Til medlemmerne af Folketingets uddannelsesudvalg
Jeg skriver til jer efter at have fulgt 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17 d. 7. november:
”Forslag
til folketingsbeslutning om at afskaffe de obligatoriske nationale test og stoppe Danmarks
deltagelse i PISA-undersøgelserne. Af Jakob Sølvhøj (EL) m.fl.”
Jeg er folkeskolelærer og afleverede i sommer mit bachelorprojekt, som netop omhandler validiteten de
nationale test. Opgaven blev indstillet til årets bachelorprojekt og lagt på folkeskolen.dk (se
artikel),
hvilket
gjorde at jeg øjnede muligheden for at kunne medvirke til en yderligere debat om de nationale test samt en
faglig kvalificering af denne debat. Desværre har dette ikke været tilfældet, da projektet senere i
udvælgelsesprocessen er blevet frasorteret. Jeg skriver derfor til jer i håb om, at mit projekt kan belyse
nogle udfordringer og mulige forbedringer til de nationale test for jer.
Min problemformulering for projektet lød som følger:
”Hvilke
sproglige udfordringer stiller de nationale test i matematik i 6. klasse særligt elever med dansk som
andetsprog over for og hvilke implikationer kan disse udfordringer have for elevernes resultater og hvordan
påvirker dette testens validitet?”
I projektet belyser jeg en række af de nationale tests udfordringer og kommer med forslag til forbedringer.
Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer med selve projektet her, idet jeg har vedhæftet projektet i dets fulde
format, men vil i stedet kommentere på udvalgte udtalelser fra ministeren under 1. behandling af B 17.
Undervisningsminister Merete Riisager siger:
1.
”Nogle
steder arbejder man med at kvalificere data fra test til at følge eleverne - og er glade for
det.”
Jeg går ud fra, at ministeren her tænker på testens nytteværdi ift. lærere og elever, hvor ministeren her
henviser til de nationale test som et formativt evalueringsværktøj. Dette er i sig selv kritisabelt, idet testens
validitet på flere punkter er stærk udfordret og dermed ikke kan anvendes formativt, hvilket jeg
argumenterer for i mit BA-projekt.
Jeg går ligeledes ud fra, at ministeren henviser til skoler og kommuner, der har tilkøbt sig adgang til et
værktøj kaldet Beregneren, som har til formål at synliggøre graden af progression på individ-, klasse- og
skoleniveau indenfor de forskellige fagtests forskellige faglige områder. Samme argument vedr. validitet gør
sig her gældende og yderligere vil jeg anføre, at anvendelsen af Beregneren forudsætter et langt større
datagrundlag end de obligatoriske test kan bidrage med, hvilket betyder at skoler og kommuner, der
anvender Beregneren er nødt til også at gøre brug af de frivillige test. De frivillige test er i disse kommuner
og på disse skoler derfor ikke at betragte som frivillige fra lærernes perspektiv.
2.
”De
nationale test tjener deres formål fordi værktøjet måler bredt alle folkeskoler - det giver
mulighed for at se progression - men det giver også mulighed for, at der tænder en lampe inde i
ministeriet, hvis der er en skole, der ligger helt anderledes over tid set i forhold til det elevgrundlag,
som skolen har.”