

psykiske lidelser. Der findes evidens for forskellige terapiformer, men oftest bruges

kognitiv terapi enten individuelt eller i gruppe. Herudover bør man også inddrage

psykoedukation i den samlede indsats

Psykoser og skizofreni

Inden for spektret af psykotiske lidelser er der bred evidens for medicinsk behandling

med antipsykotika. Som supplement her til benyttes bl.a. kognitiv adfærdsterapi, fa-

milieintervention samt psykoedukation. Disse psykosociale behandlingsformer retter

sig primært mod at mindske antallet af psykotiske tilbagefald samt bedre patientens

sygdomsindsigt og sociale funktion. Medicinfri behandling som enkeltstående be-

handlingstilbud anbefales kun til de patienter, der ikke responderer på medicin.

Den recidivforebyggende effekt af behandling med antipsykotika er veldokumente-

ret. De fleste skizofrene patienter, der har været uden væsentlige psykotiske sympto-

mer i et år, får tilbagefald inden for 1-1,5 år, hvis den medicinske behandling stoppes.

Er tilstanden stabil, og har patienten ikke symptomer, skal dosis forsøgsvis reduceres

Gartlehner G, Gaynes BN, Amick HR et al. Comparative Benefits and Harms of Antidepressant,

Psychological, Complementary, and Exercise Treatments for Major Depression: An Evidence

Report for a Clinical Practice Guideline From the American College of Physicians. Ann Intern

Med. 2016 Mar 1;164(5):331-41. doi: 10.7326/M15-1813. Epub 2015 Dec 8

VEJ nr. 9899 af 11/11/2014

6 National Klinisk Retningslinje: Behandling af moderat til svær bulimi. Sundhedsstyrelsen

(2015)

National Klinisk Retningslinje: Behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, border-

line type. Sundhedsstyrelsen (2015)

Side 2

B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren

langsomt med dosisreduktion ca. hver 6. måned med tæt opfølgning. Varig behand-

ling vil være indiceret hos patienter med tre eller flere psykotiske tilbagefald og hos

patienter med skizofreni, der har udvist svær selvdestruktiv eller personfarlig adfærd

i psykotisk tilstand

Fysisk træning

Ved fysisk træning udnytter man de positive psykiske følger af træningen i den sam-

lede behandling. Fysisk træning anvendes bredt til forebyggelse og behandling af le-

gemlig sygdom samt til behandling af visse psykiske lidelser, først og fremmest de-

pression. Man har tidligere lavet studier, der viste at fysisk træning kunne reducere

depressions-symptomernes varighed og intensitet, men nyere undersøgelser tyder

dog på, at træning formentlig ikke har så stor effekt, som hidtil antaget

Andre medicinfrie behandlingsmuligheder

Af andre medicinfrie tilbud, der benyttes i psykiatrien kan nævnes lysterapi og musik-

terapi, som primært bruges til behandling af depressioner. Musikterapi har vist sig at

reducere eventuelle angstsymptomer samt at øge patientens funktionsniveau. I min-

dre udstrækning bruges også mindfulness, bl.a. som tilbagefaldsforebyggende be-

handling hos mennesker med depression

. Dog er evidensen endnu sparsom for

denne behandlingstype.

Endelig skal nævnes behandling med ECT, som er en veldokumenteret og skånsom

behandlingsmetode, der bl.a. bruges til behandling af svære depressioner, psykotiske

depressioner samt akutte manier, som nævnt tidligere.

Udbredelsen af medicinfrie tilbud i den danske psykiatri

Medicinfrie tilbud findes i varierende udstrækning i den eksisterende psykiatri, både i

voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Langt de fleste medicinfrie be-

handlingstilbud findes i primærsektoren eller i den ambulante psykiatri. Det hænger

sammen med, at de psykiske lidelser, der primært ses og behandles her, også er de li-

delser, hvor evidensen for medicinfri behandling er størst.

Som det fremgår af ovenstående, findes der således allerede en lang række medicin-

frie behandlingsformer i den eksisterende psykiatri som supplement til den medika-

mentelle behandling.

Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at regionerne, i større grad end de gør i

dag, kunne understøtte og udvide de eksisterende tilbud, således at endnu flere pa-

tienter ville kunne få glæde heraf. Overordnet set bør der være mulighed for, at alle

ambulante og stationære tilbud i den regionale psykiatri kan suppleres med ikke-me-

dicinske tiltag, når der er indikation herfor, idet det skønnes, at alle patienter i psykia-

trien i varierende udstrækning vil kunne profitere af ikkemedicinske tiltag som sup-

plement til den medicinske behandling

”

VEJ nr. 9276 af 06/05/2014

Cooney GM, Dwan K, Greig CA et al. Exercise for depression. Cochrane Database Syst Rev.

2013 Sep 12;(9):CD004366. doi: 10.1002/14651858.CD004366.pub6.

National Klinisk Retningslinje: Non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Sund-

hedsstyrelsen (2016)

Side 3

B 59 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder de gældende regler giver for, at patienter kan vælge alternativ til behandling med psykofarmaka, til sundhedsministeren

./.

Angående regionernes brug af supplerende behandlingstilbud til medicin har jeg ved-

lagt Danske Regioners bidrag som bilag.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Søs Schack Nielsen

Side 4