Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af obligatoriske dansksprogede fag på de engelsksprogede uddannelser i Danmark.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Det er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Vi skal i dag drøfte et beslutningsforslag om indførelse af obligatoriske dansksprogede fag på de engelsksprogede uddannelser i Danmark. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at sikre, at alle engelsksprogede videregående uddannelser med undtagelse af sprogfag, skal indeholde et dansksproget fag med en tilsvarende undervisning og prøve på dansk. Forslaget begrundes med, at antallet af engelsksprogede uddannelser og optaget på disse vurderes at være for højt, samt at engelsk fortrænger det danske sprog på uddannelsesområdet.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg deler forslagsstillernes optagethed, måske endda ligefrem bekymring, over udviklingen i antallet af udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser. Jeg deler ikke mindst ønsket om at fastholde dansk som formidlings- og undervisningssprog, ja, videnskabeligt sprog, på vores videregående uddannelsesinstitutioner.

Det var bl.a. baggrunden for, at vi i foråret 2017 begrænsede optaget på engelsksprogede erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser. Det skete i forståelse med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og på baggrund af en analyse af området. Begrænsningen betød, at optaget i sommer var mere end 25 pct. lavere end året før på de engelsksprogede uddannelser. I forlængelse af denne opbremsning er vi nu i færd med at analysere udviklingen på de øvrige engelsksprogede videregående uddannelser, så vi får et samlet grundlag for at vurdere udviklingen på alle uddannelserne. Vi kigger bl.a. på, i hvilket omfang de udenlandske studerende bidrager til det danske arbejdsmarked efter studierne.

Selv om jeg altså med andre ord deler forslagsstillernes bekymring, ser jeg ikke nødvendigvis en generel indførelse af dansksprogede fag på alle engelsksprogede uddannelser som den bedste løsning for at ændre udviklingen. Der er usikkerhed om, hvad effekten af et sådant indgreb vil være. Det gælder både udviklingen i antallet af studerende på de engelsksprogede uddannelser og på indholdet af selve uddannelserne. Det er derfor vigtigt, at vi nærer eftertanken, at vi tænker os godt om. Der kan være gode grunde til at have engelsksprogede uddannelser og internationale studerende. Højt kvalificerede internationale studerende kan bidrage positivt til de danske videregående uddannelser og til det danske arbejdsmarked, ja, til Danmark som sådan.

Samtidig er der også fagområder, hvor vi i Danmark har behov for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal beholde arbejdspladser herhjemme. Internationale studerende kan være med til at afhjælpe denne mangel på højt kvalificerede medarbejdere. I lighed med andre analyser viser de foreløbige resultater fra vores analyser, at effekten af internationale studerende i gennemsnit er positiv for de offentlige finanser. På den anden side er det jo ikke hensigtsmæssigt, eller for den sags skyld, hvis vi skal bevæge os længere ud end det blot og bart rationelle, heller ikke rimeligt, at flere af 70 pct. af de engelsksprogede studerende på nogle kandidatuddannelser har forladt landet inden for 2 år efter endt uddannelse.

Når analyserne er færdige, vil vi derfor fremlægge et udspil med en række initiativer, der tager sigte på at begrænse antallet af studerende på de engelsksprogede uddannelser, hvor der er for få studerende, der bliver på det danske arbejdsmarked efter studiernes afslutning. Det lægger sig i forlængelse af den reduktion af pladser på engelsksprogede uddannelser, på erhvervsakademier og professionshøjskoler, som jeg nævnte før, og som blev gennemført i fjor.

Jeg anerkender, at forslaget fra Dansk Folkeparti med stor sandsynlighed vil medføre en reduktion i antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser, men det er også min vurdering og regeringens opfattelse, at forslaget vil have nogle utilsigtede konsekvenser. Regeringens forslag er derfor, at behandlingen af beslutningsforslaget indstilles og videre skridt afventer, at regeringen præsenterer sit udspil om de engelsksprogede uddannelser.

Tak. En kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren nævner indledningsvis udfordringen med, at engelsk fortrænger dansk. Jeg vil gerne høre, om ministeren anerkender, at det på sigt vil blive et problem for det danske sprog, hvis alle uddannelser efter bachelorgraden bliver på engelsk – at man på de videregående uddannelser taler engelsk og det vil glide over i, at man også på virksomhederne taler engelsk, og at vi kan komme over i det, som Dansk Sprognævn kalder sprogenes dødsspiral, altså at det over tid faktisk bliver en reel trussel mod det danske sprog, hvis vi på de videregående uddannelser får engelsk ind som det primære sprog.

Værsgo til ministeren.

Jeg vil svare på en lidt anden måde. Jeg vil sige, at for mig er det vigtigt, at det danske sprog også har udtryk, ord og vendinger, som dækker videnskabeligt arbejde, som dækker akademisk som det sprog, der anvendes – helt og fuldt. Og det skal vi sikre. Det skal vi sikre. Der skal være danske udtryk, der skal være danske brugte udtryk, som skal være mindst lige så gode eller endda bedre end de tilsvarende engelske, og de skal anvendes på de akademiske studier, og de skal anvendes videnskabeligt.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er vi jo sådan set meget enige om. Men når man så ser på udviklingen, der viser, at over de sidste 10 år er 60 pct. af samtlige nye kandidatuddannelser blevet oprettet på engelsk, i 2015 blev ni ud af ti i nye kandidatuddannelser oprettet på engelsk, så betyder det for mig at se, at på sigt vil samtlige kandidatuddannelser foregå på engelsk. Hvordan vil ministeren så sikre, at vi samtidig på det niveau har begreber på dansk, som rent faktisk bliver brugt i den virkelige verden?

Værsgo til ministeren.

Min tanke er, at når regeringens analyser er færdiggjorte, er det en drøftelse, vi skal have, om, hvordan vi konstruktivt kan sikre, at det, vi begge sådan set er enige om, kan finde sted, men også at vi så også er enige om de politiske midler, vi kan anvende.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren nævner i sin tale, at der kommer et udspil fra regeringen om at håndtere dette problem. Kunne ministeren fortælle noget om, hvornår dette udspil forventes at blive færdigt, og løfte sløret for, hvad det kommer til at indeholde?

Værsgo.

Jamen altså, det vil jo komme, når analyserne er færdige, og de skulle meget gerne være færdiggjort i år. Så jeg taler ikke om en længere udsættelse. Det, det handler om, er sådan set at færdiggøre de analyser, der er, i forhold til de engelsksprogede og så få lagt en solid bund under det arbejde, som jeg opfatter der i virkeligheden er en fælles interesse for.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er dejligt at høre, at der er en fælles interesse. Betyder det så, at ministeren vil invitere Dansk Folkeparti over til nogle møder, når analyserne ligger klar, så vi eventuelt kan lave et fælles udspil?

Tak. Ministeren.

Jeg kan helt garantere for, at jeg vil drøfte det med Dansk Folkeparti. Jeg tror ikke, at jeg kan komme i tanker om et eneste tiltag, jeg har lavet, som jeg ikke har drøftet med specielt Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Så det kan jeg rolig svare ja til.

Tak. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Ministeren nævner vigtigheden af, at man kan begå sig på dansk i universitetssammenhænge, på videregående uddannelser og i forskningssammenhænge, og at man kan de danske ord og fagtermer – sådan forstod jeg det. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg selv har skrevet en ph.d. på dansk, og det var rigtig svært, for fagtermerne er på engelsk. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om det vigtigste er, at vi kender de danske fagtermer, eller om vi har engelsk på et niveau, så vi kan begå os i forskningsmiljøer, f.eks. internationalt.

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, det er svært at svare på, hvad det vigtigste er. Nu skal jeg passe på, formand, men jeg erindrer, at det bl.a. var hr. Søren Krarup og nu afdøde Jesper Langballe, som brugte det udtryk, at dansk ikke skulle udvikle sig til blot at være et almuesprog. Det er jo prægnant og klart og tydeligt, men jeg forstår dybt indholdet af det, og jeg er enig i det. Der skal for et sprog som det danske være dækkende termer, og de skal kunne anvendes. Men derfra og så til at sige, at det ikke er lige så vigtigt, at vores forskere internationalt kan begå sig – det vil jeg nødig graduere. Jeg mener, at begge dele er uhyre vigtigt.

Fru Pernille Schnoor.

Jeg har oplevet at sidde i forskningssammenhænge f.eks. i Frankrig, hvor de har gjort opmærksom på, at de simpelt hen ikke kan deltage internationalt, fordi deres niveau er så lavt på engelsk. Bekymrer det ikke ministeren, at vi kan komme derhen, hvor vi simpelt hen ikke kan indgå i de sammenhænge, hvis den slags forslag, som vi har her i dag, kommer igennem?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan i hvert fald svare på regeringens vegne, at vores ambition ikke er at nedsætte engelskkundskaberne i Danmark. Det er det bestemt ikke, for engelsk er et verdenssprog, som er det gængse, og det skal vi som et mindre land i verden, som købmandsnation med stærke videnskabelige traditioner, også kunne begå os på. Jeg mener sådan set ikke, at det ene udelukker det andet, og det er det, den her diskussion i realiteten handler om. Regeringens linje er på det punkt klar: Vi skal kunne begge dele.

Tak for det, og tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Formålet med det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, er at dæmme op for det sproglige domænetab, som er forbundet med det nuværende antal af videregående uddannelser på engelsk. Jeg tror, det er vigtigt at skille tingene ad, når det kommer til forståelsen af, hvad det er, der understøtter det danske sprog. Og når vi er ved det danske sprog, vil jeg gerne understrege, at Socialdemokratiet naturligvis støtter op om og gerne vil værne om det danske sprog, også op igennem hele vores uddannelsessystem.

Men jeg tror så også i den forbindelse, at det altså ikke gør gavn at pålægge de engelsksprogede uddannelser et obligatorisk dansksproget fag. Tværtimod vil det formentlig først og fremmest have negative konsekvenser for fagligheden inden for det enkelte område. Det siger sig selv, at fagligheden i undervisningen, dialogen i øvrigt og opgaveskrivningen, som man kan høre også fra tidligere spørgsmål her i forbindelse med behandlingen af nærværende beslutningsforslag, vil blive hæmmet, hvis det skal foregå på et andet sprog end det, som det normalt ville skulle foregå på. Jeg må bare sige, at uddannelsesindholdet og det faglige og akademiske niveau i hvert fald først og fremmest skal understøttes. Alt andet vil være spild af tid, og det vil også være spild af ressourcer.

Men samtidig er det naturligt, og jeg kan godt se, at der er en pointe i det, at vi anskuer antallet af de udenlandske studerende, der kommer til Danmark, og anskuer deres danskkundskaber meget mere bredt. Det vil jeg gerne anerkende. Så her rejser beslutningsforslagsstillerne altså en vigtig diskussion, som vi deltager konstruktivt i. Vi har tidligere i andre fora diskuteret lige præcis det stigende antal udenlandske SU-modtagere, som kommer til Danmark. Her er det selvfølgelig afgørende, at vi ikke får flere udenlandske SU-modtagere, end vi har aftalt i SU-forligskredsen. I dag kan man jo så kigge på tallene og konstatere, at vi er ved at nå dertil, at vi i hvert fald grundigt skal diskutere, hvordan vi i det hele taget kan begrænse søgningen og tilstrømningen til Danmark.

Jeg ser også frem til, at regeringens analyser bliver offentliggjort, sådan at vi kan have en konstruktiv drøftelse på baggrund af resultaterne af, hvad vi så gør ved de problematikker, der måtte vise sig. Der deltager Socialdemokratiet naturligvis konstruktivt i det, såfremt vi bliver inviteret.

Udfordringerne skal under alle omstændigheder løses, og så kan vi begynde at diskutere, hvordan vi så sikrer, at flere udenlandske SU-modtagere efter endt studie bliver og tager et arbejde – for det vil Socialdemokratiet gerne have – og dermed i øvrigt giver tilbage til det danske samfund og bidrager til det danske fællesskab. Her er spørgsmålet om sprog afgørende. Der er ingen tvivl om, at det er afgørende med danskkundskaber, hvis det skal give mening at blive og arbejde efter endt uddannelse. Det danske sprog er afgørende for at kunne begå sig i det danske samfund, for at kunne forstå vores værdier og for overhovedet at kunne deltage i demokratiet på den måde, som vi synes de skal kunne.

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at de udenlandske studerende lærer sproget, mens de er her, parallelt med at de læser og tilegner sig faglige kundskaber. Ingen er tjent med de mange udenlandske studerende, der i dag bare tager hjem efter endt uddannelse og arbejder i deres hjemlande. Det er en problematik, som vi er meget opmærksomme på, og som vi gerne deltager konstruktivt i at løse.

Men beslutningsforslaget med den ordlyd, det ligger med her på bordet i dag, vil først og fremmest have negative konsekvenser for fagligheden i uddannelsen, og det bekymrer Socialdemokratiet. Det ønsker vi ikke, og vi kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg kan jo høre på ordføreren, at vi er enige om, at der er et behov for at dæmme op for domænetabet på dansk, og jeg kan også høre på ordføreren – og jeg kunne også læse det i Altinget den anden dag – at ordføreren mener, det er vigtigt, at de udenlandske studerende lærer dansk for netop at kunne blive i Danmark. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, om ordføreren er med på, at der skal stilles krav til udenlandske studerende om at lære dansk. Som det er i dag, er det et tilbud, som rigtig mange vælger ikke at tage imod, og i særdeleshed er det jo formentlig dem, der bare har tænkt sig at tage ud af landet igen, for hvad skulle de med det danske? Så er ordføreren med på, at vi får stillet krav om, at alle udenlandske studerende, der læser i Danmark, skal lære dansk?

Værsgo.

Vi er klart med på at diskutere, hvordan vi i højere grad får et større antal af de udenlandske studerende, der er i systemet i dag, og som også i fremtiden vil komme til Danmark, til at lære dansk. Der er ingen tvivl om, at det vil gøre dem til et langt bedre aktiv, mens de er på studiet, og i den tid, de skal være her. Et krav for overhovedet at kunne modtage SU er jo bl.a., at de arbejder i et vist antal timer, mens de er her, med henblik på at de skal blive her fremover, og at de hurtigere lader sig integrere i det danske samfund. Det kræver, at man kan dansk på et vist niveau. Så vi er meget interesseret i at diskutere, hvordan det kan lade sig gøre.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det var jo både et svar og ikke et svar. For jeg spurgte sådan set, om ordføreren fra Socialdemokraterne var med på at stille krav om, at de udenlandske studerende, der kommer hertil og får en uddannelse, skal lære dansk, mens de er her.

Værsgo, ordføreren.

Vi vil gerne være med til at diskutere, hvorledes sådan et krav i givet fald skulle udformes, og i øvrigt også, på hvilke institutioner det kunne være hensigtsmæssigt. Der er naturligvis en forskel på den ene eller den anden uddannelsesinstitution og i øvrigt også uddannelsesniveau og på, hvor stor en fordel det egentlig vil være for den enkelte at skulle tilegne sig dansk. Der er jo forskel på, om man kommer herop og kun skal læse et semester eller to semestre, eller om man tager en fuld bachelor eller en fuld kandidat. Så det vil være afgørende for, hvorvidt vi overhovedet her fra talerstolen i dag kan sige, at vi er med på at stille krav. Men jeg tror, at jeg deler ordføreren fra Dansk Folkepartis bekymring, når det kommer til, om de lærer dansk, og hvorfor de ikke tager imod de her frivillige tilbud i det omfang, som vi ønsker de skal gøre.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Ordføreren sagde, at Socialdemokratiet gerne vil være med til at værne om det danske sprog, og det lyder jo godt. Kunne ordføreren løfte lidt af sløret for, hvilke konkrete tiltag man har på vej for at værne om det danske sprog?

Ordføreren.

Vi har ikke nogen tiltag på vej med hensyn til at skulle værne om det danske sprog. Vi anerkender, at Danmark er et lille land, som dog har et åbent og internationalt udsyn mod verden, så selv om vi mener, at dansk er det primære sprog i Danmark – herom hersker ingen tvivl – så mener vi også, som ministeren var inde på, at engelsk er et verdenssprog, og at kompetencerne og kundskaberne til at kunne håndtere det engelske sprog såvel i skrift som i tale er nødvendige at have på et meget højt niveau for at kunne begå sig i alle de funktioner, som vi ønsker at personer, der uddannes på danske uddannelsesinstitutioner, skal kunne begå sig i.

Derfor er det klart, at der, ligesom Alternativets ordfører også tidligere har gjort opmærksom på, altså er visse fagområder, hvor det er særdeles vanskeligt alene at skulle tale dansk – det vil være helt naturligt at skulle inddrage engelske udtryk eller måske andre udenlandske udtryk inden for det fag, som man nu beskæftiger sig med og er uddannet inden for.

Men hvad angår, om vi skulle have særskilte initiativer til at værne om det danske sprog, så er det ikke noget, der ligger på tegnebrættet i denne sammenhæng.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Altså, det er jo lidt sjovt, at man får et spørgsmål om det danske sprog, og så begynder man at tale om, hvor vigtigt det er at tale engelsk.

Ordføreren siger også, at man ikke har noget på tegnebrættet for øjeblikket – var det så ikke på tide at få noget på tegnebrættet, når man gerne vil værne om det danske sprog? Hvis Socialdemokratiet har brug for hjælp, vil Dansk Folkeparti gerne hjælpe; vi har lidt erfaring med det og brænder også for det, og vi er her for at hjælpe – også Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Vi står her i dag for at diskutere et beslutningsforslag, som set med Socialdemokratiets øjne indeholder forskellige risici i forhold til at bringe fagligheden og det akademiske niveau ned på et lavere niveau, end Socialdemokratiet kan støtte op om. Det er det, vi diskuterer her i dag. Vi diskuterer ikke, hvorvidt jeg skal komme med forslag om, hvorledes vi skal værne om det danske sprog.

Det danske sprog tales som det primære sprog, og det holder vi fast ved, og det vil vi gerne værne om, men vi anerkender bestemt også, at der er en faglighed inden for visse uddannelsesområder, som man er nødt til at holde i hævd ved hjælp af udenlandske udtryk.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med dette forslag ønsker Dansk Folkeparti at sikre, at alle engelsksprogede videregående uddannelser med undtagelse af sprogfag skal indeholde et dansksproget fag med tilsvarende prøve på dansk. Denne ordning skal ifølge Dansk Folkeparti imødegå det problem, at engelsk fortrænger dansk på uddannelsesområdet.

Som det også fremgår af bemærkningerne til forslaget, udspringer forslaget af en mere overordnet bekymring for udviklingen i antallet af udenlandske studerende i Danmark, og jeg vil gerne understrege, at vi i Venstre i den grad deler den bekymring. Når man ser eksempler på, at flere end 70 pct. af de engelsksprogede studerende på nogle kandidatuddannelser har forladt Danmark inden for 2 år efter endt uddannelse, så er det tydeligt, at det nuværende system ikke fungerer efter hensigten, og det skal vi selvfølgelig arbejde på at få løst.

Men som ministeren også fremhævede, er vi i Venstre ikke sikre på, at en generel indførelse af dansksprogede fag på alle engelsksprogede uddannelser er det bedste middel til at bremse den udvikling. Vi har eksempelvis ikke klarhed over, hvilken effekt forslaget vil have i forhold til udviklingen i antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser.

Jeg var på DTU den anden dag, hvor vi fra ledelsens side hørte, at man var meget nervøs for, at mange af de udenlandske studerende, som bliver uddannet der, hvoraf rigtig mange jo bliver i Danmark bagefter, ville uddanne sig et andet sted. Som vi ved, er et samfund, der ikke er i stand til eksempelvis at fastholde ingeniører, ikke et velfungerende samfund, så derfor vil vi have en balance i det her og ønsker at afvente det analysearbejde, der i øjeblikket pågår i Uddannelses- og Forskningsministeriet – et analysearbejde, der skal munde ud i et udspil med gennemarbejdede løsningsforslag til, hvordan vi mest effektivt understøtter, at engelsksprogede uddannelser i højere grad er målrettet det danske arbejdsmarked, så udenlandske studerende bliver og bidrager til det danske samfund.

Vi deler altså med andre ord forslagsstillernes bekymring, men ønsker at afvente et udspil fra ministeriet. Vi støtter derfor ministerens indstilling om, at behandlingen af forslaget indstilles.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Det er jo ikke så overraskende udtalelser. Men mens vi nu venter på redegørelsen, så vi kan få nogle fakta derfra, så vi kan komme videre, vil jeg egentlig gerne høre, om ordføreren ikke er enig i – i forhold til det, som Dansk Sprognævn benævner som sprogenes dødsspiral, som handler om, at man har et domænetab på de højere uddannelser, at man faktisk, som vi også diskuterede her tidligere med ministeren, ikke har danske begreber og ikke har dansk som det naturlige sprog – at vi bliver udfordret, når vi nu kan se, at over de sidste 10 år er 60 pct. af samtlige nye kandidatuddannelser udbudt på engelsk. Og i 2015 var det ni ud af ti, dvs. 90 pct. Så jeg kan godt se en udvikling, hvor vi lige om lidt har samtlige kandidatuddannelser på engelsk. Det vil sige, at vi kan risikere at stå i en situation, hvor alt over bachelorniveau foregår på engelsk.

Er det ikke en reel udfordring for det danske sprog på de videnskabelige områder – og dermed en udfordring for det danske sprog generelt?

Værsgo.

Jeg deler den bekymring. Det er vigtigt, at dansk fastholdes som ikke bare et sprog, der tales blandt borgerne på gaden, men også som et sprog, man kan begå sig videnskabeligt på. Og jeg deler også den bekymring, at hvis et dominant forskningssprog som engelsk er det eneste, man har, jamen så fortrænger det en udvikling af danske termer på de her områder. Så der skal være den balance.

Men balancen skal bare ikke laves på den facon, at vi ender med at lave et forslag, der skader os, som jeg nævnte før, ved eksempelvis at udenlandske studerende på DTU fravælger en uddannelse i Danmark, når vi bliver et rigere samfund af, at de er her.

Men jeg deler fuldstændig bekymringen om, at dansk ikke har en stærk nok videnskabelig fundering, hvis vi ikke er meget opmærksomme på, at det bliver fortrængt af et andet dominant forskningssprog.

Værsgo til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men det vil sige, at ordføreren deler bekymringen om, at det fortrænger dansk. Hvis det her, i mine øjne, lille og forsigtige forslag om, at man skal have en lille smule dansk og lære lidt dansk, ikke kan komme igennem, hvordan vil ordføreren så sikre, at vi imødegår, at engelsk bliver det dominerende sprog, at engelsk simpelt hen overtager på de højere videnskabelige niveauer?

Hvordan kan vi sikre, at vi stadig væk har et levende dansk sprog, så det ikke bare er noget, vi finder på og skaber ved siden af, men at det faktisk er et levende sprog, også på højt videnskabeligt niveau?

Værsgo.

Jeg kommer nok lidt til at gentage mig selv, for jeg er jo enig i, at det skal vi gøre noget ved. Men jeg vil ikke løbe foran det analysearbejde, der foregår i ministeriet, eller hos ministeren for den sags skyld, det er helt sikkert ikke populært.

Men når vi har det, så er det, som Dansk Folkeparti rejser som problem, noget, vi i Venstre ønsker at se på og hjælpe med til at løfte. Og når vi har analysearbejdet på plads, må vi jo sætte os sammen og lave en arbejdsgang for, hvordan vi kan få løst det problem.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Mange tak. Fra Enhedslistens side kan vi ikke støtte det her forslag om at indføre tvungne danske eksamener på engelsksprogede fag. Jeg mener simpelt hen, at skolerne selv må vurdere, hvordan det giver bedst faglig mening at indrette undervisningen, og det er også mit indtryk, må jeg sige, at man på de engelsksprogede uddannelser faktisk lægger rigtig meget vægt på, at der f.eks. bliver brugt de danske fagudtryk, der gør, at man både kan gå ind på en dansksproget og en engelsksproget arbejdsplads efterfølgende, og det er naturligvis meget vigtigt. Jeg vil også sige, at det er min oplevelse, at det i høj grad bidrager til det danske samfund, at vi har udenlandske studerende, på samme måde som jeg også synes, at det er meget vigtigt, at man som dansk studerende har mulighed for at komme til udlandet og studere. Det har jeg også selv benyttet mig af og været meget glad for.

Men det her forslag sigter, sådan som jeg læser det, jo især mod at blokere, at der kan komme helt så mange udenlandske studerende, fordi man – kan man sige – opsætter en barriere med nogle dansksprogede eksamener på de engelsksprogede fag. Det tænker jeg umiddelbart ikke vil være et problem for en dansk studerende, og det vil heller ikke løse det, at der er engelske fag, at der bliver lagt noget dansk ind, men det vil jo være en udfordring for udenlandske studerende, der ikke kan komme ind, og der må jeg sige, at jeg sådan set deler bekymringen for, at der er en skævhed i, at så mange studerende fra EU-landene også skal have SU i Danmark, hvilket jeg ved at Dansk Folkeparti er meget optaget af. Jeg er sådan set enig i, at der kan være noget dér, der er værd at diskutere, men der synes jeg man burde tage den reelle diskussion af, om ikke der er et problem med EU-reglerne, og hvad der er Danmarks muligheder for at gå imod dem på det her område, i stedet for at lave sådan noget, som jeg opfatter som lidt klamphuggeragtige afledninger, for at få løst det problem, som jeg forestiller mig er det, som ordføreren er optaget af.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg skam synes, at beskyttelsen af det danske sprog er meget, meget vigtig. Det er klart, at vi som et lille sprogområde også er nødt til at gøre noget særligt for f.eks. at støtte udviklingen af ordentlig faglitteratur på dansk. Det er noget af det, jeg synes er meget vigtigt, og det er klart, at det må vi putte nogle midler i. Vi skal sikre, at der er en god danskundervisning, man har mulighed for at få. Vi skal også tænke i hele det kulturelle, kan man sige, altså hvordan vi sikrer, at der er en stærk kultur, både hvad angår skønlitteratur, film og andet på dansk, som støtter op om, at vores sprog bliver ved med at være levende og blive brugt.

I forhold til spørgsmålet om, at udenlandske studerende også skal blive dygtige til at tale dansk og bruge det danske sprog, tror jeg at noget af det, vi tit hører rundtomkring fra universiteter og professionshøjskoler osv., jo også handler meget om, at man kommer ind i samfundet, og der er helt sikkert nogle måder, man kan bakke op om at få stærkere studentermiljøer på, hvor danske og udenlandske studerende lærer hinanden bedre at kende og også snakker dansk i fritiden. Det synes jeg er en vigtig diskussion.

Tak. Der er en kommentar. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak, og tak for talen. Vi er jo helt enige om udfordringen med EU, og at der er nogle ting, der kunne laves om dér. Men det er så ikke det primære her i dag. Det primære for os er faktisk det danske sprog, og jeg kan jo også høre, at ordføreren sådan set er enig i, at der er udfordringer, og at vi skal gøre noget for at sikre det danske sprog. Det, vi diskuterer i dag, er så de videregående uddannelser, hvor jeg i hvert fald kan se der er en udvikling, der jo siger, at på kandidatuddannelsen bliver en større og større andel kun engelsksproget. Så jeg vil gerne høre, om ordføreren ikke er enig i, at det er en udfordring for det danske sprog, at det giver et domænetab, og at det efter Dansk Sprognævns beskrivelser lidt fører ind i et dødens gab for det danske sprog, hvis videregående uddannelser på det høje niveau kun foregår på engelsk.

Værsgo til ordføreren.

Jo, hvis man når til en situation, hvor videregående uddannelser i Danmark kun foregår på engelsk, så er det klart, at jeg også mener, at det er et problem. Det er efter min opfattelse bare slet ikke der, vi er endnu. Jeg synes, det er naturligt nok, at nogle uddannelser foregår på engelsk, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. En ting er, at mange uddannelser bliver udbudt på engelsk, som ordføreren peger på, men hvor stor en andel af de studerende i Danmark tager rent faktisk en kandidatuddannelse på engelsk?

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo en udvikling, der vil gøre, at det bliver man nødt til. Når ni ud af ti nye kandidatuddannelser i 2015 kun er udbudt på engelsk, så er det jo ikke en mulighed at tage uddannelsen på dansk inden for mange retninger, og det vil i mine øjne uvægerligt føre til, at man jo så heller ikke kan tale videnskabeligt på dansk, i og med at det ikke er det, man bruger til hverdag. Er ordføreren ikke enig i, at når ni ud af ti – på sigt måske ti ud af ti – kandidatuddannelser bliver udbudt kun på engelsk, så bliver det en udfordring og et problem for det danske sprog?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, igen, hvis der er tale om, at der kun er mulighed for at tage en uddannelse på engelsk, så mener jeg også, at der er en problemstilling. Men er det korrekt forstået, at det her kun er på engelsk? Altså, er det ikke nærmere sådan, at der på en lang række uddannelser faktisk er mulighed for både at læse kandidaten på dansk og engelsk?

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med det forslag, vi behandler, vil forslagsstillerne pålægge regeringen at ændre reglerne, så der altid er et dansksproget fag med dansk eksamen på engelsksprogede videregående uddannelser. Jeg vil godt sige med det samme, at jeg er meget skeptisk over for den anglificering, der i det seneste årti eller halvandet har fundet sted inden for de videregående uddannelser. Jeg er også bekendt med og jeg anerkender de argumenter om domænetab, som Dansk Sprognævn har fremført.

Når jeg til det yderste er skeptisk over for anglificeringen, er det, fordi den som regel ikke indebærer, at der bliver talt engelsk ved de videregående uddannelser, men at der bliver talt en slags pidgin. Jeg kan godt acceptere, at mange forelæsere og studerende har en tung accent, det kan ikke være anderledes, hvis de har lært at tale engelsk efter barndommen. Jeg synes, det er langt værre, at man ofte taler med et begrænset ordforråd, at man taler med dårlig grammatik, at man taler med mange danismer, at man anvender forkert terminologi, at man anvender forkerte såkaldte idiomer, altså faste vendinger i sproget, eller at man taler helt uden de idiomatiske udtryk, som kendetegner den flydende beherskelse af et sprog. Det lyder skrækkeligt i den indfødtes øre, og det hæmmer forståelsen, når man taler sammen. Så der er altså nok at tage fat på, men som forslaget ligger, kan vi ikke støtte det. Det griber for meget ind i universiteternes selvstyre til, at vi umiddelbart finder det acceptabelt.

Men jeg vil godt sige noget, og jeg vil sige det så alvorligt og så oprigtigt, som jeg kan. Jeg og vi vil gerne være med til, at spørgsmålet om pidgin versus engelsk bliver undersøgt nøjere. Jeg kan jo selvfølgelig ikke have nogen indvendinger imod, at folk taler pidgin i det offentlige rum, men det hører ikke hjemme på højere læreanstalter, og slet ikke, hvis det bliver markedsført som engelsk, fordi det jo så er en falsk varebetegnelse. Jeg håber, vi kan få gjort noget ved brugen af pidgin ved de højere læreanstalter, og jeg tror sådan set også, at det vil løse nogle af de problemer, der har udløst beslutningsforslaget. Men lige sådan som det er formuleret her, kan vi ikke bakke op om det.

Tak. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for det. Jeg er jo glad for, at ordføreren udtrykker en bekymring for anglificeringen, og jeg er sådan set også fuldstændig enig i pidginbeskrivelserne, altså at det selvfølgelig er en udfordring, at hvis det skal foregå på engelsk, skal det også foregå på engelsk og på et ordentligt engelsk. Ellers bliver niveauet jo ikke i orden.

Men jeg hører også, at ordføreren anerkender Dansk Sprognævns beskrivelse af udfordringen sprogligt, og derfor vil jeg gerne høre, om ordføreren ikke også anerkender, at vi står over for en udfordring. Og jeg vil også gerne vide: Hvis ordføreren ikke vil være med til det her forslag, hvordan tænker ordføreren så at vi kan komme videre ud ad den vej og sikre, at vi ikke får et domænetab, som på sigt bliver en udfordring for det danske sprog?

Tak. Værsgo.

Jeg tror, vi kan komme et stykke af vejen ved at sige, at vi ikke vil have uddannelser på pidgin. Jeg tror, at det vil sætte en stopper for mange ting.

Men der er jo tale om et ægte dilemma, som er alvorligt, og som jeg håber at vi kan bevæge universiteterne til at interessere sig for. Louis Hjelmslev skrev om sprogteoriens grundlæggelse på dansk i 1943, og den slog jo an internationalt. Det var acceptabelt at have den form for faglighed i 1940'erne. Det er nok svært i dag, må vi jo erkende, samtidig med at det er meget vigtigt, at der bliver skrevet på dansk, og at det bliver holdt i live.

Så vi står med et stort dilemma, som jeg gerne vil være med til at vi tager fat på. Men jeg synes også, at læreanstalterne skal have indflydelse på, hvordan vi griber det an.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Jeg kan være meget enig i, at vi skal gøre det i en dialog, for det skal selvfølgelig også være håndterbart for uddannelsesinstitutionerne. Men når vi står i en situation, hvor vi kan se, at i 2015 blev ni ud af ti nye kandidatuddannelser kun udbudt på engelsk, står vi for mig at se over for et problem, der sådan eskalerer og kommer meget hurtigt. Og rent videnskabeligt kan jeg da godt forstå hvis man på en uddannelsesinstitution tænker: Det er sådan set nemmest, at nu taler vi engelsk, hvis vi så ellers gør det på et ordentligt niveau, for det gør også, at vi kan have kommunikationen ude i verden – alting bliver bare meget nemmere.

Men hvis man går ind på den tankegang og ikke stiller krav om, at der skal være et levende dansk, også på de her videnskabelige områder, så tror jeg ikke, vi kommer nogen vegne. Og derfor vil jeg gerne høre, om ordførerens parti ikke vil være med til, at vi sikrer, uanset hvad uddannelsesinstitutionerne mener, at der fortsat er uddannelser på dansk på alle områder.

Værsgo til ordføreren.

Jamen pointen er jo, at anglificeringen af en blanding af pop og fornuft, og alt det her pop skal vi selvfølgelig have ud – det er jeg da fuldstændig enig i. Men der er også nogle steder, hvor det er rigtig fornuftigt. Så den store sådan snuptagsløsning tror jeg ikke jeg kan stå og præsentere her, men jeg anerkender udfordringen. Og sådan på det helt personlige plan får jeg myrekryb af alt det her pop, der også er forbundet med anglificeringen. Men snuptagsløsningen ligger ikke lige for.

Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg synes, det er dejligt at høre ordføreren angribe den manglende kvalitet i uddannelsen, når man taler pidginengelsk. Det er virkelig, virkelig rart at høre, for der er mange folk, der tror, at man kommer op på et højere niveau, når man behersker engelsk. Men man behersker ikke engelsk. Det er et lavt kvalitetsniveau, vi får.

Men det, jeg ikke hørte ordføreren sige, og som jeg synes er et absolut lige så væsentligt argument, er, at vi har en national forpligtelse til at passe på vores eget sprog. Der er ikke andre end danskere, der taler dansk her i verden. Hvorfor kan vi acceptere, at universiteter ser helt bort fra den nationale forpligtelse over for det danske sprog, og at de i deres interesse i at tiltrække kunder i butikken har svigtet det danske sprog? Jeg vil gerne høre, om den argumentation er ligegyldig efter ordførerens mening.

Værsgo.

Det er at lægge mig ord i munden, hvis man konstruerer tingene på den måde, at jeg finder de her problemer ligegyldige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der bliver skrevet på dansk, og jeg synes i øvrigt, at den danske skriftlighed er nødlidende. Jeg har været censor ved universiteterne i mange år. Det er forfærdeligt, som der skrives dansk selv på kandidatuddannelserne. Jeg er måske nok bare sådan lidt mere middle of the road – for nu at bruge et engelsk udtryk, som er et idiom, som er korrekt – men jeg anerkender problemet, og jeg håber, at vi kan gå sammen om at finde nogle løsninger.

Jeg er helt sikker på, at fru Marie Krarup kan genkende det. Værsgo.

Undskyld. Jeg synes jo, at ordføreren med sit brug af engelsk her kom til at røbe, at han allerede føler, at vi har tabt kampen. Det mener jeg ikke er et acceptabelt standpunkt. Vi er selvfølgelig nødt til at gøre noget, og det her er et konkret, fornuftigt og gennemtænkt forslag, som vil ændre tiltrækningskraften i uddannelserne, sådan at man i højere grad får folk på de højere uddannelser, der faktisk er interesserede i at lære at beherske dansk. Og det er at tage den nationale forpligtelse alvorligt, som jeg slet ikke hører ordføreren tage alvorligt. Ordføreren mener åbenbart, at vi har tabt kampen, så pyt med det.

Værsgo.

Min første advarsel mod at lægge mig ord i munden hjalp åbenbart ikke, så jeg må en gang til bede om, at man ikke lægger mig ord i munden. Det er et problem, og det er en udfordring, og der er mange dilemmaer i anglificeringen. Jeg vil meget gerne være med til at arbejde med dem. Den snuptagsløsning, som bliver præsenteret her, tror jeg mindre på, men jeg anerkender problemet, og jeg vil gerne arbejde videre med det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi skal have en ny ordfører. Fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg kan ikke lade være med lige at starte med at bemærke, at den tidligere ordfører brugte næsten hele sin taletid til at tale om pidgin, som jo nok er et udtryk, som rigtig mange mennesker, der sidder foran fjernsynet, der ikke begår sig på de akademiske områder osv., ved hvad er, og det må vel også kaldes en angloficering, som ordføreren brugte så meget tid på at tale om at der er for meget af. Måske kan vi også lave et beslutningsforslag om ikke at tale alt for meget klansprog, altså tale alt for meget akademisk sprog i forskellige sammenhænge. Det kunne måske også være interessant, synes jeg.

Vi kan i hvert fald ikke støtte det her beslutningsforslag, og det er grundlæggende, fordi vi synes, at vi i forvejen blander os alt for meget her i salen i de forskellige uddannelsers virke. Vi lever i en global verden, som vi jo har talt om i dag, og en del af forsknings- og lærebogslitteraturen er på engelsk og har længe været på engelsk, og det er naturligt, og det er værdifuldt. Dansk Industri og Danske Universiteter har kritiseret forslaget, for de har udtalt, at det vil være et benspænd i kampen om de dygtigste internationale talenter og til skade for dansk økonomi og forskning. Det er vi så, som man kan høre, enige i, og vi tror også, at de regler, som forslagsstillerne ønsker, vil skræmme mennesker væk, og det er den forkerte vej at gå.

Når uddannelser udbydes internationalt og på engelsk, er det jo, fordi det kan medvirke til at skabe attraktive studiemiljøer, der tiltrækker både udenlandske og danske studerende, og det medvirker til at øge de studerendes udsyn og kompetencer både fagligt, kulturelt, sprogligt og dannelsesmæssigt. Uddannelser på engelsk kan bidrage til, at de færdige kandidater har de nødvendige forudsætninger, herunder engelskkundskaber, for at kunne begå sig i et internationalt samfund på et internationalt arbejdsmarked, i internationale studiemiljøer, i udvekslingssammenhænge osv.

Så i forlængelse heraf vil jeg påpege, at forskningens verden jo i høj grad er internationaliseret og forskning på engelsk er en forudsætning for, at man kan indgå i internationale netværk, herunder også for at kunne tiltrække internationale forskningsmidler. Men vores hovedårsag og begrundelse for at sige nej tak er, at vi synes, at man blander sig alt for meget i det selvstyre, som de videregående uddannelser skal have.

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Det lyder jo vældig, vældig internationalt. Jeg tænker, at lige om lidt kunne det jo være, at der kom et forslag om, at vi skulle have engelsk som koncernsprog i Danmark, for så var det meget nemmere. Så kunne vi sådan set bare deltage alle steder.

I et tidligere spørgsmål sagde ordføreren, at hun selv havde lavet en ph.d., som jeg forstod det, på dansk, hvor det havde været en udfordring at finde begreberne, fordi begreberne ikke fandtes på dansk. For mig udstiller det jo det dilemma og det problem, vi faktisk står med, at så meget forskning, så meget på de videregående uddannelser foregår på engelsk, at dansk får det svært, så det faktisk bliver svært at arbejde og have et levende dansk på de enkelte områder. Der vil jeg gerne høre, om ikke ordføreren er enig i, at det faktisk kan blive et problem for det danske sprog, hvis vi ikke gør noget.

Værsgo til ordføreren.

Jeg valgte bevidst at skrive min ph.d. på dansk, fordi jeg også mener, at der formidlingsmæssigt skal være forskning, der foregår og formidles på dansk. Så det var jeg helt bevidst om, og jeg tror, at jeg var en af de eneste, der – nærmest i årtier – havde skrevet en ph.d., i hvert fald inden for det område, på dansk.

Jeg tror, at Dansk Folkeparti kæmper en meget stor kamp, for jeg tror ikke, at Dansk Folkeparti kan ændre på, at sproget i universitetsverdenen i forbindelse med forskning og tidsskriftsartikler altså er engelsk. Det tror jeg ikke at Dansk Folkeparti kan få ændret på. Det gør altså, at man er stærkt begrænset, hvis man primært synes, at det danske er det vigtigste at arbejde med. Vi når nok aldrig dertil, hvor alle uddannelser på videregående niveau er på dansk. Det er jo klart, for der er heldigvis stadig væk et par sprogfag tilbage på universiteterne, selv om de fleste er forsvundet. Men jo, selvfølgelig skal der være noget på dansk, men sproget er engelsk på tværs af internationale forskningsmiljøer, og det tror jeg ikke at Dansk Folkeparti kan ændre på med det her forslag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Vi håber jo, at vi kan skubbe til en udvikling. Jeg tænker, at i hvert fald herinde skulle vi da gerne have en vis indflydelse på, hvordan det går i Danmark. Det, jeg hører ordføreren sige, er egentlig, at vi lige så godt kan opgive og sige, at på de videregående uddannelser, og når det kommer til forskningen, er sproget engelsk. Problemet er så bare for det danske sprog, at når man taler med Dansk Sprognævn, så siger de, at det, der er afgørende, er, at man jo også har et levende sprog på de højeste videnskabelige niveauer, fordi det smitter af på den måde, dansk virker på i hele Danmark, og vi ønsker altså ikke, at dansk skal ende som et almuesprog, som det tidligere blev nævnt. Vi ønsker faktisk, at dansk skal være et levende sprog på alle niveauer. Jeg hører, at ordføreren egentlig lidt fortryder at have skrevet på dansk, for det var der ingen andre der gjorde. Skal der ikke altid være nogen, der forsker og udgiver og kan tale om deres forskning på dansk?

Værsgo til ordføreren.

Jeg elsker at lave benspænd for mig selv, så jeg fortryder på ingen måde, at jeg skrev den på dansk – slet ikke. Det synes jeg bare var en kæmpestor udfordring. Jeg siger bare, at det er svært, fordi forskningssproget er engelsk. Selvfølgelig skaber det nogle begrænsninger, hvis man skriver sin ph.d på dansk, for så vil den jo ikke på samme måde kunne bruges i international sammenhæng, medmindre man oversætter den til engelsk.

Jeg tror ikke, at vi når dertil, hvor Dansk Folkeparti er på vej hen. Jeg synes hellere, at Dansk Folkeparti skulle diskutere, at der er flere gymnasier, hvor det hele kun foregår på engelsk. Vi har i hvert fald en international studentereksamen, og hvis vi nu begyndte alle sammen at tale engelsk i folkeskolerne og på gymnasierne, så synes jeg, det ville være et problem. Men problemet, som ordføreren fra LA påpeger omkring det her halvt engelsk, halvt dansk, er netop, at vi jo ikke går rundt på forskningsgangene og taler engelsk med hinanden. Vi taler jo dansk. Og derfor får man jo ikke bygget det der sprog op, så vi taler native - nu bruger jeg også et engelsk udtryk – vi taler jo ikke indfødt engelsk, når vi står og underviser. Hvis vi gik rundt på gangene og alle sammen talte engelsk, ville vi sikkert blive rigtig, rigtig gode i undervisningen, som hr. Henrik Dahl gerne vil have at man skal være.

Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Jeg kan ikke lade være med at reagere, når ordføreren kalder det benspænd at skrive en universitetsopgave på dansk. Det synes jeg er en meget sørgelig holdning at have til sit modersmål, og det er meget sørgeligt, at man som politiker ikke ønsker at være med til at give andre danskere den frihed, det er at kunne bruge sit modersmål og udvikle det, sådan at det ikke bliver truet på længere sigt og bliver fortrængt fra forskningsverdenen. Så det er bare en kommentar til, at det var en meget sørgelig holdning at høre udtrykt der.

Værsgo.

Jeg kan på samme måde sige, at jeg synes, det er meget sørgeligt, at man ønsker at bidrage med den detailstyring her i Folketingssalen, og at man mener, man er klogere end mennesker, der sidder og arbejder med uddannelser hver dag ude på universiteter og andre videregående læreanstalter. Der synes jeg vi altså også må have lidt respekt for, at der sidder mennesker og arbejder med det her, og som ved mere om det, end vi gør.

Fru Marie Krarup.

Vi siger, at vi har en interesse i at fastholde det danske sprog. Det er det, der er afgørende for, at alle danskere kan blive ved med at bruge det, som er deres modersmål, og som giver den frihed, som det er at have et modersmål, som man behersker hundrede procent. Det danske sprog kan ikke klare en markedsøkonomisk konkurrence med de store verdenssprog, det er da klart, og derfor er man nødt til at gøre noget ekstra, og det er det, vi som ansvarlige politikere er villige til at gøre for at fastholde dansk som et sprog, der kan bruges på alle niveauer i det danske samfund, også på de højere uddannelser.

Værsgo.

Når man vil gå ind og gribe ind i, hvordan man skal fylde indhold og struktur, og hvad man skal gøre på de enkelte uddannelsesinstitutioner, må det være, fordi man er klogere på, hvordan man gør det på den bedste måde, og der mener vi altså, at vi detailregulerer alt for meget herinde, og at vi blander os i alt for meget herinde. Som jeg sagde før, tror jeg ikke, at det er så stort et problem. Jeg kunne forstå det, hvis vi var begyndt kun at undervise i engelsk i folkeskolen og på gymnasierne, men det er klart, at i en forskningsverden er det utrolig vigtigt, som også ordføreren for Liberal Alliance påpegede, at man kan undervise i f.eks. engelsk på et højt niveau, og det kræver altså, at man taler engelsk dagligt, vil jeg næsten sige, for at man kan det. Og det er jo et problem, at man ikke gør det, og derfor får man så den form for undervisning, som hr. Henrik Dahl fremførte lige før, og som også finder sted i Danmark.

Tak. Så er der ikke flere bemærkninger. Fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er jo et lille land med et lille sprog, som flere også har gjort opmærksom på. Det er et fantastisk og rigtig dejligt sprog, der udspringer af en fin sproglig kultur og en helt særlig fin historie. Der er ingen tvivl om, at vi skal passe på vores sprog, at vi skal dyrke det, vi skal støtte det, og vi skal invitere tilrejsende til Danmark ind i vores sprog og alle dets finurligheder i rødgrød med fløde-kategorien, men også i hele den fine historie, det har. Vi skal jo selvfølgelig invitere mennesker ind i H.C. Andersens, i Benny Andersens, i Suzanne Brøggers, i Tove Ditlevsens, i Michael Strunges, i højskolesangbogens og i Shit & Chanels sprog, altså i alt det, der findes. Det skal vi dyrke, og her kunne vi nok, tror jeg, gøre mere for også at invitere bl.a. udenlandske studerende ind i vores land og ind i vores kulturarv og i vores sprog. Det kunne vi nok gøre bedre, bl.a. med mere støtte til kulturen, til højskolerne, til litteraturen og måske også sprogudviklingen, støtte sprogbevarelsen af dansk, også på videnskabeligt niveau.

Jeg synes, det mest oplagte ville være at bede de videregående uddannelser om at sætte sig sammen og give deres bud på, hvordan vi bedst udvikler og værner om sproget hos dem. Men som jeg læser det her forslag, handler det om at tvinge de videregående uddannelser til at indføre dansksprogede fag på uddannelser, der er tilrettelagt på engelsk, og jeg er fortsat i tvivl om, hvorvidt målet her er at sortere flere fra, altså at der skal komme færre udenlandske studerende, eller måske er det bare et delmål af det. I så fald er jeg uenig i det. Jeg ser ikke de udenlandske studerende som en trussel for hverken Danmark eller for danske uddannelsesinstitutioner. Jeg ser det som en stor fordel for Danmark, at vi kan tiltrække udenlandske studerende, både for vores egne studiemiljøer og i forbindelse med udveksling af vores uddannelser, helt på samme måde, som når vi ønsker, at mange og gerne mange flere danske studerende tager til udlandet for at studere i en periode.

Jeg ser det faktisk også som en fordel, at danske studerende kan begå sig på et højt niveau på engelsk, hvis de tager de her uddannelser tilrettelagt på engelsk, og ikke mindst selvfølgelig – og det har været en grundig del af debatten – at dansk forskning kan deles med hele verden, for forskning skal pr. definition være grænseoverskridende for at virke og for at kunne være med til at fremme de løsninger rundtomkring, vi gerne vil have. Viden skal deles. Så jeg synes, vi skal bruge kræfterne på noget af det, jeg sagde i indledningen, altså hvordan vi støtter udviklingen og bevarelsen af dansk sprog helt generelt, og så skal vi bruge kræfterne på at få endnu flere af de udenlandske studerende, vi har, til at blive i Danmark for at arbejde, for at lære dansk, for at blive en del af vores samfund, men jeg ser ikke det her forslag som en måde at nå det mål på.

Så vil jeg til sidst blot minde om, at vi jo alle sammen ønsker, at flere danske studerende tager ud for at studere i andre lande, og jeg har ikke hørt nogen tale imod det. Mange af os siger tit, at det ønsker vi, og regeringen har et mål om det. Samtidig ønsker vi, at alle de danske studerende kommer hjem igen, og på den måde må man jo sige, at moral er godt og dobbeltmoral bare ikke er dobbelt så godt. Tak for ordet.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bed mærke i, at ordføreren sagde, at hvis intentionen med det her forslag er at begrænse, hvor mange der kommer, så er ordføreren imod. Det hører jeg sådan, at hvis hensigten også er at sikre det danske sprogs domæne, er ordføreren for, og det var jo en dejlig ting at høre.

Jeg har tidligere hørt ordføreren citeret for at sige, at ordføreren gerne så engelsk indført som koncernsprog på universitetscampus, altså at alting kunne foregå på engelsk der, for så var det meget nemmere. Og det var det sikkert også.

Men jeg vil gerne spørge, om ordføreren ikke er enig i Dansk Sprognævns vurdering af, at det er afgørende for at have et levende sprog, at man også har et levende sprog på de højeste akademiske niveauer. Og et levende sprog betyder jo, for mig i hvert fald, at man taler sproget, at man skriver på sproget, og at det bruges i de akademiske kredse, i Danmark selvfølgelig og selvfølgelig ved siden af at man kan så meget engelsk, at man kan kommunikere ude i verden. Det er vi slet ikke uenige om. Men er ordføreren enig i, at hvis vi skal opretholde det danske sprog, er vi nødt til at sikre en base og sikre, at det foregår på dansk, også på universiteterne, også på campus?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Altså, ordføreren ved udmærket, at fordi jeg siger, at jeg er imod det her forslag på de præmisser, skal man ikke slutte omvendt. Det er faktisk lidt snyd. Så nej. Jeg prøvede faktisk at komme omkring argumenterne, for jeg siger, at hvis det er et delmål bare at få færre udenlandske studerende, er jeg imod det. Men jeg mener også, det er en fordel, at uddannelserne kan tilrettelægge uddannelser på engelsk, og også for danske studerende er det en fordel.

Jeg er enig med ordføreren i, at de argumenter, som Dansk Sprognævn har, skal vi tage alvorligt, og jeg er enig i, at det er en balance. Og det er derfor, jeg siger: Hvorfor støtter vi ikke udviklingen af det danske sprog og måske nedsætter en kommission for det danske sprog og finder ud af, hvad det er, vi skal støtte? Der er blevet skåret ned på højskoletilskuddet, der er blevet skåret ned på kulturen. Er det ikke noget af det, der også i høj grad er med til at understøtte det danske sprog og sprogudviklingen? Det mener jeg i meget høj grad det er – i langt højere grad end tilrettelæggelsen af videregående uddannelser. Men jeg synes, at de videregående uddannelser spiller en rolle og skal spille en rolle her, og jeg vil gerne høre deres bud. Jeg tror ikke, det her er det rigtige.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Jamen jeg er jo glad for at høre, at der er mange andre områder, hvor vi kan arbejde sammen om at styrke det danske sprog og styrke den danske kultur, og det tager vi selvfølgelig altid gerne imod. Men i dag taler vi jo sådan set om videregående uddannelser, om det videnskabelige niveau. Og jeg hører, at ordføreren også anerkender Dansk Sprognævns problematisering, som jo handler om, at hvis sproget taber på de højere uddannelser, taber sproget generelt.

Derfor vil jeg gerne høre: Når vi nu ikke skal gennemføre det her forslag ifølge Radikale Venstres mening, hvordan vil Radikale Venstre så sikre, at vi fortsat har dansk som et levende sprog på de videregående uddannelser?

Værsgo.

Jeg indledte med et forslag: Lad de videregående uddannelser komme med deres bud; sæt de folk sammen, der virkelig ved noget om det; lad dem komme med et bud på, hvordan vi kan fortsætte med at levere uddannelser på allerhøjeste niveau med den højeste kvalitet, forskning, der kan begå sig i hele verden, studerende, der kan begå sig i hele verden, og samtidig udvikle, dyrke og bevare det danske sprog generelt og også på de videregående uddannelser.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF deler vi sådan set ambitionen om at styrke det danske sprog, og vi mener også, at vi skal passe på det og lytte til de bekymringer, som ikke kun Dansk Sprognævn, men sådan set også Rektorkollegiet over et par gange har været ude med. Når jeg synes, vi skal styrke det danske sprog, er det, fordi jeg tror, at det, at vi har vores sprog, udvider vores forståelse af verden, og når man forstår flere begreber, forstår man også verden på en bedre måde. Jeg kommer til at tænke på George Orwells »1984«, hvori der er et langt kapitel kun om nysprog. Hovedpointen i den bog mener jeg er, at man har lavet et nysprog, som skal være mere og mere simpelt, så man kan styre, hvordan folk tænker. Jeg tror på, at jo flere sprog man kan, og jo stærkere et sprog, man har i Danmark, jo flere begreber forstår man, og jo større forståelse af verden får man. Så jeg deler sådan set ambitionen. Det kunne også være, at jeg, hvis jeg havde haft et stærkere sprog, havde forstået hele hr. Henrik Dahls ordførertale – men det er det der med begreber, ikke?

Jeg synes derfor, at det er ret fornuftigt at lave en kortlægning af udviklingen af engelsksprogede uddannelser på kandidatniveau, som er det, ministeren foreslår. Vi bakkede op om at lukke flere af de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og på professionshøjskolerne, fordi vi syntes, der var en ubalance; det handlede sådan set ikke så meget om de udenlandske studerende, det syntes jeg var ét argument i sig selv, som var vigtigt. Men den her debat synes jeg er mest interessant, fordi den handler om det danske sprog og om, hvordan vi styrker det. Hvis den kortlægning, som ministeren laver, viser, at der er en ubalance i den måde, vi tilrettelægger det på i dag, vil jeg gerne være med til at kigge på, om vi skal lave nogle initiativer på kandidatniveau.

Men jeg synes også, man skal huske på, at vi allerede har gjort meget sammen, måske ikke så meget på kandidatniveau, men generelt set i vores uddannelsessektor. Vi har styrket sproget dansk i folkeskolen ved at give flere dansktimer. Vi har sagt, at for at komme på en ungdomsuddannelse skal man altså helst have bestået danskfaget. Dansk er dominerende på alle ungdomsuddannelser, så jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ude på de videregående uddannelser skulle rende særlig mange studerende rundt, som ikke enten har bestået dansk på ungdomsuddannelserne eller endda på de videregående uddannelser med høje karaktersnit, altså har fået en rigtig god karakter i dansk. Så jeg synes egentlig, at vi over den seneste tid har gjort meget. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre mere i den her debat om »Har vi bare givet op?« Det tror jeg nu ikke vi har. Jeg oplever egentlig, at vi på tværs synes det er vigtigt.

I forhold til det her konkrete forslag er jeg lidt bange for, at vi gør os selv en bjørnetjeneste. Der vil være studerende, der ikke kommer til Danmark, for at sige det rent ud, hvis man laver det, som det foreslås i det her forslag; studerende, som vi har hårdt brug for. Jeg har fået at vide, at over 60 pct. af de udenlandske ingeniørstuderende, der er i Danmark, bliver her efter afsluttet uddannelse. Jeg er lidt bekymret for, at nogle af dem, som vi får alvorligt brug for i fremtiden, ingeniører, langtuddannede, som vi ikke selv har, vil man ikke kunne få, hvis man laver et forslag som det her. Derfor kan jeg heller ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Jeg er heller ikke sikker på, at den konkrete udformning er lige præcis det, der er brug for. Jeg tænkte ligesom fru Sofie Carsten Nielsen, at måske er en helt lavpraktisk løsning det, der er brug for, nemlig at vi sætter os sammen på tværs af partierne og enten laver en beretning eller skriver et klart politisk signal om, at vi mener, at universiteterne skal arbejde med det her, altså sige: Det er vigtigt for det danske Folketing, at vi fortsat styrker det danske sprog, også på kandidatniveau. For jeg er sådan set enig i, at når ni ud af ti i 2015 vil være engelsksprogede, kan jeg også blive bekymret, men måske kan man imødegå den udfordring ved bare at sende et stærkt politisk signal. Det synes jeg vi skal arbejde videre med. Man skal så huske på det, som der også står i bemærkningerne, nemlig at der jo stadig samlet set er, hvad jeg mener er en balance, og det kan godt være, at Dansk Folkeparti ikke helt mener det, men altså en balance mellem dansksprogede og engelsksprogede uddannelser. Det, som jeg kan høre ud fra debatten at Dansk Folkeparti er bekymret for, er, at med de nye tal for de seneste år vil den balance så ændre sig. Og det er en debat, jeg gerne vil tage. Men det konkrete forslag vil SF ikke bakke op om.

Tak for det. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for imødekommenheden med hensyn til at gøre noget, og tak for at dele bekymringen for den udvikling, som vi ser, og hvor vi jo tænker at vi er nødt til at tage fat her og nu. Jeg hører også, at ordføreren er enig i, at der ligger et domænetab. Det er rigtig godt, at vi gør noget godt i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, men jeg håber, at ordføreren også er enig i, at det er afgørende, at der fortsat er et levende sprog på de videregående uddannelser. Og ordføreren er, så vidt jeg hører, også enig i, at det, at ni ud af ti nye kandidatuddannelser er på engelsk, er for meget. Det siger for mig, at vi er nødt til at gå ind og stille nogle krav.

Ordføreren siger så, at problemet kan være, at man kan være bekymret for, at de ingeniørstuderende, der ellers kommer herop og bliver her, ikke vil komme. Men er det ikke rimeligt at forvente, at man, hvis man kommer her og gerne vil blive i Danmark, så kan noget dansk? Så kan man diskutere, om det skal ind som et fag, eller om det, som det blev diskuteret tidligere med Socialdemokratiets ordfører, kunne være et krav. Kunne ordføreren være med på, at vi stillede som et krav til alle udenlandske studerende, at de skulle deltage i danskundervisning ved siden af deres studier – den danskundervisning, der i dag er der som et tilbud, men som mange i dag fravælger? Kunne ordføreren være med på, at vi stillede det som et krav, at man skulle deltage dér?

Værsgo til ordføreren.

Som det står her, vil jeg sige nej. For det første, er jeg bange for, at det vil betyde, at der er nogle studerende, der fravælger Danmark, når de skal vælge uddannelse – igen nogle studerende, som vi har brug for. For det andet er jeg også bange for, både hvad det vil koste, og hvad det vil have af konsekvenser, altså om det vil gøre livet svært for nogle af de studerende.

Men jeg synes egentlig, at det her er så interessant, at jeg gerne vil diskutere det videre. Jeg synes egentlig også, at jeg deler det mål, at når de så bliver i Danmark, skal de kunne dansk. Men jeg kan ikke sige ja til så konkrete forslag, som der står her. Men jeg vil gerne diskutere det videre.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo sådan lidt et halvt svar: »Det er vigtigt, man kan dansk, men det er ikke noget, man skal«. Der synes vi jo sådan set at vi godt kunne være lidt skrappere og sige, at hvis man ønsker at være i Danmark, vil vi også have en forventning om, at man kan dansk. Så jeg tænker: Hvilke andre tiltag kunne ordføreren foreslå til at sikre, at dansk stadig væk fungerer som det levende sprog på de videregående uddannelser i forhold til den udvikling, vi har i dag, og de udsagn, vi har hørt tidligere, nemlig at man jo i vid udstrækning anerkender, at tingene foregår på engelsk? Men hvordan skal vi sikre, at de bliver ved med at foregå på dansk, hvis vi ikke skal stille nogle krav herindefra?

Værsgo til ordføreren.

Det er rigtigt, at det lidt var et politikersvar, men det er, fordi – som jeg sagde i min ordførertale – jeg faktisk er bekymret for, hvis man bare stiller sådan nogle krav dér, at der er studerende, som vi får brug for i fremtiden, som måske ikke vil komme. Derfor kan jeg ikke bare stå og sige fra talerstolen: Ja, lad os bare gøre det – før man har undersøgt konsekvenserne af det. Jeg kunne så også omvendt spørge den anden vej: Er ordføreren ikke bange for, at der er nogle studerende, som ikke vil komme til Danmark?

I forhold til at styrke det danske sprog på de videregående uddannelser sagde jeg faktisk, at jeg synes, at vi skal sende et klart politisk signal om, at vi er bekymrede over den udvikling, der er. Derudover sagde jeg også, at når ministeren er færdig med den kortlægning, som ministeren sagde at ministeren ville sætte i gang, vil jeg gerne diskutere initiativer, hvis der viser sig at være brug for det.

Tak for det. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hr. Jacob Marks logik. Lad os tage fat i eksemplet med ingeniørerne fra udlandet, der kommer hertil, hvor 60 pct. bliver og 40 pct. tager tilbage igen. Argumentet for at stemme imod forslaget er så, at ordføreren er bange for, at de ikke kommer, men med hensyn til de 40 pct. er der jo ikke nogen grund til, at de kommer, når de alligevel tager tilbage igen, for så får vi jo ikke gavn af dem. Så er det jo de 60 pct., der bliver tilbage, og de skal jo kunne begå sig i Danmark, de skal lære dansk, og derfor må det da være en god ting, at de så også får noget danskuddannelse i forbindelse med deres engelsksprogede uddannelse. Er det ikke rigtigt? Ville det ikke være en god idé for dem, der bliver?

Værsgo.

Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at de studerende, der kommer udefra, får noget danskundervisning. De tilbydes danskundervisning, og jeg mener også, at de bør gå til det, men jeg er ikke sikker på, at det er hensigtsmæssigt at stille krav. Altså, det, jeg har forberedt mig på i dag, er jo et beslutningsforslag, der handler om, om vi skal lave dansksprogede eksamener på engelsksprogede uddannelser. For at jeg kan svare noget, jeg mener er kvalificeret, med hensyn til om vi skal stille krav til, at de skal gå til dansk, vil jeg faktisk gerne undersøge, hvor mange der tager imod det der tilbud om dansk. Hvad er det for tilbud? Hvad koster det, hvis vi forventer, at alle lige pludselig skal gå til det? Og hvad vil det have af konsekvenser? Så i stedet for at man spørger om noget, som jeg mener er lidt uden for forslaget, så tag imod, at jeg gerne vil undersøge det videre, for jeg mener faktisk, at man skal forsøge at lære dansk, når man kommer til Danmark.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg forsøgte faktisk at spørge i forlængelse af beslutningsforslaget, om man skal op til den eksamen. Det ville da være godt, når man som ingeniør skal ud at søge job i Danmark, at man har vist, at man faktisk kan bestå sådan en eksamen, så hvorfor ikke bare stemme ja til forslaget?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at Dansk Folkeparti og SF nogle gange er lidt forskellige. Hvis vi ser et problem, kan Dansk Folkepartis første udgangspunkt være, at så stiller vi nogle krav. Jeg tror faktisk, at vores første udgangspunkt skal være: Lad os nu prøve at sende et politisk signal og høre, om de videregående uddannelser ikke selv kan være med til at finde nogle løsninger på det her. Når det så er sagt, synes jeg godt, at vi kan arbejde videre på at sikre, at flere engelsksprogede studerende går til dansk, men jeg ved ikke, hvor mange af dem der tager imod det tilbud, så jeg kan ikke sige noget kvalificeret om, hvad vi præcis skal gøre i den sammenhæng.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Konservative deler ønsket om, at dansk ikke skal marginaliseres. Hvis ikke vi har parallelsproglighed på universiteterne, risikerer vi, at kun få kan bruge dansk i fagligt krævende sammenhæng. Derfor skal dansk ikke marginaliseres. Men nogle gange giver det mening at udbyde uddannelser på engelsk og have internationale studerende. Hvis man ønsker en international uddannelse i international business og marketing, er det måske ikke smart at have en uddannelse med fag og eksamen på dansk.

Vi skal værne om det danske sprog, men det er også vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har et globalt udsyn og kan drage nytte af og finde glæde og indsigt i fremmedsprog. Derfor skal dansk og engelsk kunne fungere parallelt. Som ministeren var inde på tidligere, er regeringen ved at få analyseret området og arbejder på et udspil om de engelsksprogede uddannelser med en række initiativer. Det udspil vil vi gerne afvente og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak, og mange tak for debatten og for det trods alt positive tilsagn om at arbejde videre med det, når regeringen kommer med sin redegørelse. For det giver da trods alt nogle åbninger for at komme videre. Også tak for anerkendelsen af, at der er nogle problemstillinger i det her.

Jeg vil sige, at da jeg den anden dag læste i Berlingske om reaktionen på det her, var der lidt mere røre, end jeg egentlig havde forestillet mig. Det lyder nærmest, som om vi med det her forslag vil skræmme alle udenlandske studerende væk, og i særdeleshed de talentfulde. Når jeg ser i Berlingske, at Dansk Industri og DTU omtaler forslaget, kan jeg se, at Charlotte Rønhof fra Dansk Industri siger, at lovforslaget de facto vil betyde, at vi ikke længere kan tiltrække internationale studerende.

»Vi har brug for dem, vi har brug for, at de bliver i Danmark. Men de kommer ikke, hvis de ikke kan følge undervisningen og gå til eksamen.«

Samtidig siger hun, at det er en god idé at lære dansk, hvad vi jo også har talt om nogle gange her i dag. Men hvis de lærer dansk, kan de vel også følge et fag på dansk og gå til eksamen. Så hvad er problemet? Og Anders Bjarklev fra DTU siger, at vi kommer til at frasortere et meget stort antal talentfulde unge, som dansk erhvervsliv gerne vil ansætte, og at vi simpelt hen har skræmt talentmassen væk.

Jeg tror ikke på, at det vil skræmme de talenter væk, som gerne vil tage en uddannelse i Danmark for efterfølgende at bruge den i danske virksomheder. Jeg tror faktisk, at de unge gerne vil lære dansk, for at kunne kommunikere med befolkningen i det land, som de tænker sig at bo i. Og jeg tror heller ikke, det vil være en uoverstigelig hindring for de meget talentfulde at lære tilstrækkelig dansk til at kunne tage et kursus på dansk.

Jeg kom også til at tænke på, hvorfor det er, vi har universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i Danmark. Hvorfor har vi forskningsinstitutioner? Det handler om – og det tror jeg egentlig vi er enige om herinde – at vi ønsker en veluddannet befolkning. Vi ønsker en forskning, som kan ligge til grund for et blomstrende erhvervsliv og en udvikling af et frit og velfungerende samfund. Men det handler også om vores kultur, og det handler om vores sprog. Det handler om, at jeg og Dansk Folkeparti ikke ønsker, at Danmark udvikler sig til en koncern med engelsk som koncernsprog. Det er nok det nemmeste at sige, at nu afskaffer vi bare dansk og anerkender, at der jo er mange flere i verden, der taler engelsk, så lad os overgive os. Lad os spare de ressourcer, som det koster at holde fast i dansk, så det også kan blomstre.

Dansk Sprognævn har været nævnt nogle gange i dag. De har et billede på den sproglige udvikling, som de kalder sprogenes dødsspiral, domænetab. Og det starter med tab af domæne på højere uddannelser. Det, vi ser i dag, er jo, at hovedparten af alle nye kandidatuddannelser oprettes på engelsk. Det er ca. 60 pct. over de sidste 10 år, og i 2015 var det ni ud af ti, der var på engelsk. Vi har haft en minister på området, fru Sofie Carsten Nielsen, som er ordfører her i dag, som udtalte, at hun godt kunne se engelsk som koncernsprog på universitetscampus. Den udvikling og den italesættelse fører naturligvis til et tab af status for det danske sprog hos de unge studerende. Dansk bliver jo kun noget, man er nødt til at bruge, når man er hjemme i landsbyen. Jeg får sådan nogle billeder på min indre skærm af Erasmus Montanus, der kommer hjem og stort set ikke kan tale dansk, for det er jo ikke det, man gør der, hvor han kommer fra. Men det er jo det, hans mor gør, og så kan de dårlig tale sammen. Er det det, vi vil?

For at vende tilbage til Dansk Sprognævns billede på udviklingen bliver tab af dansk på de højere uddannelser til tab af domæne af dansk i erhvervslivet, fordi flere og flere og virksomheder vil begynde at bruge engelsk som koncernsprog. Det giver et tab af status for dansk i arbejdsstyrken, og endelig medfører det selvfølgelig også et tab af domæne i fritidslivet, og så begynder vi at tale engelsk derhjemme. Tidligere i dag var der en ordfører, der sagde, at det jo er et problem, at vi ikke taler nok engelsk, for så er vi ikke kvalificerede nok til at undervise og til egentlig at forstå den undervisning, der er. Så der ville det jo også være bedre inden for den logik at bruge engelsk hele vejen rundt. For det er jo alligevel det sprog, vi bruger alle steder, og så ender det alligevel lige så stille med, at engelsk bliver koncernsprog i Danmark. Og det mener vi i Dansk Folkeparti at vi er nødt til at tage alvorligt.

Spiralen starter altså på de videregående uddannelser, og derfor er vi nødt til at sikre, at der fortsat undervises på dansk inden for alle videnskabelige områder, at der stadig kommunikeres om forskning og dens resultater på dansk, at der skabes begreber og benævnelser på dansk. Hvis vi ikke sikrer et domæne for det danske sprog på alle videnskabelige områder og på alle videregående uddannelser, så starter vi spiralen, og så slår vi ganske enkelt det danske sprog ihjel lige så stille.

Det kunne som sagt være nærliggende så at tage konsekvensen og sige, at alt skulle foregå på dansk. Men i Dansk Folkeparti anerkender vi, at meget forskning naturligvis skal foregå i en dialog med resten af verden. Men vi er nødt til samtidig at sikre, at vi imødegår risikoen for domænetab og for, at dansk forsvinder som sprog på videnskabelige områder.

Derfor var det her forslag et forsøg fra Dansk Folkeparti på at finde en balance, et pragmatisk minimum og en accept af, at vi også ønsker, at de dygtigste unge fra udlandet skal kunne komme hertil. Det vil ikke være nogen revolution, og det vil ikke redde situationen i sig selv, men det vil være en lille start. Og vi ønsker at sende et tydeligt signal til alle, som ønsker at tage en uddannelse her i landet, om, at her taler vi altså dansk.

Det lyder ikke, som om vi umiddelbart har flertal for forslaget her i dag, men det, jeg tager til mig, og det, jeg tager med videre fra i dag, er et tilsagn, der er givet mere eller mere mindre hele vejen rundt, om, at vi sætter os sammen, idet vi i forskellig grad anerkender, at der er et problem her, som vi skal gøre noget ved, ligesom vi skal finde nogle veje til at løse det.

Jeg imødeser med spænding den redegørelse, der kommer fra regeringen, så vi kan få tal på, hvordan billedet egentlig ser ud på de videregående uddannelser i dag. Altså, hvordan er udviklingen, hvor kritisk er det, og hvor hurtigt skal vi i gang?

Så med det vil jeg egentlig bare sige mange tak for debatten. Jeg ser frem til det videre forløb, for jeg kan trods alt se nogle åbninger og se, at vi har noget at arbejde videre med. Og det vil vi fortsætte med fra Dansk Folkepartis side. Det kan jeg godt love her i dag.

Der er par spørgsmål. Først er det fru Eva Flyvholm.

Mange tak. Nu har jeg faktisk gjort mig den ulejlighed at være inde at tjekke nogle af de her tal i notatet, som ordføreren også flere gange har henvist til, og sådan som jeg læser det, har udviklingen de seneste år ganske rigtigt været, at der er kommet flere studerende på de engelsksprogede uddannelser, men der er jo også kommet flere studerende i det hele taget. Og hvis man kigger på det, der hedder figur 10, kan man faktisk se, at andelen af studerende på engelsksprogede uddannelser lå på 11 pct. i 2006. Så svinger det lidt hen over årene med omkring 10-12 pct., og så lander man faktisk i 2015 igen på en andel på 11 pct.

Mener ordføreren, at det grundlæggende er dybt bekymrende, at ca. 11 pct. af det samlede antal studerende i Danmark går på en engelsksproget uddannelse?

Ordføreren.

Jeg mener, at det, der er dybt bekymrende, er den udvikling, vi har set over de seneste år med unge fra primært Østeuropa, som kommer herop som vandrende arbejdstagere og ad den vej får ret til at komme ind og tage en uddannelse. Og i erkendelse af det har regeringen jo også sammen med os gjort tiltag til, at man har fået lavet en aftale med erhvervsakademierne f.eks., der har gjort, at de har skåret markant ned, fordi der var en udvikling i gang, som vi var nødt til at gøre noget ved.

Samtidig er det væsentligste for Dansk Folkeparti i den her debat jo i og for sig ikke, om der er en eller to flere eller færre udenlandske studerende. Debatten i dag handler primært om det danske sprog og om, at der er en udvikling i gang, for i de samme notater kan man se, at antallet af kandidatuddannelser, der foregår på engelsk, er stigende. Det er sådan set det, der bekymrer, altså det her domænetab for det danske sprog, der ligger i det, og som vi mener vi er nødt til at gribe ind over for.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg vil ikke mene, det er et domænetab, at der bliver oprettet muligheden for at tage nye uddannelser på engelsk, så længe vi stadig væk har en situation, hvor langt, langt størstedelen af de studerende læser på dansk, og som vi kan se her, er det faktisk tilfældet, at det er fuldstændig uændret. Jeg synes, at ordføreren blander pærer og æbler en lille smule i det her forslag ved netop at gå ind og sige, at det her også skal begrænse adgangen til uddannelse.

Ville det ikke give mere mening, at man rent faktisk diskuterede det, der er humlen, nemlig EU's regler om SU, i stedet for at blande det sammen med noget, der handler om det danske sprog?

Ordføreren.

Jamen jeg vil rigtig, rigtig gerne diskutere EU, og jeg vil gerne diskutere muligheden for at få ændret på de regelsæt, som jo gør, at vi er tvunget til at gøre nogle ting, altså at vi på de områder ikke nødvendigvis har vores selvstændighed til at bestemme, hvem vi synes der skal komme ind, og hvem vi synes at vi har lyst til at give en uddannelse og betale SU for. Det er en hel diskussion for sig, som vi meget gerne tager når som helst.

Men det her handler jo også om det danske sprog, og det handler også om det domænetab, som vi kan se udfordrer os og vil udfordre os, og det er faktisk noget, vi kan gøre noget ved. Det er noget, vi kan bestemme herfra. Og derfor synes vi, det er en rigtig, rigtig vigtig debat at tage, og det er derfor, vi har rejst den her i dag.

Hr. Henrik Dahl.

Ja, når jeg har bedt om ordet, er det mere for at komme med en kommentar end for at komme med et spørgsmål. Jeg vil komme med den kommentar, at jeg ikke synes, at Dansk Folkeparti og ordføreren skal tale uenigheden imellem Dansk Folkeparti og resten af Folketingets partier op, for jeg hører altså ikke, at der er en kæmpestor uenighed. Jeg hører, at man langt hen ad vejen, ikke alle partier, men langt hen ad vejen anerkender de problemer, der bliver beskrevet, men at man ikke er ganske enige om metoderne til at løse dem, og det synes jeg faktisk er et rigtig godt udgangspunkt for f.eks. at skrive en konstruktiv beretning, som det har været nævnt.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Jeg vil gerne kvittere for den, og jeg synes egentlig også, at jeg prøvede – i hvert fald i min indledning – at sige, at jeg var glad for, at der var den imødekommenhed nærmest hele vejen rundt med hensyn til at tage fat i det her og få en dialog om, hvad vi gør ved det, og hvordan vi kan håndtere de udfordringer, som der fra flere sider er udtrykt en erkendelse af. Det glæder jeg mig til at vi kommer videre med, for det er sådan set det centrale. Det er ikke, om vi får vedtaget et helt bestemt beslutningsforslag, men at der rent faktisk kommer til at ske noget.

Ønsker hr. Henrik Dahl ordet igen? Nej? Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.