Mange tak.
Jeg kan jo starte der, hvor den tidligere ordfører slutter med at sige, at alle målingerne passer til modellen.
Der vil jeg gerne tage den her side frem, som jeg desværre ikke kan vise alle, der er i salen, men det er jo den side fra rapporten, der viser, at NLES4 viser en fuldstændig lige streg, mens alle målinger ved forsøg i Foulum og Jyndevad går sådan her opad og kurver.
Så det sidste, ordføreren for De Konservative sagde, er lodret forkert, og det vil jeg så bede hende om at trække tilbage, så snart hun kan komme til det.
Det kan hun jo gøre, når hun får ordet i talerrunden.
Der er meget historieskrivning i dag, og der vil være nogle, der undrer sig over, hvad det er, vi står og snakker om.
Det handler om, at politikere skal tage ansvar for politiske beslutninger, og at forskere skal have lov til at tage faglige diskussioner.
Når vi ikke kan være helt sikre på, at de faglige diskussioner kan udfolde sig, at vi får dem i en nuanceret form, men at der bliver kørt politik ned over dem, så er det klart, at det bliver en dybt politisk sag.
Når vi diskuterer, hvad det er for en model, der er brugt i landbrugspakken, så er det jo faktisk, fordi det at lave en opdateret model af NLES4 gjorde, at halvdelen af regningen for landbrugspakken i form af kvælstof pludselig forsvandt.
Regeringen diskuterede det jo med sig selv.
Det er grunden til, at der ligger et 50 sider langt notat – skal vi bruge den ene model, skal vi bruge den anden model?
Man regnede landbrugspakken igennem med NLES3, og man regnede den igennem med NLES4.
Var det bare noget mærkelig bureaukrateri eller hvad, som regeringen lavede?
Nej, det var, fordi der selvfølgelig lå en politisk beslutning.
Skal vi bruge NLES3, som
er
usikkerhedsberegnet – og jeg bliver ved, fordi der er blevet sagt så meget sludder fra talerstolen i dag – og så trækker jeg den her rapport fra oktober 2007 om usikkerhedsberegning af NLES3 op, for selvfølgelig er den usikkerhedsberegnet.
Skal vi bruge den model?
Eller skal vi bruge de nye tal, som forskerne siger, at de skal bruge mere tid på, at de skal have flere målinger, at de er ikke færdige?
Skal vi bruge den model og så spare 3.500 t kvælstof i regnskabet?
Det er et politisk valg.
Regeringen valgte sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti at tage den usikre model, fordi regningen så var meget mindre.
Så så det ikke ud, som om det kunne have nogen betydning i naturen, at man fjernede de her normsænkninger for, hvor meget kvælstof landmændene må bruge.
Så så det ikke ud, som om det havde nogen forureningskonsekvenser, at man fjernede randzonerne.
Det blev et meget mindre regnestykke for, at man ophævede de obligatoriske efterafgrødekrav.
Super smart, at man fjerner tre stykker lovgivning, der har virkning ude i naturen, og så lægger man et nyt regnestykke på skrivebordet.
Hallo, kom lige ud i virkeligheden, kom ud og snak med vandet, kom ud og snak med dem, der er naboer til det her, kom ud og se, hvad der sker med vores fjorde, med vores grundvand, når der kommer nitrat i grundvandet.
Kom dog derud – i stedet for at lave en øvelse på skrivebordet, som vi så i dag skal have at vide, at vi ikke må tage i Folketingssalen.
Altså, hvad sker der med vores demokrati, hvis ikke vi må tage den her diskussion i Folketingssalen, om man kan tillade sig politisk at sige, at man ikke vil forholde sig til en politisk beslutning, man selv har truffet.
Grunden til, at vi tager det her op, er, at ligesom ministeren og alle mulige andre har jeg også i min tid som minister tænkt, at vi kører med de modeller, der bliver anbefalet af universitetet.
Det lyder fint.
Når vi så får en whistleblower fra Aarhus Universitet, Bjørn Molt Petersen, som de alle sammen siger er den dygtigste i Danmark til at lave det her modelarbejde, der går ud og siger, at modellen er forkert, og at der kommer mere forurening ud – at kurven er lige, som om man kan blive ved med at hælde kvælstof på planter, og at det aldrig ender ude i naturen, det er bare en lige kurve.
Når han går ud og siger det, hvorfor er det så, at en ansvarlig regering og et ansvarligt folkeparti som De Konservative, der gerne vil give den som et grønt parti, ikke siger:
Helt stop, ups.
Skal vi ikke lige lade usikkerhederne komme naturen og vandet til gode, sådan at vi tager vores ansvar som minister og som regering alvorligt?
Men det gjorde man jo ikke.
Man begyndte at latterliggøre den her mand og sagde, at han var betalt af Danmarks Naturfredningsforening.
Man kunne ikke angribe indholdet i det, han sagde, for der er ikke nogen, der har kunnet påvise så meget som en regnefejl i det, han har lavet.
Alle forskerne gik ud og bakkede ham op og sagde, at han havde ret.
Det er rigtigt, at den her model ikke er usikkerhedsberegnet, den er ikke valideret.
Den forsker, som ministeren skubber mest foran sig, nemlig Jørgen E.
Olesen fra Aarhus Universitet, sagde, at man nærmest havde tigget om tid til at gøre det her, men det ville regeringen jo ikke give dem på grund af landbrugspakken, for regeringen kom til i juli 2015, og så skulle landbrugspakken være færdig i december 2015.
Så man piskede de her forskere til at komme frem med en model, som, ja, har eksisteret siden 2008, men den har faktisk ligget i skuffen det meste af tiden, og den er ikke blevet brugt som grundlag for store politiske beslutninger.
Det var grunden til, at man som regering tog et 50 sider langt notat og overvejede, om man skulle gøre det her og tage det i brug i landbrugspakken.
Og det gjorde man jo, fordi man skulle have regnestykkerne til at passe, ellers ville man få problemer med EU.
Jeg tror da, det havde været mere fair, som Rasmus Jarlov fra De Konservative gjorde, nemlig at sige, at landbrugspakken giver væsentlig mere forurening.
Altså, vi hørte en regering og hr.
Erling Bonnesen starte med at sige, at det ville blive bedre med landbrugspakken, at miljøet faktisk ville få det bedre.
Det har han trods alt trukket i land siden, og det takker vi selvfølgelig for.
Men det kunne være rart, hvis man ligesom indrømmede, at det, man har lavet, har været meget usikkert.
Man er faktisk ikke helt klar over, hvad spændet er på de usikkerhedsberegninger, der er lavet, for de er nemlig ikke lavet.
Så man ved faktisk ikke, hvad usikkerheden er, og derfor synes vi selvfølgelig, at det havde været ansvarligt nu, når man er blevet opmærksom på alt det her, at sige stop – vi skal have usikkerhedsberegnet det her, før vi kører videre med det.
Til sidst vil jeg bare sige, at det har været et forløb, som jeg tror kan komme til at betyde rigtig meget for demokratiet her i landet, når vi ikke her i Folketinget kan stille faglige spørgsmål til ministeren, som vi så også får svar på.
Vi har bedt om de data, der ligger til grund for en opdatering af modellen, og har fået at vide, at det må vi snakke med Aarhus Universitet om.
Vi har stillet faglige spørgsmål, simple faglige spørgsmål, og har fået vide, at det må vi snakke med Aarhus Universitet om.
Er det det, der skal ske her i Folketinget fremover, nemlig at hvis der er et universitet, der har været involveret, så behøver ministeren ikke længere svare på spørgsmål om politiske beslutninger, for det kan man snakke med et universitet om?
Nej, sådan skal det selvfølgelig ikke være.
Ministeren må da være sit ansvar voksent og svare på de spørgsmål, der er blevet stillet.
Der ligger over 40 spørgsmål dernede på mit bord, som ministeren har nægtet at svare på, for det må jeg da snakke med Aarhus Universitet om.
Er det en måde at behandle demokratiet på?
Nej, det er det ikke, for vi ved alle sammen godt, at politikken er tæt forbundet med fagligheden.
Prøv at forestille jer, at man havde gjort det omvendte.
Det, der skete, var, at man kom og sagde, at der er kommet nogle nye tal for udvaskningen fra planter.
De marginaludvasker ikke 33 pct., altså det er ikke 33 pct.
af kvælstoffet, der ryger ud i vandet, det er kun 18 pct.
Første gang, jeg hørte det, tænkte jeg, at det var da en god nyhed, hvor er det godt.
Og så var det først, da der kom en whistleblower og sagde:
Nej, det er desværre ikke sådan, virkeligheden er – modellen er forkert.
Udvaskningen passer heller ikke med virkelighedens forsøg i Foulum og Jyndevad.
Det var først der, jeg tænkte, at det da var mærkeligt, men så kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var meget opportunt lige at tage den her i brug, når man skulle lave en landbrugspakke, og så er det klart, at vi får nogle mistanker om, hvad der sker.
Hvis jeg var sikker på, at den faglige diskussion kunne udfolde sig fuldstændig frit, var jeg måske heller ikke så bekymret, men når forskerne siger noget en dag og siger det modsatte næste dag, er jeg da bekymret for, hvor den faglige diskussion er henne.
Det er jeg heller ikke den eneste, der er, og derfor synes jeg personligt, at vi skal have flyttet den her myndighedsbetjening væk fra de fagministerier, der er, og over i forskningsministeriet, så der er en armslængde, og så vi kan være helt sikre på, at politikerne ikke lægger noget som helst pres overhovedet på universiteterne for at få nogle resultater, der kan passe med det, de gerne vil.
Dem, der betaler regningen her, er miljøet, fordi der er usikkerhed om, hvor meget kvælstof, der kommer ud; det er kommende generationer; og det kan også godt ende med at vise sig, at det er landmændene, der kommer til at betale en del af regningen, hvis EU faktisk ikke accepterer de her beregninger.
Det kan vise sig, at hvis NLES5 bliver korrigeret, fordi udvaskningen fra landbrugspakken er væsentlig større, så skal der laves nye regler, og så er det landmændene, der betaler.
Dem, der virkelig har ansvaret her, er regeringen.
Til dem, der synes, at vi er lidt hårde i filten, når vi står og snakker om alt det her, vil jeg sige:
Prøv at forestille jer, at det omvendte var sket, altså at man havde sagt, at det ikke var fra 33 pct.
til 18 pct.
i kvælstofudvaskning, men fra 33 pct.
til 48 pct.
Der er altså dobbelt så meget kvælstofudvaskning, som vi havde troet.
Prøv at forestille jer, at det var sket, og at man så havde fundet ud af, at det ikke var usikkerhedsberegnet og valideret, og at der ikke lå data til grund for det.
Kan I forestille jer, at det var gået hen uden en diskussion fra den anden side?
Det er klart, at miljøorganisationerne tager det her op, for landbruget havde selvfølgelig heller ikke siddet og kigget på, at man havde hævet marginaludvaskningen fra 33 pct.
til 48 pct.
uden at have sagt noget.
Så jeg synes, at det er vigtigt at tage ansvar for det, man gør.
Når man finder ud af, at der er sket fejl – det kan godt være, at NLES4 har været i brug i en eller anden evaluering eller et eller andet i min tid – og at det ikke er usikkerhedsberegnet og valideret, så havde man selvfølgelig skullet rette op på det.
Det er jo det, der er det afgørende.
Vi begår alle sammen fejl.
Det vigtige er, hvordan man håndterer dem, når man bliver opmærksom på dem.
Der må man bare sige, at den nuværende miljø- og fødevareminister har valgt at se fuldstændig igennem fingre med den her kritik, der er kommet af, at man ikke har kunnet komme bag om, og køre videre med en kvælstofregulering, som er mildest talt usikker.