Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
B 26 Bilag 2
Offentligt
1879752_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 26
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 12. april 2018
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at beregninger og olieprisscenarier, der
ligger til grund for fremtidige politiske aftaler, baserer sig på en forventning
om, at Parisaftalens klimamål opnås
[af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. november 2017
og var til 1. behandling den 19. december 2017. Beslut‐
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) no‐
terer med tilfredshed, at finansministeren under førstebe‐
handlingen af beslutningsforslaget ikke var afvisende over
for, at også andre IEA-olieprisscenarier, hvor vi ser en fuld
imødekommelse af Parisaftalen, fremover kan blive frem‐
lagt i forbindelse med forhandlinger og politiske aftaler.
Flertallet anerkender, at regeringen fremadrettet ikke vil
ændre på grundforudsætningen i de kort- og mellemsigtede
økonomiske fremskrivninger, men glæder sig over enighe‐
den om, at også beregninger og olieprisscenarier, der baserer
sig på en forventning om, at Parisaftalens klimamål opnås,
fremover kan blive en del af forhandlingsgrundlag, der lig‐
ger til grund for aftaler, såfremt der er et ønske herom.
Danmark har tradition for at være et foregangsland, når
det gælder investeringer i klimaløsninger. G20 har med
TCFD (Task Force on Climate-related Financial Disclosu‐
res) sat en global ramme for, hvordan man kan arbejde me‐
todisk hermed. En central anbefaling fra G20 er, at der i be‐
slutningsgrundlag forud for investeringer også udarbejdes en
følsomhedsberegning med udgangspunkt i et scenarie, hvor
Parisaftalens klimamål overholdes. Flertallet opfordrer der‐
med regeringen til fremover, når det er relevant og muligt, at
supplere udgangspunktet i form af IEA-NPS og futurepriser
med følsomhedsberegninger, hvor den skønnede olieprisud‐
vikling baseres på det til enhver tid bedst tilgængelige IEA-
scenarie, hvor Parisaftalens klimamål opnås.
P.u.v.
Thomas Danielsen
formand
DokumentId
Journalnummer
B 26 - 2017-18 - Bilag 2: Beretning afgivet den 12/4-18
1879752_0002.png
2
Bilag 1
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 26
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om scenarier for olieprisen, til finansministeren, og ministerens
svar herpå
Oversigt over bilag vedrørende B 26
Bilagsnr. Titel
1
1. udkast til beretning