Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 22:

Forslag til folketingsbeslutning om at skrive den europæiske menneskerettighedskonvention ud af dansk lov.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2017. 1. behandling 12.12.2017. Betænkning 25.01.2018).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af Martin Henriksen (DF) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om forslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om forslaget? Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare knytte et par enkelte bemærkninger til det.

Det er jo sådan, at Danmark har formandskabet for Europarådet, og regeringen har valgt – de har en nogenlunde fornuftig linje på det område – at de vil forsøge at få andre lande med på at lave en erklæring, som skal gå i retning af, at man skal fortolke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention lidt anderledes, sådan at der kommer et større råderum for nationalstaterne, som f.eks. skulle give mulighed for, at man kan udvise flere kriminelle udlændinge. Det er jo en fornuftig dagsorden.

Men det, vi prøver på med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side, er at vise, at der også er en anden vej, man kan gå. Man kan selvfølgelig forfølge det her spor internationalt, og det synes vi fra Dansk Folkepartis side er godt at man gør, men man kan også gøre noget nationalt. Det, man konkret kan gøre, er at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning, og så kan man jo skrive i en række tilfælde, at hvis der så er konflikter eller tvivlstilfælde om dansk lovgivning på den ene side og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på den anden side, er det dansk lovgivning, der gælder. Det er en model, som er mulig, og som vi også har fået bekræftet sagtens kan lade sig gøre.

Jeg har jo lidt på fornemmelsen, at der er er et bredt flertal herinde i Folketinget, som vil afvise Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det er vi kede af i Dansk Folkeparti. Næste gang der er problemer med at få udvist en kriminel udlænding, ved danskerne, hvem de skal pege fingre ad, hvem der så at sige har lagt hindringer i vejen for det. Det er bare til almen orientering, hvis der sidder nogle derude og følger med.

Men hvis vi kommer et stykke vej i forhold til den proces, der er, over for Europarådet og der så er et flertal herinde i Folketinget, der vurderer, at det ikke er nok, at vi ikke er kommet langt nok, at det ikke er blevet nemt nok f.eks. at udvise kriminelle udlændinge, så kan man altid en anden god gang tage Dansk Folkepartis beslutningsforslag op af skuffen. For så ved man, at det er den måde, man kan gøre det på nationalt. Og det gode ved den her model er, at hvis der kommer et andet land og nedlægger veto – der er jo 47 medlemslande i Europarådet – så kan de jo gøre det lige så tosset, de vil, for vi kan vedtage det her nationalt.

Så det skulle være bemærkningerne herfra og så selvfølgelig en opfordring til, at man lige genovervejer, om ikke det var værd at trykke på den grønne knap i stedet for den røde knap.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Nu var jeg jo med ordføreren til møde i Europarådets Parlamentariske Forsamling i sidste uge. Der var et møde, der handlede om lgbti-personers rettigheder i Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Rusland.

Hvordan stiller ordføreren og ordførerens partis sig, i forhold til at vi egentlig også med menneskerettighederne sikrer rettigheder for mennesker i andre lande, altså at det ikke kun handler om, hvad Danmark kan få lov til, men hvordan vi sikrer, at mennesker kan få lov til at leve uden at blive forfulgt på grund af eksempelvis deres seksuelle orientering i lande som Aserbajdsjan, Armenien, Georgien og Rusland?

Værsgo.

Hvis nu vi antager, at vi ikke havde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så ville det jo altid stå et land frit for at rette henvendelse til andre lande, hvis man mener, at der er en udvikling der, som er bekymrende. Så det vil man jo kunne gøre, uanset om konventionen eksisterer eller ej.

Men det er også vigtigt at understrege, at med Dansk Folkepartis forslag skriver vi Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning. Og så skriver vi, at i de tilfælde, hvor Folketinget siger, at vi f.eks. ønsker at udvise flere kriminelle udlændinge, men hvor det ikke kan lade sig gøre af hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er det et flertal i Folketinget, som bestemmer det i sidste ende. Det er det, vores forslag går ud på. Og så vil vi jo faktisk stadig væk være med i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådet.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men gør det ikke, at det så står et land som Aserbajdsjan frit for f.eks. at forfølge personer, der har en seksuel orientering, der ikke ligger inden for normen, altså f.eks. en bøsse, en transperson osv.? For hvis vi skriver det ud af dansk lovgivning, hvis vi ikke længere ønsker at blive holdt op på menneskerettighederne og Menneskerettighedsdomstolen, hvordan kan vi så sørge for, at andre lande ikke gør det samme? Eller mener Dansk Folkeparti virkelig, at det skal være helt frit at foretage den forfølgelse af enkeltpersoner i andre lande, altså at der ikke er noget fornuftigt i, at vi faktisk har valgt at stå sammen, 47 lande, om at holde hinanden op på at behandle mennesker og borgere ordentligt?

Værsgo, ordføreren.

Jo, selvfølgelig er der da ting, som lande kan gå sammen om, og som er fornuftige, men nogle gange går landene også sammen om nogle ting, som er knap så fornuftige, f.eks. at beskytte kriminelle udlændinge mod at blive udvist. Og det er jo det, vi forsøger at håndtere med vores beslutningsforslag.

Så vil jeg bare sige, at Danmark jo i dag er med i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi er med i Europarådet. Det har jo ikke gjort, at de her lande lige pludselig begynder at opføre sig ordentligt. Altså, vi påvirker løbende de her lande. Det er jo ikke sådan, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har løst alle de her problemer; på nogle områder har den også være med til at skabe problemer. På nogle områder har den jo fjernet rettigheder fra danskere. Det er absurd, for danskere er jo også en slags mennesker; det er vi i hvert fald nogle stykker der mener.

Altså, der har vi jo set at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet brugt til at fratage den positive særbehandling, som Folketinget har tilkendegivet at man skal have i forhold til danskere, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Og når vi ikke kan give positiv særbehandling til danskere, der ønsker at gøre det, er det jo, på grund af at vi er med i konventionen.

Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg lytter til ordføreren, får jeg da i hvert fald lyst til at sige, at bare fordi man har en situation, hvor befolkningerne i Aserbajdsjan og Rusland ikke får deres menneskerettigheder, så er det ikke et argument for at tage menneskerettighederne fra danskerne. Og det er jo lige præcis det, som Dansk Folkeparti står her og foreslår. Hvis Dansk Folkepartis forslag kommer igennem nu og her, så fratager man danskerne deres grundlæggende menneskerettigheder som sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det har en betydning. Ser vi bare på de domme, der eksempelvis har været mod Danmark, kan vi f.eks. se, at det er noget, der har sikret danskerne bedre retssikkerhed og bedre og mere ytringsfrihed. Så menneskerettighedskonventionen har en konsekvens for os her i Danmark.

Så når Dansk Folkeparti stiller det her forslag, er det et forslag, der tager rettigheder fra alle danskere. Alle danskere vil være ringere stillet med det forslag, som Dansk Folkeparti stiller i dag, og jeg vil bare godt høre ordføreren bekræfte, at det er tilfældet. Det vil ramme alle danskere i forhold til deres i dag sikrede rettigheder i menneskerettighedskonventionen.

Værsgo til ordføreren.

Danskernes rettigheder er først og fremmest sikret i den danske grundlov. Det er den, som det danske demokrati og folkestyre hviler på, det er den, Danmark hviler på. Lad os nu ikke glemme, at vi faktisk har en ganske udmærket grundlov.

Nej, jeg kan ikke bekræfte, at man i stor stil ville tage rettigheder fra danskere, hvis det var, man skrev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning. I nogle tilfælde ville det her Folketing stå mere frit i forhold til at tildele ekstra rettigheder til danskere. Det er jo også det, vi har set i Biaodommen, som den, så vidt jeg husker, hedder, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention jo på baggrund af konventionen gik ind og sagde, at der gav Folketinget rettigheder til en særlig gruppe danskere, og det må Folketinget så ikke. Så konventionen kan jo også godt i nogle tilfælde blive brugt til at tage rettigheder fra danskere. Det er dybt problematisk og meget usympatisk efter Dansk Folkepartis opfattelse.

Så tror jeg da også, at der er mange danskere, der har det sådan, at de synes, at vi som land da skal have ret – og nogle vil nok også mene, det mener vi i Dansk Folkeparti – og pligt til at udvise kriminelle udlændinge, hvis de overtræder dansk lovgivning, og det forhindrer konventionen jo også i en række tilfælde. Det synes vi er et problem.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Der har jo så eksempelvis været en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der sagde, at man formentlig sagtens inden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kunne udvise langt flere, end man gør i dag. Til gengæld vil jeg da opfordre ordføreren til at kigge lidt på fakta i den her sag. Altså, eksempelvis Jersilddommen var en dom, der udvidede ytringsfriheden i Danmark, og som danske domstole, før dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol faldt, sagde at grundloven ikke sikrede. Grundloven sikrede ikke den ytringsfrihedsrettighed, som vi fik med Jersilddommen på grund af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og på grund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Så det, som Dansk Folkeparti står her og siger, er reelt, at danskernes ytringsfrihed skal indskrænkes, og det bør ordføreren forholde sig til.

Ordføreren.

Hr. Nikolaj Villumsen er velkommen til at gå ind og læse referatet af det, jeg har sagt. For jeg er ret sikker på, at det ikke står nogen steder, at Dansk Folkeparti ønsker at indskrænke danskernes ytringsfrihed. Jeg kan selvfølgelig have sagt noget, som jeg ikke lige kan erindre her, men jeg er ret sikker på, at det er nogenlunde inden for skiven.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes, at det er beskæmmende, at Dansk Folkeparti vil tage et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hele diskussionen om menneskerettigheder kom jo oven på anden verdenskrig, kom oven på, at man forfulgte jøder og andre. Det er et regelsæt, der skal sikre os alle sammen, uanset baggrund.

Men jeg har et konkret spørgsmål. Hr. Martin Henriksen bliver ved med at sige, at de her domme er det, der er skyld i det, men er det ikke at tale mod bedre vidende? Ved hr. Martin Henriksen ikke, at det er danske domstoles fortolkning og ikke noget, der står mejslet i granit i konventionen, og at der har været en debat om netop det?

Tak. Ordføreren.

Det er jo rigtigt nok, at det i nogle tilfælde er danske domstoles fortolkning af konventionen, der er problemet, og i nogle tilfælde er det domme, der kommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er problemet. Begge dele tager udgangspunkt i konventionen og fortolkning af konventionen. Konventionen kan fortolkes på mange forskellige måder, og det er jo rigtigt nok, at konventionen blev skrevet i en anden tid, og der gør vi bare opmærksom på i Dansk Folkeparti, at tingene udvikler sig. Det er jo lang tid siden, og vi skal da følge med tiden. Hvis vi vedtager en lov herinde i Folketinget, som et flertal er utilfreds med, går vi jo ind og ændrer den lovgivning.

Problemet med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som godt kan betegnes som en lov, som så bliver fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de danske domstole, er jo, at der skal 47 lande være enige, hvis man ønsker at ændre den. Det er jo meget, meget besværligt, og man vil måske også mene, at det måske er lidt udemokratisk. Men det er der, hvor den skiller sig ud i forhold til danske love, hvor det er sådan, at hvis vi er utilfredse med en dom, der kommer fra en domstol i Danmark, kan vi gå ind og vedtage en ny lov i Danmark, og det er jo lidt vanskeligere i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så jeg synes egentlig, at det illustrerer meget godt, at tingene udvikler sig, og så er der behov for, at vi følger med.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men det er jo hele ideen, netop så et mindre antal lande, der måske deler Dansk Folkepartis opfattelse af, at menneskerettighederne er noget bras, ikke bare lige kan skrive sig ud af det, men at vi netop giver borgere i hele Europa, også jøder og andre, der har været forfulgt gennem tiden, en fælles sikkerhed.

Hr. Martin Henriksen bliver ved med at tale om grundloven, men menneskerettighederne bliver jo ikke beskyttet i den danske grundlov, så hvad skal erstatte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lovgivning? Skal den skrives ind næsten ord for ord i forhold til det, vi har på europæisk plan i dag? Det kommer til at lyde lidt, som om hr. Martin Henriksen mener, at Menneskerettighedskonventionen alene handler om kriminelle udlændinge. Det gør den ikke, og Institut for Menneskerettigheder har også sagt, at det er danske domstoles fortolkning.

Tak. Værsgo.

Det her er selvfølgelig også et kontroversielt synspunkt, men hvis nu vi siger, at vi skriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning, vil det jo så efterfølgende være op til Folketinget at definere, hvordan reglerne skal være på de områder. Det kan godt være, at det er et kontroversielt synspunkt her i Folketinget, men man kunne også mene, at det måske er et meget tilforladeligt synspunkt, at os, der sidder herinde, som er valgt af danskerne, også har mulighed for at udtrykke nogle af de ting, som vi rent faktisk er gået til valg på. Det er vel egentlig ret demokratisk.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard, Det Radikale Venstre.

Jeg synes at fornemme, at Dansk Folkeparti har modereret sig selv lidt i den her debat. Man er jo helt isoleret med synspunktet om, at vi skal tage menneskerettighederne ud af dansk lovgivning, og så har man stillet et ændringsforslag, hvor man nu for at kunne forblive i Europarådet og af andre grunde har modereret det lidt. Det synes jeg da i og for sig godt man kan glæde sig lidt over ved andenbehandlingen, når nu moroen over, at man har fremsat forslag, har lagt sig.

Det er jo ikke noget nyt, at man kritiserer menneskerettighederne og Menneskerettighedsdomstolen, selv om det er et værn og en beskyttelse for 820 millioner europæere mod krænkelser fra deres egen stat. Det er der også danskere der har haft glæde af; f.eks. måtte en dansker vente 8 år på erstatning for en bilulykke, men han fik så Menneskerettighedsdomstolens ord for, at det var for længe. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti synes, det var en krænkelse af demokratiet i Danmark. Jeg synes det ikke.

Men der står et spørgsmål tilbage, som jeg havde fornøjelsen af at diskutere med et af Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlemmer, og jeg ville egentlig gerne høre svaret her fra Folketingets talerstol også: Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at verden var et bedre sted uden Menneskerettighedsdomstolen, og at Danmark derfor ikke burde være forpligtet af den?

Værsgo.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at tingene udvikler sig, at der opstår nye udfordringer, og man skal følge med, og der er det et problem, hvis vi er med i et regime, som gør, at vi ikke har mulighed for at udvikle os og ikke har mulighed for at gøre det, som vi her i Folketinget mener er det rigtige. Det er det, der er Dansk Folkepartis holdning. Det mener jeg er ret klart, og det mener jeg vi har tilkendegivet flere gange. Det er jo dybest set det, det her beslutningsforslag handler om. Hvis du skriver konventionen ud af dansk lovgivning, står Folketinget friere i forhold til at vurdere, hvilken politik og hvilke regler der skal gælde i Danmark.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg har hørt argumentationen for beslutningsforslaget, men nu spørger jeg på et mere principielt plan for at få et klart svar. Ønsker Dansk Folkeparti en situation, hvor Menneskerettighedsdomstolen ikke er der, hvor 820 millioner europæere ikke kan klage over krænkelser af deres basale rettigheder til en domstol, der forpligter landene ud over dem, der er nationalt? Det er jo et helt banalt spørgsmål: Synes man, at verden var et bedre sted uden menneskerettighedserklæringen og uden Menneskerettighedsdomstolen til at opretholde den?

Værsgo.

I den ideelle verden så vi gerne, at Danmark ikke var underlagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men hvis andre lande har lyst til at være underlagt den, står det dem selvfølgelig fuldstændig frit for. Så anerkender vi jo, at det er der ikke flertal for, og derfor har vi så sagt til regeringen, at den dagsorden, man har i forbindelse med formandskabet for Europarådet, hvor man siger, at vi vil forsøge at få de andre lande med på at fortolke konventionen anderledes, så det eksempelvis bliver nemmere at udvise flere kriminelle udlændinge, er en god dagsorden, og den skal regeringen da endelig forfølge.

Så siger vi bare – og der er vi afhængige af de andre 46 medlemslande, hvert land kan jo nedlægge veto, og så falder det til jorden – at her er der også en anden model, hvor det i sidste ende ville være op til os herinde at vurdere, hvilke regler der skal gælde i Danmark.

Tak. så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Først lige en præcisering: Vi er ikke underlagt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; vi har tilsluttet os Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Nu har jeg fornøjelsen af også at være undervisningsordfører, og når jeg debatterer skolepolitik med Dansk Folkepartis ordfører, hører jeg, at man går meget op i, at historie – den danske kulturhistorie, åndshistorie og religiøse historie, som vi har i Danmark – er noget, som vi i høj grad skal holde fast i, bære videre og lære vores unge mennesker om. Menneskerettighederne bygger om noget på ret voldsomme historiske begivenheder, som fandt sted i 1930'erne og 1940'erne i Europa, men lige pludselig er det åbenbart ikke så vigtigt for Dansk Folkeparti at lære af historien, når det handler om den form for erfaringer eller hvad?

Hvornår skal vi lære af historien og bruge den i vores politiske arbejde i Danmark? Og hvornår skal vi ikke lære af historien og bruge den i vores politiske arbejde i Danmark?

Ordføreren.

Man skal altid lære af sine erfaringer og tage ved lære. Det synes jeg er rigtig klogt. Men det betyder jo ikke, at alting så skal stå stille. Vi har da også masser af love, som i sin tid er vedtaget i Danmark, og hvor man jo godt kan have det synspunkt, at der var en god grund til, at loven i sin tid blev indført, men at der nu er behov for at justere den eller måske afskaffe den. Det kan man jo sagtens gøre. Og jeg synes, at det bedste ville være, hvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mere fungerede som en lov i stedet for at være noget, som så at sige er hævet over lovgivningen. Det mener jeg ville være at foretrække, især når det, vi bygger på, er demokratiske værdier.

Værsgo, fru Carolina Magdalene Maier.

Den Europæiske Menneskerettigskonvention minder os jo om en tid i vores verdenshistorie og europæiske historie, som forhåbentlig aldrig kommer igen. Derfor er den vigtig. Er ordføreren ikke enig med mig i, at bare af den grund er det enormt vigtigt, at vi fastholder respekten for og tilslutningen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Ordføreren.

Men det har jeg jo svaret på. Vores beslutningsforslag understreger jo, at vi mener, at tiden er inde til, at vi gør noget andet. Det betyder ikke, at man ikke skal tage ved lære af f.eks. anden verdenskrig eller første verdenskrig eller den kolde krig. Det betyder det da ikke. Det er jo eksempelvis en opgave, som man skal løfte i folkeskolen, og det skulle vi da gerne blive bedre til.

Men man skal også have respekt for, at tingene kan udvikle sig, og et land må da have lov til at forsvare sig selv. Altså, der kommer nogle ind i det her land; vi tager dem alvorligt, lytter til deres sag og vurderer, at de skal have lov til at være i Danmark; og så siger vi til dem, at de skal overholde nogle regler, for vi har vedtaget noget lovgivning her i Folketinget – det har vi fået mandat til af de danske vælgere, som typisk hvert fjerde år går ned og stemmer – om, at vi eksempelvis skal udvise kriminelle udlændinge, og det skal vi selvfølgelig have lov til at gøre.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er jo bemærkelsesværdigt, hvis modstanden mod konventionen og menneskerettighederne skulle komme fra et land som Danmark, som i virkeligheden er et af de lande, der har allerfærrest domme mod sig, hvilket er et bevis på, at vores retstradition og vores værdier i meget høj grad er i overensstemmelse med dem, som menneskerettighedskonventionen bygger på.

Helt anderledes forholder det sig jo f.eks. i Tyrkiet – det tror jeg er noget, som hr. Martin Henriksen også er meget optaget af. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Martin Henriksen, om det ikke ville være en alvorlig forværring for tyrkerne, hvis de ikke længere kunne gå til domstolen og klage, når deres rettigheder ikke bliver respekteret af et regime, som – der tror jeg at hr. Martin Henriksen og jeg er enige – bestemt ikke har respekt for menneskerettighederne.

Værsgo til ordføreren.

Men det ville de jo stadig væk kunne med Dansk Folkepartis forslag. Det ændrer Dansk Folkepartis forslag sådan set ikke ved. Det handler om dansk lovgivning, ikke tyrkisk lovgivning. Det er bare for at slå det helt fast. Jeg er ret sikker på, at vi ikke har nævnt Tyrkiet i vores beslutningsforslag. Det her handler om Danmark og om, om vi skal have frie rammer i Danmark.

Det er fuldstændig rigtigt, som fru Zenia Stampe siger, at Danmark jo er duks i den sammenhæng. Det er helt rigtigt. Det er der nogle der er stolte af vi er, og så er der måske nogle, der er knap så stolte af det. Men det, at Danmark som et land, der er kendt for altid at overholde de internationale spilleregler, kommer og siger, at her er det altså gået for vidt, er sådan set meget fornuftigt, for det kan jo være, at der så er nogle andre lande, der vågner op og tænker, at hvis Danmark af alle lande siger det, er der nok noget om snakken; så har de nok en pointe.

Fru Zenia Stampe.

Jeg tror da nok, at tyrkerne vil blive rigtig glade og sige, at hvis duksen i klassen også synes, at det er gået for vidt, kan vi jo også trække os; hvorfor skal vi blive, hvis et land som Danmark ikke gør det?

Men nu er det, at hr. Martin Henriksen siger, at det er gået for vidt, og det område, som hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti er optaget af, er udvisning. Så bliver jeg bare nødt til at spørge, om hr. Martin Henriksen er bekendt med den seneste udvikling ved domstolen, nemlig at man overlader mere nationalt råderum til nationalstaterne, og at man går ind i færre sager, bl.a. også efter Brightonerklæringen, som blev vedtaget for et par år siden. Det var klart de 47 lande, der gik sammen og sagde til domstolen, at man gerne ville have mere nationalt spillerum. Er hr. Martin Henriksen bekendt med den udvikling?

Værsgo.

Det er jeg, og det var jo Storbritannien, som tog det op i sin tid og var med til at få lavet Brightonerklæringen. Jeg tror snart, at de fleste lande efterhånden har ratificeret den erklæring. Det er også noget, som jeg ved det danske formandskab har lagt stor vægt på, og det synes jeg også er positivt. Men det understreger jo bare, at selv om det er et meget stort og tungt system, kan det faktisk godt lade sig gøre at påvirke tingene. Jeg synes også, at det understreger den pointe, som jeg kom med på et tidspunkt, nemlig at der jo også er andre lande, der godt kan se, at der er nogle problemer. Bl.a. Storbritannien kan godt se, at der er nogle problemer.

Det er rigtigt nok, at den erklæring, som blev vedtaget i Brighton, løste noget at det, men den løste ikke det hele. Og sådan er vi politikere jo indrettet, altså at hvis vi synes, at der er et problem, der skal løses, og vi så løser en fjerdedel af det, så tager vi, når det så er løst, fat på at løse resten. Det er så det, vi gør her.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (DF), imod stemte 83 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

(Talen er under udarbejdelse)