Tak.
Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen skal gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at institutionerne får danske hovednavne.
Navnene på landets institutioner besluttes i dag af bestyrelserne på institutionerne.
Der kan være forskellige grunde til, at man vælger de navne, man gør.
Dansk Folkeparti oplister selv i bemærkningerne nogle af grundene.
Det kan være et forsøg på at skabe en fælles identitet, det kan handle om udbud af uddannelser og geografisk tilknytning, men det kunne vel i princippet også være et forsøg på at gøre uddannelsen mere spændende og attraktiv i offentligheden eller et forsøg på at sende et signal om, at uddannelsen er en uddannelse, som ligesom skal tiltrække studerende fra andre steder end Danmark.
Der kan være mange årsager til – det har jeg i hvert fald tænkt – at man har de navne, man har.
Når uddannelserne så har valgt de navne, er det op til ministerierne, henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, at godkende dem.
Og det er jo ikke bare et blåstempel, som det er blevet sagt i debatten – det er i hvert fald ikke, hvad der står i bemærkningerne og i loven.
For i loven står der, at man skal undersøge navnene; man skal undersøge, om de er decideret misvisende, eller om man kan forveksle dem med andre uddannelser eller private firmaer.
Så det skulle helst ikke være et blåstempel – så overholder man ikke loven.
Og som jeg forstår forslaget, er det ikke nok for Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti vil gerne have en gennemgang af reglerne.
Og det er jeg ikke fuldstændig afvisende over for – det vil jeg gerne komme tilbage til – men jeg vil gerne sige, hvorfor jeg er lidt skeptisk over for forslaget, som det ligger.
For det første er jeg bange for, at hvis man lige pludselig ændrer en masse uddannelsers navne, vil det skabe en masse forvirring for de elever og studerende, som har gået på uddannelserne – altså, den identitet, som man har brugt noget tid på at bygge op, vil forsvinde.
Det vil nok også, ligesom fru Pernille Schnoor siger, koste en del at ændre uddannelsernes identitet.
For det andet er jeg lidt bekymret for, om vi igen gør os selv en bjørnetjeneste.
Måske har de her uddannelsesinstitutioner valgt nogle lidt, også i min optik, skøre navne for at gøre det mere attraktivt for de unge, altså for at lokke nogle unge ind, fordi man har en analyse af, at det er det, der skal til for at lokke de unge ind i dag.
Altså, måske er det ikke, det var det i hvert fald ikke i min kommune på et tidspunkt, det mest sexede – må man sige det her?
– at gå på produktionsskolen i Køge.
Og måske har man skiftet til et andet navn end produktionsskole et sted i landet, fordi man gerne ville ændre identiteten og uddannelsens omdømme.
Der er flere af os herinde, der gerne vil have, at flere går på en erhvervsskole, og måske har man givet en erhvervsskole et andet navn, fordi man troede, at det kunne tiltrække flere unge.
Men det, jeg er mest skeptisk over for, er faktisk den formulering, der konkret ligger i forslaget, nemlig at forslaget har til hensigt at bestemme, hvilket navn man skal bruge på bestemte tidspunkter.
Altså, man skal give uddannelsen et dansk hovednavn, og det skal man så, står der i forslaget, bruge i danske sammenhænge.
Det forstår jeg ikke.
Hvad betyder det i praksis?
Hvis man sagde, at ja, den skal have et dansk hovednavn, hvornår må man så bruge det engelske navn?
Det kunne jeg godt tænke mig at diskutere med Dansk Folkeparti.
Derfor er jeg sådan lidt skeptisk over for det her forslag.
Men jeg vil gerne sige, som jeg lige sagde før, at jeg faktisk synes, det er en lidt mærkelig trend i tiden, at man giver uddannelser alle mulige engelske navne.
Jeg synes faktisk også, at Henrik Dahl har ret i, at det nogle gange virker, som om man giver dem nogle navne bare for at gøre det sådan lidt popsmart.
Jeg kan også godt være lidt i tvivl om, om vi egentlig hjælper os selv på sigt, hvis unge mennesker ikke ved, hvad det er, man kan læse på professionsuddannelserne, eller at der overhovedet er professionsuddannelser, fordi vi insisterer på at kalde dem noget andet, og det gælder også erhvervsskolerne.
Det kan jeg faktisk godt være lidt bekymret over.
Men det står jo i loven, at man skal sørge for, at uddannelsernes navne ikke er misvisende.
Så da jeg læste det her forslag, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det måske bare handler om at tage en snak om:
Bruger man loven, som den ligger?
Overholder man de der krav om, at uddannelsernes navne ikke må være misvisende?
Er Bornpro f.eks.
et misvisende navn?
Er Learnmark Horsens et misvisende navn?
Før man ændrer loven, kunne det måske være spændende at tage en snak om, om vi overhovedet overholder loven, som den ligger.
Den gennemgang, som jeg godt vil være med til, skal ses i forhold til, at der er forskellige regler for de forskellige uddannelser.
Der er forskellige regler for ungdomsuddannelserne, for de videregående uddannelser, for de lange videregående uddannelser.
Måske kunne det være meget interessant at tage en snak om:
Skal vi have et fælles regelsæt for, hvordan man navngiver dem?
Så langt vil jeg strække mig.
Men jeg synes, der er nogle uklarheder, som jeg er ret skeptisk over for.
Det skal være mine kommentarer til forslaget.