Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af dobbeltmandater som medlem af kommunalbestyrelse eller regionsråd og medlem af Folketinget.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 22.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og indenrigsministeren.

Nu skal vi behandle et beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti om afskaffelse af dobbeltmandater. Forslaget går ud på, at det ikke længere skal være muligt at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være medlem af Folketinget, i modsætning til de nugældende regler, hvor det er muligt at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være medlem af Tinget her.

Det er regeringens holdning, at det må være op til de enkelte partier selv at beslutte, om man i partiet vil tillade dobbeltmandater. Der er nogle af folketingspartierne, som netop har forbud mod dobbeltmandater eller -hverv, og det er jo fint, hvis det er det, der er de pågældende partiers holdning, nemlig at man ikke kan være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være medlem af Folketinget. Vi mener bare ikke, at det er Folketinget, der skal fastsætte den slags regler. Selvfølgelig kræver det en vis arbejdskapacitet at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være medlem af Folketinget, hvis man vil gøre begge dele ordentligt. Men det er jo ikke anderledes, end hvis man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og har et krævende job ved siden af, eller for den sags skyld hvis man er medlem af en kommunalbestyrelse og samtidig er medlem af et regionsråd.

Efter min mening må det være op til det enkelte medlem at vurdere, om han eller hun har det fornødne overskud til at varetage begge hverv. Regeringen ønsker ikke at fastsætte generelle regler, som begrænser de nuværende muligheder for at varetage hvervene samtidig. Og i sidste ende må det jo være op til vælgerne at vurdere, om en kandidat er i stand til på betryggende vis at varetage hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, samtidig med at man er medlem af Folketinget. Hvis vælgeren ikke mener, det er tilfældet, kan han eller hun jo vælge at stemme på en anden.

Det vigtigste for mig at se er, at de, som bliver valgt til en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller til Folketinget, har interessen for og viljen til at ville udføre det arbejde, som kræves for at sidde som folkevalgt i de pågældende organer. Derudover er der i min optik nogle klare fordele ved, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd samtidig kan være medlem af Folketinget. For det første giver det mulighed for at agere bindeled mellem kommuner, regioner og Folketing. Medlemmet kan således viderebringe budskaber og erfaringer fra kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til Folketinget og omvendt. For det andet giver det en indsigt i, hvordan de love, vi vedtager her i Folketinget, fungerer i praksis ude i regioner og kommuner. Det er ikke nødvendigvis usundt, at der herinde også er folk, der løbende kan fortælle om, hvordan det sker ude i den konkrete virkelighed.

Kort sagt: Regeringens holdning er, at det ikke skal være op til Folketinget at begrænse folkevalgtes mulighed for at varetage flere hverv. Vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg vil sådan set bare høre, om ministeren anerkender undersøgelsen fra VIVE, der netop peger på, at arbejdet for en byrådspolitiker siden kommunalreformen er steget betragteligt, og at det gennemsnitlige kommunalbestyrelsesmedlem har arbejde svarende til omkring 20 timer om ugen, hvor man jo så skal kunne præstere, samtidig med at man skal varetage jobbet i Folketinget, som jo i hvert fald også er et fuldtidshverv.

Synes ministeren ikke, at vi sender nogle signaler til befolkningen om, at vi tager en lille smule let på det der med, at vi faktisk honoreres for det arbejde, som vi skal udføre?

Ministeren.

Jeg anerkender til fulde rapportens beskrivelse af den faktiske virkelighed. Men jeg synes faktisk, at det er en helt forkert tilgang, som Socialistisk Folkeparti har til den her sag. Det må nemlig være op til vælgerne at vurdere, hvem de vil repræsenteres af, og ikke til SF.

Jeg synes, at hvis SF som parti ønsker, at man ikke skal have dobbeltmandater, så kan man gøre det. Hvis SF synes, at man ikke må være direktør for en virksomhed, samtidig med at man sidder i en kommunalbestyrelse, så må det jo være op til SF at sige, at det må man ikke. Hvis SF synes, at man ikke må være frivillig i foreningslivet, samtidig med at man sidder i en kommunalbestyrelse, fordi det kan kommunalbestyrelsesmedlemmer fra SF ikke overskue, så synes jeg, det er fint, at SF træffer den beslutning. Jeg kan bare ikke se, hvad det vedkommer de øvrige partier.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Nu er det jo sådan, at hvis jeg har et krævende job og samtidig er kommunalbestyrelsesmedlem, skal jeg jo stadig væk bede jobbet om at give mig frihed til at kunne varetage arbejdet i kommunalbestyrelsen. Det samme gør sig jo ikke gældende for mit hverv som folketingspolitiker. Altså, vi kan jo ikke købe os fri af det folketingspolitiske arbejde for at varetage arbejdet i kommunalbestyrelsen. Det medfører jo ret beset en del fraværd, når man skal varetage møder på samme tid. Synes ministeren ikke, at det er et forkert signal at sende til borgerne?

Ministeren.

Uden at jeg skal gøre mig klog på arbejdet i de forskellige folketingsgrupper, kunne man forestille sig, at arbejdspresset i en folketingsgruppe med 7 medlemmer var anderledes end i en med 46 medlemmer. Det kan jo også godt være sådan, at der er forskellige arbejdsgange i de forskellige partier. Det kan være, at der er forskellige udvalgsrepræsentationer osv.

Jo, hvis man skal have fleksibilitet i sit job, kræver det jo også, at man får tilladelse fra det parti, som man sidder i. Det er jo i virkeligheden fuldstændig, som hvis man var ansat i en privat eller offentlig virksomhed. Og derfor synes jeg sådan set, at det er meget at sidestille med det, og ser ingen grund til at vedtage beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og først er det hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for det. SF foreslår med det her beslutningsforslag, at vi forbyder dobbeltmandater, så det ikke længere bliver muligt at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være medlem af Folketinget. Som SF redegør for i begrundelsen for beslutningsforslaget, kan der være udfordringer med dobbeltmandater. Eksempelvis påpeger SF jo ganske rigtigt, at det er et tidkrævende arbejde at være fuldtidspolitiker i Danmark, hvilket senest er dokumenteret i en KORA-rapport fra 2016, og derfor vil en plads i både Folketinget og kommunalbestyrelse være meget tidskrævende. Omvendt vil jeg heller ikke udelukke, at der kan være fordele, ved at samme person repræsenterer både lokalt og nationalt.

I mit parti, Socialdemokratiet, har vi indskrevet i vores vedtægter, at partiets medlemmer ikke både kan varetage rollen som medlem i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd og samtidig være i Folketinget. Det er, for at man bedst muligt kan udfylde den rolle, som man er blevet tildelt. Jeg har selv stået i den situation at skulle vælge, og jeg er glad for, at vi har de her vedtægter. Personligt ser jeg det ikke muligt at kunne være både-og, men vi mener imidlertid ikke, at der skal lovgives om, hvorvidt det enkelte parti må have dobbeltmandater. Vi mener, at det er et frit valg, hvor det er op til det enkelte parti at bestemme. I sidste ende er det jo vælgerne, der afgør, om de vil stemme på politikere med dobbeltmandater.

Med de bemærkninger kan vi derfor ikke støtte beslutningsforslaget fra SF.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Den er meget kort. Ordføreren nævner, at der kan være fordele ved at repræsentere både en kommunalbestyrelse og sit parti i Folketinget, men kan der ikke også være et demokratisk problem forbundet med både at være repræsenteret lokalt og centralt?

Lad mig komme med et eksempel. Man er i gang med at diskutere udligningsreformen, hvor man jo kommer til at træffe nogle modsatrettede beslutninger, i forhold til hvad det lokale ønske eventuelt måtte være – for det vil i hvert fald mig bekendt være meget forskelligt, hvad kommunerne ville mene i en situation, hvor man f.eks. diskuterede udligningsreformen – og kan der så ikke også være et demokratisk problem forbundet med, at man både skal tage sig af de overordnede rammer for kommunerne og på samme tid skal tage sig af de lokale interesser?

Ordføreren.

Altså, det kan ikke udelukkes, at spørgeren har en pointe. Men jeg mener og vi mener stadig væk ikke, at det skal rokke ved, at det er vælgerne, der må have den endelige afgørelse, i forhold til hvilke politikere de vil have der skal repræsentere dem i henholdsvis byråd, regionsråd og Folketinget. Jeg mener ikke, at det her er et anliggende, som vi skal lovgive om i Folketinget. Dermed ikke sagt, at det ikke er en spændende debat, men på bundlinjen vil der stå, at det her skal vi ikke lovgive om.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. B 36 er et beslutningsforslag fra SF om at afskaffe dobbeltmandater for folketingsmedlemmer. Jeg vil indlede med at sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget. Det må altid være op til det enkelte folketingsmedlem at vurdere, om vedkommende kan sidde i et byråd eller et regionsråd, samtidig med at vedkommende passer sit folketingsarbejde. Og hvis man kan få det til at hænge sammen, kan det være en gevinst for både medlemmet og partiet, at man kan trække på den viden, der opnås, som ministeren også fint redegjorde for her, altså i forhold til samspillet mellem det kommunale arbejde og folketingsarbejdet.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti lade det være op til det enkelte parti at sætte regler for, hvem man opstiller til byråd, regionsråd og Folketinget, ligesom vi jo sidste år vedtog at gøre det muligt at ændre på nogle valgtekniske ting omkring opstillingsformer og anvendelse af listestemmer, og der var jo også en klar tilkendegivelse af, at hvert enkelt parti kunne vælge den opstillingsform, man ønskede.

Det samme bør gøre sig gældende her, og i sidste ende er det – som det også blev påpeget før – et anliggende mellem vælgerne og den enkelte politiker. Hvis vælgerne mister tilliden, er det suverænt vælgerne, der bestemmer, om politikeren kan blive valgt igen. Og så er der også lige en problematik, som forslagsstillerne må tage højde for, og det er, at vi jo har to grønlandske medlemmer af Folketinget, som også er medlemmer på Grønland, og det ved jeg ikke hvordan man vil klare. Så Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

En partifælle fra Skanderborg havde et ganske almindeligt civilt job og et vederlag på 100.000 kr. De 100.000 kr. brugte hun simpelt hen til at købe sig fri fra sit civile job, så på bundlinjen var der sådan et rundt nul. Den fordel har fru Susanne Eilersen jo i forhold til sin situationen, nemlig at man kan beholde vederlaget, når man også har sin folketingsløn, for der er ikke nogen modregning. Jeg vil bare spørge fru Susanne Eilersen, som netop har prøvet det her med at sidde både i et lokalt byråd og i Folketinget: Hvor ofte bliver man nødt til at skulle melde afbud enten i byrådet i Fredericia eller til møder i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg kan meget klart tale for mig selv, da jeg er så heldig at være opstillet i en kommune, hvor et tidligere folketingsmedlem sidder som borgmester og kender til den her problemstilling. Jeg sidder som både folkevalgt i Fredericia Byråd og her på Christiansborg kun i de udvalg, der har møder om mandagen. Så det er meget, meget begrænset, og fravær kan jo også være sygdom og andet. På den måde tror jeg også, at der er mange, som får det til at passe sammen med de jobfunktioner, man har, enten på Christiansborg eller i byrådet.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg prøver lige igen, for jeg tænker, at fru Susanne Eilersen kender repræsentanter ligesom min tidligere kollega i Skanderborg, som er nødt til at skulle bruge vederlaget til at frikøbe sig fra det civile job for at få enderne til at nå sammen, fordi man ikke kan planlægge møderne til at være om mandagen, eller når vedkommende lige tilfældigvis har en fridag. Er det rimeligt, at man som folketingspolitiker både kan oppebære løn fra Folketinget og vederlag for sit byrådsarbejde og så forestille sig, at man samtidig er i stand til at løse begge opgaver på en gang?

Ordføreren.

Der er også utrolig store problematikker med at frikøbe sig tid, når man er ansat i det private erhvervsliv. Der er også problematikker i høsttiden for landmænd osv. Der er mange problematikker, så der er ikke et entydigt svar på det. Derfor mener jeg, at det skal være op til ethvert folketingsmedlem at kunne vurdere, om man kan det. For jeg har været inde og kigge på fraværsstatistikker, som jo desværre kun blev registreret her i efteråret vedrørende folketingsmedlemmer, men ikke vedrørende andre medlemmer af kommunalbestyrelser. Der var også fraværslister der, og man kan jo også være syg.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg vil godt prøve at forfølge det spor lidt, som fru Kirsten Normann Andersen her har lagt ud, for jeg synes ikke rigtig, at ordføreren forholder sig til det. Som medlem af Folketinget får man et vederlag på en hel masse tusinde kroner om året, hvilket vi lige har diskuteret. Man får et omkostningstillæg ekstra oveni, skattefrit. Hvis man samtidig sidder i en kommunalbestyrelse, får man også et vederlag derfra. Er det nu rimeligt, når man tænker på, hvad grundlaget for folketingsvederlaget er? Det er jo, at man er full time, 24-7, 365 dage repræsentant for vælgerne og skal leve op til de ønsker og behov og krav, der kommer ud af det. Og ved siden af det, oven i mere end fuldtid, skal man så også være kommunalbestyrelsesmedlem. Kunne man ikke anlægge det synspunkt – fordi ordføreren, og der er vi så principielt enige, ikke ønsker, at vi lovgiver om det her med dobbeltmandater – om det nu er rimeligt, at man kan hæve vederlag begge steder som valgt begge steder?

Ordføreren.

Er det rimeligt, at man som folketingsmedlem også melder fra til noget udvalgsarbejde herinde, fordi man sidder i forskellige udvalg, der har møder på samme tid, eller at man er på udlandsrejse eller andet? Er det så rimeligt, at man får sin fulde løn? Ja, selvfølgelig er det det. Og er det rimeligt, at man arbejder mere end 37 timer? Ja, det er jo op til en hvilken som helst borger at bestemme, hvor meget man vil arbejde. Jeg er sikker på, at en direktør ude i det private erhvervsliv også arbejder langt mere end 37 timer og så får løn for det. Men jeg mener helt bestemt, at det er op til vælgerne at synes, om det er rimeligt. Det skal vi ikke vurdere herindefra.

Hr. Finn Sørensen.

Vi er jo enige om, at det er op til vælgerne at vurdere, om det er rimeligt, at man kan beklæde dobbeltmandater. Jeg skal nok folde ud i min egen ordførertale, hvorfor vi principielt mener, at det må være sådan, at det er vælgerne, der afgør det. Men det var bare ikke det, jeg spurgte om. Det, jeg spurgte om, er noget, vi i allerhøjeste grad har indflydelse på her i Folketinget, nemlig om det er rimeligt, at man kan hæve vederlag begge steder. Det har jeg ikke fået noget svar på. Det er jo bare ja eller nej.

Ordføreren.

Selvfølgelig er det det. Når man er valgt til et job, som man også lægger rigtig, rigtig mange timer i, så er det jo rimeligt, at man også kan hæve vederlag begge steder. Så kan vi jo komme ud og sige, at skal du så trækkes i vederlag, hvis du er syg? Det er så også en anden ting, der er i det, for så er der fravær. For når der står fravær til et byrådsmøde, står der kun fravær. Der står faktisk ikke, hvorfor man er fraværende. Så skal man jo til også at registrere meget mere, i forhold til hvad fraværet skyldes, og så komme med en lønmæssig vurdering ud fra det, og så begynder det at blive meget, meget kringlet. Skal man have ekstra vederlag, hvis man bliver ringet op af borgere en søndag eftermiddag, når man sidder til en barnedåb, eller når man skal snakke med journalister. Sådan er det jo altid, og så kommer vi ud i petitesser.

Tak til fru Susanne Eilersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget om at forbyde dobbeltmandater, da vi ikke mener, at det er lovgiverne, der skal definere, hvad den enkelte er i stand til. Dermed er ikke sagt, at det for en række mennesker vil være svært at varetage både det at sidde i Folketinget og det at sidde i et byråd eller i et regionsråd. Det kommer an på mange ting. Er man medlem af en folketingsgruppe, der er i regering, og derfor har ekstra meget at lave som ordfører? Er man medlem af en stor folketingsgruppe eller en lille folketingsgruppe? Er man bosiddende i en kommune, der ligger i gåafstand eller tæt på gåafstand, eller er man bosiddende i en jysk kommune, hvor der er lang transporttid frem og tilbage? Ligger møderne rigtigt, i forhold til at det er om mandagen, der er byrådsarbejde osv.?

Min pointe er, at det er op til den enkelte ud fra forskellige hensyn, forskellige muligheder og forskellige evner. Men det afhænger også af, hvor man er henne i livet. Nogle har små børn, andre har ikke små børn osv.

Derfor støtter Venstre ikke beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og undskyld, at jeg lige kom til at veksle et par ord med hr. Carl Holst. I modsætning til de andre ordførere vil jeg nu starte med de gode argumenter, der er imod at have dobbeltmandater, for de fremføres altså i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Der er jo et rent tidsmæssigt problem. Jeg tror, de fleste borgere vil tænke: Kan det nu være rigtigt og fornuftigt, at man både kan bestride et fuldtidsjob og i realiteten mere end et fuldtidsjob herinde – det tror jeg der er ret mange medlemmer af Folketinget der har – og i hvert fald opfylde en forpligtelse til at stå til rådighed, når regeringen kalder ind til behandling af lovforslag og alt muligt andet, og så på samme tid bestride et i virkeligheden mere og mere krævende job som kommunalpolitiker? I Enhedslisten er vi altså helt enige om, at det ikke er nogen god idé at stræbe efter det, og at det, som fraværsstatistikkerne, synes jeg, tyder noget på – man kan altid diskutere dem – nok også er rigtigt.

Så bliver der fremhævet et argument om noget med noget skævvridning. Det ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal kommentere. Jeg har personligt ikke nogen erfaringer med eller holdning til det, men jeg vil godt tilføje et andet argument, som jeg synes er meget vigtigt: Politik skal ikke være Tordenskjolds soldater. Det er da et demokratisk problem, synes vi i Enhedslisten, hvis det er sådan, at det er de samme mennesker, der rager alle posterne til sig, hvis man skal trække det lidt skarpt op. Derfor bør man jo ikke fremme dobbeltmandater.

Men af principielle grunde mener vi faktisk ikke – og der er vi jo så enige med de foregående ordførere – at Folketinget skal blande sig i partiernes regler for opstilling. Det synes vi rent principielt er et indgreb i foreningsfriheden, som vi ikke skal foretage her i Folketinget. Det må være op til vælgerne at træffe afgørelsen, og der må vi, der er modstandere af dobbeltmandater, jo så bare erkende, at der altså er en hel del eksempler på, at vælgerne faktisk vælger mennesker, der sidder begge steder. Der må man jo så respektere det valg, selv om man kommer fra et parti, der synes, det er underligt. Så det, vi synes man skal gøre, er at foregå de andre partier med et godt eksempel, og det har vi – ligesom jeg forstod at man har i Socialdemokratiet – gjort i Enhedslisten. Vi har skrevet i vores vedtægter, at alle fra Enhedslisten kun kan besidde ét folkevalgt hverv som byrådsmedlem, regionsrådsmedlem, folketingsmedlem eller europaparlamentsmedlem ad gangen. Der er ingen smuthuller dér: kun ét hverv.

Men så har vi også været pragmatiske. Vi siger, at hovedbestyrelsen kan tillade dobbeltmandater i afgrænsede perioder efter indstilling fra lokalafdelinger og regioner. Vi har faktisk været glade for den bestemmelse på et tidspunkt, hvor vi havde et afgående folketingsmedlem, der samtidig blev valgt som byrådsmedlem. Vi havde som parti enormt meget brug for, at vedkommende ikke bare forsvandt ud af systemet herinde fra den ene dag til den anden.

Man kan jo så gøre noget andet, hvis man har en principiel holdning, og jeg har været lidt inde på det i mine spørgsmål til de tidligere ordførere. Hvis man har en principiel holdning om, at det med dobbeltmandater er noget skidt, kan vi jo kigge på problematikken om vederlag – når nu vi i forvejen diskuterer det her med vederlag, og hvad der er ret og rimeligt og fornuftigt i den forbindelse – og på at indføre et princip om, at der ikke kan hæves vederlag begge steder. Hvordan det nøjagtig skal skrues sammen, kan man sikkert stille mig en hel masse spørgsmål om, som jeg ikke kan svare på på stående fod, men vi indgår meget gerne i et arbejde om en beretning til det her forslag, som vi jo nok må konstatere ikke kan samle flertal. Men så kunne vi måske lave en beretning, hvor vi kiggede på en problematik som den her.

Så jeg vil bare tilkendegive, at vi gerne indgår i et samarbejde med andre partier om at lave et bidrag til en beretning, hvor vi så kunne få flertal for – eller det kan vi måske heller ikke, men vi kunne håbe og arbejde på det – at vi skulle have udformet nogle regler om, at man ikke sådan bare kan hæve vederlag begge steder.

Det førte ikke til nogen spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance har vi umådelig svært ved at forstå, at vi herindefra skal kloge os på, hvor meget folk kan overkomme, når det handler om deres arbejdsliv eller rettere fordelingen mellem arbejde og fritid. Vorherre har nu engang skabt mennesket meget forskelligt; nogle får stress bare ved tanken om at skulle på arbejde, mens andre både kan have to og tre job uden at ligge søvnløse over det.

Så kan jeg heller ikke forstå, at der skulle være forskel på, at en skolelærer eller en landmand eller en smed med fuldtidsarbejde vælger at veksle noget af sin fritid ud med byrådsarbejde, og så at et folketingsmedlem gør det samme. Det forstår jeg ikke noget af. Folketingsmedlemmet har endda den fordel i forhold til smeden og landmanden, at han eller hun måske i langt højere grad har mulighed for at sætte sig ind i det faglige stof, ligesom MF'en har lettere adgang til at få belyst de mange faglige spørgsmål, der udspiller sig i lovgivningen, og implementeringen heraf. Tænk, at det ligefrem skal forbydes, at MF'er, som ved noget om den vanskelige implementering af lovgivningen, ikke må være med til at lave lovene, og omvendt. Det nemmeste er jo ofte at vedtage lovene, det er langt sværere at implementere dem; det ved man noget om, når man sidder i byrådet.

Som det sikkert er SF og Enhedslisten bekendt, kan vi i ny og næ få lavet nogle love, som er meget svære at udmønte, og hvor vi må bakke, fordi vi får lavet noget af et bureaukratisk monster. På skatte- og afgiftsområdet kan jeg f.eks. nævne fedtafgiften, forsyningssikkerhedsafgiften eller brændeafgiften på energiområdet, hvor sidstnævnte gav enorme problemer for de mange hundrede tusinde borgere med brændeovne, som skulle sende billeder ind til SKAT, hvis de havde købt nogle rafter og havde tænkt sig at lave et plankeværk, for at bevise, at de ikke havde skåret det hele ud og proppet det i pejsen.

Vi synes kun, det er godt, at man ved lidt om det, man har med at gøre, når der tages stilling til love herinde, og vi kan ikke gå ind for sådan et formynderisk krav om at nægte dobbeltmandater. Som det allerede er nævnt, står det selvfølgelig SF og Enhedslisten helt frit for at lave de regler, som de selv synes er rimelige.

På det grundlag kan vi ikke støtte forslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

For god ordens skyld tror jeg gerne, at Enhedslisten vil være fri for at stå på det her forslag, kunne jeg høre. I SF har vi ikke nogen intentioner om, at vi skal bestemme, hvor meget man skal overkomme. Det vil vi faktisk heller ikke blande os i. Vi ved godt, at det er forskelligt. Men erfaringerne viser ikke desto mindre, at folketingspolitikere på fuldtid har svært ved at klare begge dele. Det viser erfaringerne. Jeg kan høre, at man med hensyn til f.eks. fru Susanne Eilersen har været nødt til at lave særlige aftaler om, at det er om mandagen, man holder de møder, hvor fru Susanne Eilersen skal deltage.

Så jeg vil bare spørge ordføreren: Er der også sådan nogle særlige aftaler i Slagelse, eller har ordføreren selv oplevet situationer, hvor man enten måtte melde afbud til møder i byrådet i Slagelse eller andre udvalgsmøder eller i stedet for var nødt til at melde afbud til udvalgsmøder eller møder i Folketinget?

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget konkret på. Vi lægger alle vores møder, udvalgsmøder og byrådsmøder og økonomiudvalgsmøder, om mandagen. I øvrigt har jeg nok den opfattelse, at langt det meste arbejde foregår uden for møderne. Så det der med at tælle møder og så ud fra det vurdere, hvor meget og hvor lidt man har arbejdet det ene eller det andet sted – det er der jo mange journalister som synes er morsomt – har jeg utrolig svært ved at se. Jeg kender rigtig, rigtig mange, der arbejder vildt meget mellem møderne, sætter sig ind i det, og så kan der ske et eller andet. Vi ved også herinde, at der kan være udlandsrejser og alt muligt, der gør, at man ikke lige trykker på knappen om tirsdagen, men det betyder jo ikke, at man pjækker fra sit arbejde af den grund.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg bruger absolut ikke begrebet pjække. Jeg spørger bare en gang til: Er der situationer, hvor ordføreren ikke er i stand til at passe sine hverv i byrådet i Slagelse, fordi ordføreren har opgaver i Folketinget, eller omvendt, altså situationer, hvor ordføreren er nødt til at melde afbud til aftaler eller møder i Folketinget, fordi der er nogle ting, der skal passes i Slagelse Kommune?

Ordføreren.

Det kan der godt være eksempler på, akkurat lige så vel som der kan være eksempler på, at landmanden ikke kan komme, når han skal høste.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, og tak til SF for at have fremsat det her forslag. Det har ført til en rigtig, rigtig god debat i Alternativet, hvor der er mange gode argumenter for og imod det her forslag. Argumenter for forslaget, altså argumenter for at afskaffe dobbeltmandater, er, at politikere med dobbeltmandater har højere fraværsprocent og oftere melder afbud til møder i byrådet. Dermed går folkevalgte med dobbeltmandater ofte glip af vigtige politiske diskussioner om kommunernes fremtid.

En anden ting er, at politikere får løn for deres arbejde. Derfor er det kritisabelt, hvis folkevalgte med dobbeltmandater forsømmer deres kommunale/regionale tillidshverv på grundlag af folketingsarbejdet. En tredje ting er, at hvis man afskaffer muligheden for dobbeltmandater, vil man kunne sprede magten ud på flere hænder. Dobbeltmandater bidrager også til en demografisk skævvridning, da det ofte er lettere logistisk for politikere tæt på hovedstaden og Christiansborg at sidde på et dobbeltmandat. Et forbud mod dobbeltmandater vil forbedre forudsætningerne for at få flere nye kandidater valgt.

Endnu et argument er, at der er en risiko for, at dobbeltmandater fører til sammenblanding af magt, fordi Folketinget laver love for hele landet, mens man i byrådet arbejder for kommunen og i regionsrådet for regionen. Der kan altså f.eks. sidde nogle i Folketinget med lokale/regionale interesser for øje frem for landspolitiske. Det er en masse gode argumenter for at afskaffe dobbeltmandater.

Vi har også argumenter for ikke at gøre det, f.eks. at det er udemokratisk at forbyde nogen at stille op. Borgerne skal have mulighed for at stemme på alle, der stiller sig til rådighed og ønsker at tjene fællesskabet. Demokratiet vælger, hvad demokratiet synes er bedst. Hvis befolkningen ikke ønsker politikere, der sidder på dobbeltmandater, kan de frit vælge at stemme på nogle andre. Vi er kede af at forbyde dem det. Vi er kede af at indsnævre borgernes demokratiske rettigheder ved at sige: Det må du ikke. Det skal også være op til de enkelte partier, om de ønsker at lave interne retningslinjer vedrørende dobbeltmandater, som flere partier jo gør. I Alternativet har vi endnu ikke taget stilling til, hvorvidt vi som parti vil eller ikke vil tillade dobbeltmandater. Som parti bør vi tage stilling, før vi vil lovgive på området.

Et andet argument er, at det er en styrke at være valgt både til Folketinget og by- og regionsråd, da det giver perspektiv og indblik i virkelighedens verden. Samtidig giver det mulighed for at rejse lokale problemstillinger på nationalt plan og vice versa. Endnu et argument mod forslaget er, at hvis man afskaffer dobbeltmandater, indskrænker man borgernes demokratiske ret til at vælge mellem alle potentielle kandidater.

Til sidst vil jeg sige, at argumentet om, at folketingspolitikere ikke har tid til at passe en post i et byråd eller et regionsråd, ikke nødvendigvis holder. De fleste regions- og kommunalpolitikere har et andet job ved siden af arbejdet i by- og regionsrådet. Og så længe man ikke lovgiver om andre erhverv, bør man heller ikke gøre det i forhold til folketingspolitikere.

Så der er altså rigtig, rigtig mange gode argumenter for, og der er faktisk også rigtig mange gode argumenter imod at stemme for det her forslag. Og i Alternativet er vi faktisk uenige, men vi er uenige på den gode måde. Det har genereret en lang debat om demokratiske forhold, som vi anser som utrolig vigtig. Derfor vil vi vælge at bruge det, vi kalder vores medlemsmandat, ved at sende den her afgørelse om det her forslag ud til vores medlemmer. Så vi sender simpelt hen det her forslag ud til medlemmerne i Alternativet og får en helt grundlæggende afgørelse fra vores medlemmer, som jeg selvfølgelig glæder mig til at præsentere ved andenbehandlingen af det her beslutningsforslag.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Ja, tak for det. Det var bare, fordi ordføreren, da ordføreren skulle nævne de negative ting, sagde, at der var en højere fraværsprocent hos folk, der har dobbeltmandater, end hos andre. Har ordføreren belæg for at sige det? For mig bekendt så jeg kun fraværsprocenter for folk, som havde dobbeltmandater. Jeg så ikke i efteråret en liste over fraværsprocenter for alle byrådsmedlemmer. Det kan godt være, det var mig, der missede noget i efteråret, da det var der, men jeg tror faktisk kun, at der var lavet beregninger på dem, der havde dobbeltmandater. Så har ordføreren et belæg for at sige, at der er højere fraværsprocenter hos folk, der har dobbeltmandater, end hos folk, der ikke har, i byrådet?

Ordføreren.

Nej, så tydeligt tør jeg ikke udtale mig. Det skal jeg også nok tage til efterretning. Jeg støttede mig lidt til nogle af de bemærkninger, der var i forslaget, og jeg synes, det pegede den vej.

Fru Susanne Eilersen.

Det synes jeg er meget uheldigt i den her diskussion, fordi man ensidigt tager nogle ting, der har været i avisen, om, hvilke fraværsprocenter dobbeltmandater har, men ikke i forhold til, hvilke fraværsprocener alle byrådsmedlemmer i Danmark har. Så sender man altså et forkert signal. Så det vil jeg bare opfordre til at man måske lod være med, hvis man ikke har det dokumenteret.

Ordføreren.

Jeg vil sige tak for, at det bliver påpeget. Vi er jo ved at gøre de punkter, vi skal sende ud til vores medlemmer, klar – både for og imod – og der er det da klart at vi lige vil se en ekstra gang på det punkt.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Gejl. Vi går over til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, som ordfører.

I Radikale Venstre mener vi, at partierne og i sidste ende vælgerne selv må få lov at bestemme, om de vil opstille og stemme på en person, som har et dobbeltmandat. Alternativets ordfører havde jo en lang gennemgang af fordele og ulemper. Vi synes, at dem må vælgerne jo så afveje, når de stemmer. Derfor er vi imod det her beslutningsforslag, for det vil jo fratage vælgerne muligheden for selv at vælge, og den synes vi at de skal have. Så vi er imod forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så går vi over til De Konservatives ordfører, fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak, formand. Da jeg var nyvalgt folketingsmedlem efter sidste folketingsvalg, sad jeg samtidig i regionsrådet i Region Hovedstaden, og jeg havde et halvt år, hvor jeg havde et dobbeltmandat, og det havde jeg, fordi jeg havde en formandspost i Region Hovedstaden for et udvalg, som jeg selv var gået til valg på at få nedsat. Det udvalg havde kun de her 5-6 måneder tilbage af dets levetid, og så synes jeg, at det med så kort tid tilbage ville være politisk uansvarligt at skulle overlade det til en ny formand.

Derfor besluttede jeg at sidde perioden ud og har så oplevet det her med at have dobbelt op. Der var en kæmpe fordel i det, i og med at de ting, som jeg sad med i Region Hovedstaden på sundhedsområdet og i det regionale arbejde oplevede som store frustrationer, havde jeg lige pludselig et politisk ansvar for som sundhedsordfører på Christiansborg. Der kunne jeg jo se, hvilken kæmpe værdi det har at opleve tingene begge steder fra.

Jeg endte så også med at konkludere, at det ikke kunne fortsætte sådan. Jeg var nødt til at stoppe i regionsrådet. Det gjorde jeg, fordi det ganske simpelt var umuligt for mig at levere tilfredsstillende begge steder. Derfor traf jeg den beslutning. Men jeg blev også valgt ind i Folketingets mindste folketingsgruppe. Vi sad seks mand, og jeg startede ud med at få 13-14 ordførerskaber. Og det var for mig ikke foreneligt at have et dobbeltmandat i den situation.

Men der er også nyvalgte folketingsmedlemmer, som bliver valgt ind i så store folketingsgrupper, at de slet ikke får noget ordførerskab. Jeg kan forstå, at det ikke er en nødvendighed i nogle af de helt store partier, at man starter ud med at få store selvstændige hovedordførerskaber. Det kan være, at man får en lille niche i et hjørne. Og det er jo helt fair, når man er så mange mand. Det giver sig selv, at hvis der er 46, der skal deles om ordførerposterne, bliver det noget andet.

Jeg har fuld forståelse for, hvis man som medlem af nogle af de partier har overskuddet og har tiden til at være repræsenteret i både en kommunalbestyrelse, et regionsråd og Folketinget. Det giver en indsigt, og det kan måske være med til at forhindre noget af det puljetyranni, vi laver herinde i Folketinget, som de sidder og brokker sig over ude kommunalt. Det er noget af det, jeg selv har oplevet herinde. Det er ofte kommunalpolitikerne, der er gode til at påpege, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at gøre tingene på, for de kender virkeligheden, når det skal administreres.

Jeg synes ikke, at vi skal gøre os til dommere over, hvad der er det rigtige. Det må være det enkelte parti, der skal drage en konklusion på, hvad de tillader hos dem selv, og i sidste ende må det være den enkelte vælger, som gør op med sig selv, hvad der er det vigtigste. Det kan godt være, at man vælger at sige, at man godt kan leve med, at ens folketingsmedlem misser et møde en gang imellem i byrådet, fordi det til gengæld giver den her dobbelte indsigt. Det mener jeg faktisk er værdifuldt nok til at retfærdiggøre, at man måske må melde afbud en gang imellem til møde.

Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvad er der ellers, man ikke må, samtidig med at man er folketingsmedlem? Må man ikke skrive bøger? Det er der nogle folketingsmedlemmer der gør. Jeg begriber ikke, hvordan de får tiden til det, men det er der nogle der gør. Må man ikke være med i »Vild med dans«? Det er der også nogle folketingsmedlemmer der har været. Der er medlemmer, der har egen virksomhed, som får erfaring derfra. Må man heller ikke det? Hvor sætter vi grænsen? Jeg kan se, at nogle af de af mine kollegaer, som ofte må melde fra til aftenforhandlinger og til eftermiddagsmøder, er dem, der har små børn. Det er helt naturligt, for der er en gang imellem nogle børn, der skal hentes i daginstitution osv. Der er bare forskellige vilkår, som påvirker os, og det må i sidste ende være op til vælgerne at drage den endelige konklusion.

Så kan jeg ikke lade være med at studse lidt over, at det er SF, der kommer med det her beslutningsforslag. Jeg håber, at forslagsstillerne vil rette mig, hvis jeg tager fejl i det, jeg siger nu, men jeg husker, at hr. Ole Sohn var medlem af det parti fra 1998 og frem til 2014. I 10 af de år var han forlagschef og udgav, jeg ved ikke hvor mange bøger. Det er da imponerende, at man synes, det er i orden, at et medlem kan have en så stor forretning ved siden af, men man mener ikke, at folketingsmedlemmer i de store partier eksempelvis kan administrere at have en kommunalbestyrelsespost siden af. Jeg bruger kun det her eksempel for at vise, at det her ikke er så simpelt; at der kan være mange andre ting i det. Jeg synes, at Liberal Alliances ordførers eksempel med høsten og landmanden også var ganske dækkende.

Så vi kommer ikke til fra Det Konservative Folkepartis side at bakke op om det her beslutningsforslag, men vil lade det være op til partierne og i sidste ende op til vælgerne. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for ordet. Og tak for debatten. Jeg vil gerne afsløre, at jeg ikke selv har fundet på det her forslag. Alligevel er jeg faktisk rigtig stolt over at fremsætte det på vegne af nye unge kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har rejst den her debat i forbindelse med det netop overståede kommunalvalg. De siger: Stop nu, folketingsmedlemmer, med jeres dobbeltmandater, for det går ud over det vigtige arbejde i byrådene og i regionerne.

Jeg synes, det er fair nok at stille spørgsmålet: Kan det virkelig passe, at man kan passe to folkevalgte poster, hvoraf den ene er på mindst fuld tid? Og undersøgelser viser da også, at det i det mindste kniber gevaldigt. Folketingsmedlemmer, som også skal passe et hverv i enten et lokalt byråd eller et regionsråd, må oftere melde afbud til møder i enten byrådet eller regionsrådet eller i Folketinget, og jeg havde nær sagt: naturligvis.

Siden kommunalreformen er opgaverne for folkevalgte byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer nemlig næsten fordoblet og udgør i gennemsnit 20 timer om ugen, altså i gennemsnit. Og mange oplever, hvordan de må frikøbe sig fra civile job for at passe arbejdet i byrådet eller i regionsrådet. Man kan ikke frikøbe sig fra sit hverv i Folketinget, og modsat byrådskollegerne i civile job er man som folketingsmedlem derfor heller ikke nødt til at bruge vederlaget til frikøb, når arbejdet i byrådet kolliderer med det civile job eller med andre hverv. Det stiller faktisk ofte folketingsmedlemmer som nogle af de bedst lønnede i kommunalbestyrelsen.

Jeg anerkender naturligvis, at der også er forskel på arbejdsbelastningen for folketingsmedlemmer. Det siger næsten sig selv, at hvis man er medlem af et stort parti, har man færre ordførerskaber, end hvis man er medlem af et lille parti. Sådan er det nu engang. Men det betyder også, at folketingsmedlemmer, som har mange ordførerskaber, vil være nødt til at melde afbud til endnu flere møder, end tilfældet er for folketingsmedlemmer, som har færre ordførerskaber.

Ligesom rigtig mange andre folketingsmedlemmer er jeg selv jyde, og det siger sig selv, at den forholdsvis lange rejsetid mellem min bopælskommune og Christiansborg også ville have stor betydning for mit fremmøde, hvis jeg både skulle passe et lokalt hverv og mit hverv som folketingsmedlem. Ja, faktisk ville det være tæt på en umulig opgave.

Både partiernes forskellige størrelser og den forskellige afstand mellem kommuner og Christiansborg betyder også, at vi hver især har endog meget forskellige muligheder og vilkår, når det gælder repræsentation såvel lokalt som centralt. Ja, forskellene er faktisk så store, at man måske endda med rette kunne gøre det gældende, at det er direkte ulighedsskabende.

Men det handler nu ikke kun om transportlængden og penge; det handler også om demokrati, sådan som Enhedslisten også var inde på. Man kunne måske sige: Spred demokratiet ud på nogle flere, det ville næppe skade nogen. Det lokale demokrati giver lokale borgere gode muligheder for indflydelse på hverdagen ude i kommunerne. Det er også lokalt, at man forholder sig til, om det nu er klogt, hvad man beslutter inde på Christiansborg. Jeg havde nær sagt, at det næsten grænser til centralisme, hvis folketingspolitikere også varetager det lokale kommunalbestyrelsesarbejde.

Jeg lytter mig til, at der desværre ikke er opbakning til forslaget, men jeg håber, at forslaget kan danne grundlag for nogle gode demokratiske overvejelser i forhold til den måde, som vi i fremtiden skal løse det politiske arbejde på. Og jeg håber i det mindste, at den debat, som de unge nye kommunalbestyrelsesmedlemmer har rejst, også kan give genklang her i Folketinget, for måske var det en god idé, at vi spredte arbejdet ud på flere.

Der er et ønske om et par korte bemærkninger. Den første er til fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordførerens replik til det, jeg bragte på banen om det at være forlagschef og at være folketingsmedlem i en 10-årig periode, tror jeg det var. Hvorfor er det mere legitimt at passe begge de hverv end at have to politiske hverv på en gang?

Så vil jeg godt spørge fru Kirsten Normann Andersen om det, hun påpegede tidligere, nemlig det her med, at hvis man eksempelvis har en debat om udligning, så kan man være i en situation, hvor man plejer sine lokale interesser. Der kan opstå sådan en form for interessekonflikt. Men for mig er det bare et fundamentalt brud med hele tankegangen om den måde, vores valgsystem er skruet sammen på. For vores valgsystem er jo netop skruet sammen på en måde, hvor vi hver især repræsenterer forskellige dele af landet. Jeg tør godt sige, at jeg er stolt af at repræsentere Nordsjælland i Folketinget, og jeg kan også godt afsløre, at når vi diskuterer udligning, kommer jeg til at repræsentere de vælgere, der har stemt på mig. Det er jo grunden til, at vi har det valgsystem, vi har i Danmark, som er lokalt baseret, og som er vægtet landsdelene imellem. Det er jo netop med en forudsætning om, at vi er lokale repræsentanter.

Ordføreren.

Lige i forhold til spørgsmålet om at være forlagschef mener jeg faktisk, at der er en kæmpe forskel på, om man er folketingspolitiker og kommunalbestyrelsesmedlem og lønnes for det, eller om man har et civilt, privat hverv ved siden af. Jeg kan garantere, at man har meget svært ved at varetage et offentligt job uden at blive trukket i løn, hvis det er sådan, at man også skal lave noget andet på samme tid. Det er det, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne jo også oplever rigtig tit.

Nu brugte jeg udligningsreformen som eksempel, men der kunne også være rigtig mange andre eksempler, tænker jeg, hvor der kunne være interessekonflikter, fordi det lokale demokrati jo netop handler om at udmønte de beslutninger, som vi sidder og træffer herinde. Og det er jo også en opgave for det lokale demokrati at tage bestik af, om det, vi snakker om herinde, virker, og hvad det er for noget feedback, vi har brug for herinde. Og i forhold til det her med, at vi jo netop har fordelt magten imellem regioner og kommuner og så Folketinget, tror jeg faktisk, at det er et godt sammenspil, og jeg synes faktisk, at det fungerer ganske fornuftigt. Men det giver måske ikke nødvendigvis mening, at det så er de samme personer, der går igen, for så får man i hvert fald ikke sammenspilsdiskussionen.

Fru Abildgaard.

Forudsætningen for forslaget er, at hvis man besidder to hverv, har man forpligtelse til at passe to hverv. Jeg går ud fra, at det er derfor, at forslagsstilleren har stillet spørgsmål til flere ordførere om, om de har oplevet at måtte melde fra til møder, fordi der har været andre forpligtelser. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan være forlagschef i en 10-årig periode, uden at det på noget tidspunkt kommer til at gå ud over ens parlamentariske arbejde i Folketinget. Så jeg har meget svært ved at se, hvorfor den logik ikke også skal gælde, uanset at det er et privat job og ikke et andet offentligt hverv. Det var blot en kommentar, som jeg gerne vil høre en refleksion over, og ikke noget egentligt spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg har svaret på spørgsmålet fra fru Mette Abildgaard. Jeg mener faktisk, det er to vidt forskellige ting, vi taler om. Altså, her taler vi i virkeligheden om vores demokratiske system, hvor vi har valgt, at vi gerne vil have en så decentral struktur som overhovedet muligt. Det vil sige, at der er nogle politikere, der henholdsvis skal tage stilling til, hvad der skal foregå lokalt, og hvad vi skal foretage os centralt, og hvad vi skal træffe af beslutninger, der skal være gældende for hele landet.

Men forslaget er – og det medgiver jeg – først og fremmest lavet på baggrund af undersøgelsen, der viser, at det er ganske svært at varetage flere forskellige hverv på en gang på en fornuftig måde og på en for borgerne tilfredsstillende måde.

Fru Susanne Eilersen.

Tak for det. Det er godt nok noget af en beskyldning, man kommer med, altså at en undersøgelse viser, at man har langt sværere ved det. Men det, der også fik mig til at rejse mig, er, at forslagsstillerne også siger, at folk med dobbeltmandater langt oftere har fravær, og det er så underforstået end andre kommunalpolitikere. Jeg kunne godt tænke mig at bede om en dokumentation for, at folk med dobbeltmandater langt oftere har fravær end andre kommunalpolitikere med et andet erhverv, landmand eller selvstændig eller andet. Ligger der den dokumentation? For jeg er ikke bekendt med den. Jeg vil bare høre, om den eksisterer.

Ordføreren.

Men forslaget er baseret på de undersøgelser, som KORA og VIVE har lavet, som jo netop viser, at det er rigtig svært at skulle varetage flere hverv på en gang. Jeg synes i virkeligheden, at ordføreren selv forklarede det fint tidligere i debatten, nemlig at i Fredericia har man været nødt til at skulle planlægge det sådan, at fru Susanne Eilersen kunne holde møder om mandagen, mens det jo selvfølgelig også får betydning for, hvad man så kan planlægge i forhold til de øvrige byrådsmedlemmer. Så selvfølgelig får det nogle konsekvenser, når man skal tage hensyn til et fuldtidsfolketingshverv, samtidig med at man også skal varetage et lokalt kommunalt bestyrelseshverv.

Fru Susanne Eilersen.

Ordføreren svarede ikke på det, jeg spurgte om, nemlig om der lå dokumentation for, at man med dobbeltmandat var mere fraværende. Det kunne jeg godt tænke mig blev fundet frem, når man bliver ved med at bruge retorikken i den. Så kan jeg oplyse om, at man ikke blev nødt til, men at det faktisk var et ønske om at bibeholde mig i byrådet, der gjorde, at man lavede den konstellation.

Ordføreren er meget inde på, at man kun får nogle få til at stille op, at det ikke sådan bliver spredt ud på flere. Det er jo sådan, når man stiller op til et byråd, at det jo ikke er alle, der bliver valgt. Så er det jo vælgerne, der kunne have valgt noget andet, og der må man jo respektere det valg, vælgerne har taget. I hvert fald på vores liste var der en del, der ikke blev valgt ind. De kunne jo godt være blevet valgt ind, selv om jeg også stod på listen, jeg kunne endda måske har trukket nogle med.

Ordføreren.

Ja, og jeg tænker, at det i sig selv er en smagssag. Det er jo rigtigt, at det er op til de enkelte partier, hvem man vælger at stille op, men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at det giver nogle fordele at være eksponeret både som folketingspolitiker og også som kommunalbestyrelsesmedlem i valgsammenhænge i almindelighed, også i forhold til andre, som gerne ville opnå valg.

I forhold til fravær og ikke fravær henviser jeg til de undersøgelser, som der også er henvist til i beslutningsforslaget.

Der er ikke flere spørgsmål, kan jeg se, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.