Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd for hverv som følge af det politiske hverv.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2017).

Mens formanden trækker vejret, beder jeg alle dem, som ikke vil deltage i forhandlingerne, om at forlade salen. Det gælder især, hvis man gerne vil snakke med sine kolleger.

Det er ikke acceptabelt at skulle vente længere på, at I kommer ud eller stopper snakken, så tiden er gået. Må jeg bede om lidt ro! Tak.

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Det beslutningsforslag, vi skal behandle, vil pålægge regeringen inden udgangen af 2017 administrativt at indføre en ordning foreslået af Vederlagskommissionen, hvorefter vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd nedsættes med summen af vederlag for varetagelse af andre hverv som følge af det politiske hverv.

Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd med virkning pr. 1. januar 2017 blev hævet med 31,4 pct. i overensstemmelse med Vederlagskommissionens anbefaling, men at forhøjelsen af vederlaget blev foretaget uden en samtidig gennemførelse af en anden af Vederlagskommissionens anbefalinger om nedsættelse af vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd, der varetager andre vederlagte hverv som følge af det politiske hverv. Forslagsstillerne henviser endvidere til, at vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd som det klare udgangspunkt bør dække over samtlige de opgaver, der udføres som følge af det politiske hverv.

Jeg vil sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, og det vil jeg gerne have lov til at begrunde. Efter de gældende vederlagsregler får borgmestre og regionsrådsformænd ét samlet vederlag for varetagelse af hvervet som henholdsvis borgmester eller regionsrådsformand. Borgmestre og regionsrådsformænd kan ikke herudover modtage andre vederlag fra kommunens kasse for at varetage et kommunalt eller regionalt hverv. Efter de gældende regler sker der ikke modregning i vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd, når disse modtager vederlag fra andre end kommunen for varetagelse af andre hverv end hvervet som henholdsvis borgmester eller regionsrådsformand – heller ikke i tilfælde, hvor dette andet hverv varetages som følge af hvervet som borgmester eller regionsrådsformand.

I januar måned sidste år færdiggjorde Vederlagskommissionen sit arbejde med offentliggørelsen af en rapport med kommissionens anbefalinger til den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Efterfølgende stod et bredt flertal bag en aftale, der samlede op på Vederlagskommissionens anbefalinger. Det skete henholdsvis den 9. maj og den 3. oktober sidste år, da den daværende Venstreregering indgik stemmeaftaler med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse. Aftalerne vedrørte ændringer i den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, og aftalerne vedrørte derfor også en bred vifte af elementer i vederlæggelsen, bl.a. vederlagsniveauer, den løbende regulering af vederlaget, pension, herunder hævelse af pensionsalderen og en stramning af reglerne for eftervederlag.

For så vidt angår borgmestre og regionsrådsformænd, medførte aftalerne bl.a., som jeg nævnte tidligere, at vederlaget blev hævet pr. 1. januar 2017. Stigningen i vederlaget svarede til forskellen mellem udvikling i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Baggrunden for vederlagsstigningen var, at borgmestre og regionsrådsformænd længe var sakket bagud sammenlignet med lønudviklingen for offentligt ansatte. Stigningen svarede i øvrigt også til den forhøjelse af vederlaget, som blev besluttet for menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer i 2014 på samme baggrund, nemlig at vederlaget var sakket bagud i forhold til lønudviklingen for offentligt ansatte. Med aftalerne blev der ikke kun ændret på vederlagsniveauet, der blev også, som jeg kort nævnte før, indført en ny løbende regulering af vederlagene til borgmestre og regionsrådsformænd, der svarer til den faktiske udvikling for offentligt ansatte i stat, region og kommune. Formålet med dette var at sikre, ligesom for de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, at vederlaget ikke igen kom til at sakke bagud, så vi om en årrække ville stå i den samme situation.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at se på et enkelt element af vederlæggelsen af borgmestre og regionsrådsformænd, og regeringens opfattelse er dertil, at det er mest hensigtsmæssigt at se på det i en helhed. Med de aftaler, der blev lavet sidst, om ændringer af vederlæggelsen for fuldtidspolitikere er det regeringens opfattelse, at der nu er en samlet løsning på dette spørgsmål. Regeringen er derfor ikke indstillet på at se på det igen. Lad mig i øvrigt tilføje, at modregningsordning efter ministeriets opfattelse på grund af sin indgribende karakter bør ske ved lov, og regeringen kan heller ikke på den baggrund støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Pelle Dragsted.

Ministeren siger, at regeringen ønsker at se på det her i en helhed, men det var jo netop det, Vederlagskommissionen gjorde. Man nedsatte Vederlagskommissionen med en eller anden form for armslængdeprincip for at få et nøgternt blik på aflønningen af bl.a. borgmestre, og Vederlagskommissionen sagde meget klart: Vi synes, borgmestrene er sakket lidt bagefter lønmæssigt i deres grundvederlag, til gengæld er det rigtig uhensigtsmæssigt, at man oven i lønnen får en række honorarer.

De samme partier, som havde lovet at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, valgte så at gøre den ene af to ting. Man hævede lønnen med 31 pct. – det må siges at være noget af en lønstigning; det tror jeg at der er mange andre der godt kunne drømme om – men samtidig valgte man altså at se bort fra den anden anbefaling, nemlig at det skulle kombineres med at sige: Okay, men til gengæld får man altså ikke den her dobbeltløn, at man igen får honorar for at passe sit arbejde på poster, man i mange tilfælde er født til som borgmester. Resultatet er jo, at vi har borgmestre derude, der nu har så høj en indkomst, at den er højere end landets statsministers. Vi har borgmestre, som tjener på den gode side af 1,5 mio. kr., når man sammenlægger grundvederlaget med de yderligere honorarer.

Hvad er den højere mening i, at man kun gennemfører, om jeg så må sige, den gode del af aftalen, men ser bort fra den anden anbefaling fra Vederlagskommissionen? Og hvorfor er det ikke, at man er parat til at gennemføre de anbefalinger, som den Vederlagskommission, som man selv har nedsat, er kommet med?

Ministeren.

Der er jo flere overvejelser i de spørgsmål, der kommer fra hr. Pelle Dragsted, bl.a. skulle man have fulgt Vederlagskommissionens anbefalinger en til en. Jeg kan ikke huske, hvor Enhedslisten stillede sig i det spørgsmål, for så vidt angår alle fire grupper, men der var i hvert fald ikke mange partier, som jeg husker det, der var parate til at følge Vederlagskommissionen en til en i alle spørgsmål. Jeg tror måske endda mit eget var enten det eller et af de eneste, der var parat til det dengang. Det var der ikke stemning for i Folketinget på daværende tidspunkt. Der var ikke flertal for det. I stedet satte et bredt flertal af partier sig sammen og indgik en aftale om de ting, der var enighed om, herunder bl.a. regulering af vederlaget for borgmestre og regionsrådsformænd, sådan så man fik en stigning, der lå i forlængelse af den stigning, som man vedtog tilbage i 2014 for de menige medlemmer af kommuner og regionsråd.

Ordføreren.

Det er jeg helt med på, men det var jo netop det, Vederlagskommissionen forsøgte at foreslå at man kombinerede – det her var jo et forslag, der hang sammen – til gengæld skulle man så ikke længere have de her honorarer, for det er jo uden de honorarer, at man var sakket bagefter. Hvis man talte honorarer med, var man jo ikke sakket bagefter i den grad, som Vederlagskommissionen pegede på.

Ministerens eget parti går meget op i – eller siger i hvert fald, at man går meget op i – at man skal være forsigtig med at bruge borgernes penge. Det her tilfælde er jo et af de tilfælde, hvor vi som politikere bestemmer vores egen og vores politiske kollegaer ude i kommunernes løn.

Hvad er det for et signal, ministeren mener at det sender til borgerne, at vi så ignorerer den del af Vederlagskommissionens anbefalinger, som gik på at sige, at vi godt kan give en lønstigning, men til gengæld skal vi altså heller ikke have den her dobbeltløn for at gå til nogle møder i kraft af vores borgmesterhverv? Hvad er det for et signal, man sender om, hvordan vi skalter og valter med borgernes penge og i øvrigt selv fastsætter vores egen løn og arbejdsvilkår?

Ministeren.

Jeg synes ikke, at der er tale om at sende et signal. Jeg synes, at der er tale om størrelsen på vederlag for borgmestre og regionsrådsformænd, og det er ikke borgmestrene og regionsrådsformændene, der selv skalter og valter, som spørgeren siger, med størrelsen på dem. Det er jo sådan set aftalt her i Folketinget og netop ikke i regionerne og i kommunalbestyrelserne. Så jeg synes, at hele forudsætningen for spørgerens spørgsmål falder bort, når man prøver at analysere det.

Derudover fik jeg ikke svar på, om Enhedslisten ønskede at følge alle Vederlagskommissionens anbefalinger, men jeg kan jo se, at der er partifæller i salen, så det håber jeg at vi får afklaret, inden debatten er slut.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det, fordi vi for lidt siden havde spørgetime med statsministeren, og der lød det fra statsministeren reelt, at han kom Enhedslisten lidt i møde i det her spørgsmål. Det, som statsministeren helt konkret sagde, var: Når udvalgsposter følger med borgmesterposter, når man ikke kan vælge nogle andre, så har jeg meget sympati for, at man er lønnet en gang.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra ministeren: Er det regeringens holdning, og hvis det er regeringens holdning, er man så villig til at gå i forhandlinger om at få ændret beslutningsforslaget, så det tilsvarer regeringens holdning på det her punkt?

Ministeren.

Der er lavet en aftale, faktisk to gange, mellem et flertal af Folketingets partier, hvad angår disse spørgsmål, og den aftale har jeg som økonomi- og indenrigsminister tænkt mig at holde, medmindre det er sådan, at vores aftaleparter kommer og ønsker det modsatte, så må vi jo altid diskutere det. Jeg synes, at man skal huske, at statsministeren også sagde, at han ikke anerkender præmissen om dobbeltløn til borgmestre – ikke anerkender. Og det er vel sådan set det væsentlige i det svar, der blev givet til hr. Nikolaj Villumsen. Og så ærgrer det mig endnu en gang, at jeg ikke hører, heller ikke fra den vikarierende politiske ordfører fra Enhedslisten: Hvad er partiets politik? Hvad er Enhedslistens politik? Skal man følge en til en Vederlagskommissionens indstillinger, eller skal man ikke gøre det? Det er jeg meget interesseret i at få svar på i løbet af den her debat, så vi i hvert fald får det til side.

Ordføreren.

Det er jo de partier, som har nedsat Vederlagskommissionen og som har lovet hinanden og givet hinanden håndslag på at følge kommissionen, som har et forklaringsproblem. Enhedslisten har hele tiden haft en klar holdning om, at vi ikke går ind for den her dobbeltløn og har altid ønsket at få den afskaffet. Jeg synes ærlig talt, at det er lidt absurd, når man har borgmestre, som tjener på den gode side af en million, at de så lige skal putte en halv million ekstra i lommen for noget, som reelt er en del af den post, som de er født ind i som borgmestre. Og det var jo faktisk det, jeg også hørte statsministeren give udtryk for, altså at når vi taler om poster og hverv, som borgmesteren er født ind i, så så statsministeren ikke nogen grund til, at man fik dobbeltløn. Man skulle kun lønnes en gang. Er det regeringens holdning?

Ministeren.

Det er sådan, at kommunekassen eller regionsrådskassen kun kan aflønne borgmestre qua hvervet som borgmester eller hvervet som regionsrådsformand. Sådan er det i dag, og det er også regeringens ønske, at det skal være sådan fremadrettet.

Så er det sådan, at man kan modtage honorarer fra andre poster, man besidder, ud over selve hvervet som borgmester eller regionsrådsformand. Der er der så mulighed for det, men jo ikke betalt af kommunens kasse. Og så undrer det mig såre, at nu er det fjerde gang, at Enhedslisten har ordet. Man har antydet, at det er meget vigtigt at følge Vederlagskommissionen, og alligevel ville de to første spørgere ikke bruge deres fire bemærkninger på at fortælle, om Enhedslisten så var parat til en til en at følge Vederlagskommissionens anbefalinger. Det kan jo godt være, at svaret bare er ja, men så sig det dog, hvis svaret er ja, og hvis det ikke er ja, så er det jo også interessant for debatten, om det kun gælder i udvalgte tilfælde og ikke alle steder.

Hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ministeren. Allerførst et lidt teknisk folketingsagtigt spørgsmål: Vil ministeren mene, det er et brud på et forlig, hvis regeringen eller et af partierne i regeringen støtter Enhedslistens beslutningsforslag?

Så kunne jeg da godt tænke mig, at vi lige kom ind og diskuterede nogle holdninger. Det kan vel ikke være sådan, at fordi man har skrevet under på en stemmeaftale engang tidligere på året, så har man pludselig ingen holdninger. Må jeg bede om ministerens holdning. Synes ministeren, det er rimeligt, at man oven i sin borgmesterløn på rundt regnet 1 mio. kr. kan oppebære f.eks. 400.000 kr., sådan som borgmesteren på Frederiksberg gør, i kraft af hverv, som man udelukkende har opnået, fordi man er blevet valgt til borgmester? Synes ministeren, det er rimeligt, eller er det ikke rimeligt? For hvis ministeren synes, det er rimeligt, så skal jeg nok lade være med at stille mit andet spørgsmål. (Tredje næstformand (Christian Juhl): Så er det ministeren). For så er der jo ikke mere at diskutere, medmindre ministeren har nogle rigtig saftige argumenter, jeg kan forholde mig til. Så kan jeg ikke få at vide: Synes ministeren, det er rimeligt? Man kan da ikke bare stå og gemme sig med, at man har indgået en stemmeaftale.

Det er ministeren nu.

Jeg gemmer mig ikke. Jeg kan sige, at jeg ikke kan huske, at Liberal Alliance har haft forslag om at nedsætte lønnen for politikere. Vi har som parti haft synspunkter om pensioner, men ikke om løn. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der jo ikke er noget forlig. Det rettede jeg også før og sagde, at det var der ikke. Det, jeg siger, er, at vi har indgået en aftale i denne valgperiode, og jeg har da ikke noget ønske om, at man ikke følger den aftale, som er lavet i denne periode. Det synes jeg er ganske fint, fordi vi syntes, det var det kompromis, der kunne laves på det tidspunkt, og det står vi selvfølgelig på mål for.

Så synes jeg bare, det er ærgerligt og mærkeligt, at Enhedslisten selv i femte forsøg stadig ikke har lyst til at fortælle, om man en til en står på mål for Vederlagskommissionens anbefalinger. Det kunne hr. Finn Sørensen jo nu bruge sin næste bemærkning til, altså, man kan bare svare ja eller nej. Ja eller nej: Har man lyst til at stå på mål for det? Det er da egentlig lidt underligt, at man ikke bare svarer. Der er jo ikke noget fordækt i mit spørgsmål. Det er jo et åbent og ærligt spørgsmål: Støtter Enhedslisten en til en Vederlagskommissionens anbefalinger?

Ordføreren.

Så bliver jeg jo desværre nødt til at stille et spørgsmål mere, for ministeren ville ikke svare på mit spørgsmål. Nu er det jo ordnet på den måde, at vi har nogle ganske få sekunder, hvor vi kan stille nogle spørgsmål til ministeren, og da spurgte jeg ministeren: Synes ministeren virkelig, det er rimeligt, at man oven i sin borgmesterløn kan få 400.000 kr. – 400.000 kr. – som man udelukkende opnår, fordi man har fået nogle ekstra hverv, befolkningen kalder det ben, i kraft af at man er valgt til borgmester? Det vil ministeren ikke svare på. Det synes jeg bare er ærgerligt, for det er da holdninger, det her drejer sig om, og rimelighed. Sådan tror jeg også befolkningen ser på det, og derfor ville det jo klæde ministeren at forholde sig til det.

Hvad angår spørgsmålet, svarede hr. Nikolaj Villumsen på det. Jo, han gjorde, og hvis ministeren ikke hørte det, kan man jo spørge vores ordfører, når man kommer på talerstolen. Han har lidt mere tid til at forholde sig til de ting. Tak.

Ministeren.

Der er mange store fornøjelser ved både at være minister og ved at være medlem af Folketinget. En af dem er bl.a., at man kan få en lang anklage om, at man ikke svarer på spørgsmålene, hvorefter spørgeren ikke vil svare på et meget simpelt spørgsmål. Det er jo en fantastisk teknik, som Enhedslisten ruller ud her i dag. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal skjules for dem, der følger debatten, om Enhedslisten en til en vil følge Vederlagskommissionens anbefalinger. Ja eller nej? Hvis man vil tages seriøst i en debat, hvor man siger, at det er meget afgørende, at Vederlagskommissionen har anbefalet det her, så må man også fortælle, om man en til en var parat til at følge den.

Jeg vil gerne opfordre både ordførerne og deltagerne og ministeren til at komme så tæt på den taletid, som vi har aftalt, som overhovedet muligt.

Det er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes egentlig, at det her beslutningsforslag handler om noget andet, end hvad Vederlagskommissionen lige har tænkt eller ikke tænkt, men mere om, hvor grænsen egentlig går for, hvor mange arbejdstimer borgerne reelt tror på, at en person kan magte sådan 4 år i træk. Som jeg læser beslutningsforslaget, handler det netop om, at hvis man er fuldtidsborgmester og til tider får et tilsvarende stort beløb i vederlag, så svarer det jo i virkeligheden til, at man også skulle præstere det dobbelte antal arbejdstimer år efter år efter år. Er det rimeligt at tro på, at vi rent faktisk kan det? Eller betyder det, at vi får løn for to forskellige jobs på det samme tidspunkt?

Ministeren.

Jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål, der bliver stillet. Tror vælgerne, at man kan det, bliver der sagt. Og det er så fantastisk, at om 14 dage har vælgerne jo mulighed for at afgøre, om de tror det. Hvis de ikke tror det og de synes, det skal laves om, kan de stemme på en anden. Hvis de tror det og ikke vil have lavet det om, kan de stemme på pågældende person. Det kan også være, de tror noget, men ikke synes, det er afgørende, og så kan de lade være med at lade det være afgørende. Men er det ikke fantastisk, at dem, der kan have en tro, så kan afgøre det med deres kryds om 14 dage. Det synes jeg sådan set er meget fint.

Spørgeren.

Jo, men nu er det jo også os, der har en slags indflydelse på, hvad det er for en slags rimelighed, som vi også gerne vil signalere. Jeg håber, der er rigtig mange almindelige lønmodtagere, der bliver valgt til kommunalbestyrelserne om 14 dage. Det får de så et vederlag for, og det modregnes time for time, når arbejdet i kommunalbestyrelsen overlapper deres civile job. Er det rimeligt, at de skal modregnes, samtidig med at de folkevalgte ikke skal modregnes, når de modtager vederlag?

Ministeren.

Nu er de alle folkevalgte, går jeg ud fra, og i øvrigt er det jo sådan, at der er en lang række bestyrelsesposter m.v., som man godt kan besidde, også selv om man er borgmester, og derved også vil få et honorar i sådan et tilfælde. Jeg deler så i øvrigt spørgerens ønske om, at der skal komme en masse almindelige lønmodtagere i kommunalbestyrelsen. Man kan håbe, at de bliver lidt mere almindelige, end de er i dag. I dag er det jo sådan, at folk, der er ansat i private virksomheder, er underrepræsenteret i modsætning til folk, der er ansat i det offentlige. Så ja, lad os få flere almindelige lønmodtagere ind i kommunalbestyrelserne.

Så er det hr. Henning Hyllested.

En af Vederlagskommissionens begrundelser for at foreslå modregning – altså en kraftig forhøjelse af borgmesterlønningerne og herefter modregning i forhold til de vederlag, vi snakker om her: de der dobbeltlønninger, man kan gå og skrabe til sig rundtomkring – var jo, at det skulle sikre en større gennemsigtighed omkring borgmesterlønnen, så borgmesterlønnen ikke var sammensat af ting rundtomkringfra, som man som borgmester direkte er født ind i, men søreme også af ting, som man sådan får handlet af som regel på selve valgnatten. Er ministeren enig i Vederlagskommissionens begrundelse for, at en borgmesterløn består af det her, og det er så det, og at den ikke sammenstykkes af alle mulige vederlag efterfølgende? Er ministeren enig i, at det vil give en større gennemsigtighed omkring aflønning af borgmestre?

Ministeren.

Man kunne generelt ønske sig nogle meget mere gennemsigtige vederlagssystemer omkring politikeres aflønninger fra kommunalbestyrelsesmedlem til statsminister. Det har jeg nogle helt principielle synspunkter på, men jeg tror ikke lige, at det er dagen i dag, vi kommer derhen.

Jeg synes, det er rimeligt, at vi vælger samme princip, som vi også valgte i 2014, da man hævede lønningerne, vederlagene, for de menige medlemmer af kommunal- og regionalråd, og det er det, vi har gjort: lavet en fuldstændig parallel, og jeg synes ikke, der skal være særregler for borgmestrene og regionsrådsformændene.

Nu, hvor jeg har hr. Henning Hyllested, som havde Enhedslistens syvende replik, håber jeg, at der i den ottende replik kommer et klart svar på det her med, om Enhedslisten egentlig går ind for, at man skal følge Vederlagskommissionen en til en, eller om man har plukket lidt i anbefalingerne.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg kan kun henvise til, at vores ordfører kommer på talerstolen senere, og så må vi jo tage den der, og så holder jeg mig til sagen og til selve beslutningsforslaget.

En af grundene til, at Vederlagskommissionens besluttede en – må man jo sige – ret kraftig forhøjelse af borgmestrenes lønninger på omkring 30 pct., var jo netop, at det ligesom skulle dække de arbejdsopgaver, som følger med jobbet, samtidig med at det på den måde kunne skabe, som jeg var inde på før, større gennemsigtighed. Jeg vil næsten sige: Kan man forvente, at borgmestrenes lønninger med den holdning, som ministeren her giver udtryk for, nu igen vil blive sat i vejret, fordi de jo stadig væk ikke ligesom dækker det, i og med at det accepteres, at lønnen stadig væk stykkes sammen af vederlag rundtomkringfra, som de nu kan handle sig til?

Så er det ministeren, der svarer. Værsgo.

Et klart svar på et klart spørgsmål: Nej, det kan man ikke forvente. Til gengæld synes jeg godt, at Folketinget og tilhørerne kunne forvente, at Enhedslisten snart klargør sit synspunkt, i forhold til om man vil følge Vederlagskommissionens indstillinger en til en, men jeg kan forstå, at det er en spænding, som først skal udløses, når ordføreren går på talerstolen. Og så vil jeg endnu en gang se frem til at høre hr. Pelle Dragsted heroppefra.

Men nu siger vi i hvert fald tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går over til ordførerrækken. Første ordfører er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det. Debatten her handler jo altså om det forslag til folketingsbeslutning, som Enhedslisten har fremsat om at nedsætte vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd for hverv som følger af det politiske hverv, de har som borgmestre og regionsrådsformænd. Til grund for forslaget lægger Enhedslisten Vederlagskommissionens rapport, som blev udsendt i 2016. I den rapport har kommissionen uafhængig af Christiansborg analyseret alle elementer i vederlæggelsen af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.

Kommissionen har på baggrund af analysen fremlagt en lang række anbefalinger, og som en opfølgning på Vederlagskommissionens rapport og dennes anbefalinger blev der i maj 2016 indgået en stemmeaftale mellem den daværende Venstreregering, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om politikeres vederlæggelse. Her blev der bl.a. indført en niveaujustering af borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget på 31,4 pct. Det er et højt tal, men det svarer helt nøjagtigt til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked – i øvrigt nøjagtig samme model, som man 2 år før havde brugt til at regulere menige medlemmer af regionsråd og byråd og Borgerrepræsentationen med.

Det er min holdning, at den her slags spørgsmål om vederlag til borgmestre og regionsrådsformand er af principiel karakter, og det skylder vi at afklare i en samlet vurdering. Den blev altså foretaget for mindre end 1½ år siden, og derfor kan jeg meddele, at vi står ved vores stemmeaftale og ikke kan stemme for det her nye forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Nu siger Socialdemokratiets ordfører det samme, nemlig at det er en samlet vurdering, men det var jo netop en samlet vurdering af borgmestrenes lønningsforhold, som man bad Vederlagskommissionen komme med. De svarede meget klart i den samlede vurdering, nemlig at de vurderede, det var en fornuftig idé at sætte borgmestrenes lønninger op, mod at man til gengæld modregnede yderligere honorarer, der fulgte med hvervet som borgmester eller regionsformand, i grundlønnen.

Så vælger nogle partier herinde at følge den ene del, nemlig den, der skæpper godt i lommerne på kollegaerne ude i det kommunale landskab, og se bort fra den anden del, som havde taget lidt af guldet tilbage den anden vej og ned i fælleskassen – for at skære helt ind til benet af, hvad det her handler om. Det er jo det, man har gjort. Hvorfor er det rimeligt? Hvorfor er det, man ikke fulgte anbefalingerne og sagde: Okay, der er øjensynlig et lønefterslæb, men til gengæld følger vi selvfølgelig også den anden anbefaling, så vi faktisk reelt får den lønudvikling, hvis det er det, man ønsker?

For nu får man jo den lønudvikling plus den enorme vækst også i ekstrahonorarerne, som vi ved der har været. Jeg tror, det er 20 pct., der er blevet nævnt. Så har man jo ikke bare fulgt lønudviklingen. Man har fulgt lønudviklingen, og så har man lige skruet ekstra meget op for vandhanerne.

Ordføreren.

Nu vil jeg nødig sådan gentage den gode debat, der lige var mellem ministeren og Folketinget her, men det er jo lidt tankevækkende, at Enhedslistens sådan primære argument handler om, hvorfor man ikke en til en har fulgt anbefalingerne fra Vederlagskommissionen. Bl.a. havde den også en anbefaling om en kraftig hævelse af folketingsmedlemmers og ministres løn, og det sagde man jo også nej til. Så billedet af, at man kun har kigget på de ting fra Vederlagskommissionen, hvor – som jeg tror Enhedslistens ordfører sagde det – der blev skruet op for vandhanen og det skæppede ned i kassen med guld, er simpelt hen ikke sandt.

Så spørgsmålet til Enhedslisten er: Hvis man er så optaget af, at Vederlagskommissionens indstilling skal følges, er det så sådan, at det er Enhedslistens politik?

Hr. Pelle Dragsted for endnu en kort bemærkning.

Jeg beder bare sådan generelt, om man vil trykke sig ind til anden omgang, så vi kan styre det heroppe. Men værsgo, hr. Pelle Dragsted.

Jeg vil meget gerne svare på ministerens spørgsmål, men han stillede mig jo først spørgsmålet ved sin anden besvarelse, så det var lidt svært.

I Enhedslisten stod vi ikke bag alle anbefalingerne fra Vederlagskommissionen. Vi stod bag dem, som indskrænkede politikernes privilegier og lønningsforhold, og vi var imod dem, som gav nye lønstigninger. Men det var heller ikke os i Enhedslisten, der havde nedsat Vederlagskommissionen og sagt, at vi ville følge det, den kom med. I dag drøfter vi det kommunale område og borgmestrene, og vi kan godt lege alle mulige julelege, men der fik man altså en vurdering fra en Vederlagskommission, som ordførerens parti selv har været med til at nedsætte. Og den vurderede, at det var fair at sætte lønnen op, men man sagde til gengæld: Så skal I ikke også have ekstra honorarer, når I skal ud til nogle møder i frokostpausen for at repræsentere kommunen.

Ordføreren.

Jamen så synes jeg måske, at vi er ude i et spørgsmål om dobbelte standarder, for Enhedslistens ordfører er uenig og stiller sig kritisk til, at det er muligt at have en politisk holdning, der hedder: Vi sluger det ikke en til en, vi tillader os at vurdere det, der kommer fra Vederlagskommissionen, politisk. Men når vi så spørger til partiets egen holdning, er Enhedslistens holdning åbenbart, at man netop har taget den vurdering og ikke bare slugt det en til en. Og hvis det gælder for Enhedslisten, at det har man en interesse i at gøre, så gælder det nok også for andre i Folketinget.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Også her vil jeg gerne prøve det samme, som jeg forgæves prøvede med ministeren, nemlig at få ordføreren til at forholde sig til indholdet i sagen og komme med sine holdninger. Det er trods alt holdninger, vi diskuterer her, og ikke alle mulige fiksfakserier om, hvem der sagde hvad hvornår. Synes ordføreren, det er rimeligt, at en borgmester – f.eks. borgmesteren på Frederiksberg, men vi kan tage mange andre borgmestre – har adskillige hundrede tusind kroner oven i en borgmesterløn på ca. 1 mio. kr. om året? Synes ordføreren, det er rimeligt?

Ordføreren.

Men når jeg fremlagde, loyalt synes jeg, baggrunden for Enhedslistens forslag og forklarede, at der blev indgået en stemmeaftale for halvandet år siden, som Socialdemokratiet var en del af sammen med et bredt flertal af andre partier – uden Enhedslisten, det skal jeg sige – så var det jo, fordi vi står på mål for den her aftale, også for de niveauer rundtomkring i Danmark, som er kommet frem. Det er klart. Det er et område, som ikke havde været reguleret i mange, mange år, og det efterslæb har vi så imødekommet. Så det står vi selvfølgelig på mål for.

Hr. Finn Sørensen.

Al ære og respekt for, at man står på mål for aftaler, men da man så besluttede sig for, at nu ville man støtte den stemmeaftale, må man da have gjort sig nogle overvejelser om, om man syntes, at det faktum, at en lang række borgmestre tjener adskillige hundrede tusind kroner oven i borgmesterlønnen, der typisk ligger på omkring 1 mio. kr., var rimeligt. Så hvilke overvejelser gjorde man sig dengang? Gjorde man sig overhovedet nogen overvejelser om det? Eller sagde man: Det er i orden, det gider vi ikke snakke om?

Altså, man har da lov til at have nogle holdninger til tingene, især når man er valgt til Folketinget, og måske især i en situation, hvor store dele af befolkningen oplever, at der rundtomkring bliver skåret ned på velfærden, så det fløjter – på ældreområdet, på børneområdet osv. Så står man bare sådan helt afslappet siger: Ja.

Så er det ordføreren.

Vi havde en situation, hvor vi i Danmark ikke havde reguleret vederlagsniveauerne for borgmestre og regionsrådsformænd – det må så tidligere have været amtmænd – siden 1994, og det ansvar tog vi på os. Det var Enhedslisten ikke med til, det syntes man ikke man skulle. Men det syntes vi vi skulle. Og uanset hvad vi valgte at gøre, vidste vi, at vi ville få den her debat med Enhedslisten.

Der må jeg sige: Vi står på mål for, at vi indgik den stemmeaftale med det indhold og de konsekvenser, det så har. Jeg synes, jeg mangler, at Enhedslisten, som er meget optaget af indstillingerne fra Vederlagskommissionen, også står på mål for, at de jo langtfra – så langt fra endda – købte dem en til en.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I dag har vi et beslutningsforslag fra Enhedslisten om vederlag til borgmestre og om at fratrække det i andet erhverv. I Dansk Folkeparti var vi jo imod nedsættelsen af Vederlagskommissionen, ligesom vi også var imod, at borgmestre skulle stige i løn. Når det så er sagt, har vi jo den samme opfattelse som Vederlagskommissionen af, at vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd, efter at den her vederlagsforhøjelse har været pr. 1. januar 2017, bør være dækkende for samtlige opgaver, der falder ind under hvervet. Det er jo et beløb, der har ændret sig i forhold til et spænd fra godt 700.000 kr. til omkring 1,2 mio. kr. udbetalt til borgmestre alt efter kommunestørrelse.

Jeg mener, at Vederlagskommissionen fremlagde et gennemarbejdet værktøj til, hvordan man kunne ændre på den samlede vederlagspakke til politikere, både når vi taler om vederlag, pension, eftervederlag og også om regulering i forhold til bestyrelseshonorar. For Dansk Folkeparti er det både ærgerligt og undrende, at man som regering vælger at pille anbefalingerne fra hinanden og kun vedtager den del af anbefalingerne, der øger indtægterne markant, og ser bort fra den, man kan sige mere trælse del af aftalen, hvor man kunne pille ved at modregne i borgmestrenes løn. Det ville efter min mening være et mere retvisende billede af et passende lønniveau, samtidig med at det skaber mere gennemsigtighed og mere åbenhed i vederlagssystemet. Det betyder jo sådan set også, at man har givet borgmestrene en langt højere løn end den, som Vederlagskommissionen lægger op til. Det mener vi i Dansk Folkeparti faktisk heller ikke har en rimelighed, og derfor kan Dansk Folkeparti støtte Enhedslistens forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg synes da, at jeg under alle omstændigheder ville benytte lejligheden til at takke ordføreren for støtten til beslutningsforslaget. Der er noget, der tyder på, at det kan blive svært at komme igennem med det. Jeg har en fornemmelse af, hvad den næste ordfører vil sige, og så ryger den mulighed jo. Det spørgsmål, der kan melde sig, er: Er det så sådan, at Dansk Folkeparti som parti mener, at borgmestre burde følge Thomas Kastrup-Larsens eksempel fra Aalborg? Altså, er det så en holdning hos Dansk Folkeparti som en naturlig konsekvens af den udmelding, vi nu har fået, at de nyvalgte borgmestre, der måtte være medlemmer af Dansk Folkeparti – dem håber man jo på at der kommer nogle stykker af – så også bør følge eksemplet fra borgmesteren i Aalborg, hvor han siger, at det er okay, og at de i praksis følger det, som Vederlagskommissionen og nu Enhedslisten foreslår her.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo rent gætteri, hvem der kommer til at sidde på borgmesterposterne her efter den 21. november. I Dansk Folkeparti håber vi selvfølgelig, at der godt kunne blive et par stykker til vores fordel. Jeg vil bede borgmestrene om at følge den lovgivning, der er, og jeg kan ikke som folketingsmedlem pålægge borgmestrene at gøre noget.

Hr. Finn Sørensen.

Sådan har vi det også i Enhedslisten. Vi kunne ikke finde på, når der er en lovgivning, at forsøge på at bestemme, at hvis – når – der kommer Enhedslistenborgmestre rundtom, skal de gøre det på en bestemt måde. Det er ikke noget, vi i folketingsgruppen ville forsøge på at bestemme. Men derfor kan man jo godt have en holdning. Og det må vel være logisk nok, at hvis man har den holdning, som ordføreren har, som stemmer helt overens med Enhedslistens og med Vederlagskommissionens, så mener man også, at borgmestre også bør følge de regler – altså »bør«, der står jo ikke »skal«, for det kan man ikke tvinge folk til.

Ordføreren.

Jamen nu er reglerne jo sådan, at borgmestrene kan få et hverv, som giver et honorar, et eller andet sted, og det er jo ikke ulovligt på nogen som helst måde. Vi vedtager lovgivningen her på Christiansborg, og så må man jo følge den, uagtet at hr. Finn Sørensen og jeg måske havde ønsket, der var kommet et andet resultat ud af Vederlagskommissionens anbefalinger, også i forhold til det her forslag. Men det er demokratiets flertal, der så bestemmer, og derved er det jo igen, at borgmestrene følger lovgivningen, og jeg vil ikke pålægge nogen borgmester at gøre noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. I forbindelse med at vi i dag behandler B 2, kan jeg starte med at meddele, at Venstre stemmer imod. Tilbage i maj og oktober sidste år indgik vores daværende Venstreregering en stemmeaftale med et bredt flertal i Folketinget om ændringer af fuldtidspolitikeres vederlag, som en opfølgning på Vederlagskommissionens anbefaling. Venstre mener, at vi dengang kom frem til en god og holdbar samlet løsning på vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd.

Med det beslutningsforslag, som vi står med her i dag, fremfører Enhedslisten så et forslag om håndteringen af spørgsmålet om vederlag. I Venstre mener vi ikke, at man blot kan se på et enkelt element af vederlagsspørgsmålet. Vi mener, at det er mere hensigtsmæssigt at se på vederlag som helhed.

Vi mener desuden, at dette beslutningsforslag ikke tager tilstrækkelig højde for, når f.eks. en borgmester eller regionsrådsformand påtager sig flere politiske hverv. Det betyder jo, at de så også påtager sig et øget ansvar og mere arbejde. Og det mener vi simpelt hen også er rimeligt at de kompenseres for. På baggrund af det kan jeg sige, at Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, og først er det fra hr. Finn Sørensen.

Mange tak. Nu ved jeg, at ordføreren og ordførerens parti går meget, meget op i rimelighed. F.eks. synes man, det er rimeligt, at en kontanthjælpsmodtager, en enlig mor med to børn, skal miste over 35.000 kr. eller deromkring om året i rådighedsbeløb, fordi hun skal rammes af et kontanthjælpsloft, sådan at det kan betale sig for hende at arbejde.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Synes ordføreren, det er rimeligt, at der er fire borgmestre og en regionsrådsformand, der tjener væsentlig mere end ordførerens partifælle, nemlig statsministeren? Er det rimeligt?

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører har fuldstændig ret i, at i Venstre går vi rigtig meget ind for rimelighed, og jeg må sige, at jeg faktisk også synes, det er rimeligt, at hvis man påtager sig yderligere hverv, får man også vederlag for det.

Med hensyn til de eksempler, som ordføreren fremfører, er det jo klart, at man altid kan finde nogle eksempler på, at der så er nogle borgmestre, ja, der har påtaget sig yderligere hverv. Og man kunne måske også have lyst til at vende spørgsmålet og spørge: Er det måske ensbetydende med, at statsministerens vederlag er for lavt? Den diskussion kunne vi måske så tage på et andet tidspunkt.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Så må jeg bare endnu en gang konstatere, at ordføreren og jeg har en meget, meget forskellig opfattelse af, hvad rimelighed er. Det er rimeligt at tage op til 40.000 kr., for det er jo det største tab, man som enlig mor på kontanthjælp kan have som følge af kontanthjælpsloftet. At det er helt rimeligt, og at det i den anden ende også er rimeligt, at statsministeren måske får forhøjet sin løn op på niveau med regionsrådsformand Bent Hansens løn, som ligger på 2 mio. kr., når man lægger det hele sammen, er bare en meget forskellig opfattelse af, hvad rimeligt er. Så der er forskel i dansk politik. Tak for det.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at befolkningen er i tvivl om, at der er forskel i dansk politik, og at der måske også er forskel på hr. Finn Sørensens holdninger og mine holdninger. Altså, det er jo klart, at man altid kan finde eksempler ude fra virkeligheden og trække dem herind i Folketingssalen og spørge: Er det rimeligt, eller er det urimeligt? Altså, Enhedslisten kunne jo også have valgt at trække et andet eksempel frem og sammenlignet med, hvad DR's direktør får i årsløn osv. De der eksempler kan vi jo finde alle steder. Men jeg kan bekræfte ordføreren i, at det ikke er på alle områder, hr. Finn Sørensen og jeg er enige.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Jeg kan sådan set godt love ordføreren, at uanset om det drejer sig om DR's generaldirektør eller andre offentlige chefer, så er Enhedslisten altid at finde på holdet mod frås og pamperi, og det gælder også i det tilfælde her. Det er jo sådan, når danskerne går på arbejde, at man får løn én gang. Det gælder bare ikke lige for borgmestre og regionsformænd. De får først deres løn på måske 1 mio.-1,2 mio. kr., og når de så skal passe nogle bestyrelsesmøder, i kraft af at de er borgmestre, og som de i nogle tilfælde er født ind i eller har fået tildelt på konstitueringsnatten, så skal de have ekstra løn for det, for at passe deres arbejde. Hvad er det for et signal at sende til alle andre danskere, specielt også til mange offentligt ansatte, som jo ikke ligefrem har oplevet de store lønfremgange over det sidste årti, at man giver borgmestrene en lønfremgang på 31 pct., og oven i det – oven i det – kan de så hæve 100.000 kr. på den her bestyrelsespost og 300.000 kr. på den her bestyrelsespost? Er det en rimelig måde at anvende borgernes penge på?

Ordføreren.

Først har jeg brug for at understrege – som jeg egentlig også tror at ministeren gjorde – at borgmestrene modtager et borgmestervederlag, som betales af kommunekassen, og med hensyn til de andre hverv, som borgmesteren påtager sig, tages det jo ikke fra kommunekassen.

Når det så er sagt, kan vi her også diskutere, hvornår det er frås, og hvornår det er urimeligt, og jeg tror da, at vi alle sammen kan finde eksempler rundtomkring, hvor vi kan sige, at her synes vi måske personligt, det er frås, eller det er urimeligt. Men jeg er også sikker på, at der findes rigtig, rigtig mange eksempler, hvor man, hvis man regner timelønnen ud, uanset om det er for regionsrådsformændene eller for den sags skyld for borgmestrene og kommunalbestyrelsesmedlemmerne, vil se, at de måske har en forholdsvis lille timeløn.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet ... ( Pelle Dragsted (EL): Jeg vil gerne følge op, og jeg beklager, men det er, fordi I som formænd har en meget forskellig praksis). Nej, vi har nemlig en ens praksis – den er hermed indført.

Værsgo, hr. Pelle Dragsted.

Tusind tak. Jeg skal forsøge at huske det, selv om det er svært, når der bliver lavet om på tingene.

Men til fru Anni Matthiesen: Det er nok lige at trække den for langt. Altså, min borgmester ude på Frederiksberg har en samlet indkomst på over 1,5 mio. kr. om året, så selv om han arbejder til de sene timer, har han en timeløn, der ligger betydeligt over, hvad almindelige danskere nogen sinde kommer i nærheden af at tjene.

Jeg synes, at det, der er så specielt ved de her situationer, jo er, at vi lovgiver om vores egen løn eller i det her tilfælde om vores kollegaer ude i det kommunale landskabs løn. Når man gør det, synes jeg altså, at vi har et ekstra ansvar for at udvise mådehold, for at udvise beskedenhed og for at være opmærksomme på det. Og det er derfor, at jeg ikke forstår det valg, man har taget i det her tilfælde.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender gerne, at Enhedslistens ordfører ikke forstår det valg, der er blevet truffet i forbindelse med indgåelsen af den her stemmeaftale. Men modsat synes jeg også, det er vigtigt at få sagt her i Folketingssalen i dag, at det var der jo en række partier som var enige om og godt kunne forstå. Og derfor var der også flertal, da man for et års tid siden indgik den her stemmeaftale, som jo både Radikale Venstre, Socialdemokratiet og regeringspartierne er med i.

Men det er fair nok, at Enhedslisten ikke kan forstå stemmeaftalen.

Vi siger tak til fru Anni Matthiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Lad mig starte med at sige med det samme, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget. Den aftale, som Liberal Alliance indgik med den tidligere regering om at hæve borgmestres og regionsrådsformænds vederlag, var en fin aftale, fordi vi rettede op på 23 års skævhed i lønudvikling i forhold til øvrige offentligt ansatte og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Enhedslisten, som har fremsat det nærværende beslutningsforslag, mener, at vederlag fra eventuelle bijobs bør modregnes i borgmestrenes og regionsrådsformændenes vederlag. Det kan man jo selvfølgelig godt mene, men jeg selv og Liberal Alliance mener, at man skal have løn for det stykke arbejde, man udfører. Om de her mennesker så udfører det arbejde, de bliver betalt for, eller endog er kvalificeret til det, ved jeg ikke. Men jeg mener, at det i langt højere grad burde være kvalifikationer end tilfældige politiske poster, der var udslagsgivende i forhold til udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne i f.eks. forsynings- og affaldsselskaberne. Jeg er overbevist om, at en professionalisering af de semioffentlige bestyrelser rundtom i landet kunne være med til at øge produktiviteten i disse selskaber, og det til stor gavn for forbrugerne i de forskellige kommuner.

Jeg er desuden, og det er måske ikke så overraskende, enig i ministerens pointe om, at det ikke giver mening at behandle et enkeltelement i den aftale, der er indgået, i modsætning til at behandle det i sin helhed, og når det ikke engang er et år siden, vi har ændret reglerne, giver det samlet for mig ikke rigtig nogen mening, at vi kaster det hele op i luften allerede nu. Af de grunde kan Liberal Alliance ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Bijob, siger ordføreren, men her er jo ikke tale om bijob. Her er tale om at varetage sit hverv som borgmester, også den del af hvervet, der består i f.eks. at repræsentere kommunen i det lokale energiselskab. I mange tilfælde var de her selskaber faktisk tidligere inde under kommunen, og der havde man også ansvaret for dem. Så har man udskilt dem i selvstændige virksomheder, og pludselig skal man have et kæmpe honorar for at passe nogle bestyrelsesmøder et par gange om året. Det er situationen. Og jeg synes, det er grænsende til det bizarre at opleve, at Liberal Alliance, som ellers har travlt med hver eneste krone, som man kan tage op af lommen på de fattigste mennesker i det her samfund, så er sådan lidt nonchalant, i forhold til at vi bruger millioner af kroner på den her form for overbetaling af vores borgmestre og regionsformænd. Hvad er det for et mærkeligt blik på prioriteringen af de offentlige midler, at man siger: Det er helt fint; vi overhører eksperternes anbefalinger om, at man skal modregne det her; pyt med det, lad os da fyre pengene af, så de her borgmestre og regionsformænd kan tjene mere end landets statsminister? Er det virkelig det, Liberal Alliance står for?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der var noget konkret spørgsmål. Jeg mener nu bestemt ikke, at Liberal Alliance sådan helt generelt har travlt med at hive pengene op af lommerne på de fattigste i Danmark. Det var, synes jeg, en lidt mærkelig udlægning af Liberal Alliances politik.

Offentlige midler, siger hr. Pelle Dragsted. Der er jo netop ikke tale om offentlige midler her, der er tale om, kan man sige, semioffentlige midler. Det er bestyrelser i selskaber, hvor der jo så selvsagt er en bestyrelse, og hvor det er den ofte politisk udpegede bestyrelse, der udpeger formanden, og hvor det er konstitueringsaftaler, der er lavet i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg – konstitueringsaftaler, som formentlig er, uden at jeg skal lægge hovedet på blokken her på talerstolen i Folketinget, støttet af Enhedslisten. Og så tror jeg, min taletid er gået, men jeg kan se, at hr. Pelle Dragsted allerede har trykket sig ind for sin anden bemærkning, og det er godt, at også Enhedslisten kan blive bedre til den slags.

Det er rigtigt. Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Det var utrolig mange ord, men egentlig ikke nogen tilkendegivelse af, hvor retfærdigheden er i det her. Altså, vi står i en situation, hvor der er steder ude i kommunerne, hvor man f.eks. skærer det væk, at de ældre kan få et stykke kage til kaffen om eftermiddagen, men samtidig vil man bruge penge på den her måde, på den her overbetaling, altså på, at der er nogle borgmestre, også i mindre kommuner, som skal tjene mere end landets statsminister.

Når jeg hører, hvad Liberal Alliance i øvrigt siger om offentlige midler, forstår jeg bare ikke, hvordan I kan støtte sådan noget pamperi, som det her er udtryk for.

Ordføreren.

Igen er jeg ikke sikker på, at jeg hørte noget konkret spørgsmål. Men hr. Pelle Dragsted taler igen om kage til kaffen på plejehjemmene, eller hvor det var henne, og det er jo igen ikke den modsætning, der kan opstilles her. Det er ikke direkte offentlige midler fra kommunekasserne; det er selskabernes midler, der er betalt af forbrugerne. Og det er også derfor, at jeg i min tale tilkendegav, at jeg egentlig ønskede mere professionalisering af de bestyrelser, der er tale om her, og at det med meget stor sandsynlighed, vil jeg mene, vil være til stor gavn for forbrugerne ude i kommunerne.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Ordføreren sagde, at han ikke forstod det der med, at Liberal Alliance skulle have særlig travlt med at hive penge op af lommerne på de fattige. Men det kan vel ikke være så svært at nå til den konklusion, når man ser på, hvad Liberal Alliance har medvirket til: at halvere dagpengeperioden med det resultat, at ud af dem, der mister dagpengeretten i dag, havner 40 pct. uden forsørgelse. Man har været med til at nedregulere overførselsindkomsterne. Man har været med til at indføre et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Så der er da utallige eksempler på, at Liberal Alliance har haft travlt med at hive penge op af lommerne hos de fattigste.

Men ordføreren sagde noget meget interessant. Ordføreren sagde, at man skal have løn som fortjent. Det vil sige, at man skal have løn for det stykke arbejde, man udfører. Er det et princip, som ordføreren mener bør gælde i alle forhold?

Ordføreren.

Ja, det er jo sådan set, kan man sige, et generelt godt princip, at hvis man udfører et stykke arbejde, får man løn for det, og at den løn er aftalt imellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er også det, der er tilfældet her. Der er et selskab, som skal aflønne nogle bestyrelsesmedlemmer, og det er arbejdet, de får deres løn for. De udfører arbejdet, og om de så er kvalificeret til det, tror jeg ikke jeg er den rigtige til at stå og vurdere her, som jeg sagde før. Men igen vil jeg understrege, at jeg ønsker mig en større professionalisering af bestyrelserne af de her selskaber, for jeg mener, at det ville være til gavn for de enkelte forbrugere ude i kommunerne.

Hr. Finn Sørensens indledende bemærkning tror jeg ikke jeg vil komme nærmere ind på, andet end at jeg vil sige, at jeg synes, det er gode aftaler, Liberal Alliance er indgået i hele vejen rundt, og de er med til at øge arbejdsstyrken og sikre, at der er et incitament til at indtræde på arbejdsmarkedet.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg er glad for den klare udmelding om, at man skal have løn for det stykke arbejde, man udfører. Betyder det så, at Liberal Alliance vil støtte et forslag om, at når man sender kontanthjælpsmodtagere i såkaldte nyttejob, hvor de jo udfører opgaver, der er overenskomstdækkede af 3F og FOA – bare for at nævne noget – giver vi dem også en overenskomstmæssig løn for det? For sagen i dag er jo, at der er tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, der bliver sat i nyttejob for en løn, der svarer til ca. 42 kr. i timen. Så jeg vil gerne høre, om ordføreren vil være med til at udstrække sit fine princip, så det også gælder kontanthjælpsmodtagere.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ikke hr. Finn Sørensens slutning her går en lille smule ud over, hvad beslutningsforslaget dækker, men jeg vil igen sige, at der absolut ikke er nogen tvivl om, at man skal have løn for det stykke arbejde, man nu engang udfører, og det er noget, der er aftalt imellem arbejdsgiver og arbejdstager, og i de konkrete situationer, som hr. Finn Sørensen er inde på, er der jo tale om en proces for at få marginaliserede mennesker uden for arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet igen. Det synes jeg da er ganske fornuftigt, og der kan være mange forskellige veje til det, men dette er en af dem.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Ordføreren sagde i sin ordførertale, at man med forhøjelsen af borgmesterlønningerne rettede op på, jeg tror der blev sagt mange års efterslæb. Det er utvivlsomt rigtigt, men har det passeret ordførerens opmærksomhed, at det var kædet sammen med, at man ved borgmesterlønnen jo samtidig skulle dække de honorarer, som jo var til rådighed tidligere, men som så altså fortsat er til rådighed? Det var jo også derfor, man satte borgmesterlønnen op så kraftigt, som man gjorde; altså, det var jo over 30 pct., borgmestrene fik i lønforhøjelse, netop fordi den skulle dække de her honorarer.

Jeg tænker, at der ikke er ret mange andre offentligt ansatte, der har fået over 30 pct.s lønforhøjelse igennem de seneste mange år.

Ordføreren.

Det er jo lige præcis det, der er tilfældet, og det er lige præcis derfor, at aftalen blev indgået, nemlig for at føre de her mennesker op på samme niveau som andre offentligt ansatte og de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, som de jo, kan man sige, til dels også udfører det samme stykke arbejde for. Så det var sådan set egentlig det, der var meningen med at rette op på den her skævhed, der nu engang var opstået hen over en årrække. Så det var egentlig det, der var pointen med det.

Som også ministeren, som jo i øvrigt er min partikollega, redegjorde for før, var der formentlig ikke mange andre partier end Liberal Alliance – nu kan jeg så forstå, at Enhedslisten også var imod at indføre den samlede pakke – der i hvert fald en til en gik ind for at indføre Vederlagskommissionens anbefalinger som helhed.

Henning Hyllested.

Ordføreren siger: andre offentligt ansatte. Nu er offentligt ansatte jo en bred gruppe, og jeg tror ikke, at der er ret mange offentligt ansatte på det niveau, der hedder SOSU-assistent, pedel på skole, eller hvad de nu hedder, som har fået over 30 pct.s lønforhøjelse her de seneste rigtig, rigtig mange år – heller ikke, når man lægger alle årene sammen. Så det må lægge sig efter et andet niveau.

Jeg vil stadig væk gøre opmærksom på, at ordføreren også sagde i sin ordførertale, at man ikke skulle se på delelementer, men det er jo lige nøjagtig det, man har valgt at gøre ved at sige, at man kun kigger på lønforhøjelsen for borgmestrene, men at man ikke tager den anden del af det, som hedder dækning for honorar og den slags ting, med. Det er det, jeg synes der er mærkeligt i den her sammenhæng.

Ordføreren, værsgo.

Spørgeren synes, det er mærkeligt – jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at man prøver på at få en vis ensartethed i aflønningen af kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring i landet. Det synes jeg faktisk er meget fornuftigt. Og med hensyn til hvilket niveau, Vederlagskommissionen i sin tid arbejdede ud fra, skal jeg ikke kunne komme nærmere ind på det. Jeg kender ikke det statistiske grundlag for Vederlagskommissionens arbejde.

Men jeg kan bare konstatere, at det, der står i Vederlagskommissionens arbejde, er, at man med den her manøvre vil, kan man sige, føre borgmestre og regionsrådsformænd op på samme niveau som øvrige offentligt ansatte og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. For Alternativet er det her egentlig ret enkelt. Vi vil gerne have total gennemsigtighed omkring borgmestres og regionrådsformænds lønninger og gerne alle andres lønninger. Vi synes, at det bliver helt uigennemskueligt og uigennemsigtigt, når borgmestrene, som for øvrigt er blevet sat 30 pct. op i løn, for at deres løn kan dække hele deres løn – altså, den kan dække hele deres løn – foruden det også får adgang til en hel masse kødben og honorarer og poster, som der ikke er nogen, der kan overskue.

Vi synes, det bliver fuldstændig uigennemsigtigt, og derfor synes vi, at det her er et glimrende forslag fra Enhedslisten, og det støtter Alternativet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Da Radikale Venstres ordfører ikke kan være til stede her i salen, skal jeg læse følgende tale op: Radikale Venstre går ind for gennemskuelighed og åbenhed om politikeres løn. Vi kan støtte det her forslag, som bygger på Vederlagskommissionens anbefalinger, hvori der står: Kommissionen finder, at vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd skal afspejle samtlige de opgaver, der naturligt falder inden for hvervet, og som samtidig peger på, at man ikke ønsker at begrænse andre opgaver for borgmestre og regionsrådsformænd. Vi ser helst, at folkevalgte får løn for deres politiske arbejde, og de poster, der følger direkte af det politiske erhverv, skal regnes som en del af dette arbejde. Så vi kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Jamen først vil jeg bare sige tak for støtten til forslaget. Og så har jeg et spørgsmål, for Det Radikale Venstre er jo med i den oprindelige stemmeaftale. Vi har hørt som argument fra nu tre ordførere, at fordi man var med i den her stemmeaftale, kunne man ikke støtte forslaget. Det har så været lidt sværere at få de øvrige begrundelser. Men er ordføreren enig i, at den stemmeaftale, man lavede dengang, skulle forhindre partier i at støtte det her forslag?

Ordføreren.

Som jeg har forstået den tekniske del af det, er alle partierne fra Folketingets åbning frit stillet til at stemme for andre dele af Vederlagskommissionens anbefalinger. Så det kan jeg ikke se skulle være et argument.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for at stille det her beslutningsforslag. I SF mener vi også, det er på tide at sætte en stopper for de voldsomme lønninger, som nogle politikere modtager for bestyrelsesposter ved siden af deres i forvejen velbetalte poster som borgmestre og regionsrådsformænd. Derfor bakker SF selvsagt også op om det her forslag fra Enhedslisten og Vederlagskommissionen om at modregne lønnen fra diverse bestyrelsesposter.

Jeg tror desværre, at det er de færreste borgere, der kan forstå, hvorfor borgmestre skal have en stor pose penge oven i borgmestervederlaget, som i øvrigt lige er blevet sat op. Det er et fint demokratisk princip, at vi har et system, hvor politikere får mulighed for at sidde med vigtige kommunale og regionale bestyrelsesposter, men en borgmester eller en regionsrådsformand er i forvejen fuldtidslønnet, og derfor bør det også være en del af deres arbejde, hvis de har bestyrelsesposter.

Derudover ville det jo også klæde mange borgmestre at fordele flere af de her bestyrelsesposter ud på andre lokalpolitikere, når det er muligt. Det der med incitamenter er jo populært nu om dage, og mon ikke incitamentet til det alt andet lige ville blive en lille smule større, hvis der ikke var forbundet ekstra indtægter med de mange bestyrelsesposter?

Som jeg også nævnte i mit spørgsmål til ministeren, håber jeg jo på, at vi om 14 dage har fået valgt en masse almindelige lønmodtagere, og jævnfør ministerens svar skal jeg måske lige understrege, at offentligt ansatte også er almindelige lønmodtagere. Men fælles for dem alle sammen er jo, at de trækkes i løn, når arbejdet i kommunalbestyrelsen kolliderer med det civile job, og det her forslag skaber sådan set bare en slags lighed for loven, og derfor støtter SF også forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at rejse debatten, som jo er meget aktuel her 2 uger inden et kommunalvalg. Beslutningsforslaget, som vi behandler, har til formål at pålægge regeringen at ændre reglerne, således at regionsrådsformænd og borgmestre bliver modregnet, såfremt de modtager vederlag fra andre hverv, som de bliver udpeget til politisk. Vi har i og for sig stor sympati for de intentioner, der ligger bag forslaget, nemlig det, at man skal benytte og anvende skatteborgernes penge med omhu. Det er noget, der ligger Det Konservative Folkeparti meget på sinde, og der har også været nogle sager fremme, som vi sådan set også synes kan virke urimelige. Vi har for nylig lavet nogle stramninger af reglerne, bl.a. i forhold til eftervederlag og pensionsalderen, der blev hævet, på baggrund af anbefalingerne fra Vederlagskommissionen, og i den forbindelse synes vi egentlig, at vi har fået skabt en balance, og derfor synes vi ikke, at der er grund til at ændre på reglerne nu.

Men jeg kommer selv fra en kommune, hvor borgmesteren ikke har nogen hverv, som indebærer vederlag, og det synes jeg egentlig er helt fair. Omvendt er det jo en lokal beslutning, som man har truffet i min kommune, og sådan synes jeg faktisk det skal blive ved med at være. For der er jo stor forskel fra hverv til hverv, man kan udpeges til, fra kommune til kommune eller fra konstituering til konstituering. Der kan være nogle hverv, som kræver en ekstra arbejdsindsats, eller hvor borgmesteren bidrager med kompetencer eller andre bidrager med kompetencer, og så synes jeg, at det i nogle tilfælde godt kan være rimeligt, at der så også bliver opnået et vederlag for det. Så min pointe er faktisk, at jeg synes, at det her er noget, man skal have lov til at beslutte lokalt, så kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvad der er rimeligt i de enkelte tilfælde. Og derfor er det jo også stadig væk en relevant debat. Der er jo kommunalvalg om 14 dage, så det vil sige, at vælgerne jo måske med baggrund i den her debat, der er rejst i dag, kan stille spørgsmålet til deres lokalpolitikere: Hvordan har I tænkt jer at agere i en kommende konstitueringsforhandling?

Derfor synes jeg, det er fair og godt, at vi får debatten i dag, men jeg synes faktisk, at lige præcis det her spørgsmål bør være noget, man skal stille til kommunalpolitikerne og ikke i Folketingssalen. På den baggrund vil jeg sige, at vi ikke kan bakke op om forslaget, men vi er sådan set enige i nogle af de intentioner, der ligger bag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Problemet er faktisk, at sådan som reglerne er i dag kan man ikke engang rigtig nemt gøre det lokalt. Med hensyn til Aalborgs borgmester må man rose socialdemokraterne. Beskedenheden er ikke sivet helt ind på Christiansborg, men ude lokalt har man faktisk ønsket frivilligt at fraskrive sig det her. Det var faktisk ret svært at gøre på grund af den lovgivning, vi har herindefra, men hvis vi kan kigge på det på et tidspunkt, ville det da være et skridt på vejen.

Nu siger ordføreren, at der ikke i ordførerens egen kommune er nogen vederlag til borgmesteren, men i nogle af ordførerens partikollegaers kommuner er der faktisk tale om nogle af højdespringerne, både når vi ser på Michael Ziegler og på min egen kommunes borgmester, Jørgen Glenthøj, som altså sidder i en række bestyrelser: 45.000 fra Frederiksberg Energi, 300.000 fra Metroselskabet, 53.000 fra noget, der hedder KOMBIT, som altså kommer oven i lønnen på 1,2 mio. kr. Er det fair, når man i forvejen har en løn på 1,2 mio. kr., at man samtidig kan hæve over 400.000 kr., altså det samme, som de fleste lønmodtagere får i alt, for at passe nogle opgaver, man har qua sin rolle som borgmester?

Så er det ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil ikke stå her og tage stilling til enkeltpersoners løn eller borgmestres og enkeltpersoners hverv, men jeg vil godt sige, at man generelt selvfølgelig altid skal være påpasselig, også som kommunalpolitiker, når man indgår de her konstitueringsaftaler. Det håber jeg sådan set også at ordførerens parti vil være, når vi nu kommer til den 21. november. Så skal man selvfølgelig være påpasselig med, hvordan man bruger borgernes penge. Det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på, og der synes jeg da også, at det er vigtigt at sende et signal herfra om, at man på alle niveauer i kommunen skal være opmærksom på, hvordan man bruger borgernes penge.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo rigtig godt, og tak for sympatien for forslaget, men den rigtige måde at sende det signal på er jo at vedtage forslaget, for det ville jo faktisk betyde, at de borgmestre, der nu kandiderer, ville vide, hvad det var, de gik ind til, og borgerne ville vide, hvad det er for nogle aflønninger, der er, før de skulle sætte deres kryds. Men jeg synes, at det er en sympatisk tanke, ordføreren har, at borgmesterkandidaterne kan melde ud. Jeg har personligt sammen med vores lokale folk rundtomkring spurgt borgmesterkandidaterne i min kommune f.eks., om de inden valget vil melde klart ud. Og det håber jeg da at ordføreren vil opfordre sin kollega, Jørgen Glenthøj, til at gøre i god tid inden valget.

Ordføreren værsgo.

Jeg synes jo, at det skal være op til de enkelte kandidater, hvad de vil melde ud op til kommunalvalget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer et kommunalt selvstyre. I virkeligheden er det jo her den 21. november, at man har muligheden for at stille de her spørgsmål, og så er det op til vælgerne, det er op til kandidaterne, til de enkelte borgmestre og hvem, der ellers er med i den her debat. Jeg har det egentlig godt med, at det ligger ude i kommunerne.

Hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak for et fremkommeligt indlæg. Selv om ordføreren ikke kunne gå hele vejen, kunne ordføreren dog se, at der var nogle sympatiske ting i forslaget.

Jeg vil gerne bede ordføreren forholde sig til det, som hr. Pelle Dragsted nævnte allerførst, nemlig at som lovgivningen er, er det jo Folketinget, der fastsætter borgmesterens honorar. Så man kan sige, at ordførerens og min fælles holdninger til det her jo kun kan realiseres i de tilfælde, hvor den enkelte borgmester vælger at gøre ligesom Thomas Kastrup. Det er jo ikke overladt til det kommunale selvstyre. Som loven er, er det ikke sådan, at man i en kommunalbestyrelse kan pålægge borgmesteren det. Vi har jo en lovgivning, og det er jo beskrevet i loven, hvad borgmesteren kan have. Borgmesteren skal have en løn. Det står udtrykkeligt. Det kan kommunalbestyrelsen ikke bare lave om på.

Hvordan vil ordføreren så komme nærmere en situation, hvor ordførerens holdninger også afspejles i virkeligheden ude i kommunerne?

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt. I forhold til vederlaget er det besluttet i Folketinget, og jeg synes sådan set, det er klogt nok, at man ikke skal sidde og forhandle om det i en valgkamp ude lokalt. Men det er jo i forhold til de her andre bestyrelsesposter, og det er jo det, debatten i dag handler om. Der er det fuldstændig op til den enkelte kommune i forhold til, hvordan man konstituerer sig, i forhold til, hvordan man udpeger medlemmer til forskellige hverv, at beslutte sig for, hvilke poster en borgmester skal udpeges til, hvilke poster et andet kommunalbestyrelsesmedlem skal udpeges til, og hvilke poster måske en helt tredje, som har nogle helt særlige kvalifikationer, skal udpeges til. Og den frihed synes jeg da man skal bevare ude i kommunalbestyrelsen, og det er jo sådan set det, beslutningsforslaget her vil begrænse.

Hr. Finn Sørensen.

Nej, jeg er altså ikke enig i, hr. ordfører, at vi vil begrænse det frie rum, der er i forbindelse med en konstituering og en aftale om, hvem der skal have hvilke bestyrelsesposter. Det er der da ingen begrænsning i her. Det her forslag handler jo kun om, at vi får pålagt kommunerne at fungere på den måde, at hvis borgmesteren har nogle hverv i kraft af sit hverv som borgmester, skal de honorarer, der oppebæres i de hverv, modregnes i borgmesterlønnen. Det er sådan set det. Der er ikke nogen begrænsning af det kommunale selvstyre.

Ordføreren.

Der siger jeg så bare, at der jo er forskel fra kommune til kommune. Der er rigtig mange kommuner, hvor der ikke er nogen poster. Jeg mener, jeg læste, at der i 47 kommuner ikke er nogen poster, som borgmesteren blive udpeget til, der giver særlige vederlag. Så er der nogle kommuner, hvor der er nogle hverv, som måske kræver en ekstra arbejdsindsats, og hvor borgmesteren bliver udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage nogle opgaver, fordi han tilfører nogle særlige kompetencer til den bestyrelse. Det synes jeg egentlig er fair: at hvis han eller hun påtager sig en ekstra opgave, bliver vedkommende også belønnet for det med en eller anden form for vederlag. Og det synes jeg man skal have lov til at beslutte lokalt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak til ordførerne for debatten, og en særlig tak til Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og De Radikale for at støtte op om vores forslag. Skal man have løn to gange for at passe sit arbejde? Det er sådan set grundlæggende det spørgsmål, som det her beslutningsforslag handler om. For det er nemlig tilfældet for flertallet af danske borgmestre og regionsformænd. De får en god, høj løn for deres borgmester- eller regionsformandshverv på mellem 700.000 kr. og 1,2 mio. kr. om året – fair nok – men når de så som følge af deres hverv skal passe arbejdet i forskellige bestyrelser, det kunne f.eks. være i det lokale energiselskab, det kunne være i Metroselskabet, jamen så indkasserer de yderligere honorarer, som i mange tilfælde når op på flere hundrede tusinde kroner om året, og det betyder altså for en del af de her borgmestre, at de når op på en samlet indtægt, der er højere end landets statsministers indtægt.

Når man som borgmester får en løn, der ofte er over 1 mio. kr., så skal man selvfølgelig ikke samtidig have ekstra løn for at passe nogle møder i bestyrelser, som man sidder i som en del af sit borgmesterhverv. Det er ganske enkelt udtryk for noget pamperi. Der er ikke andet at kalde det. Faktisk er det ikke borgmestrene, der er skyld i det her pamperi, selv om de nok ikke ligefrem er kede af, at det er endt sådan, men det er jo faktisk Folketinget eller rettere sagt: det flertal i Folketinget, der for lidt over et år siden indgik en aftale om nye regler for pension og vederlag for politikere. Og vi tager lige en lille tur ned ad Memory Lane.

Efter at der i årevis havde været kritik af politikernes pensions- og vederlagsprivilegier, nedsatte et flertal herinde den såkaldte Vederlagskommissionen, som var en gruppe af eksperter og andre, som skulle komme med forslag til, hvordan politikernes løn og pension skulle se ud, og i forhold til borgmestrenes og regionsrådsformændenes løn foreslog Vederlagskommissionen to ting.

For det første foreslog de, at lønnen skulle sættes op med 31 pct., for de mente ikke, at den havde fulgt den almindelige lønudvikling. For det andet foreslog de, at borgmestre og regionsrådsformænd til gengæld så fremover skulle have modregnet de yderligere honorarer, de fik på de poster, de bestred i kraft af deres borgmesterhverv, i deres grundløn; for eksempel når min egen borgmester på Frederiksberg, Jørgen Glenthøj, får 400.000 kr. i ekstra honorarer for at passe forskellige bestyrelsesposter, skulle de 400.000 kr. trækkes fra grundlønnen, sådan at hans samlede løn landede på de lidt mere end 1,2 mio. kr., som er borgmesterlønnen. Men hvad var det så, der skete bagefter herinde? Jo, man lavede altså en aftale, hvor man gennemførte den ene anbefaling fra Vederlagskommissionen, nemlig den, der satte lønnen op, altså den, man kunne kalde den gode anbefaling, set med borgmesterbriller, men man valgte at se bort fra den anden anbefaling, nemlig at yderligere honorarer skulle modregnes i lønnen.

Hele sagen er desværre efter min mening et af de her dumme og ærgerlige eksempler på, at det nogle gange herinde kan gå lidt for stærkt med at tilgodese sig selv og hinanden. Vi er jo i den særlige situation, at vi selv lovgiver om politikeres løn, og det gælder både vores egen, men altså også vores kommunale kollegaers løn. Det synes jeg altså kalder på en ekstra opmærksomhed og et ekstra mådehold, og det synes jeg desværre ikke den her aftale er udtryk for, og da særligt i en tid, hvor der skæres ned på velfærden; hvor fattigdommen vokser; og hvor mange almindelige lønmodtagere jo ikke ligefrem har oplevet prangende lønstigninger. Det samme gælder mange af de offentligt ansatte rundtomkring i landets kommuner.

Det er et forkert signal at sende, at borgmestre og regionsformænd skal hæve løn to gange for at passe deres arbejde, og derfor er jeg selvfølgelig også rigtig skuffet over, at et flertal herinde i Folketinget ikke vil støtte det her forslag. Derfor håber jeg også, at nejpartierne, de partier, som siger nej til det her forslag, vil tænke over det en ekstra gang i løbet af udvalgsbehandlingen, for det ville være så godt for borgerne, for vores demokrati, hvis vi kunne sende et klart signal, inden danskerne snart skal til stemmeurnerne, og det ville jo også give de borgmesterkandidater, som kandiderer, en mulighed for at vurdere, at hvis de synes, 1,2 mio. kr. er alt for lidt til dem for at passe arbejdet inklusive bestyrelsesposter, kunne de jo finde et andet arbejdet i stedet for.

Det er ærgerligt, at der ikke er flertal, men der er jo heldigvis en mulighed – og det er egentlig en opfordring ud til dem, der ser med – og det er jo at tage det her op lokalt. Spørg jeres borgmesterkandidater, om de har tænkt sig, hvis de bliver borgmestre, frivilligt at frasige sig den her dobbeltløn, ligesom både rådmænd og borgmestre oppe i Aalborg, på initiativ af Enhedslisten i øvrigt, har gjort. Det kan man faktisk godt gøre. Så spørg jeres borgmesterkandidater, om de er klar til det, og bed dem om at svare på den her side af valget, for desværre ser det ikke ud til, at vi kan levere i Folketinget den her gang.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.