Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 28.11.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Tak til Enhedslisten for igen at sætte fokus på det her vigtige emne – det var også emnet i et forslag, vi behandlede sidste år. Og som jeg gjorde rede for dengang, er beskyttelse af forbrugerne mod problematisk kemi noget, som jeg prioriterer højt, og derfor er området også højt prioriteret i den 4-årige politiske aftale, som vi, alle partier her i Folketinget, blev enige om inden jul. Det er ikke acceptabelt, at der kan være sundhedsskadelig kemi i tatoveringsfarver, som lægges direkte ind under huden. Når man får lavet en tatovering, skal man som forbruger kunne regne med, at de farver, som benyttes, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer, og tatoveringsfarverne skal være sikre for forbrugerne.

Jeg er derfor som udgangspunkt enig i hensigten med beslutningsforslaget. Men jeg mener, at kemi skal reguleres i EU, og det er også det, vi er enige om i aftalekredsen bag den nye kemiindsats. Det gælder også skadelig kemi i tatoveringsfarver, fordi EU-regulering giver den bedste og bredeste beskyttelse for forbrugerne såvel som for virksomhederne. Kemi krydser grænser. Den tatoveringsfarver, der anvendes i Danmark, er hovedsagelig produceret uden for landets grænser, ofte også helt uden for EU's grænser. Så det er vigtigt, at vi står sammen i EU og sætter en høj standard for sikker kemi.

Som det er bekendt, har vi haft fokus på tatoveringsfarver i en længere periode. Under den tidligere regering blev det i 2013 forsøgt at indføre nationale regler for tatoveringsfarver. Danmark modtog i den forbindelse en udførlig udtalelse fra Europa-Kommissionen om, at begrænsning af kemiske stoffer kun kan vedtages ved at følge proceduren i EU's kemikalielovgivning, der kaldes REACH. Derfor er Danmark gået aktivt ind i arbejdet om at udarbejde regler under REACH. Det arbejde er godt i gang, og der er nu udarbejdet et forslag om regulering af kemiske stoffer i tatoveringsfarver, som er sendt til Kommissionen.

Men jeg vil begynde der, hvor vi sluttede, sidste gang vi drøftede beslutningsforslaget her i Folketingssalen. Ved andenbehandlingen af det foregående beslutningsforslag, B 107, fremkom det jo, at Sverige i 2012 har indført regler om tatoveringsblæk, der ligner de regler om tatoveringsfarver, som Danmark forsøgte at indføre i 2013, og at Sverige ikke har modtaget en udførlig udtalelse fra Kommissionen, hvilket jeg tror overraskede de fleste af os. Vi har siden været i kontakt med Kommissionen, som har oplyst, at de af uforklarlige årsager har overset at reagere på anmeldelsen af den svenske regulering. Som jeg også har orienteret Miljø- og Fødevareudvalget om, vurderes det på den baggrund, at der er tale om en fejl fra Europa-Kommissionens side.

EU's regler for den generelle produktsikkerhed medfører allerede i dag, at bl.a. tatoveringsfarver ikke må udgøre en risiko. Det er dog en udfordring, at der ikke findes konkrete grænser for de specifikke stoffer, så man kan sikre sig, at farverne ikke udgør en risiko. Med fælles EU-regler under REACH får vi en specifik regulering af, hvilke kemiske stoffer der må anvendes til tatoveringer og permanent make up.

For at støtte op om en god regulering i EU så hurtigt som muligt lancerede jeg i november 2016 en national strategi for tatoveringsfarver. Det helt centrale tiltag i strategien er Danmarks bidrag til de kommende EU-regler, men vi skal ikke sidde på hænderne, mens EU-reglerne processes. Vi har derfor gennemført en national informationsindsats over for tatovørerne, så de kan være på forkant med den kommende regulering.

Danmark har medvirket til udarbejdelsen af EU-regler for skadelige stoffer i tatoveringsfarver sammen med EU's kemikalieagentur, ECHA, og landene Norge og Italien. Danmark har aktivt bidraget til det arbejde, særlig vedrørende allergifremkaldende stoffer, hvor vores danske Videncenter for Allergi har en særlig ekspertise. Der er tale om en ambitiøs regulering, som omfatter over 4.000 problematiske stoffer. Forslaget er fremsendt til EU's kemikalieagentur i oktober 2017 og forventes vedtaget i 2019, og reglerne forventes at finde anvendelse et år senere, altså i 2020.

Jeg mener, at det er den bedste tilgang til at få den skadelige kemi ud af tatoveringsfarverne, og det giver god mening at vente på at få gennemført en regulering, der giver danskerne og alle EU-borgere den bedst mulige beskyttelse – en beskyttelse, der gælder både i Aalborg, og når man får en tatovering på en rejse i f.eks. Spanien.

De fleste tatoveringsfarver kommer fra lande uden for Danmark. Det vil derfor være en vanskelig opgave for tatovørerne at sikre, at de farver, som de køber, lever op til særlige danske krav. En fælles EU-regulering lægger pres på lande uden for EU, som ønsker at markedsføre tatoveringsfarver i EU, og fælles regler vil generelt være med til at skabe større sikkerhed for alle danskere, som ønsker en tatovering, og vil samtidig gøre det nemmere for tatovørerne at købe sikre farver.

Hele REACH-processen forventes at resultere i et forslag, der kan vedtages omkring september 2019 og finde anvendelse året efter. Indtil EU-reguleringen er på plads, er der arbejdet parallelt med nationale tiltag. Ud over samarbejdet i ECHA om EU-reglerne har regeringens tatoveringsstrategi som nævnt også indeholdt en informationsindsats målrettet de væsentlige aktører, nemlig tatovørerne. Det er sket gennem et dialogforum, hvor der er givet information til tatovørerne om, hvordan de kan sikre, at de farver, som de anvender, ikke indeholder problematiske stoffer. I den forbindelse er hjemmesiden Tjek farverne også blevet relanceret til gavn for producenter, importører, sælgere og forbrugere af tatoveringsfarver i Danmark, og siden indeholder anbefalinger om sikre tatoveringsfarver.

Herudover kan man som forbruger finde gode råd om tatoveringer på hjemmesiden – og nu udtaler jeg nogle ord på engelsk, selv om jeg er i det danske Folketing – Think before you ink, som er etableret som led i en informationskampagne i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet. Hjemmesiden oplyser også om risici ved hjemmetatovering.

Miljøstyrelsen har desuden i både 2011 og 2015 været på kontrolbesøg hos danske importører af tatoveringsfarver, og endelig har sundhedsministeren fremsat et lovforslag om en obligatorisk registreringsordning for tatoveringssteder med krav om opbevaring og udlevering af oplysninger om tatoveringsstedernes anvendelse af tatoveringsfarver, således at de kan spores for hver enkelt udført tatovering.

Jeg er meget optaget af, at vi tager hånd om de problemstillinger, der er omkring skadelige tatoveringsfarver. Problematisk kemi skal ud af tatoveringsfarverne, og det skal ske gennem en fælles EU-regulering, fordi kemi krydser grænser, og derfor skal tatoveringsfarverne reguleres i EU. Det giver den bedste forbrugerbeskyttelse og giver de bedste konkurrencevilkår for tatovørerne. Og danskerne skal kunne føle sig trygge ved at blive tatoveret, uanset om det sker i Danmark eller et sted i EU.

Jeg har tidligere sendt et brev af sted til industrikommissæren for at understrege vigtigheden af at få en fælles EU-regulering på plads og for at tydeliggøre, at vi har fokus på, at de fælles regler for tatoveringsfarver bliver vedtaget så hurtigt som muligt. Og jeg vil slutte med endnu en gang at fremhæve, at vores fælles aftale om en ny kemiindsats for årene 2018-2021 udgør en meget, meget fin ramme omkring det arbejde, der handler om at få en ambitiøs EU-regulering på tatoveringsområdet, hvor Danmark har sat kraftige aftryk.

Tak. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak for den positive indfaldsvinkel til området og også tak for de skridt, der er taget, til frivillige ordninger og informationskampagner osv. Det synes jeg alt sammen er udmærket. Men jeg synes, at ministerens argument om, at det her bedst reguleres på EU-plan eller på internationalt plan, hvad jeg i princippet er fuldstændig enig i, jo lider under den svaghed, at der allerede er syv lande, som har præcis den lovgivning, faktisk mere vidtgående, end vi foreslår.

Så hvad er grunden til, at Danmark ikke skal tilslutte sig de syv lande, som har valgt at gøre noget, som ikke har valgt at vente, men har valgt at gøre noget for deres borgere her og nu, hjælpe deres borgere, undgå problemer her og nu? Hvad er grunden til, at vi ikke slutter os til dem, i øvrigt også for at styrke kravet om, at der kommer en god ordning i EU?

Værsgo.

Tak for de gode tilkendegivelser fra ordføreren i forhold til det, som jeg præsenterede heroppefra. Vi er jo optaget af, at vi overholder det regelsæt, som Kommissionen arbejder inden for, i forhold til tatoveringsfarver og lignende, og så er det min oplevelse, at det her skal skubbes hurtigt igennem EU, så vi får en regulering, der træder i kraft så hurtigt som overhovedet muligt, så vi får et helt setup i EU, der dækker hele det europæiske område.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Jeg synes bare ikke helt, at ministeren svarer på spørgsmålet. Det kan godt være, at ministeren hellere vil have noget andet, og det er fint nok, men hvad er grunden til, at ministeren hellere vil vente end at gøre noget her og nu, når det jo ikke er rigtigt, at det her kun kan reguleres på EU-plan eller på internationalt plan, fordi der er syv lande, der allerede har den regulering? Det er oven i købet så oplagt at have den regulering, at Kommissionen ikke engang kunne finde ud af at sige fra, da Sverige indførte den. Så hvad er grunden til, at vi ikke følger med det her, netop for at vise vores ønske om, at det er den vej, som EU skal gå? Det er jo ikke noget argument at sige, at det er, fordi vi ønsker, at EU skal gå den vej. Det her er jo et skridt i den retning.

Værsgo til ministeren.

Nu ved jeg jo ikke, hvad Europa-Kommissionen kommer til at gøre over for Sverige i forhold til det, at det er Kommissionens opfattelse, at Sverige handler mod det regelsæt, der skal være. Det, vi har lagt vores kræfter i, har været det arbejde sammen med Italien og Norge og ECCA for at få sat nogle høje standarder og få forbudt de her 4.000 stoffer. Det synes jeg faktisk har et længere sigte end det, som man kunne gøre ved at tilslutte sig de syv lande. Jeg tror sådan set ikke, at vi er så uenige om, at vi har et ønske om, at der virkelig skal ske noget, og at det skal ske hurtigt. Spørgsmålet er så lidt, hvor vi lægger vores kræfter.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg undrer mig lidt over ministerens tilgang. Først siger ministeren, at det kan være rigtig svært for tatovører at skulle holde styr på, hvad det er, man må og ikke må, når produkterne kommer fra udlandet – nogle af dem kan være forbudt efter dansk lovgivning – hvis nu vi indførte det her. Og lige kort efter fortæller ministeren, at man har lavet en informationsindsats, hvor tatovørerne kan læse om, hvad de kan undgå. Hvorfor skulle det være nemmere som tatovør at sætte sig ind i alt det her formidlingsmateriale om, hvad man kan og bør undgå, frem for at skulle sætte sig ind i de samme ting, men støttet af danske regler, hvis nu vi gik den samme vej som de syv andre lande?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jamen grundlæggende set kan vi ikke gå den vej, som Sverige er gået, for Kommissionen har jo sagt, at det kan landene ikke gøre. Det er derfor, at vi vælger at følge det spor, der handler om at øve indflydelse på den regulering, der skal være fremadrettet.

I forhold til tatovørerne er det jo helt afgørende, at man ikke sidder og importerer alt muligt fra alle mulige lande, som man ikke har styr på, og det er jo derfor, vi laver oplysningsindsatser, altså for at sige til tatovørerne hvad rammen skal være omkring det her. Er der så nogle, der ulovligt hjemtager tatovørstoffer, eller hvad man kalder det, fra fjerne lande, så har vi jo ikke en kinamands chance for at sikre forbrugerne mod det. Det er derfor, vi laver oplysningskampagner og reguleringer.

Værsgo til hr. Christian Poll.

Tak. Min pointe var sådan set bare, at jeg tror, at tatovørerne måske vil opleve det som lidt den samme situation. Men hvis vi gennemfører et forbud, som de andre lande her har gjort, så er det jo bare støttet af staten, hvorimod rene informationskampagner gør, at de er på egen mark. Derfor kunne det måske i virkeligheden virke omvendt. Det ville være nemmere for tatovørerne, hvis det var en regel.

Værsgo.

Jamen jeg er meget optaget af, at vi har et ensartet spor i EU i forhold til det her, og at alle tatovører i EU er underlagt de samme regler. Det er også derfor, at Danmark presser på for at få et ensartet regelsæt, som Kommissionen håndhæver. Jeg synes selv, det er problematisk, at der er forskellige tilgange, fordi Kommissionen overser, hvad der sker i Sverige. Men vi har jo været helt klare på, hvad Kommissionen har sagt til Danmark, da man forsøgte at lave særlige nationale regler tilbage i vistnok 2013. Vi skal have et ens regelsæt, så tatovørerne ved, hvad de skal forholde sig til. De skal oplyses om det, og vi skal kontrollere, at det foregår, som det skal, af hensyn til forbrugerne.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Hr. Claus Larsen-Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Egentlig er den debat, vi har her i dag, jo lidt en gentagelse af en debat, der foregik for et års tid siden. I Socialdemokratiet er vi enige i, at de anvendte farvestoffer, der bruges til tatovering, er giftige og skadelige, og man ved jo fra mange af dem, der har fået en tatovering – og det er vel op mod 600.000 i Danmark – at det for en dels vedkommende giver allergiskader, og at det også er kræftfremkaldende.

Så vores holdning er selvfølgelig, at de her farvestoffer skal forbydes, så man ikke udsætter endnu flere for de risici, der er herved. Så langt er vi hundrede procent enige med forslagsstillerne fra Enhedslisten, og vi kan sådan set godt forstå, at Enhedslisten er utålmodig, med hensyn til at der skal ske noget på området. Det er vi sådan set også. Men debatten er nu på samme måde, som den var, sidst vi havde den, for egentlig handler det her, ud over det indholdsmæssige, jo først og fremmest om selve processen, med hensyn til hvordan vi får forbudt de pågældende farvestoffer. Skal Danmark gå enegang, eller skal vi satse på, at man i fællesskab i EU-sammenhæng får skabt løsninger, som ikke bare gælder Danmark, men kommer til at gælde i hele EU?

Jeg er fuldstændig enig i, at man godt en gang imellem kan vælge at være frontløber og gå enegang i nogle sager, men vi synes faktisk ikke, det er den rigtige vej i den her sag. Vi foretrækker i Socialdemokratiet, at man får en fælles løsning på EU-niveau, og det gør vi, fordi Danmark ikke er et lille, lukket område, hvad angår tatoveringer. Danskerne rejser mange forskellige steder hen og bliver tatoveret – også uden for landets grænser. Der produceres ikke farvestoffer i Danmark, og en EU-løsning er det rigtigste, og processen med dette er jo, som det er beskrevet, i gang.

I Socialdemokratiet har vi i øvrigt arbejdet ganske hårdt for, at der kan blive indført fælles miljøreguleringer på EU-niveau, nemlig med REACH, og det betyder, at vi satser på, at der kan opnås fælles regler. Vi er fuldstændig klar over, at det går en lillebitte smule langsommere, end når der bliver vedtager noget her, men til gengæld er gennemslagskraften i det øjeblik, noget er blevet vedtaget, jo så langt større, både geografisk og på anden vis.

Den tidligere regering har, som det er blevet omtalt, jo forsøgt at gå enegang og har fået klar besked om, at det ikke er i overensstemmelse med EU-spillereglerne, og der er en proces i gang, som vi må forvente inden så forfærdelig længe leder til, at der kommer EU-regler.

Så selv om vi godt kan forstå Enhedslistens utålmodighed, vælger vi af de nævnte årsager at satse på fælles EU-regler, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget. Og uden at jeg og vi som parti skal løfte pegefingeren eller moralisere, vil jeg sige, at man jo måske skal overveje at opfordre folk til at tænke sig en ekstra god gang om, inden de udsætter sig for den risiko, der er ved at få tatoveringer på nuværende tidspunkt, og, hvis de føler, det er vigtigt, i hvert fald afvente, at der kommer et forbud mod de her farvestoffer, som kan skade mennesker. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Men ordføreren bedes blive stående et øjeblik. Det er alene hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, der har bedt om en kort bemærkning. Hvis der er en lind strøm af korte bemærkninger, vil jeg udsætte mødet, for jeg ved, at mange har møder her kl. 12.00. Det er ikke for at presse nogen, men det ser ud, som om det alene er hr. Søren Søndergaard. Så vi tager det inden frokostpausen.

Værsgo.

Altså, jeg vil ikke udløse en strøm af korte bemærkninger, men jeg vil bare stille et enkelt spørgsmål: Hvad mener ordføreren med, at Danmark ikke skal gå enegang?

Værsgo.

Det, Enhedslisten foreslår, er jo i realiteten, at Danmark som land skal gå ud og gøre det her ligesom øvrige lande. Jeg kan godt forstå, at spørgsmålet egentlig kunne tyde på, at vi er de eneste. Det er vi ikke – der er syv andre lande. Men nogle har gjort det, inden vi er inde i det forløb, der handler om fællesregler i EU, og jeg har givet argumenterne for, hvorfor vi mener, at EU-sporet rent faktisk er det rigtigste. Og hvis den tidsplan, som ministeren er kommet med, holder, så må man måske godt kunne acceptere, at det her kommer med inden så forfærdelig længe.

Hr. Søren Søndergaard? Nej. Tak for det, og tak til ordføreren.

Så fortsætter vi ordførerrækken kl. 13.00, efter frokostpausen, med hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).

Mødet er genoptaget.

Vi genoptager førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 39, Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk, af hr. Søren Søndergaard.

Vi er nået til hr. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det kan jeg ikke benægte.

Se, Enhedslisten har valgt at genfremsætte partiets forslag fra sidste folketingssamling om regler for tatoveringsblæk. Praktisk handler det om at sætte en bekendtgørelse fra den 22. marts 2013 i kraft.

Altså, der kan ikke være to meninger om, at alle naturligvis ønsker, at der ikke skal være sundhedsskadelige stoffer i tatoveringsblæk. Det er klart. Og derfor er vi også helt enige i hensigten med Enhedslistens forslag. Der er jo heller ingen tvivl om, at tatovørbranchen har haft og til dels fortsat har karakter af rent klondike. Derfor er det også godt, at Folketinget den 8. februar førstebehandler L 134, den nye tatoveringslov, der erstatter den gamle, frivillige registreringsordning, som branchen jo ikke har ønsket at benytte sig af, med en ny lovgivning, der bl.a. indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen fremover skal føre tilsyn med tatovørbranchen, ligesom der også indføres krav om dokumentation for oprindelse og notering af, hvilke farver der er anvendt i hver enkelt tatoveringsproces.

Når det så er sagt, må jeg jo også forholde mig til, at der i forbindelse med høringen om den bekendtgørelse, som Enhedslisten ønsker at sætte i kraft, bl.a. blev påpeget af Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at bekendtgørelsen de facto ville umuliggøre al tatovering i Danmark. Det tilkendegav overlæge ved Dermatologisk Afdeling, Jørgen Serup, en af de førende eksperter, har jeg ladet mig fortælle, udi tatovering – ikke kunsten at tatovere, men kunsten at håndtere efterdønningerne af sådanne tatoveringer – fordi han mente, at tatoveringsblæk på det internationale marked består af såkaldt uren kemi med hundredvis af forskellige bestanddele. Og det synspunkt blev dengang bakket op af såvel Dansk Tatovør Laug som uafhængige tatovører.

Ifølge denne Jørgen Serup ser man i de lande, der har regler på området, faktisk igennem fingre med producenterne; det er simpelt hen ikke muligt at håndhæve de regler, som man har. Og han påpegede også dengang, at Food and Drug Administration i USA har måttet opgive kemiske analyser af tatoveringsblæk. Der er altså, hvis det her skal stå til troende, tale om en form for falsk tryghed, når man i Sverige har etableret sådan et system, og det synes jeg ikke umiddelbart at vi skal kopiere i Danmark.

Der er og vil formentlig altid være en risiko forbundet med at lade sig tatovere. Den kan ikke elimineres fuldstændigt, men med tatoveringsloven tager vi et stort skridt i den rigtige retning. Samtidig noterer vi os så i Dansk Folkeparti, at EU åbenbart er klar med et forslag, der forsøger at regulere indholdsstofferne i tatoveringsblæk. Vi vil så se frem til, hvad der ligger i det.

Men på baggrund af ovenstående kan vi ikke fra Dansk Folkepartis side støtte Enhedslistens forslag.

Det gav anledning til et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare høre, om hr. Kenneth Kristensen Berth har informationer direkte fra de lande, f.eks. fra Sverige, Tyskland eller nogle af de lande, om, at der er det samme antal skader, som vi ser i Danmark. Altså, for det er jo ligesom det, der er det interessante. Jeg kan sådan set være enig i, at der kan være problemer med kontrollen, altså med, at man ikke hundrede procent kan undgå giftstoffer. Men spørgsmålet er jo, om det er noget, der trækker i den rigtige retning.

Ordføreren.

Det, som hr. Søren Søndergaard peger på, har jeg ikke noget kendskab til. Men det, jeg har kendskab til, er, at en del af de skader, der sker på tatoveringsområdet, jo er affødt af to ting, dels vel af, hvad der kan betegnes som kvaksalveri, altså at man ikke duer til det arbejde, man har fået som tatovør, dels af allergi. Og allergi er jo en vanskelig størrelse at håndtere, fordi man kan være allergisk over for alle mulige ting, altså også over for frugter, som jo for de fleste af os kan være helt uskadelige at spise, men for nogle personer kan være meget allergifremkaldende. Vi har jo eksempler på folk, der er nøddeallergikere, som ikke engang kan sidde på kontor med folk, der spiser nødder; så allergiske er de over for det. Det er jo altid meget vanskeligt at håndtere, når man taler om ting, som influerer forskelligt på menneskekroppen i den grad, som der er tale om her.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål, så vi er nået til Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som jeg hørte den forrige taler, tænker jeg, at vi måske kunne undgå tatoveringer totalt i Danmark ved at tiltræde beslutningsforslaget. Så man kunne jo godt blive fristet. Nej, pjat.

Der er jo tale om en genfremsættelse af et tidligere forslag, som Enhedslisten har turneret med – vi behandlede det sidste forår – og jeg bliver desværre nok nødt til at skuffe igen, for præcis som det var tilfældet, sidst vi behandlede det her forslag, har vi stadig væk stor forståelse for intentionen bag forslaget. Vi vil også gerne beskytte danske forbrugere mod farlig kemi, så uenigheden går stadig på, hvordan vi bedst og mest effektivt løser den opgave: Gør vi det her alene i Danmark, eller gør vi det sammen med vores venner i EU? For det er jo sådan, at de, der lader sig tatovere, kunderne, og tatovørerne og blæk og tatoveringsudstyr osv. er noget, der flytter sig hen over landegrænser. Kunder bliver tatoveret på ferier, og blækket bliver købt, hvor tatovøren nu mener at han får det bedst og billigst.

Så, altså, det at blive tatoveret og det at tatovere er et grænseoverskridende fænomen, og derfor skal de udfordringer, der er, også løses grænseoverskridende. Det giver den bedste forbrugerbeskyttelse, den bredeste forbrugerbeskyttelse, når vi sikrer, at der er de samme høje standarder på tværs af alle EU-landene. Danske særregler vil ikke hjælpe forbrugerne ret meget, når størsteparten af de tatoveringsfarver, der anvendes i Danmark, jo altså bliver produceret uden for landets grænser. Så der er grænser for, hvad vi kan foretage os på nationalt plan, og hvis vi, som Enhedslisten så foreslår, sætter bekendtgørelse om tatoveringsfarver i kraft på nuværende tidspunkt, ja, så vil det være i strid med EU-retten.

Da vi havde debatten sidst, kom der nogle oplysninger frem om Sverige, og jeg har godt set, at man i bemærkningerne skriver, at Sverige jo har indført nationale særregler, og det gjorde de, uden at der kom indsigelser fra Kommissionen. Det er for så vidt korrekt. Men som det fremgår af et udvalgssvar fra ministeren, bekræfter Kommissionen jo, at man af uforklarlige årsager har overset og ikke har reageret på anmeldelsen af den svenske forskrift om tatoveringsfarver, der trådte i kraft i 2012, og det vurderes på den baggrund, at der må være tale om en fejl. Det synes jeg da er voldsomt beklageligt, men det er altså det, der baggrunden, og ikke, at Kommissionen har godkendt den svenske model.

Vi fastholder i Venstre, at den mest effektive måde at arbejde for mere sikker kemi på, altså går gennem fælles EU-regler, og når man nogle gange hører Enhedslisten, er det jo sådan, at man kan få det indtryk, at EU gør en masse ting for at genere os her i Danmark, afholde os fra at komme med nogle tiltag, der kan beskytte forbrugerne osv., og det forholder sig jo stik modsat. Grunden til, at vi gør de her ting i fællesskab, er netop, at det er mere effektivt at gøre det sammen.

Som ministeren jo også har redegjort for, er EU i gang. Jeg kan også godt forstå den utålmodighed, der er, men som den forrige taler fra Dansk Folkeparti, hr. Kenneth Kristensen Berth, var inde på, er det her altså også et forholdsvis kompliceret område. Men der arbejdes på forslag om regulering af kemiske stoffer i tatoveringsfarver, og der kommer en løsning, og forventningen er, at der kommer noget i efteråret 2019, som så vil kunne træde i kraft kort tid efter.

På den baggrund må jeg beklage og sige, at vi altså ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard.

Jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at vi modtog et svar fra ministeren i udvalget under seneste udvalgsbehandling. Svaret på spørgsmålet lød, og jeg citerer:

»Det bekræftes, at de reguleringer, som de syv lande har indført af kemiske stoffer og bakterier i farverne, i praksis svarer til den regulering, som Danmark satte i bero af hensyn til EU.«

Ordføreren.

Det kan jeg ikke huske i hovedet. Det, hr. Søren Søndergaard læser op, er sikkert rigtigt. Det plejer det at være, når hr. Søren Søndergaard læser noget op.

Spørgeren.

Jeg kan bekræfte, at det som regel er rigtigt, når jeg læser det op. Men jeg kan så tilføje uden at læse op, at landene er lande som Belgien, Frankrig, Holland, Slovenien, Spanien, Sverige og vores store nabo Tyskland. Det er dem, der har indført det. Så det er ikke noget med - som vi også hørte fra den socialdemokratiske ordfører – at gå enegang, eller at det reguleres bedst fælles. Der er altså en række lande, der har gjort det. Og spørgsmålet er, om vi vil være med i den klub, som går foran, eller vi vil være sådan fodslæbende, afventende, faktisk sådan lidt tilbageskuende.

Ordføreren.

Tak. Det, jeg hører hr. Søndergaard tale for, er, at vi skal tættere på kernen af EU-landene og være med helt fremme. Det synes jeg lyder som sød musik i mine ører. Der er jo noget med spørgsmålet om tidspunktet, da de regler er trådt i kraft, og det er baggrunden for, at Danmark ikke kan gøre det på nuværende tidspunkt.

Tak. Der er ikke mere musik i de ører, for nu er det nemlig hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og mange tak til miljø- og fødevareministeren for at benytte lejligheden her til endnu engang at opdatere os på situationen omkring giftstoffer i tatoveringsblæk og for også nu at give os den aktuelle status for indsatsen mod farlig kemi som sådan. Og tak for primært at holde fokus på, hvad der er sket på området, siden vi for mindre end et år siden behandlede forslaget sidst.

Så har vi også fået den del med, og det er jo selvfølgelig så foranlediget af, at Enhedslisten endnu en gang har fremsat det her beslutningsforslag. Regulering af kemiområdet skal som udgangspunkt fastlægges i EU. Det er alle Folketingets partier, inklusive forslagsstillerens, faktisk enige om. Det er derfor også blevet skrevet ind i aftalen om den fælles kemiindsats for 2018-2021, som der for relativt nylig er blevet indgået aftale om. Det gælder således også i den her sag, og det gør det jo, netop fordi den bedste forbrugerbeskyttelse opnås gennem EU-regulering.

Liberal Alliance går stadig væk ikke ind for forbud, og et nationalt forbud vil formentlig blot hæmme den pæne del, om jeg så må sige, af branchen og i stedet for fremme en eller anden form for tatoveringsturisme til andre EU-lande, der så ikke ville have et forbud. Folketinget skal selvfølgelig implementere den nødvendige regulering for at sikre forbrugerne bedst muligt. Derfor igen mange tak til ministeren for en opdatering om Danmarks seneste indsats for fremme af EU-reguleringen, der definitivt giver den bedste forbrugerbeskyttelse. Det er også den linje, Liberal Alliance bakker op om og støtter, og derfor støtter vi selvfølgelig ikke det fremsatte beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak, og også tak til ministeren for at gennemgå, hvad der er sket, siden sidst vi diskuterede det her for lidt under et år siden. Jeg kunne helt kort bare sige: Ligesom sidst støtter vi det. Men jeg vil egentlig godt putte et par flere ord på det, for jeg synes, det her er sådan lidt mere principielt. Socialdemokratiets ordfører var inde på, at det her på en eller anden måde også handler om proces og ikke kun om det konkrete forslag, og det vil jeg egentlig give ordføreren ret i. Det her handler jo om, at fælles regler inden for EU, når det kommer til kemikalier, selvfølgelig er det bedste. For så sikrer vi ligesom hele vejen rundt.

Med den her specifikke sag, hvordan kan vi så skubbe på, så der hurtigt kommer fornuftige fælles regler? Det kan vi ved at gå sammen med syv andre lande, der har lavet regler på det her område. Derfor kan vi i lighed med sidst sige: Nogle gange skal man ikke være duksen i klassen; nogle gange kan man også godt gå ud og skubbe på ved at tage initiativ. Det er der en række andre lande der har gjort, før man indførte det – senest i Sverige, som så ikke fik problemer med Kommissionen. Og derfor tror jeg, at ved at Danmark går ind sammen med alle de andre lande, som hr. Søren Søndergaard også har remset op nogle gange i nogle spørgsmål, kan vi skubbe på det, så det går lidt hurtigere. Det vil vi gerne have at Danmark er med til, så vi støtter beslutningsforslaget.

Tak for det. Så er vi nået til fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Vi er i bevægelse på det her område, forstået på den måde, at vi jo altid har syntes, at det har været et vigtigt område. Det er et alvorligt problem, at der er kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk, som man jo får direkte ind i huden. Det er noget, vi ved, så jeg synes også, at vi har et forklaringsproblem, hvis det ikke er noget, vi handler på. Vi forsøgte at handle på det 2013, da vi sad i regering, men fik jo så at vide, at det kunne vi ikke i forhold til EU.

Nu viser det sig så, at der er nogle andre lande, der godt har kunnet gennemføre den her form for skærpelser, nationale skærpelser, uden at det kom i karambolage med EU. Så synes jeg også, at jeg og mit parti som er stærke tilhængere af EU får et forklaringsproblem, hvis EU bliver en forhindring mod at have høje standarder og gøre noget ved alvorlige problemer.

Da vi stoppede vores egen bekendtgørelse i 2013, var det jo, dels fordi vi ikke troede, at vi kunne gennemføre en national lovgivning, dels fordi vi troede, at der var udsigt til, at der måske temmelig snart ville blive foretaget noget fra EU's side. Nu ser det ud, som om der måske er udsigt til, at der sker noget i 2020, men der er immer væk gået 7 år, og i de 7 år er der altså en masse mennesker, der har fået kræftfremkaldende stoffer rundtomkring på sig. Det synes jeg ikke at vi kan leve med.

Vi er der, hvor vi gerne vil grave lidt mere ned i det konkrete forslag, fordi vi gerne lige vil se på, om der en en til en-sammenhæng mellem den bekendtgørelse, som vi jo udarbejdede i 2013, og det, som Sverige og de andre lande har gennemført, sådan at vi lægger os op ad det, som jo så er blevet tolereret indtil videre. Men vi er i bevægelse, forstået på den måde, at vi godt vil være med til at presse på på den her måde.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Holger K. Nielsen, SF's ordfører.

Det her er jo en genfremsættelse fra sidste år. Dengang undlod vi at stemme ved andenbehandlingen ud fra den argumentation, at vi var fuldstændig enige i intentionerne i det her beslutningsforslag, men vi syntes også, at man skulle tænke sig om, hvis man skulle ind i en stor konflikt med Europa-Kommissionen. I betragtning af at arbejdet med en EU-regulering på området er sådan rimelig fremskredet, vil jeg stadig væk mene, at vi er nødt til at overveje grundigt, om vi skal tage den her store konfrontation nu, for jeg forstod, at der bliver en konfrontation i forhold til Kommissionen. Det kan man jo godt. Det er jo ikke det, at man ikke kan blive forerunner og ligesom tage den der konflikt, og det er også muligt, at vi kommer til at gøre det. Men indtil videre er det vores indstilling, at vi egentlig ikke synes, at vi skal tage konflikten lige nu, men at vi i hvert fald lige skal afvente, hvad der sker; men som sagt er vi også villige til at se på forskellige muligheder i udvalgsarbejdet omkring det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det nemlig rigtigt, at vi er nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Tusind tak for det. Sagen er jo nogenlunde belyst. Vi ved, at brug af tatoveringsfarver kan være skadeligt for helbredet, og under alle omstændigheder har Dansk Folkepartis ordfører jo ret, men vi ved jo altså også, at det mildest talt ikke bliver bedre, hvis der bliver blandet kræftfremkaldende stoffer – stoffer, der i øvrigt er forbudt i tøj i Danmark – ind i det eller andet, som kan skade arveanlæggene og fremkalde allergi osv. Det er jo heller ikke et lille problem, i og med at vi i 2015-tal havde 600.000 med tatoveringer – der er formentlig en del flere nu – og hvoraf en relativt stor del, der kan være uenighed om det præcise tal, har problemer.

Derfor var det jo også rettidig omhu, at den tidligere regering ville gennemføre en lovgivning, en regulering, i forhold til tatoveringsblæk, der skulle gælde fra den 1. januar 2014, en regulering, som man også har foretaget i en række EU-lande, senest i Sverige i 2012. Men det måtte vi altså ikke for EU, fik vi besked om. Ja, det blev ikke afgjort, at vi ikke måtte for EU – sagen var jo ikke afgjort endnu – men man fik et vink med en vognstang om, at det måtte man ikke, og så blev man lidt bange for, hvad der kunne ske, og trak så forslaget tilbage. Så skal vi vente nogle år, og som den radikale ordfører så rigtigt sagde, vil der jo i de år være nye mennesker, som kommer galt af sted på grund af det her. Det er ligesom sagsforløbet.

Så er der et par bemærkninger, jeg vil knytte til debatten. Jeg vil selvfølgelig først sige tak til dem, der har været positive over for intentionen – det er vel stort set alle – og især også tak til dem, som ligesom har villet gå et skridt videre end at være positive over for intentionen. Men jeg har nogle bemærkninger, jeg godt vil knytte til det.

Den ene bemærkning drejer sig om, at det nærmest bliver fremstillet som lidt latterligt, f.eks. af Liberal Alliance, at vi genfremsætter det her forslag, altså mindre end et år efter. Må jeg lige minde om, at det ikke kom til afstemning sidste gang? Hvorfor kom det ikke til afstemning? fordi ministeren midt under afstemningen måtte komme herop på talerstolen og sige: Vi bliver nødt til at afbryde nu, for jeg har måske givet Folketinget forkerte oplysninger. Derfor kom det ikke til afstemning. Og når vi nu ønsker, at det kommer til afstemning, hvordan kan vi så gøre det andet end ved at genfremsætte det? Skulle vi have sagt til ministeren, at vi ikke gider høre på ministeren, i forhold til at ministeren måske har givet Folketinget forkerte oplysninger, og at vi kræver afstemningen her og nu? Skal der nu gøres nar af vores velvilje over for ministeren? Det synes jeg ikke er fair. Udgangspunktet var, at der var et rod i den her sag, og at vi var respektfulde over for det rod, der var i ministeriet, eller hvor det nu var, og accepterede, at den afstemning, vi havde krav på, ikke kom. Så kommer den så nu, og det synes jeg sådan set ikke at vi skal have utak for eller gøres grin med for.

Det andet er: Hvad var uklarheden så? Jo, det var det med Sverige, og det er jo meget interessant. Sverige havde indført et forbud, og ministeren var så lidt i tvivl om, hvad der egentlig var sket, og der er jo i den forbindelse ikke ligefrem givet præcise oplysninger til Folketinget, og man blev nødt til at bruge noget tid på at undersøge det, og efter at Folketinget var gået på ferie, altså i den sidste folketingssamling, fik vi så resultatet af den undersøgelse. Hvad viste den undersøgelse så? Jo, der var med ministerens ord sket en fejl. Sverige havde indført en lovgivning, og Kommissionen havde ikke gjort indsigelser mod den ved en fejl. Undskyld, men det her er jo en stor sag, som vi efter min mening skal have op i Europaudvalget. Er det sådan, at spørgsmålet om de forskellige landes lovgivninger, og om lande har lov til at indføre beskyttelse af deres egne borgere, er noget, der er afhængigt af fejl i Kommissionen, altså at man glemmer, at man ikke husker, at man ikke har været opmærksom på det? Og er en fejl ikke også på en eller anden måde lidt ansvarspådragende? Kan vi ikke gøre gældende, hvorfor man, hvis man har lavet en fejl i det tilfælde, så ikke kan lave en fejl i vores tilfælde? Hvorfor skal Sverige have nogle fordele, som vi ikke har? En ting er, at der er seks andre lande, altså de store lande i EU, der har de fordele, fordi de har indført det her, før man lavede REACH-forordningen, men hvorfor skal Sverige have lov til det efter det, hvis vi ikke må? Det var en god mulighed for at tage en diskussion og komme et skridt videre, hvis man altså turde udfordre EU. Og det er jo så den tredje bemærkning, jeg vil komme med, nemlig det der spørgsmål om at udfordre EU.

Altså, det her er ikke en diskussion om for eller imod EU – den diskussion vil jeg ellers meget gerne føre, den er jeg helt opsat på, I kan bare stille spørgsmål, så er jeg klar – men det her er en diskussion om, hvordan man får lavet ændringer inden for EU. Er den bedste måde at få lavet ændringer i EU på at sidde og vente, indtil det sidste fodslæbende EU-land har accepteret, at der skal ske en ændring, eller er måden at få lavet ændringer på nogle gange at gå foran og sige: Nu gør vi det her, og så tager vi eventuelt en konfrontation med Kommissionen? Kan I forestille jer billedet i den her situation med euroskepsis rundtomkring i landene, hvor Europa-Kommissionen kommer og bringer Danmark for EU-Domstolen og vil idømme Danmark en bøde, fordi Danmark vil beskytte sine egne borgere? Lad os lige tænke os om: Tror nogen, at det vil ske? Måske vil det ske, men så kan vi få en god diskussion om EU. Men højst sandsynligt vil det ikke ske. Det vil tværtimod være med til at skubbe på den proces, der gør, at kemilobbyen i EU bliver trængt lidt tilbage, og at der bliver opbakning til det, der allerede er gennemført i syv lande, som så vil være otte lande, og vi vil få en vedtagelse om det på EU-plan.

Så det her handler altså også om, hvordan man forholder sig til EU-politik, og der må jeg da rose den radikale ordfører og sige, at i min verden er den radikale ordfører en bedre EU-tilhænger end så mange andre her i Folketinget, fordi hun indser, at skal man kunne bevare en opbakning til EU, går det da ikke, at vi har et system, hvor EU går imod noget, som er fuldstændig åbenlyst rigtigt, nemlig at vi alle har en forpligtelse til at beskytte vores borgere maksimalt mod kræftfremkaldende stoffer og det, der er værre. Tak.

En foreløbig tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Allerførst, jeg synes, det er helt fair, at Enhedslisten har genfremsat forslaget; at man lige ventede, til vi fik svaret om Sverige. Jeg er også helt enig i, at det er problematisk, at et land kan vedtage en lovgivning, som viser sig at stride imod EU-retten, uden at Kommissionen gør indsigelse. Sådan bør det ikke være. Det mener jeg også helt sikkert er noget, som vi skal gå videre med. Så vidt er jeg enig.

Men så med hensyn til proceduren, altså om vi skal ændre ting i EU, ved at vi med åbne øjne kaster os ud i brud på EU-retten: Det mener vi i Venstre ikke er den rigtige vej at gå. Vi ved jo nu, at hvis vi vedtager det her, vil det være i strid med EU-retten. Derfor er det ikke den vej, vi mener vi bør gå. Men det, som hr. Søren Søndergaard taler for, er jo i virkeligheden, som jeg hører det, at langt flere beslutninger i EU skal træffes med kvalificeret flertal, sådan at man ikke skal have enighed og vente på, at det sidste fodslæbende land er med. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det sidste er ikke korrekt forstået. Det, vi mener der skal være, er minimumsregler med ret til at gå foran. Det er vores svar på det spørgsmål.

I forhold til det andet, som hr. Jan E. Jørgensen siger: Jeg må indrømme, at jeg, når jeg ser på, hvordan EU fungerer, simpelt hen ikke kan forstå, hvorfor det her ikke skulle kunne samle et flertal. Og så siger hr. Jan E. Jørgensen, at det åbenlyst er imod EU-retten, men undskyld, hvem afgør det? Jeg kan huske, at da vi havde diskussionen om, var det bisfenol A, var der også et flertal i Folketinget, som lavede noget, som nogle sagde ville være imod EU-retten, men hvor EU faktisk ændrede sin politik – Kommissionen ændrede sin politik. Om noget er imod EU-retten, afgøres vel i sidste ende af EU-Domstolen, og inden da kan der nå at ske meget. Jeg er sikker på, at hvis der er tilstrækkelig mange lande, der siger, at det her ikke går, vil der være mulighed for at få fremskyndet den proces, fordi det vil være en ting, som har borgernes opbakning.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Nu har jeg jo ikke førstehåndsinformation om, hvordan ministerens kollegaer i de andre europæiske lande forholder sig til det her spørgsmål, men det går jeg ud fra at ministeren ved. Men med hensyn til spørgsmålet om minimumsregler med ret til at gå videre: Man mister jo alle fordelene ved en harmonisering. Man skyder bare sig selv i foden. Man får løftet standarden op til et eller andet niveau, og så skal Danmark så lige gå en lillebitte smule længere, hvilket så i det her tilfælde gør, at det tatoveringsblæk, vi så skulle bruge, kan vi ikke bare frit importere fra alle de andre lande, fordi der vil være nogle regler, som gør, at vi ikke kan få det blæk. Der mister vi og jo i sidste ende dansk erhvervsliv – nu er der varegrupper, der er større end tatoveringsblæk; det medgiver jeg – alle fordelene og får kun ulemperne.

Ordføreren.

Det er jo så den principielle uenighed mellem Enhedslisten og Venstre, som det er godt at få trukket frem. Venstres opfattelse af et system, der bygger på, at man kan gå foran, er, at det er et system, det er tungt at danse med, som vil betyde, at lande ikke får fordelene af det indre marked. Vores opfattelse af det er, at det vil være meget dynamisk. Vores opfattelse er, at det vil betyde, at der kommer mere skred i tingene, og vi kan jo konstatere, at her vil vi ikke være alene, men være sammen med syv andre lande, hvoraf tre af dem er blandt Europas største lande. Så den situation, som hr. Jan E. Jørgensen illustrerer, er i hvert fald ikke relevant i den her sag.

Med det siger vi tak til hr. Søren Søndergaard.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.