Tak for det.
Jeg vil bare knytte et par enkelte bemærkninger til det.
Det er jo sådan, at Danmark har formandskabet for Europarådet, og regeringen har valgt – de har en nogenlunde fornuftig linje på det område – at de vil forsøge at få andre lande med på at lave en erklæring, som skal gå i retning af, at man skal fortolke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention lidt anderledes, sådan at der kommer et større råderum for nationalstaterne, som f.eks.
skulle give mulighed for, at man kan udvise flere kriminelle udlændinge.
Det er jo en fornuftig dagsorden.
Men det, vi prøver på med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side, er at vise, at der også er en anden vej, man kan gå.
Man kan selvfølgelig forfølge det her spor internationalt, og det synes vi fra Dansk Folkepartis side er godt at man gør, men man kan også gøre noget nationalt.
Det, man konkret kan gøre, er at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning, og så kan man jo skrive i en række tilfælde, at hvis der så er konflikter eller tvivlstilfælde om dansk lovgivning på den ene side og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på den anden side, er det dansk lovgivning, der gælder.
Det er en model, som er mulig, og som vi også har fået bekræftet sagtens kan lade sig gøre.
Jeg har jo lidt på fornemmelsen, at der er er et bredt flertal herinde i Folketinget, som vil afvise Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
Det er vi kede af i Dansk Folkeparti.
Næste gang der er problemer med at få udvist en kriminel udlænding, ved danskerne, hvem de skal pege fingre ad, hvem der så at sige har lagt hindringer i vejen for det.
Det er bare til almen orientering, hvis der sidder nogle derude og følger med.
Men hvis vi kommer et stykke vej i forhold til den proces, der er, over for Europarådet og der så er et flertal herinde i Folketinget, der vurderer, at det ikke er nok, at vi ikke er kommet langt nok, at det ikke er blevet nemt nok f.eks.
at udvise kriminelle udlændinge, så kan man altid en anden god gang tage Dansk Folkepartis beslutningsforslag op af skuffen.
For så ved man, at det er den måde, man kan gøre det på nationalt.
Og det gode ved den her model er, at hvis der kommer et andet land og nedlægger veto – der er jo 47 medlemslande i Europarådet – så kan de jo gøre det lige så tosset, de vil, for vi kan vedtage det her nationalt.
Så det skulle være bemærkningerne herfra og så selvfølgelig en opfordring til, at man lige genovervejer, om ikke det var værd at trykke på den grønne knap i stedet for den røde knap.