Tak, og mange tak for debatten og for det trods alt positive tilsagn om at arbejde videre med det, når regeringen kommer med sin redegørelse.
For det giver da trods alt nogle åbninger for at komme videre.
Også tak for anerkendelsen af, at der er nogle problemstillinger i det her.
Jeg vil sige, at da jeg den anden dag læste i Berlingske om reaktionen på det her, var der lidt mere røre, end jeg egentlig havde forestillet mig.
Det lyder nærmest, som om vi med det her forslag vil skræmme alle udenlandske studerende væk, og i særdeleshed de talentfulde.
Når jeg ser i Berlingske, at Dansk Industri og DTU omtaler forslaget, kan jeg se, at Charlotte Rønhof fra Dansk Industri siger, at lovforslaget de facto vil betyde, at vi ikke længere kan tiltrække internationale studerende.
»Vi har brug for dem, vi har brug for, at de bliver i Danmark.
Men de kommer ikke, hvis de ikke kan følge undervisningen og gå til eksamen.«
Samtidig siger hun, at det er en god idé at lære dansk, hvad vi jo også har talt om nogle gange her i dag.
Men hvis de lærer dansk, kan de vel også følge et fag på dansk og gå til eksamen.
Så hvad er problemet?
Og Anders Bjarklev fra DTU siger, at vi kommer til at frasortere et meget stort antal talentfulde unge, som dansk erhvervsliv gerne vil ansætte, og at vi simpelt hen har skræmt talentmassen væk.
Jeg tror ikke på, at det vil skræmme de talenter væk, som gerne vil tage en uddannelse i Danmark for efterfølgende at bruge den i danske virksomheder.
Jeg tror faktisk, at de unge gerne vil lære dansk, for at kunne kommunikere med befolkningen i det land, som de tænker sig at bo i.
Og jeg tror heller ikke, det vil være en uoverstigelig hindring for de meget talentfulde at lære tilstrækkelig dansk til at kunne tage et kursus på dansk.
Jeg kom også til at tænke på, hvorfor det er, vi har universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Hvorfor har vi forskningsinstitutioner?
Det handler om – og det tror jeg egentlig vi er enige om herinde – at vi ønsker en veluddannet befolkning.
Vi ønsker en forskning, som kan ligge til grund for et blomstrende erhvervsliv og en udvikling af et frit og velfungerende samfund.
Men det handler også om vores kultur, og det handler om vores sprog.
Det handler om, at jeg og Dansk Folkeparti ikke ønsker, at Danmark udvikler sig til en koncern med engelsk som koncernsprog.
Det er nok det nemmeste at sige, at nu afskaffer vi bare dansk og anerkender, at der jo er mange flere i verden, der taler engelsk, så lad os overgive os.
Lad os spare de ressourcer, som det koster at holde fast i dansk, så det også kan blomstre.
Dansk Sprognævn har været nævnt nogle gange i dag.
De har et billede på den sproglige udvikling, som de kalder sprogenes dødsspiral, domænetab.
Og det starter med tab af domæne på højere uddannelser.
Det, vi ser i dag, er jo, at hovedparten af alle nye kandidatuddannelser oprettes på engelsk.
Det er ca.
60 pct.
over de sidste 10 år, og i 2015 var det ni ud af ti, der var på engelsk.
Vi har haft en minister på området, fru Sofie Carsten Nielsen, som er ordfører her i dag, som udtalte, at hun godt kunne se engelsk som koncernsprog på universitetscampus.
Den udvikling og den italesættelse fører naturligvis til et tab af status for det danske sprog hos de unge studerende.
Dansk bliver jo kun noget, man er nødt til at bruge, når man er hjemme i landsbyen.
Jeg får sådan nogle billeder på min indre skærm af Erasmus Montanus, der kommer hjem og stort set ikke kan tale dansk, for det er jo ikke det, man gør der, hvor han kommer fra.
Men det er jo det, hans mor gør, og så kan de dårlig tale sammen.
Er det det, vi vil?
For at vende tilbage til Dansk Sprognævns billede på udviklingen bliver tab af dansk på de højere uddannelser til tab af domæne af dansk i erhvervslivet, fordi flere og flere og virksomheder vil begynde at bruge engelsk som koncernsprog.
Det giver et tab af status for dansk i arbejdsstyrken, og endelig medfører det selvfølgelig også et tab af domæne i fritidslivet, og så begynder vi at tale engelsk derhjemme.
Tidligere i dag var der en ordfører, der sagde, at det jo er et problem, at vi ikke taler nok engelsk, for så er vi ikke kvalificerede nok til at undervise og til egentlig at forstå den undervisning, der er.
Så der ville det jo også være bedre inden for den logik at bruge engelsk hele vejen rundt.
For det er jo alligevel det sprog, vi bruger alle steder, og så ender det alligevel lige så stille med, at engelsk bliver koncernsprog i Danmark.
Og det mener vi i Dansk Folkeparti at vi er nødt til at tage alvorligt.
Spiralen starter altså på de videregående uddannelser, og derfor er vi nødt til at sikre, at der fortsat undervises på dansk inden for alle videnskabelige områder, at der stadig kommunikeres om forskning og dens resultater på dansk, at der skabes begreber og benævnelser på dansk.
Hvis vi ikke sikrer et domæne for det danske sprog på alle videnskabelige områder og på alle videregående uddannelser, så starter vi spiralen, og så slår vi ganske enkelt det danske sprog ihjel lige så stille.
Det kunne som sagt være nærliggende så at tage konsekvensen og sige, at alt skulle foregå på dansk.
Men i Dansk Folkeparti anerkender vi, at meget forskning naturligvis skal foregå i en dialog med resten af verden.
Men vi er nødt til samtidig at sikre, at vi imødegår risikoen for domænetab og for, at dansk forsvinder som sprog på videnskabelige områder.
Derfor var det her forslag et forsøg fra Dansk Folkeparti på at finde en balance, et pragmatisk minimum og en accept af, at vi også ønsker, at de dygtigste unge fra udlandet skal kunne komme hertil.
Det vil ikke være nogen revolution, og det vil ikke redde situationen i sig selv, men det vil være en lille start.
Og vi ønsker at sende et tydeligt signal til alle, som ønsker at tage en uddannelse her i landet, om, at her taler vi altså dansk.
Det lyder ikke, som om vi umiddelbart har flertal for forslaget her i dag, men det, jeg tager til mig, og det, jeg tager med videre fra i dag, er et tilsagn, der er givet mere eller mere mindre hele vejen rundt, om, at vi sætter os sammen, idet vi i forskellig grad anerkender, at der er et problem her, som vi skal gøre noget ved, ligesom vi skal finde nogle veje til at løse det.
Jeg imødeser med spænding den redegørelse, der kommer fra regeringen, så vi kan få tal på, hvordan billedet egentlig ser ud på de videregående uddannelser i dag.
Altså, hvordan er udviklingen, hvor kritisk er det, og hvor hurtigt skal vi i gang?
Så med det vil jeg egentlig bare sige mange tak for debatten.
Jeg ser frem til det videre forløb, for jeg kan trods alt se nogle åbninger og se, at vi har noget at arbejde videre med.
Og det vil vi fortsætte med fra Dansk Folkepartis side.
Det kan jeg godt love her i dag.