Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 49:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet.

Af udenrigsministeren (Anders Samuelsen).

(Fremsættelse 07.12.2017).

Må jeg bede om ro i salen!

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Det foreliggende forslag udspringer af NATO's beslutning fra sidste år om at erstatte »Operation Active Endeavour« i Middelhavet med et bredere sikkerhedsinitiativ, og det er naturligt, at Danmark fortsat skal bidrage aktivt i den nye mission mod terrorisme til søs. På topmødet i Warszawa i juli 2016 blev NATO's medlemslande enige om at omdefinere den daværende »Operation Active Endeavour« til at være en maritim sikkerhedsopgave, som ikke er dækket af pagtens artikel 5. Den nye indsats kom til at hedde »Operation Sea Guardian«, som officielt blev indledt i november samme år, hvorved »Operation Active Endeavour« sluttede.

Den nye operation har et bredere sigte, idet den skal sikre den frie sejlads i Middelhavet, håndhæve forbuddet mod transport af forskellig art, bekæmpe udbredelsen af masseødelæggelsesvåben og beskytte den sårbare infrastruktur som eksempelvis havne. Det forudsætter ligeledes den tidligere missions tre hovedområder.

Vi står fortsat med mange udfordringer i Middelhavet, og der er »Operation Sea Guardian« en konstruktiv videreførelse af den tidligere operation. Vi kan have stor tillid til, at vores militære bidrag og mandskab er i stand til at yde den bedst mulige indsats inden for missionens rammer ganske som de tidligere bidrag til at overvåge situationen og trusselsniveauet i selve Middelhavet.

Vi har FE's vurdering for, at der ikke eksisterer nogen særlig trussel mod danske fartøjer og mandskab i Middelhavet, men at der generelt eksisterer en mild trussel overalt i området. Til gengæld er risikoen for cyberkriminalitet stor. Ministeren har redegjort detaljeret for, hvilke fartøjer der skal bruges til opgaven, og jeg skal ikke stå her og kommentere det yderligere, bortset fra at jeg vil sige, at det eksisterende bidrag kan øges efter en folketingsbeslutning, således at indsatsen afpasses til de konkrete opgaver. Det er afgørende for Europas sikkerhed, at der på folkerettens grund er et tilsvarende og effektivt værn i Middelhavet, hvor konfliktniveauet på landjorden kan være højt, om end det ikke afspejles så meget af aktiviteterne til søs.

Socialdemokratiet mener, at en fortsat dansk indsats er fornuftig og nødvendig, og at udenrigsministerens forslag derfor er acceptabelt. På den baggrund kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak for det. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Beslutningsforslaget drejer sig om et dansk bidrag til »Operation Sea Guardian«. Danmark har tidligere deltaget i operationens forgænger, og det drejer sig jo om at bekæmpe maritim terror i Middelhavet. Det er selvfølgelig en opgave, som Dansk Folkeparti mener er vigtig, og eftersom vi har kapaciteten og evnen og muligheden, er der ikke tvivl om, at vi mener, at man bør støtte det danske bidrag. Så Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget.

Tak, og så er det hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Det kan jo gå hurtigt, når det er noget, vi alle sammen er forholdsvis enige om. Og enige er vi i hvert fald også fra Venstres side. Vi synes, det er rigtig positivt, at vi nu på den måde kan bakke op om NATO i en så vigtig operation. Det er jo reelt en videreførelse af den, der har været siden angrebet den 11. september 2001; nu har den så et nyt navn, men strategien er lidt den samme, nemlig at vi skal have en tilstedeværelse, som gør, at vi kan sikre en form for mere stabilitet i en del af Europa, som godt kunne trænge til mere stabilitet. Og samtidig kan vi også sikre, at vi får et antiterrorberedskab, sådan at vi kan beskytte vores allierede mod eventuelle angreb.

Det er faktisk, synes vi selv, en form for hæder, at vi bliver sat i så høj kurs, at vi også kan bruges på den måde, som det nu bliver stillet i udsigt. Så hundrede procent støtte fra Venstre til det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Socialdemokratiets ordfører fortalte, at det også var en indsats over for cyberkriminalitet. Jeg kan ikke lige forstå, hvordan man sender skibe ned i Middelhavet for at bekæmpe cyberkriminalitet. Jeg troede, det var et helt andet sted, f.eks. et sted, hvor der var mange computere og den slags, at man prøvede at bekæmpe den slags.

Var det et spørgsmål? Værsgo.

Jeg forstod ikke helt, om det var et spørgsmål til mig, eller om det var til en anden ordfører. Det er lidt svært for mig at stå og redegøre for andre partiers holdning, så det synes jeg man skal spørge den relevante ordfører om.

Hr. Christian Juhl.

Jamen så er der jo ikke lyst til diskussion i dag, kan jeg forstå. Det står i papirerne, at der er en høj risiko for cyberkriminalitet, og det skulle være en af årsagerne til, at vi sender skibe ned i Middelhavet. Og da ordføreren er en del af forliget eller aftalen her, forventede jeg, at man kunne svare på den slags ting.

Derfor vil jeg spørge en gang til: Hvordan i alverden skal man bekæmpe cyberkriminalitet nede i Middelhavet? Jeg ser det da mere som en slags forsøg på at skræmme flygtninge væk fra Europa, end jeg ser det som noget som helst andet.

Værsgo.

Altså, allerførst hjælper det at stille spørgsmålet til undertegnede, hvis jeg skal svare på spørgsmålet. Det er den ene ting. Den anden ting er, at der ikke står, at vi skal ned at bekæmpe cyberkriminalitet. Der står, at cybertruslen mod Danmark er meget høj, og det er den desværre generelt. Det er den især fra forskellige lande, men også fra forskellige grupperinger, og derfor er det en udfordring. Vi har ikke nogen illusion om, at det støtteskib eller den fregat, der bliver sendt derned, nu skal til at tage aktiv del i kampen mod cyberkriminalitet. Det har vi heldigvis andre rigtig gode enheder til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi kan fra Enhedslistens side ikke støtte det her forslag. I bemærkningerne til forslaget er der lagt vægt på, at formålet med »Operation Sea Guardian« primært indebærer opretholdelse af NATO's maritime situations- og trusselsbillede, bekæmpelse af maritim terror og regional kapacitetsopbygning. Der vil altså være tale om et meget vidtgående mandat til indsættelse af både et krigsskib, en helikopter samt politi og specialstyrker i Middelhavet efter beslutning fra NATO.

Det fremgår endog, at der vil være mulighed for indsættelse i andre landes territorialområde uden tilslutning fra dem – sådan læser jeg i hvert fald beslutningsforslaget – hvis blot der foreligger en NATO-beslutning herom. Det er selvfølgelig en ret vidtgående ting, hvis det er tilfældet. Det vil jeg gerne bede forsvarsministeren be- eller afkræfte enten på talerstolen her i dag eller i udvalgsbehandlingen, da det jo er noget man kunne frygte at NATO kunne finde på at gøre – om det skulle være i Libyen, i Syrien eller i Libanon – hvis landet destabiliseres yderligere, som det desværre ser ud til lige nu på grund af initiativer fra Saudi-Arabien, USA og Israel. Ser man på nyere dansk udenrigspolitik, må man sige, at sporene skræmmer, i forhold til hvad NATO kan finde på at beslutte, som vi eksempelvis så det, da NATO besluttede at bryde FN-mandatet i Libyen med det nuværende kaos til følge.

Helt konkret må jeg sige, at vi derudover også har en bekymring for, hvordan den her NATO-mission kommer til at håndtere mødet med nødstedte mennesker på flugt. Det er noget, som beslutningsforslaget fra regeringen slet ikke forholder sig til. Men det er jo klart, at sker der det, at man møder nødstedte mennesker, vil man være stillet over for et spørgsmål om, om man skal ilandsætte de her opsamlede nødstedte personer, som eventuelt søger asyl, om de skal sendes tilbage til måske Tyrkiet eller Libyen, hvis EU på et tidspunkt skulle begynde at anse Libyen som et sikkert tredjeland.

Jeg mener, at det er et helt afgørende spørgsmål, ikke mindst når man ser på, hvad NATO's »Operation Sea Guardian« skal samarbejde med af missioner i området, og det mener jeg der bør være en fuldstændig klarhed over. Danske statsskibe, herunder krigsskibe, hører jo under dansk jurisdiktion, hvorfor det bør være dansk lov, der gælder. På den vis må det altså være en præmis, at opsamlede nødstedte personer, som anmoder om asyl, får deres sag behandlet ordentligt og ikke ilandsættes i hverken Tyrkiet eller andre lande, før de har fået en ordentlig behandling af deres asylsag. For vi taler jo om eksempelvis Tyrkiet, som er et land, der ikke fuldt ud har ratificeret flygtningekonventionen, og hvor der sker en voldsom undertrykkelse fra den tyrkiske præsident Erdogan.

I konklusionerne fra topmødet fra bl.a. NATO's forsvarsministre i Warszawa den 8.-9. juli 2016 fremgår det, at der efter overgangen fra »Operation Active Endeavour« til »Operation Sea Guardian« skal foregå et tæt samarbejde med bl.a. Frontex, og at »Operation Sea Guardian« skal komplementere og/eller understøtte EU's »Operation Sophia«. Jeg må sige, at det her kan give anledning til bekymring, både i forhold til ovennævnte problematik om, hvad man gør med personer, man samler op, som er nødstedte, og som søger asyl, om man kan finde på at sende dem tilbage eller de vil få en behandling under danske regler, men også i forhold til at »Operation Sophia« er under helt konkret anklage for at være skyld i, at der er flere mennesker, der dør i Middelhavet.

Det er en tværpolitisk rapport, som er kommet fra det britiske House of Lords, der konkluderer, at »Operation Sophias« politik med at ødelægge både brugt i forbindelse med transport af mennesker over Middelhavet har haft den konsekvens, at flere er omkommet. Det, som man anbefaler i den her rapport, er, at man i stedet for fokuserer på at indsætte ikkemilitære skibe for at imødegå den situation, som jo er dybt tragisk, at alene i indeværende år er der på nuværende tidspunkt mere end 2.800, som er druknet i forsøget på at komme til Europa.

Det er jo en tragisk situation, som jeg mener vi bør have fokus på at modvirke, og hvor vi ikke løser situationen med militære skibe, men bør løse den med ikkemilitære skibe i stedet for. Det er forslaget fra Enhedslisten til, hvad vi alternativt kunne gøre i stedet for at lægge vores æg i NATO's kurv. Så Enhedslisten afviser på den baggrund forslaget fra regeringen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Forsvaret af Danmark er afhængigt af NATO, og derfor er dansk forsvarspolitik også afhængigt af NATO. Dansk forsvar kan og skal altså udelukkende ses i en NATO-sammenhæng. Danmark har altid stået bag og har været med til at træffe beslutningerne i NATO. Danmark har tidligere i mange år bidraget til den maritime sikkerhed i både Adenbugten, Middelhavet og andre steder, bl.a. gennem NATO's maritime antiterroroperation. Regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig bygger stort set udelukkende på NATO's styrkemål til Danmark, og det skal den endelige aftale selvfølgelig også afspejle.

Jeg har selv i den forgangne uge været på besøg i NATO's hovedkvarter for transformation i Norfolk i USA og har haft mulighed for at mødes med den øverste ledelse, og jeg skulle hilse både udenrigsministeren og selvfølgelig også forsvarsministeren og regeringen i det hele taget og takke for vores store engagement i NATO og seriøse håndtering af NATO's styrkemål til Danmark, der netop er fremkommet på baggrund af planlægning og koordinering i hovedkvarteret i Norfolk. Jeg mødtes ligeledes med ledende repræsentanter for den amerikanske flåde, der i meget begejstrede vendinger omtalte det danske bidrag i form af fregatten »Peter Willemoes«, der tidligere i år sejlede med en amerikansk hangarskibsgruppe i Middelhavet.

For Danmarks sikkerhed er det jo absolut afgørende, at der er opbakning fra alle vores allierede, også på den anden side af Atlanten, og Liberal Alliance støtter selvfølgelig derfor også varmt op om det danske bidrag til NATO's maritime »Operation Sea Guardian«. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kommentar fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Når det vurderes, at trusselsbilledet er lavt i Middelhavet, hvad er så årsagen til, at man skal sende relativt skarpt militær ned til området? Det forstår jeg ikke. Der ser jo ikke ud til at være brug for det alligevel.

Værsgo.

Som jeg sagde, og som det også er sagt af flere ordførere før mig i deres indlæg her fra talerstolen, har Danmark jo tidligere deltaget i at opretholde den maritime sikkerhed i Middelhavet, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med at gøre uanset niveauet for trusselsbilledet.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tak. Vil det sige, at vi skal være med over det hele, hvor de andre mener at vi skal være uanset trusselsbilledet og uanset behovet for, at vi er der, men bare for at være der? Jeg synes, det virker ganske, ganske meningsløst. I øvrigt er der en hel masse spørgsmål, der ikke er taget stilling til, f.eks. hvad der sker, når man møder et skib med flygtninge. Hvordan skal man så forholde sig?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes bestemt ikke, det virker meningsløst, tværtimod mener jeg, at det virker meget, meget relevant. Og som jeg også gav udtryk for i min tale, bakker Liberal Alliance et hundrede procent op om Danmarks deltagelse i NATO både nu, før og efter. Og i den her sammenhæng efterspørger NATO et maritimt bidrag til at opretholde sikkerheden i Middelhavet. Det mener jeg er yderst relevant at Danmark leverer.

Tak for det. Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Det er af tidligere ordførere sagt meget tydeligt, hvad det her går ud på, men jeg må så bare sige, at det ikke er tydeligt for Alternativet. Et er, at vi tidligere har deltaget i en artikel 5-operation i Middelhavet, nu kommer der så en anden operation. Jeg var så inde at læse i bemærkningerne til forslaget for at se, hvad det her går ud på. Og da det ikke stod rigtig klart, tænkte jeg, at så må jeg gå ind på Danmarks faste repræsentation ved NATO og se. Og der står meget tydeligt, at det bl.a. handler om hele flygtningesituationen, og at man har besluttet, at man skal yde støtte til Grækenland, Tyrkiet og EU i bestræbelsen på at håndtere flygtningekrisen.

Når jeg så sidder og ser på selve forslaget, kan jeg simpelt hen ikke finde det noget sted, andet end at det måske er under håndhævelse af forbud mod transport af specifikke personer. Men hvad er specifikke personer her? Er det bare migranter og flygtninge, eller er det specifikke personer?

Så fra vores side må vi bare sige, at vi synes, det er meget, meget uklart, hvad det er, det her fartøj skal, og hvad vi skal med den her operation, og derfor kan vi ikke støtte den.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Det her beslutningsforslag handler jo om, at regeringen gerne vil have Folketingets samtykke til at, vi kan stille et militært bidrag til rådighed for NATO's maritime operation, den såkaldte »Operation Sea Guardian«. Den har to formål. Det ene er at vedligeholde og opbygge en, kan vi sige, stabil tilstand i området og situations- og trusselsbilledet i Middelhavet og så også at bekæmpe maritim terror i Middelhavet. Det andet er ved at lave en regional kapacitetsopbygning, hvor man træner maritime specialoperationsstyrker.

Det ligger, som flere ordførere har været inde på, i forlængelse af et bidrag, vi allerede giver i dag, og Radikale Venstre synes sådan set, at det giver meget god mening, at vi fortsætter med at være der. En af grundene til, at der heldigvis er lavintensivt i området i øjeblikket, er bl.a., at vi har foretaget den her kapacitetsopbygning, og at vi er til stede i området. Det giver god mening, at Danmark er med i det her som NATO-medlem, og derfor vil vi også støtte forslaget.

Tak for det. Der er nogle kommentarer, først hr. Søren Søndergaard.

Jeg er måske ikke så overrasket over, at Det Radikale Venstre støtter det her forslag om at bekæmpe flygtninge. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre så har fået en garanti for – eller om det i det hele taget er afgørende for Det Radikale Venstre – at eventuelle flygtninge, som vil blive taget op på de her skibe, altså af et dansk skib, fordi de er i havsnød, bliver behandlet i overensstemmelse med danske asylregler. Det vil sige, at de ikke bliver transporteret til lande, hvor de kan være i fare.

Værsgo, ordføreren.

Som jeg har forstået det spørgsmål, men det kan ministeren måske bekræfte, så er det nøjagtig den samme praksis i den her nye operation, som det var i den gamle. Så der er ikke noget nyt under solen i den sammenhæng.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu er problemet jo, at vi har haft mange samråd og spørgsmål om det her i Europaudvalget, fordi det faktisk ikke har været lysende klart. Men det, jeg har behov for, er en politisk tilkendegivelse fra Det Radikale Venstre: Er det Det Radikale Venstres opfattelse, at hvis et dansk skib i Middelhavet i forbindelse med den her operation samler nødstedte flygtninge op, så skal de behandles efter dansk lovgivning? Er det Det Radikale Venstres opfattelse, og vil Det Radikale Venstre sørge for, at det bliver klargjort mellem første og anden behandling?

Værsgo, ordføreren.

Radikale Venstre ønsker, at de danske fartøjer selvfølgelig skal følge de regler, som gælder efter gældende konventioner, og de regler og aftaler, der er lavet i EU og i Europa, og jeg ser ikke, at det her beslutningsforslag på nogen måde ændrer ved den praksis. Men selvfølgelig vil vi forfølge de principper, vi forfølger i alle andre sammenhænge.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Jamen det er faktisk lige præcis det, som er humlen i det: Hvad er reglerne? Det er jo det, vi har forsøgt at få et klart svar på i lang tid, bl.a. i samråd i Europaudvalget. Og realiteten er jo, at i den nuværende situation er der ikke klare regler for, hvad man skal gøre, hvis man som et dansk krigsskib eller statsskib finder en nødstedt person i Middelhavet og får den her person om bord, altså om den person så skal have sin mulige asylbehandlingssag behandlet efter danske regler eller kan sættes i land eksempelvis i Tyrkiet. Og det er jo det, som vi så bare i al stilfærdighed fra Enhedslistens side spørger Det Radikale Venstre om, nemlig hvad Det Radikale Venstre mener reglerne bør være, for reglerne i dag er ikke klare. Så hvis man bakker op om det her forslag, hvad er så ens holdning til, hvordan reglerne bør være?

Værsgo, ordføreren.

Altså, Det Radikale Venstre har som udgangspunkt, at man skal følge konventionerne og de aftaler, der er lavet i EU. Hvordan det stiller et specifikt fartøj i en specifik situation et specifikt sted i Middelhavet, er jeg ikke i stand til at stå og give fuldstændig præcise garantier for. Hvis nogen kan det, må det være ministeren, som har ansvaret for fartøjet og ved præcis, hvor det skal være, og hvornår det sejler hvor. Men jeg tror ikke, der er nogen af de ærede medlemmer af Folketinget, der er i stand til at give den garanti til Enhedslisten.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen altså, nu er det jo et dansk krigsskib, vi sender af sted, med en dansk besætning, og dermed er det helt afgørende, hvad vi giver dem af ordrer. EU har ikke truffet nogen beslutning om det her. Dem, der skal træffe den beslutning, er jo den danske regering og det danske Folketing. Og der har vi indtil nu en situation, hvor det er fuldstændig uklart, hvad man skal gøre med nødstedte personer, som man tager op. Det er der ikke klare retningslinjer for, og derfor synes jeg bare, at når man fra Det Radikale Venstres side i dag meddeler, at man vil støtte det her forslag, så er det ikke for meget forlangt, at man så har en klar holdning til, hvad besætningen på skibet bør gøre med nødstedte personer, da vi jo ved, at der er i tusindvis af dem i Middelhavet på nuværende tidspunkt.

Værsgo, ordføreren.

Der befinder sig jo mange danske fartøjer og skibe i Middelhavet. Mange af dem kommer i vanskelige situationer, når de møder flygtninge, som de selvfølgelig ifølge havretten har en forpligtelse til at tage sig af, så de ikke drukner. Hvilket juridisk rum man går ind i, afhænger mig bekendt af, hvor man befinder sig, og hvilke regler man følger der, hvor man er på det pågældende tidspunkt – altså i forhold til hvilke asylmuligheder og asylansøgningsmuligheder den enkelte flygtning har ved det enkelte fartøj.

Jeg ved godt, Enhedslisten synes, at alting skal foregå efter danske regler. Vi følger internationale konventioner og internationale aftaler, når det handler om flygtninge.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Der er noget, der tyder på, at Radikale har glemt at stille nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet. Det er sådan, at det her skib er et dansk skib. Det er danske regler, der gælder på skibet, f.eks. asylreglerne. Det vil sige, at det jo ikke kun er et spørgsmål om at samle nogle mennesker, der er ved at drukne, op i internationalt farvand. Det er et spørgsmål om at behandle dem som asylsøgere efter danske regler. Det står der også i de internationale konventioner at man bør gøre. Hvorfor har Radikale ikke sørget for at få sådan nogle ting på plads i forhandlingerne i stedet for bare at sige: Jamen det støtter vi bare?

Værsgo.

Nu tror jeg, hr. Christian Juhl selv indirekte fik gjort opmærksom på, at det ikke er så enkelt at besvare spørgsmålet om, om man er i internationalt farvand, eller om man er inden for en jurisdiktion af et land ved Middelhavet? Altså, man kan ikke bare sige, at der altid gælder ét regelsæt og én procedure, fuldstændig uafhængigt af hvor man befinder sig, og hvordan. Og derfor er der ikke andet at svare på Enhedslisten spørgsmål, end at Danmark selvfølgelig skal overholde de internationale konventioner, Danmark har indgået. Og ja, det vil Radikale Venstre stå vagt om, ikke bare i forbindelse med det her beslutningsforslag, men i det hele taget.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at det er et dansk skib. Det er endda staten, der ejer det. Det er ikke et privat rederi. Det er i internationalt farvand, det skal sejle, og der findes nogle regler. Rent faktisk spørger jeg, fordi det jo tyder på, at det har mere med flygtninge at gøre, end regeringen vil være ved. Der er en meget, meget lav militær trussel i området, så det er jo derfor, man skal fortsætte med arbejdet. Derfor er det vigtigt, at også Radikale Venstre, som normalt vil være med til at snakke om flygtninges betingelser, også tænker sig om i forbindelse med det her forslag. Og derfor er det ganske uforståeligt, at I vil være med til at sende det her skib af sted uden at have undersøgt det.

Værsgo, ordføreren.

Det er ikke min opfattelse, at det her beslutningsforslag primært handler om flygtninge. Danmark har fået en anmodning fra NATO om at stille med det her bidrag, og det agter vi at støtte, fordi vi synes, det giver god mening for vores egen sikkerhed. Og det er udgangspunktet for, at vi forholder os positivt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her forslag er fremsat på baggrund af en NATO-anmodning, og vi betragter den operation som en del af NATO's kollektive forsvar i en del af Europa, og det mener vi at Danmark skal bakke op om, og derfor støtter vi som udgangspunkt det her beslutningsforslag.

Det er klart, at der kan blive nogle diskussioner, som det også har været nævnt i tidligere indlæg, om flygtninge. Men nu vil jeg sige, at det jo ikke primært handler om flygtninge. Det er klart, at det kan blive en udfordring, som man kan komme til at stå over for, og derfor skal vi da have de her ting afklaret, som der har været spurgt om. Men vores udgangspunkt er, at Danmark er NATO-medlem, og for os at se er det en naturlig NATO-opgave at varetage sikkerheden også i Middelhavsområdet i det sydlige Europa, og derfor anser vi det her som en, kan man sige, klassisk artikel 5-opgave, som vi bakker op om.

Tak for det. Så er der nogle korte bemærkninger. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Det er bare sådan lidt besynderligt. Europaudvalget bruger mange timer på at få afdækket, at der her er en kæmpe usikkerhed, og når vi så skal behandle sådan et forslag, er det, ligesom om det hele er glemt. Derfor vil jeg godt spørge hr. Holger K. Nielsen med udgangspunkt i det, som vi stemmer om, når der bliver stemt ved andenbehandlingen, altså om et dansk skib, der opererer i internationalt farvand, hvor den danske forsvarschef bevarer den fulde kontrol, og det vil sige, at det er under dansk myndighed og ikke under fremmed myndighed: Er det afgørende for SF, at hvis det skib på et tidspunkt optager flygtninge – så kan vi vurdere, hvor realistisk det er – så behandler de dem i overensstemmelse med danske regler? Er det afgørende for SF i forhold til afstemningen ved andenbehandlingen?

Værsgo, ordføreren.

Det er da klart, at det, hr. Søren Søndergaard nævner, også er noget af det, vi skal have diskuteret og have afklaret i udvalgsbehandlingen. Det er jeg fuldstændig med på. Det er jo noget, som vi lægger vægt på, og jeg ved godt, at der også er en forskel mellem SF og Enhedslisten dér. Men jeg tror, at man, når man har sådan et beslutningsforslag som det her, skal passe på med at lade hele ens tilgang være afhængig af et enkelt tænkt eksempel, som kan forekomme. Det er jo det, som jeg tror man skal passe lidt på med. Det er klart, at vi da, hvis det kommer op, og hvis der er meget uklarhed, så må se på det mellem første- og andenbehandlingen. Vi tillægger det vægt. Men for os er det her, som jeg også sagde, en del af NATO's almindelige opgaver, og jeg tror, man skal passe på med ikke at blande andre diskussioner – hvilket jeg ligesom fornemmer er tilfældet her – ind i det her forslag.

Tak. Hr. Søren Søndergaard.

Men der er jo ikke meget teori i den her diskussion. For læser man forslaget, er det fuldstændig klart, at det handler om et dansk skib under dansk kommando i internationalt farvand. Det fremgår af forslaget – der er ikke noget teori dér – og det internationale farvand, vi snakker om, er Middelhavet. Og der er jo heller ikke så meget teori om, at der er flygtninge i Middelhavet. Så kan man gøre en af to ting. Man kan lukke øjnene for, at der er nogle flygtninge, der er i havsnød, og lade være med at redde dem. Det vil så være i modstrid med de internationale regler, og det går jeg ud fra at Holger K. Nielsen ikke anbefaler. Den anden mulighed er at tage dem om bord. Det er altså overhovedet ikke teoretisk. Det er et meget, meget aktuelt og praktisk eksempel. Så er det vel meget rimeligt, at vi inden andenbehandlingen og inden afstemningen får afklaret, hvilke regler de så skal behandles i overensstemmelse med.

Tak. Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Det siger jeg også.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Det vil jeg da gerne kvittere for. Det er da positivt, at SF vil have reglerne afklaret, inden de gør deres endelige stilling op og tager stilling til det endelige forslag, sådan at der er en afklaring om, hvad man gør med eventuelt nødstedte personer, som man tager om bord på det danske skib, og om de kan søge asyl efter danske regler eller kan blive sat i land. Når jeg skrev mig på, var det egentlig bare for at understrege, at det jo er drønhamrende aktuelt.

Det står ikke rigtig i regeringens beslutningsforslag, men det står, som hr. Rasmus Nordqvist var inde på, jo ret tydeligt på NATO's hjemmeside, at en vigtig del af den her operation fra NATO's side, som Danmark skal deltage i, går ud på at samarbejde med Frontex og EU's »Operation Sophia« og bl.a. samarbejde med NATO-landene Tyrkiet og Grækenland, som jo har fokus på flygtninge og migranter, som der jo befinder sig tusindvis af i Middelhavet. Så jeg vil bare understrege, at det er en vigtig og aktuel problematik, og jeg er glad for, at SF vil have en afklaring inden den endelige afstemning.

Værsgo, hr. Holger K. Nielsen.

Ja, ja, det er en del af det, men det er jo ikke det hele, vel? Altså, det er, som om Enhedslisten forsøger at få hele diskussionen til at handle om det tema, som Enhedslisten nu synes vi skal tage op. Jeg ved ikke, hvor stor en del af det det er. Det er en del af det – det erkender jeg da at det er – men det er jo ikke det hele, vel?

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nej, det er så en del af det, som hr. Holger K. Nielsen også giver mig ret i. Derudover kan vi jo sige, at det, selv om man på nuværende tidspunkt sejler rundt i Middelhavet, så også er ret tydeligt, at man kan støde på en båd med migranter og flygtninge, selv om man ikke sejler med det som fokus. Det gør jo, at det her spørgsmål i mine øjne bare er højrelevant, og det er det heldigvis også i SF's øjne.

Værsgo til ordføreren.

Ja, ja, men det gælder jo alle skibe, som sejler dér – det er jo pointen i det her – og selvfølgelig også det der danske skib, der kommer derned. Det er da klart. Det er også derfor, vi skal have det afklaret. Men jeg siger bare, at jeg opfatter det, der er i det samlede beslutningsforslag, som en del af NATO's kollektive forsvar, og da vi er tilhængere af NATO, synes vi også, det er rimeligt at bakke op om den del af det kollektive forsvar. Men det der specifikke spørgsmål skal vi da have afklaret.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Det synes jeg også er positivt. Jeg fatter bare ikke, at SF's ordfører skulle komme med kommentaren om, at nu skal man passe på ikke at blande for mange ting sammen. Jeg synes da, at vi har en i hvert fald nutidig historie om militære aktioner, hvor man har glemt ret mange forskellige ting, som vi så bagefter har skullet samle op, også med SF's hjælp. Jeg tænker på tolke, jeg tænker på krigsfanger, jeg tænker på alle mulige andre ting, hvor der har været problemer med at overholde både den ene og den anden slags regler.

Så er det vel en pligt, som ethvert kritisk parti har, at overveje, hvad der kan ske i den her situation, uanset om det er NATO, der står for det – måske endda især, fordi det er NATO, der står for det. Så bør man jo lige overveje, hvad det her skib kan komme ud for undervejs. Det er vel logisk nok at sige, at vi skal tage at blande det hele sammen og så tage et totalt overblik over, hvad der kan ske. Det er da rettidig omhu. Det er da for sent at gøre det, når man står dernede og har afleveret folkene i f.eks. Tyrkiet. Det er da vigtigt, at vi alle sammen er kritiske og så sørger for at få stillet de her spørgsmål. Og når man ikke har kunnet give et svar på det her spørgsmål, er det vel vigtigt, at vi borer videre i det.

Værsgo til ordføreren.

Jamen afgjort! Jeg har da aldrig nogen sinde kritiseret Enhedslisten for ikke at tage spørgsmål op. Det, jeg bare siger, er, at jeg synes, vi også skal have i baghovedet, at det her også handler om andre ting end det. Det er som sagt en del af NATO's kollektive forsvar, og jeg synes i hvert fald som udgangspunkt, at det er rimeligt, at Danmark bakker op om det. Så er der kommet enkelte ting ind, som selvfølgelig kan gøre, at vi må se det mere nuanceret.

Hr. Christian Juhl.

For mig handler det nu mindst lige så meget om flygtninge, fordi trusselsbilledet i Middelhavet er lavt. Der er også et lavt trusselsbillede i Østersøen, i Barentshavet, oppe ved Grønland, i Vesterhavet. Der kunne være mange steder, hvor der kunne ligge nogle flåder og daske rundt. Der skal da være en forklaring på, at de skal ligge der, og ikke bare, at der kommer en kommando fra NATO. Det er vel også okay, at man reflekterer en smule over, hvad hensigten er med de her ting.

Værsgo til hr. Holger K. Nielsen.

Jamen bestemt. Og man kan sige, at det her jo ligger i forlængelse af en tidligere styrke, vi har haft liggende dernede. Man kan diskutere, om der er grund til at have den liggende. Men NATO vurderer, at det er en del af det kollektive forsvar, og derfor synes vi også, at vi skal bakke op om det som udgangspunkt. Som sagt kan der komme forstyrrende elementer ind.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Konservative bakker op om beslutningsforslaget. Vi synes, det er fornuftigt, at NATO har en tilstedeværelse i Middelhavet, og vi synes også, det er fornuftigt, at Danmark bidrager generelt til NATO og i det her tilfælde også til en mission, hvor vi har noget at bidrage med. Selvfølgelig kan man diskutere, hvor stort et behov der er for krigsskibe i Middelhavet, men det er dog rimeligt nok, at NATO har en vis tilstedeværelse, og hvis det så kræver – eller i hvert fald kan blive hjulpet af – at Danmark er til stede dernede med nogle af vores skibe, ser Konservative gerne, at vi gør det.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Nu har der været en debat her om situationer, hvor et dansk skib tager flygtninge op fra en båd, der sejler forbi eller er i havsnød. Hvilke tanker har Konservative gjort sig i forhold til sådan en situation? Er det ikke et problem, man tænker på? Eller forholder man sig kun isoleret set til det spørgsmål, der hedder: NATO kalder, vi stiller? For der er vel også en eller anden grad af sund fornuft i at reflektere over de efterfølgende problemer, der kan komme. Hverken ordføreren eller jeg er jo nye i den debat om, at vi sender folk uden for landets grænser, og at der så kan opstå ret alvorlige problemer, også med dansk ret og international ret.

Man skal lige passe på, at der ikke foregår alt for højrøstede forhandlinger nede bagest i salen.

Værsgo til ordføreren.

Det er klart, at det er vigtigt, at de danske soldater ved, hvad de skal gøre, hvis der skulle opstå en situation, hvor de møder nogle flygtninge ude på havet. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi får en afklaring af, hvad det er for nogle retningslinjer, de har at holde sig til. Jeg synes ikke, det er vigtigt – og jeg forstår ikke helt, hvorfor Enhedslisten lægger så stor vægt på det – at det nødvendigvis skal foregå efter danske regler. Det har jeg svært ved at se skulle være specielt afgørende. Det vigtige er, at der er klare spilleregler, og hvis det er internationale regler, der skal følges, følger vi dem.

Hr. Christian Juhl.

Vil ordføreren forklare mig, hvilke regler der er gældende på et dansk skib under dansk kommando i internationalt farvand? Det er ikke et spørgsmål til den højere embedseksamen på universitetet, det er ganske almindelig folkeret, og det er ganske almindelige betingelser – betingelserne er jo kendt på forhånd.

Værsgo til ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke forklare. Det er et spørgsmål, man skal rette til ministeren, altså om, hvilke regler der skal være gældende. Det står jeg ikke til regnskab for.

Der er ikke flere kommentarer. Så er det udenrigsministeren.

Tak for det. Tusind tak for debatten, og også en tak til alle de ordførere, som har tilkendegivet støtte til, at Danmark kan bidrage til »Operation Sea Guardian«. Danmark har i mange år bidraget til at styrke den maritime sikkerhed i Middelhavet, bl.a. gennem NATO's maritime antiterroroperation »Operation Active Endeavour«, der blev søsat efter angrebet på World Trade Center i 2001. På NATO-topmødet sidste år blev det besluttet, at »Operation Active Endeavour« skulle erstattes af en ny maritim sikkerhedsoperation ved navn »Operation Sea Guardian«. »Operation Sea Guardian« vil som udgangspunkt udføre de samme opgaver som NATO's tidligere maritime operation i Middelhavet.

I lyset af det skærpede sikkerhedsbillede i Middelhavet rummer »Operation Sea Guardian« mulighed for at udvide opgavevaretagelsen til at omfatte f.eks. eskorte af civile skibe, hvis der viser sig et behov derfor. Dertil kommer, at mandatet for den hidtidige »Operation Active Endeavour« byggede på NATO's artikel 5, musketereden, i kølvandet på 11. september 2001. Dette mandat skønnes ikke længere tidssvarende. Regeringen finder, at det er i Danmarks klare interesse at være med til at styrke den maritime sikkerhed i Middelhavet ved at udvise parathed til at bidrage til »Operation Sea Guardian«, så vi fortsat bidrager til at sikre, at trusler fra Middelhavsområdet ikke spreder sig til resten af Europa, herunder Danmark. Samtidig understreger vi igen, at Danmark er solidarisk med vores allierede i hele alliancen.

Konkret indebærer beslutningsforslaget, at Danmark vil kunne bidrage til »Operation Sea Guardian« med det skibsbidrag, der i forvejen er engageret i NATO's stående flådestyrkers fregatgruppe 1, hvis der måtte blive behov for, at fregatgruppen indsættes i »Operation Sea Guardian«. På sigt kan det også vise sig relevant med andre danske bidrag. I så fald vil udsendelsen ske efter inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn eller om nødvendigt ved forelæggelse for Folketinget. Tak for opbakningen.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Som udenrigsministeren jo nok har bemærket her i debatten, har der været en diskussion af, hvad der skal ske med eventuelt nødstedte mennesker, som det danske skib måtte samle op i Middelhavet som del af den her operation, hvis det bliver sendt af sted. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre klart fra udenrigsministeren, hvordan de her mennesker, der er nødstedte, og som samles op i Middelhavet af det danske skib, skal behandles. Skal de behandles efter dansk lov og danske regler, hvis de eksempelvis søger asyl, eller er det ikke tilfældet?

Værsgo, ministeren.

Jo, jeg har godt lagt mærke til den debat, der har været. Der vil ske det, når man samler nødstedte op, at forsvaret i koordination med de relevante myndigheder vil sikre, at de opsamlede nødstedte leveres til et sikkert sted. Det er det, der altid har været princippet, og det er også princippet fremover.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu skal den her operation jo bl.a. foregå i samarbejde med Tyrkiet og som en del af to EU-operationer, hvor man fra EU's side har tænkt sig at sende flygtninge tilbage til Tyrkiet. Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra udenrigsministeren, om et sikkert sted kan være Tyrkiet, og om det ifølge ministeren i så fald vil være i tråd med Danmarks internationale forpligtelser.

Værsgo.

Der er ikke med det her forslag ændret noget, i forhold til hvad der har været vurderet som sikre lande før og hvad der vurderes at være sikre lande fremover. Så det, der har gjaldt for Tyrkiet hidtil, gælder selvfølgelig også fremover.

Tak til ministeren. Ønsker forsvarsministeren ordet?

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.