Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af handlinger, der forhindrer tvangsudsendelse af udlændinge.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg starter med at give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget går ud på, at der skal indføres en særskilt straffebestemmelse for at forhindre en tvangsudsendelse af en udlænding. Forslaget handler altså om handlinger, der lægger hindringer i vejen for en tvangsudsendelse, og her ønsker forslagsstillerne, at handlingerne skal kunne straffes efter en særskilt straffebestemmelse og hårdere end det, der er tilfældet i dag.

Regeringens holdning til de her handlinger er fuldstændig klar. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, hvis politiets udsendelsesarbejde hindres på den her måde. Udsendelse er et vigtigt område, og det er selvsagt helt afgørende, at der ikke lægges hindringer i vejen for tvangsudsendelse af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Regeringen deler således de synspunkter, der ligger til grund for forslaget.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at politiet allerede i dag via traditionelt politiarbejde gør meget for at undgå afbrydelser af tvangsudsendelser. Vi kan nok ikke helt undgå, at tvangsudsendelser må afbrydes, og politiet har oplyst, at der i perioden marts-august her i 2017 er gennemført 279 tvangsudsendelser, mens 88 tvangsudsendelser blev aflyst. Der kan være flere grunde til, at en tvangsudsendelse må afbrydes. Det kan f.eks. skyldes, at udlændingens asylsag bliver genoptaget af myndighederne, og det kan være, umiddelbart inden udsendelsen skal gennemføres. Det kan også skyldes, at den pågældende udlænding selv gør modstand på en sådan måde, at tvangsudsendelsen bliver afbrudt.

Men det kan herudover også skyldes, at en anden person end den, der skal tvangsudsendes, lykkes med at hindre en tvangsudsendelse. Politiet har ikke præcise opgørelser over, hvor mange gange en flypassagerer, altså en anden person end den, der skal udsendes, har forsøgt at hindre et fly med en afvist asylansøger om bord i at lette, med det formål at hindre politiet i at tvangsudsende den pågældende. Politiet skønner imidlertid, at det inden for de seneste 5 år er sket i ca. 5-10 tilfælde, at aktivister har købt billetter til det samme fly som den uledsagede udlænding, og at de så på den måde måske kunne have hindret en tvangsudsendelse. Så vi har altså med meget få sager at gøre.

Jeg ser selvfølgelig helst, at tilbagevenden sker frivilligt, men vi må erkende, at nogle udlændinge nægter at samarbejde om deres tilbagevenden til deres hjemland, og her bliver vi nødt til at skride til tvangsmæssige udsendelser. Det er naturligvis ikke ønskeligt, at tredjepersoner forhindrer politiet i at udføre deres arbejde på udsendelsesområdet, og jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at personer, der uretmæssigt hindrer politiet i at udføre politiets arbejde, selvfølgelig skal straffes.

Det følger jo som bekendt af straffelovens § 119, stk. 3, at det er strafbart at lægge hindringer i vejen for politiets udførelse af deres tjeneste eller hverv. Denne bestemmelse omfatter også politiets arbejde med udsendelsesområdet. Og jeg har sammen med justitsministeren set på, om der er et strafferetligt hul. Det er Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen vil kunne anvendes, hvis en person forhindrer politiet i at gennemføre en tvangsudsendelse. Det vil gælde den flypassager, der hindrer et fly med en udlænding, der skal udsendes, om bord, i at lette. Omfattet er også den person, der f.eks. uddeler brochurer, der opfordrer passagerer i et fly til at forhindre politiet i at tvangsudsende den udlænding, der er om bord på flyet, og det vil kunne straffes som medvirken.

Generelt gælder det således, at den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at forhindre politiet i at gennemføre en tvangsudsendelse af en afvist asylansøger, kan straffes efter straffelovens § 119, stk. 3. Det skal naturligvis altid kunne bevises, at de pågældende personer handlede med forsæt til at forhindre politiet i at tvangsudsende den pågældende udlænding, men grundlæggende mener regeringen, at de handlinger, som Dansk Folkeparti ønsker at kunne straffe, allerede kan straffes.

Regeringen har overvejet, om man alligevel kunne indføre en særskilt straffebestemmelse med det formål at skærpe straffen. Det er jo også noget af det, som Dansk Folkeparti lægger op til i det her forslag, og Dansk Folkeparti peger selv på en minimumsstraf på 5 år. Og der vil jeg sige, at det er en meget høj straf. Vi er i Danmark jo også meget tilbageholdende med at indføre minimumsstraffe, og jeg kan derfor ikke imødekomme Dansk Folkeparti på lige præcis det her punkt.

Men Dansk Folkepartis forslag har dog givet anledning til at se nærmere på, i hvilket omfang og hvor hårdt der i dag straffes i sådanne sager, og det kunne jo være det første sted at begynde en drøftelse af behovet for strafskærpelse på området.

Vi må konstatere, at der ikke har været rejst nogen sager mod personer, der har hindret en tvangsudsendelse, og det skyldes nok, at politiets hovedfokus er på at kontrollere den udlænding, der skal udsendes, snarere end på at gribe ind over for passagerer, der forsøger at hindre udsendelsen. Det er fair nok. Det er jo også en utrolig vanskelig situation med et fly, der fyldt med andre passagerer skal lette, samtidig med at tingene kan blive tilspidset. Men det er ikke rimeligt, at tvangsudsendelser kan afbrydes, uden at det har nogen konsekvenser, og her må vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for i videst muligt omfang rent faktisk at strafforfølge i de her sager. Det vil også sende et klart signal til dem, der fristes til at forsøge at afbryde politiets arbejde på det her område.

Jeg har derfor drøftet sagen med justitsministeren, og vi er blevet enige om, at han vil bede politiet og anklagemyndigheden om at være særlig opmærksom på tilfælde, hvor politiets udsendelsesarbejde strafbart hindres. På den måde kan vi fremover sikre, at personer, der hindrer politiets udsendelsesarbejde, rent faktisk også bliver straffet.

Jeg har endvidere på baggrund af Dansk Folkepartis beslutningsforslag overvejet, om der også er andet, vi kan gøre. En person, der forstyrrer politiets arbejde, vil ikke blot hindre tvangsudsendelsen, men vil også ofte kunne forsinke flyets afgang, og det vil være ganske dyrt, at et fly kommer senere af sted, end det er planlagt. Jeg har derfor sammen med justitsministeren overvejet, om der kan gøres et erstatningskrav gældende over for de personer, der lægger hindringer i vejen for en tvangsudsendelse. Et stort erstatningskrav vil nok også virke ganske afskrækkende på mange, og Justitsministeriet har oplyst, at hvis flyselskabet lider et økonomisk tab, fordi flyafgangen forhindres eller forsinkes, vil flyselskabet efter omstændighederne kunne kræve erstatning af den passager, der har været årsag til hindringen eller forsinkelsen. Et sådant erstatningskrav vil efter omstændighederne kunne behandles sammen med straffesagen mod vedkommende.

Herudover handler det selvfølgelig også om rent faktisk at få gennemført udsendelserne, også selv om der er nogle, der forsøger at hindre politiet i at udføre deres arbejde, og jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at overveje, om vi kan gøre noget for tilrettelæggelsen af tvangsudsendelser og gøre det på en måde, så forstyrrelser i disse i højere grad undgås. Der vil derfor i mit ministerium nu blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på det her spørgsmål. Jeg ved, at politiet gør en stor indsats, men der er nok også grund til at ryste posen en ekstra gang, og det kan f.eks. overvejes, om der er behov for en endnu tættere kontakt med f.eks. lufthavne og flyselskaber.

Så for kort at opsummere vil jeg sige, at regeringen til fulde deler forslagsstillernes ønske om, at personer, der lægger hindringer i vejen for tvangsudsendelser, skal straffes, men det er allerede i dag i høj grad muligt, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget om at indføre en særlig straffebestemmelse, heller ikke med det formål at skærpe straffen. Men vi vil gøre noget andet: Vi vil sikre, at politiet og anklagemyndigheden i videst muligt omfang strafforfølger de personer, der uretmæssigt lægger hindringer i vejen for tvangsudsendelser – det vil netop sende et klart signal om at få domme på det her område – og vi vil også overveje, om der kan gøres noget, så vi tilrettelægger tvangsudsendelserne, således at vi i videst muligt omfang kan få udsendt de udlændinge, der ikke selv forlader landet.

Foreløbig tak til ministeren. Der er spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig ærgerligt, at regeringen og ministeren ikke vil støtte forslaget, men jeg vil dog gerne kvittere for, at man vil følge op på det – kan jeg forstå – og jeg synes, det var nogle udmærkede initiativer, som ministeren opremsede her. Jeg tænkte på, om vi ikke kunne blive enige om, at ministeren i den nærmeste fremtid – det behøver ikke at være inden for den nærmeste uges tid; der skal selvfølgelig gå lidt tid, så politiet kan nå at følge op på det, som ministeren og justitsministeren har rettet henvendelse til anklagemyndigheden og politiet om – vil vende tilbage, så vi kan se, om der så faktisk også er sket noget, og om man har rejst sager imod nogle af de personer, som en gang imellem forsøger at forhindre tvangsudsendelse af afviste asylansøgere. Hvis vi kunne aftale det, ville det være ganske udmærket.

Ministeren.

Jeg synes, det lyder som et ualmindelig rimeligt ønske af hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti.

Så kan vi sige tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkepartis beslutningsforslag, B 21, om kriminalisering af handlinger, der forhindrer tvangsudsendelser af udlændinge, rører ved et på en gang principielt og følelsesladet spørgsmål. Vi fører i Danmark med bred opbakning i både befolkningen og Folketinget en stram udlændingepolitik. Hvis integrationen skal lykkes, er det afgørende, at Danmark ikke tager imod flere fremmede, end vi kan håndtere. Det betyder, at asylansøgere skal opfylde en række krav for at få asyl.

Det er vigtigt, at asyl og beskyttelse alene tilkendes, hvis der reelt er tale om en flygtning. Det betyder også, at når en asylansøgning afvises af Flygtningenævnet, skal den afviste ansøger retur til sit hjemland, da den pågældende efter endt sagsbehandling ikke har lovligt ophold i Danmark. Det er vigtigt for retssikkerheden, at man kommer tilbage efter endt behandling, hvis man ikke længere har lovligt ophold. Det er også vigtigt, at personen kommer tilbage, fordi vedkommende ellers vil optage og lægge beslag på ressourcer, som skal bruges på mennesker med en ret til beskyttelse.

Fordi vi i Danmark lægger vægt på at hjemsende mennesker, der har fået afvist deres asylansøgning, er det fra tid til anden nødvendigt at hjemsende mennesker, der ikke ønsker at forlade Danmark. Tvangshjemsendelser er ulykkelige for alle involverede, men ikke desto mindre nødvendige. Derfor skal de selvfølgelig gennemføres som alle andre myndighedsbeslutninger, der hviler på et demokratisk grundlag.

En tvangshjemsendelse er en demokratisk beslutning og også en demokratisk beslutning, som man har lov til at være uenig i. Ytringsfriheden sikrer, at man har lov til at protestere over beslutninger og forhold, som man er imod. Det gælder også tvangshjemsendelser. Den ret skal vi i et demokrati stå vagt om, uanset om vi er enige eller uenige i de holdninger, der ligger bag protesten imod en eventuel tvangshjemsendelse. Men det afgørende er, at Socialdemokratiet står vagt om, at tvangshjemsendelse kan og skal gennemføres, hvis en afvist asylansøger ikke frivilligt vil forlade Danmark. Og vi hæfter os ved, at straffeloven allerede straffer den eller dem, der forsøger at forhindre en tvangshjemsendelse og samtidig overtræder straffeloven, eksempelvis ordensbekendtgørelsen.

Socialdemokratiet indgår gerne i en dialog med regeringen, også om de tiltag, der er ridset op, hvis regeringen eller politiet mener, at der er behov for at stramme op på området og altså kriminalisere handlinger, der har til hensigt at forhindre tvangshjemsendelser med handlinger, som i dag er lovlige. Men det kræver, at myndighederne vurderer, at der er et behov for, at vi får nye værktøjer på området. Socialdemokratiet hæfter sig også ved, at det fremgår af beslutningsforslaget, at overtrædelser af de foreslåede regler skal medføre minimum 5 års fængsel. En sådan bestemmelse ville betyde minimum 5 års fængsel til personer, der eksempelvis uddeler pjecer med budskabet om at forhindre et fly i at lette. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt eller proportionalt.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, selv om vi deler mange af de synspunkter, der ligger bag ønsket om forslaget. Tak.

Også her er der et enkelt spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører ordføreren sige, at hvis regeringen mener, at man skal gøre noget, og hvis politiet mener, at man skal gøre noget, så kan det være, at Socialdemokratiet også mener, at man skal gøre noget. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om Socialdemokratiet har en selvstændig holdning til det her spørgsmål.

Mener Socialdemokratiet, at der er behov for at gøre mere, eller vil man afvente, hvad regeringen gør, eller hvad politiet gør på et eller andet tidspunkt? Mener Socialdemokratiet, at der er behov for at gøre mere på det her område? Så kan man vælge den ene model eller den anden model. Når det f.eks. nu kommer frem i dag, at der sådan set ikke er nogen, der er blevet straffet for at have forsøgt at forhindre en tvangsudsendelse, mener Socialdemokratiet så som selvstændigt parti, at man skal tage nogle initiativer fra Folketingets side?

Ordføreren.

Socialdemokratiet mener, at det er fuldstændig afgørende, at myndighedsbeslutninger kan gennemføres, også myndighedsbeslutninger om at tvangshjemsende, når det er nødvendigt, og derfor står vi vagt om, at de myndighedsbeslutninger kan gennemføres. Vi er ikke vidende om, at der fra myndighedernes side er et ønske om at stramme op her, at politiet efterspørger det, og derfor vil vi gerne afvente, at politiet kommer med en melding, eventuelt via drøftelser med regeringen, før vi forholder os til, hvilke initiativer man eventuelt vil kunne iværksætte. Det afgørende er, at tvangshjemsendelserne kan gennemføres, når de er nødvendige

Spørgeren.

Men hvis vi altid skulle afvente, hvad politiet måtte have af meninger til et eller andet, så kunne det jo godt være, at der ikke skete så meget herinde på Christiansborg. Nu er der jo en del mennesker, der har den opfattelse, at der ikke sker nok i forvejen, så det ville jo være rart, hvis Socialdemokratiet kunne komme med en selvstændig holdning til det her spørgsmål. For vi ved, at der har været en række tilfælde, hvor folk har forsøgt at forhindre en tvangsudsendelse, og vi ved, at der ikke er nogen, der er blevet straffet for det. Så mener Socialdemokratiet på baggrund af de tal, at der politisk er et behov for at gøre mere, eller vil man bare vente på, at politiet måske – måske ikke – kommer med en udmelding på et eller andet tidspunkt?

Ordføreren.

Jeg har jo ikke sagt, at man altid skal vente på politiet, men jeg mener i den her sag, at der er god grund til at være i en tæt dialog med myndighederne. Jeg noterer mig også, at ministeren siger, at hvis der sker ulovlige hindringer af tvangsudsendelser, så vil man i højere grad have fokus på at straffe det. Og så imødeser jeg i øvrigt de initiativer, som vil komme fra regeringen på området.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Og så er vi nået til hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak, hr. formand. Og også tak til Dansk Folkeparti for med dette beslutningsforslag at sætte fokus på en særdeles vigtig debat. Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i Venstre deler Dansk Folkepartis holdning om, at det selvfølgelig skal have konsekvenser, hvis man forhindrer tvangsudsendelse af udlændinge, og vi er enige om, at udsendelsen skal foregå så effektivt som overhovedet muligt, eftersom der er tale om udlændinge, hvor det er blevet bestemt, at de ikke har ret til at være her i Danmark.

Men når det er sagt, mener vi, at problemets kerne ligger et andet sted end den retning, som beslutningsforslaget her foreslår. For som vi kan se i baggrundsmaterialet til det her beslutningsforslag, er der ifølge Justitsministeriet allerede en række straffebestemmelser – afhængigt af omstændighederne – som i forvejen kan tages i brug i sager om tvangsudsendelse af udlændinge, hvor folk forsøger at forhindre det. Der står f.eks.:

Efter straffelovens § 119, stk. 3, kan det desuden være strafbart, hvis personer på andre måder end ved vold eller trusler om vold lægger forhindringer i vejen for politiets udførelse af deres tjeneste eller hverv. Og det straffes så med bøde eller fængsel i op til 1½ år.

Det vil sige, at der allerede er bestemmelser, der giver muligheden for at slå meget, meget hårdt ned på personer, der forhindrer myndighederne i at udføre deres arbejde. Derudover kommer ministeriet jo også med en række andre eksempler, der handler om vold, trusler eller hån mod betjente, og ministeriet slutter så af med at konstatere, at det er en alvorlig sag at hindre en offentlig myndighed i at gennemføre en afgørelse. Som anført ovenfor er der altså således også en række straffebestemmelser, som afhængigt af de konkrete omstændigheder vil kunne bringes i anvendelse i forhold til personer, der søger at lægge hindringer i vejen for en udsendelse.

Jeg synes således, at svaret fra Justitsministeriet viser, at problemet på dette område nok nærmere drejer sig om en håndhævelse af den eksisterende lov. Det var også det, som ministeren var inde på i sin tale. Jeg er sikker på, at politiet yder en stor indsats, også på det her område, men det kan jo være, at der er brug for en ekstra overvejelse i forhold til at se, hvad man ellers kan gøre fra politiets side for at undgå forstyrrelser af tvangsudsendelser. Jeg jo kan så forstå – og jeg glæder mig også over det – at ministeren af samme årsag gerne vil nedsætte en arbejdsgruppe for at se nærmere på præcis det spørgsmål: Hvad er det, vi kan gøre for at håndhæve den eksisterende lov, som ikke allerede bliver taget i brug? Derudover ved jeg, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har været og er i tæt kontakt angående mulige løsninger. Så det er jeg glad for, og jeg vil også gerne sige tak til forslagsstillerne for at belyse det her problem, for det er jo nogle gange det, der skal til.

Når det er sagt, kan Venstre ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, fordi det som sagt allerede i meget omfattende grad er muligt at straffe personer, der hindrer myndighederne i at udføre deres arbejde såsom tvangsudsendelser.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det her beslutningsforslag lægger op til en særskilt kriminalisering af handlinger, som forhindrer tvangsudsendelse af personer, som ikke har lovligt ophold her i Danmark. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviser forslagsstillerne til et svar fra Justitsministeriet fra august i år. Af det svar fremgår det, at man naturligvis allerede i dag kan straffes for at lægge politiet hindringer i vejen. Hvis man f.eks. råber for at forhindre en tvangsudsendelse, kan man få en bøde efter ordensbekendtgørelsen. Hvis man råber hån eller skældsord mod politiet, kan man straffes for efter straffelovens § 121, hvor strafferammen går op til 1 års fængsel. Hvis man går så langt som til at true eller begå vold mod politiet, er vi helt oppe i en anden strafferamme. Så kan der blive tale om en dom efter straffelovens § 119, hvor straffen kan gå helt op til 8 års fængsel.

Der er, som det fremgår af svaret fra Justitsministeriet altså allerede mulighed i dag i loven for at straffe personer, som lægger politiet hindringer i vejen. Selvfølgelig skal politiet uhindret kunne foretage sit arbejde, og samtidig skal det naturligvis være sådan i et demokratisk samfund med ytringsfrihed, at man skal kunne stå fredeligt med et banner foran f.eks. en terminalsbygning i en lufthavn eller uddele løbesedler og gøre opmærksom på, at man er uenig i dansk asylpolitik eller i en konkret beslutning om en tvangsudsendelse.

Som sagt, vi lever heldigvis i et demokrati med ytringsfrihed. Man må ikke opfordre til ulovligheder. Det er noget af det, som forslagsstillerne også lægger vægt på i deres beslutningsforslag, men sådan er det jo allerede i dag. Det er der taget højde for i straffeloven. Hvis man står uden for en lufthavnsbygning og tilskynder eller råder andre til at lægge politiet hindringer i vejen, kan man altså også straffes. Det er straffelovens § 23. Som sagt, lovgivningen er klar. Det er i forvejen ulovligt at lægge politiet hindringer i vejen.

Vi stemmer imod det her forslag, som vi synes er helt overflødigt.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti ønsker med det her forslag selvstændigt at kriminalisere handlinger, som forhindrer tvangsudsendelse at en udlænding. I forslagets bemærkninger nævnes, at en række af de handlinger, som ønskes selvstændigt kriminaliseret, i forvejen er kriminelle. Det kan f.eks. være at forstyrre den offentlige orden, vold, trusler, hån og skældsord. Omvendt nævnes det, at det ikke er kriminelt at forhindre et fly i at lette eller at opfordre andre til at gøre det.

I Liberal Alliance mener vi selvfølgelig, at det skal have en konsekvens, hvis man forhindrer politiet i at gøre sit arbejde, men de straffe, som lægges op til i forslaget her, er i den lidt vilde ende. Der nævnes en minimumsstraf på 5 år og op til 10 år i mere organiserede tilfælde – det vil betyde, at vi eksempelvis skal straffe det at uddele en brochure hårdere, end vi gør ved langt de fleste grove voldsforbrydelser. En voldtægt straffes typisk væsentligt mildere end det, der lægges op til her.

Det er en vigtig afvejning i et retssamfund, at der er en fornuftig proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Det giver i vores optik ikke mening at skulle sætte folk i fængsel i årevis for f.eks. at dele brochurer ud. Desuden er der noget helt galt i, at man med forslaget vil straffe den samme handling meget hårdere, hvis den foregår i sammenhæng med tvangsudsendelser, end hvis den foregår i andre situationer. Råber man skældsord efter en betjent, vil det som regel give en bødestraf – samme skældsord vil med det her forslags gennemførelse give 5 års fængsel, hvis betjenten er i gang med en tvangsudsendelse. Det synes vi ikke helt hænger sammen, som det skal, og det illustrerer sådan set problemet i at putte en hel masse forskelligartede handlinger i samme kasse og straffe dem ens.

Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ønsker at kriminalisere de handlinger, som forhindrer tvangshjemsendelse af udlændinge. Dansk Folkeparti ønsker med forslaget her, at der indføres en særskilt straffebestemmelse, som gør det strafbart at forhindre en tvangsudsendelse af en udlænding. Det begrunder man med, at den nugældende straffelovgivning ikke er tilstrækkelig. Ud over det lægger man op til en minimumsstraf på 5 års ubetinget fængsel og helt op til 10 år.

Jeg kan starte med at sige, at Alternativet ikke kan bakke op om forslaget. Det kan vi ikke, fordi vi mener, at en sådan bestemmelse vil være for vidtrækkende i forhold til grundlæggende demokratiske rettigheder, og fordi vi finder det unødvendigt. Grunden til, at vi finder det unødvendigt, er, som flere andre ordførere her i salen allerede har været inde på, at der allerede i dag er en lang række bestemmelser i både straffeloven og ordensbekendtgørelsen, som gør det strafbart at forhindre myndighedernes arbejde eller opfordre til vold eller forbrydelser. Det gælder ordensbekendtgørelsens § 3 og straffelovens § 119, 121, 136, 266 og 266 a. Det, der bl.a. står i § 119, stk. 3, er, at hvis nogle lægger politiet hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Eller § 121: Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmet tiltale overfalder nogle af de i § 119 nævnte, altså f.eks. politiet, under udførelsen af tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, så straffes man med bøde eller fængsel indtil i 1 år.

Der er altså en lang række bestemmelser, der i forvejen kriminaliserer det her. Og det er klart, at hvis man som borger bruger sin ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed til at protestere og demonstrere, skal det selvfølgelig ske inden for lovens rammer. Jeg synes samtidig, det er vigtigt at understrege her fra talerstolen, at det at protestere, det at demonstrere, vi kan også kalde det at udøve aktivisme, er en grundlæggende demokratisk rettighed, og det er ikke noget, som vi i sig selv skal kriminalisere, fordi det vil være en indskrænkning af det enkelte menneskes ret. Det gælder både i forhold til vores grundlov og i forhold til menneskerettighederne.

I forslaget fra Dansk Folkeparti står der f.eks., og nu citerer jeg, at det skal være strafbart at uddele brochurer, der opfordrer medpassagerer til at forhindre flyets afgang eller på anden vis at forsøge at forhindre en konkret tvangsudsendelse af en udlænding gennem opfordringer eller handlinger. Og der er det jo sådan, at hvis sådan en brochure eller opfordring ikke opfordrer til vold eller overtrædelse af straffeloven, så er den jo ikke ulovlig i sig selv, men en udøvelse af den enkeltes ret til at ytre sig. Derfor har jeg meget svært ved at se, i hvilke tilfælde den foreslåede straffebestemmelse skal og kan bruges, som ikke allerede i dag er strafbare. Og i hvert fald synes jeg ikke, at vi skal gå videre ad den vej i forhold til at hindre folk i demokratisk at udtrykke sig og ytre sig og samle sig. Derfor stemmer Alternativet nej til forslaget.

Det affødte så lige en enkelt kommentar fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare spørge fru Josephine Fock, om Alternativet har den opfattelse, at det er positivt, hvis der er folk, der forhindrer eller forsøger at forhindre eller har held til at forhindre tvangsudsendelse af afviste asylansøgere.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det at udøve aktivisme i forhold til hjemsendelse af f.eks. asylansøgere skal straffes anderledes end andre overtrædelser af loven. Altså, hvis det, at man gør noget, er ulovligt i forvejen, så skal det selvfølgelig straffes. Men jeg synes ikke, at der er forskel på de her sager og andre sager, hvor man udøver ulovlig aktivisme, kan man så sige. Jeg synes, vi skal holde fast i, at vi har en grundlæggende ret her i landet til både at ytre os og forsamle os osv. om et givet emne, som man ikke er enig i.

Spørgeren.

Men med al respekt synes jeg ikke, det var et svar på mit spørgsmål – og det kan jo godt være, at ikkesvaret reelt var et svar, men det kan være, vi finder ud af det i anden omgang – for jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er Alternativets opfattelse, at det er i orden, og at det er positivt, hvis folk forsøger at forhindre eller har held til at forhindre en tvangsudsendelse af eksempelvis en afvist asylansøger. Er det godt, at der er folk, der engagerer sig i et arbejde, som handler om, at man skal forhindre tvangsudsendelse?

Ordføreren.

Jamen jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal svare klarere. Altså, jeg synes altid, det er positivt, at der er folk, der engagerer sig i vores samfund, og så længe de gør det inden for lovens rammer, synes jeg det er rigtig, rigtig godt, at folk forsamler sig, ytrer sig osv., men de skal altid gøre det inden for lovens grænser. Som jeg også nævnte i min ordførertale, er der en del paragraffer allerede i dag, der sikrer, at man selvfølgelig ikke skal forhindre politiet i at udføre deres arbejde.

Med det siger vi så tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Det er fru Sofie Carsten Nielsen, der vil være ordfører på sagen i udvalgsbehandlingen, og jeg skal i hendes fravær gøre Radikale Venstres stilling klar her ved førstebehandlingen.

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget, at der indføres en – og nu citerer jeg fra beslutningsforslaget – »særskilt straffebestemmelse, der gør det strafbart at forhindre tvangsudsendelse af en udlænding«. Straffebestemmelsen skal give hjemmel til at straffe personer, der konkret forsøger at forhindre politiet i at gennemføre en tvangsudsendelse.

Allerede i dag er det sådan, at man ikke må forhindre politiets arbejde. Man må ikke komme i vejen for politiet eller være voldsom over for politiet på nogen måde, uanset om det så handler om en tvangsudsendelse eller noget andet. Det er allerede ulovligt.

Det fremgår ikke, hvad det er yderligere, som Dansk Folkeparti mener med ordet forhindre. Er det nu en særlig paragraf, der skal gælde for mennesker, der demonstrerer i lufthavne, eller mennesker, der ytrer modstand mod den eksisterende lovgivning? Er det folk, der samler ind til advokatbistand? Er det folk, der hjælper folk med at klage over en afgørelse? Er det folk, der i det hele taget hjælper en udvist? Det fremgår overhovedet ikke af beslutningsforslaget. Men, altså, hvis det handler om at forhindre politiet i at gøre deres arbejde, er det allerede forbudt.

Det er sådan, at Danmark er en retsstat, og derfor er det helt i orden at hjælpe andre mennesker med at afprøve deres rettigheder. Det er endda et kendetegn ved en retsstat, at alle har rettigheder, uanset hvem det er.

I Radikale Venstre kan vi ikke se nogen nytteværdi ved det her beslutningsforslag og synes, at det mest er symbolik. Det er allerede kriminelt at forhindre politiet i at udføre deres arbejde – og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Som det også er sivet ud fra finanslovsforhandlingerne, er Dansk Folkeparti i øjeblikket i gang med en tour de force i stramninger på udlændingeområdet, hvor meget af det jo handler om, at man ligesom skal vise, at man er strammer, og at man ønsker at genere folk så meget som muligt. Herunder kommer der jo så også forslag som det her, der, som også andre har påpeget, ikke har nogen reel betydning, fordi de ting, som forslaget forholder sig til, i forvejen er omfattet af straffeloven. Derfor har det ikke særlig stor praktisk betydning, bortset fra at det sådan er et Dansk Folkeparti classic-forslag, som vi ikke ønsker at støtte. Så vi siger nej til det her forslag.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi er fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i de synspunkter, som ligger til grund for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vores holdning er også helt klar: Personer, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, skal hjemsendes. Derfor skal vi sikre, at politiet har de bedst mulige rammer for at gennemføre hjemsendelser. Der er meget, der kan stå i vejen for hjemsendelser. Det kan være mangel på samarbejde med den, der skal hjemsendes, eller mangel på samarbejde med det land, der skal tage imod vedkommende. Regeringen skal og vil fortsat arbejde på at få hjemsendelsesaftaler med så mange lande som muligt. Der er blevet ansat et par udsendelsesambassadører, som er i fuld gang med at lave aftaler med flere lande om at få dem til at tage imod deres egne borgere, der ikke har lov til at være her.

Desværre har vi også set eksempler på, at en tredjepart kan finde på at blande sig i udsendelsen. I sommer kunne man eksempelvis læse et interview i Politiken med en aktivist, som mener, at det er i orden at forsøge at bremse en hjemsendelse og dermed bremse politiets arbejde. Man opfordrede i en konkret sag det pågældende flys passagerer til at modsætte sig afgangen ved at nægte at tage sele på og lignende. Det endte med, at hjemsendelsen måtte afbrydes. Det kan vi ikke acceptere.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag foreslår at indføre en særskilt strafferetsbestemmelse rettet mod personer, der specifikt hindrer en tvangsudsendelse. At hindre en tvangsudsendelse er i sig selv en hindring af politiets arbejde. Det er allerede ulovligt, hvilket følger af straffelovens § 119. Hvis forbrydelsen allerede er dækket af straffeloven, kan det betyde, at bestemmelsen ikke bliver brugt tilstrækkeligt i disse tilfælde. Der skal derfor lyde en opfordring til regeringen om at gøre politiet og anklagemyndigheden opmærksom på den problemstilling, så disse aktivister fremover vil blive retsforfulgt. Da forbrydelsen allerede er dækket af bestemmelsen om hindring af politiets arbejde, mener vi ikke, at man bør lovgive yderligere om det, men regeringen bør dog sikre, at bestemmelsen også bruges i praksis.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der har jo været en række tilfælde, og det bliver også en gang imellem beskrevet i pressen, hvor der er aktivister, som har forsøgt at forhindre politiet i at udsende eksempelvis afviste asylansøgere. Ministeren var inde på nogle af de tilfælde, der har været, og sagde også, at der ikke har været rejst sigtelse imod nogen af de personer, som har forsøgt at forhindre udsendelse. Og det er jo en af grundene til, at vi er kommet med dette beslutningsforslag, som har til formål at sikre, at Danmark effektivt kan tvangsudsende udlændinge, der er udvist af Danmark, eller som har fået afslag på asyl.

Det fremgår af et svar fra justitsministeren, at der ikke findes en særskilt straffebestemmelse, som gør det strafbart at forhindre tvangsudsendelse af en udlænding. Efter Dansk Folkepartis opfattelse er mulighederne i den gældende straffelovgivning for at straffe personer, som forhindrer en tvangsudsendelse af en udlænding, utilstrækkelige. Vi mener derfor, der bør indføres en klar hjemmel til at straffe personer, som gennem handlinger eller opfordringer konkret forsøger at forhindre politiet i at gennemføre en tvangsudsendelse at en udlænding. Størrelsen af straffen for at overtræde en sådan ny bestemmelse bør desuden have en betydelig afskrækkende virkning.

Med dette beslutningsforslag pålægges regeringen således inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som netop indfører en særskilt straffebestemmelse i lovgivningen. Det bør være klart og tydeligt i dansk ret, at det er strafbart for flypassagerer at forsøge at forhindre et fly med en afvist asylansøger om bord i at lette, og det bør ligeledes være strafbart at uddele brochurer, der opfordrer medpassagerer til at forhindre flyets afgang, eller på anden vis forsøge at forhindre en konkret tvangsudsendelse af en udlænding gennem opfordringer eller handlinger. Det er jo det, som forslaget handler om. Men der er, må jeg forstå, ikke andre partier, som ønsker at bakke op om Dansk Folkepartis forslag, og det er jeg naturligvis ærgerlig over.

Dog må jeg forstå på ministeren, at regeringen vil stramme op på den nuværende praksis, så flere vil blive straffet. Justitsministeriet har bedt politiet om at prioritere indsatsen mod personer, som forhindrer tvangsudsendelser, og det har justitsministeren så gjort i forlængelse af Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Så der er under alle omstændigheder kommet det ud af dagens debat, at regeringen har bedt politiet og anklagemyndigheden om at sikre, at arbejdet med at strafforfølge personer, der forhindrer tvangsudsendelse, bliver sat på dagsordenen, og at det bliver prioriteret af myndighederne.

Det vil vi fra Dansk Folkepartis side naturligvis vende tilbage til, for det er stærkt problematisk, at man forhindrer myndighederne i at udføre deres arbejde. Når et flertal herinde i Folketinget har vedtaget, at det skal have en konsekvens, når man får afslag på asyl, og at man skal sendes ud med tvang, når det muligt, så holder det ikke, at der er individer og grupper i det danske samfund, som forsøger at forhindre politiet i at udføre deres arbejde. Jeg vil gerne kvittere for, at integrationsministeren siger, at hun vil vende tilbage til Folketinget med en status på, hvordan det går med det her arbejde, og det vender vi som sagt tilbage til fra Dansk Folkepartis side. Tak for ordet.

Tak til hr. Martin Henriksen, der er ingen korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.