Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
B 51 Bilag 2
Offentligt
1841747_0001.png
4. januar 2018
LHNI
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Dansk Industri
Confederation of Danish Industry
Vedrørende beslutningsforslag nr. B 51
DI har følgende bemærkninger til beslutningsforslagets to elementer:
Med hensyn til salg foretrækker DI, at der søges tekniske løsninger, som kan
forhindre, at der sælges tobaksvarer til unge under 18 år.
De eksisterende tekniske løsninger DI har kendskab til, der med fordel kunne
anvendes, eller tjene som inspiration til en løsning, omhandler ID-kontrol i
forbindelse med selve varekøbet. Der kan f.eks. peges på en videreudvikling af
Smart-ID, der fungerer i tilkn tning til NemID/ MitID , hvor køber verificerer sin
alder. En eventuel elektronisk spærre, der hindrer gennemførelsen af købet, hvis
køber ikke opfylder alderskrav eller lignende, kan overvejes, såfremt det kan
indarbejdes uden unødige byrder og omkostninger.
DI lægger vægt på, at en teknisk løsning er teknologineutral og i videst muligt
omfang indarbejdes i udviklingen af alment udbredte eksisterende løsninger.
Endvidere vil det være en forudsætning for en teknisk løsningseffekt, at der
parallelt gøres en indsats for at fremme en kultur, hvor det betragtes som naturligt
at skulle forevise ID ved køb af særlige varegrupper.
Med hensyn til pakkernes udformning finder DI, at tiltag, der har til formål at
gennemføre et varemærkeforbud, hverken er proportionale eller hensigtsmæssige.
Her erindres om, at tobaksvarer, der afsættes i dansk detailhandel, er legitimt
fremstillede produkter, som i overensstemmelse med lovgivninger er underlagt en
række skrappe krav og kontrolforanstaltninger fra produktion til detailsalg.
Samtidig opfylder brugen af varemærker en række formål og bidrager med positive
økonomiske effekter.
Blandt varemærkets væsentligste formål er at gøre køberen i stand til at
identificere varens oprindelse og adskille udbudte produkter, herunder
produktvarianter, fra hinanden. Med varemærket skabes genkendelse, som sætter
den enkelte forbruger i stand til at prioritere og foretage et eget valg.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR: 16 07 75 93
B 51 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 5/1-18 fra Dansk Industri
1841747_0002.png
Empiriske studier har påvist, at produkter, som er besk ttet - og derfor
identificeres - via varemærker, skaber større værdi i form af vækst, beskæftigelse
og eksport mv. Danske virksomheder hører blandt dem, der drager størst positiv
n te af denne effekt1.
På EU-niveau betragtes beskyttelsen og håndhævelse af virksomhedernes
immaterielle rettigheder (IPR), herunder deres varemærkerettigheder, som en
grundpille i udviklingen af den videnbaserede økonomi. Det er også en årsag til, at
stærk IPR-beskyttelse og -håndhævelse indtager en betydelig rolle i EU s
handelsaf aler med tredielande, ligesom EU i sin dialog med bl.a. Kina ofte
fremhæver dette som en væsentlig forudsætning for en effektiv global handel.
DI opfordrer til, at eventuelle overvejelser om fremtidige tiltag, der indebærer
varemærkeforbud eller på anden måde, underminerer danske og europæiske
virksomheders interesser, drøftes direkte med de berørte interessenter og baseres
på empirisk dokumentation og indeholde en proportional af ejning af alle
relevante forhold, herunder hensyn til samfundsøkonomien, handel, vækst,
arbejdspladser, virksomhedernes immaterielle ejendomsrettigheder og
kommercielle ytringsfrihed samt forbrugerhensyn.
Med venlig hilsen
Chefkonsulent
1 https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/web/observatory/ip-contribution#ip-contribution_i.