Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 53 Bilag 1
Offentligt
1860415_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Att.: Medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget
Dato: 26.02.18
Beslutningsforslag 53 om opdatering af reglerne for miljøzoner i Danmark
ITD vil gerne kvittere for forslaget fra Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Socialistisk Folkeparti om en opdatering af reglerne om miljøzoner i Danmark.
Der bliver allerede gjort meget i transport- og logistikvirksomhederne for at reducere
branchens CO
2
-aftryk og udledningen af skadelige stoffer. Eksempelvis kan det
nævnes, at 31 procent af den samlede danske lastbilflåde i dag består af Euro 6-
køretøjer, mens næsten halvdelen af ITD-medlemmernes lastbiler lever op til de
strengeste EU-krav
1
.
ITD arbejder aktivt for at fremme en grøn omstilling af transportbranchen. Derfor
støtter vi også grundlæggende op om at skærpe kravene til de lastbiler, busser og
varebiler, der opererer i danske miljøzoner. ITD har dog en række bemærkninger, som
vi beder udvalget om at inddrage i den videre behandling af beslutningsforslaget.
Bemærkninger vedrørende delelementer i beslutningsforslaget
Som indledningsvist angivet støtter ITD op om de miljø- og sundhedsmæssige hensyn,
der ligger i forslaget ved at stille krav til lastiler, busser og varebiler om, at de
fremadrettet skal opfylde de nyeste Euronormer (Euro 6) i danske miljøzoner.
ITD har midlertidigt noteret, at forslagsstillerne påtænker at lade de nye regler træde i
kraft allerede den 1. juli 2019, hvilket vækker bekymring i transport- og
logistikbranchen. Især af hensyn til virksomhedernes investeringsplanlægning finder
ITD, at der bør være et passende tidsperspektiv fra, at ordningen meldes ud, og til
ordningen træder i kraft.
Med det fremsatte forslag vil det betyde, at lastbiler, som ikke opfylder Euro 6-
normen, enten skal udskiftes med nye eller have eftermonteret udstyr for at opfylde
miljøkravene i Euro 6. Men den sidstnævnte løsning er yderst kompleks,
omkostningstung og for virksomhederne en økonomisk uforsvarlig løsning. Det vil sige,
1
47 procent af ITD-medlemmernes flåde består i dag af Euro6-lastbiler. Dette skal ses i lyset af den høje
udskiftningsgrad i køretøjsflåden, der er kendetegnende ved international kørsel. For køretøjer, der
fortrinsvist opererer lokalt, og hvor der tilbagelægges knap så mange kilometer, eller hvor der kan være
tale om specialkøretøjer og –opgaver, vil udskiftningsgraden typisk strække sig over en længere periode
Side 1 af 3
B 53 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 26/2-18 fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
1860415_0002.png
at den enkelte lastbil reelt skal udskiftes, hvis den skal leve op til det i forslaget
fremførte miljøkrav
2
.
Den i forslaget fremførte korte indfasningsperiode er dernæst særlig problematisk i
forhold til erhvervskøretøjer, hvor opbygningen koster mere end selve køretøjet,
herunder mobilkraner, blokvogne, slamsugere og renovationsbiler. Disse køretøjer
varetager særlige funktioner i samfundet og har lange afskrivningsperioder som følge
af den tilsvarende store investering. Hvad angår eksempelvis renovationsbiler, så
anvendes det samme køretøj typisk i to licitationsperioder a 4-5 år afhængig af praksis
i den enkelte kommune. Såfremt forslaget indføres i sin nuværende form, er det for
flere virksomheder ikke muligt at afskrive deres køretøjer i tide.
Af respekt for erhvervet og de langsigtede investeringshorisonter der opereres med i
de enkelte virksomheder, foreslår ITD, at der lægges op til en længere indfasnings-
periode, og at ikrafttrædelsesdatoen for Euro 6 dermed udskydes til 1. juli 2023. For
køretøjer, der varetager særlige funktioner i samfundet, bør lempeligere krav eller
mulighed for tildeling af dispensation i en overgangsfase overvejes i et endeligt
lovkrav.
Efter forudgående tilladelse fra miljø- og fødevareministeren er det allerede i dag
muligt at etablere miljøzoner i kommuner, hvor der er en betydelig trafik, og hvor
grænseværdierne for partikelforurening er overskredet. For ITD er det afgørende, at
det netop er grænseværdierne for forurening, der fremadrettet fastlægger
muligheden for etableringen af en miljøzone – upåagtet af indbyggertal. Vigtigt er
endvidere, at de samlede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af miljøzoner
fortsat vil indgå i vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles.
ITD finder det positivt, at varebiler fortsat inddrages i miljøzonekravene. Som fremført
af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
3
vil dette kunne bidrage
væsentligt til miljøforbedringer. Udvalget kan yderligere overveje, om personbiler på
sigt også bør tænkes ind i en miljøzoneordning, som tilfældet er i blandt andet
Tyskland.
Som forslagsstillerne lægger ITD vægt på, at der sker en effektiv kontrol af, at reglerne
for at køre i miljøzonerne overholdes. Som organisation for den danske transport- og
logistikbranche tager vi på det kraftigste afstand fra omgåelse af reglerne, herunder
svindel med lastbilernes forureningsbegrænsende udstyr.
2
3
ITD er ikke bekendt med de tekniske muligheder, der foreligger på bus- og varebilsområdet
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winter, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Fauser, P. & Gyldenkærne, S. 2017. Projection of SO2, NOx, NMVOC, particulate matter and black carbon
emissions - 2015-2030. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 145 pp.
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 219
Side 2 af 3
B 53 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 26/2-18 fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
1860415_0003.png
Derudover bør det ligeledes overvejes, hvorvidt den nuværende mærkningsordning på
sigt kan undlades til fordel for en digital løsning
4
. Formålet med en digital ordning er
først og fremmest at undgå klistermærker i frontruden, der er med til at begrænse
udsynet til skade for trafiksikkerheden. Dernæst vil det have en positiv effekt på
myndighedskontrollen samt lette den administrative byrde ved anskaffelsen af miljø-
zonemærker og i forbindelse med erstatningsmærker ved udskiftning af frontrude.
Afslutningsvist vil ITD gerne benytte lejligheden til at anmode om, at man fra dansk
side igangsætter et samarbejde på tværs af EU med henblik på en ensretning eller
gensidig anerkendelse af de gældende miljøzoneregler. Divergerende regelsæt på
tværs af de europæiske medlemslande er særligt problematisk for internationale
transport- og logistikvirksomheder, der opererer i mange forskellige europæiske byer
og derfor er underlagt en lang række varierende miljøkrav samt registrerings- og
mærkningsordninger.
ITD står naturligvis til disposition for uddybende eller eventuel yderligere dialog, hvis
ønskes.
Med venlig hilsen
ITD
Lasse Raunholt Kristoffersen
4
Oplysninger om køretøjets Euronorm kan allerede trækkes direkte i SKATs digitale motorregister (DMR).
Dette kan dog i dag ikke umiddelbart benyttes som løsningsmodel, da eksempelvis parkeringsvagter ikke
har adgang til DMR. Derudover er registeret ikke anvendeligt i relation til udenlandske køretøjer.
Side 3 af 3