Tak for det.
Der er jo allerede ved de tidligere ordførere og ministeren redegjort for, hvad forslaget egentlig går ud på, nemlig at indføre restriktioner på den generelle tilladelse til sejlads med vandscootere i danske havne og ved badestrande.
Man har også i bemærkningerne til beslutningsforslaget gjort opmærksom på, at beslutningsforslaget jo skal løse problemet med den manglende kontrol, og i virkeligheden er det jo det, som er problemet, kan man sige.
Jeg vil gøre den bemærkning, at beslutningsforslaget jo fuldstændig korrekt påpeger, at der ikke må gennemføres generelle restriktioner for sejlads med vandscootere.
Og det må der ikke på grund af EU-retten.
Dette står i modsætning til, hvad der var gældende før 2010, altså før den nok så bekendte højesteretsdom på det her område fra november 2010.
Før da var der jo et generelt forbud mod sejlads med vandscootere på dansk søterritorie.
Det lavede Højesteret så om med henvisning til EU-retten, således at man næsten kan sige, at tingene blev vendt på hovedet.
Nu var der en generel tilladelse til at gennemføre sejlads med vandscootere, idet der så var nogle restriktioner, som også ministeren har redegjort for, i forhold til beskyttede naturområder og den slags, herunder en beskyttelseslinje på 300 meter fra kysten osv.
osv.
Beslutningsforslaget skal så give kommunalbestyrelserne mulighed for at fravige den der generelle tilladelse, men jo altså typisk i en begrænset periode.
Og vi opfatter det i hvert fald i Enhedslisten som et udmærket forsøg, synes vi, på at komme uden om højesteretsdommen og EU-reglerne, fordi vi netop ikke må lave generelle restriktioner på sejladsen.
Man kan sige – og det er også grunden til, at jeg siger, at jeg synes, det er vigtigt, at man i bemærkningerne til beslutningsforslaget jo påpeger, at det skal løse problemet med den manglende kontrol – at politiet langt hen ad vejen i dag har beføjelserne, har værktøjerne i værktøjskassen på forskellige områder.
Og derfor kan man også, synes jeg, godt sige, at vi også her måske snakker lidt om at sparke en åben dør ind.
Man kan sige, at det, at kommunerne gives kompetence til at indføre restriktioner på sejlads med vandscootere i en begrænset periode, jo ikke løser problemet med politiets manglende ressourcer.
Og når jeg tænker på nogle af de store politikredse, som dækker flere havne og flere fjorde, så er det måske i virkeligheden også sådan, at man jo ikke har materiel til at sætte ind over for ulovlig vandscootersejlads rundtomkring på søterritoriet.
Regeringen har jo taget initiativ til en række tiltag på det her område, herunder kørekort, mulighed for konfiskation af vandscootere samt højere bødestraffe for vanvidssejlads.
Og jeg noterer mig også, at f.eks.
Københavns Politi ligesom har tilkendegivet, at de vil være 50 pct.
mere til stede i Københavns Havn.
Men vi synes stadig væk ikke, at det her løser problemet med de manglende ressourcer, som jo er problemet, som det også bliver påpeget i beslutningsforslaget.
Vi har også bemærket henvendelsen fra Friluftsrådet, som jo i bund og grund ikke mener, at der er behov for flere regler; man mener egentlig, at vi har de værktøjer, der skal til.
Og i den fælles henvendelse fra Friluftsrådet og andre organisationer lægger man også op til en dialog med Miljø- og Fødevareudvalget om, hvordan vi så sikrer skærpet kontrol, for det er jo det, som er problemet.
Og vi synes, det måske var interessant og værd at notere sig, at vi faktisk får det med i udvalgsarbejdet, så vi får den dialog.
Jeg synes, det var en idé at indbyde dem til en snak under udvalgsarbejdet, hvor vi spørger, hvad de så forestiller sig.
For politiet har jo de ressourcer, de har.
Så det kunne være rigtig interessant at høre.
Men der er ingen tvivl om, at der fra Enhedslistens side er en positiv holdning til beslutningsforslaget.
Vi synes, det er et rigtig godt signal at sende.
Vi synes måske bare ikke, at man helt løser de problemer med de manglende ressourcer på området, der bør løses.