Det er anden og sidste behandling af SF's forslag om at lægge et loft over kviklån med en ÅOP på 15 pct.
over Nationalbankens diskonto, og grunden til, at vi har fremsat det, er, at vi ser kviklånsmarkedet gå amok.
Vi har set eksempler på kviklån med en ÅOP på 3.000 pct.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede en rapport i 2015, hvoraf man kunne se, at der i 2014 blev oprettet 136.000 kviklån – en stigning på 667 pct.
Samtidig kan vi se, at en tredjedel af kviklånsmarkedets indtægter er baseret på dårlige betalere.
En tredjedel af deres indtjening kommer simpelt hen fra strafrenter, strafgebyrer og inkassogebyrer.
Når man har en forretningsmodel, hvor man tjener en tredjedel af ens indtægter på, at folk ikke kan betale, så er der noget galt.
I forhold til det her forslag har erhvervsminister Brian Mikkelsen kaldt det for – citat – en uskik i forhold til det private marked.
Det er åbenbart ikke en uskik, når vi lægger et loft over interbankgebyrer og andre rentelofter, der kommer andre til gode.
Derfor synes jeg, det er meget ærgerligt, at det ser ud til, når vi skal stemme om lidt, at der ikke er flertal i Folketinget, der vil støtte op om et loft over kviklån.
Det er simpelt hen ødelæggende både for den enkelte, som kommer ud i problemer og tager et nyt kviklån for at dække over tidligere kviklån, men det er også et samfundsøkonomisk problem.
Havde man været uenig i, at grænsen lige præcis skulle gå på 15 pct.
over Nationalbankens diskonto, kunne man være kommet med et forslag på 20 eller 25 pct.
Der er trods alt rimelig langt op til 3.000 pct.
i ÅOP.
Det er ærgerligt.
Det er noget, Forbrugerrådet Tænk støtter.
Det er noget, en række eksperter og gældsrådgivere støtter.
Men jeg vil da gerne sige tak til de partier, som er enig i den her problematik og ender med at stemme for, og håber også, at der er andre partier, der vil overveje det en gang til, for kviklånsmarkedet er altså et giftigt lånemarked.