Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet.

Af Søren Egge Rasmusen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 10.10.2017).

Da vi mangler forslagsstilleren til sagen under næste punkt på dagsordenen, vil jeg lige, havde jeg nær sagt, trække vejret dybt uden at ringe af. Vi giver lige ordføreren mulighed til at komme. [Første næstformand venter 1½ minut ordføreren.]

Med en forsinkelse, som jo egentlig ikke bør forekomme, genoptager vi nu mødet. Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget handler om skovrejsning og skovenes bidrag til gode formål som f.eks. biodiversitet, rent drikkevand og rekreative formål. Regeringen er helt enig i, at det er vigtige emner, og jeg vil gerne takke Enhedslisten for at have sat dem på dagsordenen i dag.

Men vi er ikke enige i det konkrete indhold. Vi er nemlig med de eksisterende indsatser allerede godt med i forhold til både at sikre mere skov og mere biodiversitetsskov i Danmark, og derfor kan regeringen heller ikke støtte forslaget. Enhedslisten begynder med at nævne et mål for skovrejsning fra 1989. Det mål er blevet justeret efterfølgende. Vi navigerer ikke længere efter det mål at få forøget skovarealet til 25 pct., men at få forøget arealet med skovlandskaber til 20-25 pct. i løbet af en trægeneration, hvilket er 80-100 år.

Når det nu er sat på plads, vil jeg gå videre til det konkrete indhold i forslaget. Enhedslisten taler om et efterslæb og foreslår, at der hvert år i de næste 10 år rejses 10.000 ha ny skov. Hertil må jeg sige, at jeg ikke ser noget efterslæb. Enhedslisten peger selv på, at der hvert år rejses omkring 3.000 ha ny skov, og det er rigtig meget ny skov. Det areal vil Enhedslisten nu tredoble uden på nogen måde at angive, hvor pengene skal komme fra. Enhedslisten vil også have, at der skal være mere urørt skov, fordi det har stor og god effekt på biodiversiteten. Det er regeringen helt enig i, og derfor har vi også allerede en plan, der skal sikre betydelig mere biodiversitetsskov i de danske skove. Og jeg er da stolt af at kunne sige, at vi jo faktisk gennemfører de her ting og finansierer dem – modsat en del af det, som Enhedslisten arbejder med.

Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig med aftalen om naturpakken fra foråret 2016 besluttet at gennemføre den største indsats for biodiversitet i de danske skove nogen sinde. Med naturpakken udlægges 10.000 ha urørt skov og 3.300 ha anden biodiversitetsskov i statens skove. Hertil kommer, at de private skovejere kan få tilskud til at udlægge skov til biodiversitetsformål. Samlet vil der komme op til 28.300 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov i de danske skove. Og det er vel at mærke en indsats, som vi på forhånd har fundet finansiering til.

Endelig foreslår Enhedslisten en ændring af planloven, så kommunerne bliver pålagt at sætte turbo på etablering af ny fredskov og udpegning af arealer til skov, så målet på de 10.000 ha pr. år kan nås. Der er allerede i dag krav om, at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i planloven. Regeringen mener ikke, at der er behov for yderligere krav i den.

Regeringens vision for Danmarks skove er, at vi skal have mere skov, og at vi skal have sunde og robuste skove – og vi er i fuld gang med at føre den vision ud i livet. Vi skal se på skovene som et hele, hvor der skal være plads til både benyttelse og beskyttelse; der skal være gode muligheder for, at skovene kan bidrage til mange formål, f.eks. træproduktion, biodiversitet, klima, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv og arbejdspladser. Det kan lade sig gøre, hvis skovbruget får de rette rammebetingelser, og derfor har jeg også valgt, at skovene og skovbruget fortsat skal have deres egen lov i skovloven. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Vi har en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Tak for den relativt pæne modtagelse. Når nu der er et tempo i øjeblikket, som gør, at der kun rejses 3.000 ha skov om året, og når ministeren ligesom gør opmærksom på, at der var et lille reduceret mål, som både kunne være natur og skov, og når det har det tempo, som det har på nuværende tidspunkt, er ministeren så ikke enig i, at det sådan set går for langsomt? For det er jo omkring 5.000 ha, man skulle have etableret siden 1989 for at nå det mål, hvis det er de 25 pct., man går efter. Det er selvfølgelig lidt mindre, hvis det kun er 20 pct. Det er den ene ting.

Så ser jeg med hensyn til økonomien forskellige løsninger derude. Jeg ser f.eks. vandværker, som laver vandskove, hvor det sådan set ikke koster kommune eller stat noget, men hvor det er et vandværk, der finder en løsning og får sikret sit drikkevand. Så jeg synes, det er helt legalt, at der ikke i forslaget her står en bestemt finansiering. Vi vil sådan set gerne pålægge regeringen at være mere ambitiøs, så man kan leve op til de gamle målsætninger, der har været.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi tager altid pænt imod det, Enhedslisten kommer med, men vi tillader os også utrolig ofte pænt at afvise det, hvilket vi bl.a. også gør med det her. Se, hr. Søren Egge Rasmussen, man kan jo ikke etablere så meget skov via finansiering af vandværkerne, hvis ikke man pålægger forbrugerne en gebyrstigning, og det er jo slet ikke sikkert, at der er behov for at rejse så meget beskyttelse af grundvandsressourcer, som hr. Søren Egge Rasmussen vil lægge op til med det her forslag.

Den anden del er, at der jo ligger et spænd i forhold til målsætningen mellem de 20 og 25 pct., og derfor er jeg tryg ved, at vi når det, vi skal, og også at der er finansiering til det.

Spørgeren.

Hvis man lytter til, hvad der sker ude i valgkampen ude i landlige kommuner, er der meget stor bekymring for vores drikkevand, og man kan godt se, at man kan beskytte vores drikkevand med økologisk dyrkning, og at vi er på vej over de 10 pct., men man ønsker flere redskaber. Det er det, jeg har hørt, i de kommuner, jeg har besøgt. Man godt kan se, at hvis man får mulighed for at rejse mere skov, har det en række plusser, ud over at man kan sikre drikkevandet. Så jeg synes, at regeringen skulle lytte lidt mere til den kommunale valgkamp, der kører derude, hvor man faktisk er meget bekymret for fremtidens drikkevand.

Ministeren.

Men vi lytter jo også, men konstaterer også, at enhver kommune er i sin gode ret til at rejse skov, også at beskytte drikkevandsinteresser. De er også i deres kommuneplaner forpligtet til at have klare markeringer af det, men vi synes bare ikke, det er en opgave på Christiansborg at tvangspålægge kommuner at rejse skov, men vi vil lade det være op til det kommunale selvstyre. Er der så kommunalbestyrelsesmedlemmer, som af den ene eller anden gode grund kunne have bekymring omkring drikkevandsbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse, så er man jo i sin gode ret til at lave en strategi for det i kommunen i forhold til tilplantning af skov.

Vi siger tak til ministeren og går til ordførerrækken. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Ligesom ministeren vil jeg gerne sige tak til Enhedslisten for at sætte skov på dagsordenen. Det er et vigtigt emne, som jeg er glad for vi får anledning til at diskutere med hinanden. Udvidelsen af det danske skovareal er af en lang række årsager vigtig. Skov er et meget miljøvenligt materiale, når det bliver lavet om til møbler og lignende, så alle de steder, hvor træ kan indgå – møbler og byggematerialer – er det positivt. Det er selvfølgelig, fordi det kan optage pladsen for andre mere skadelige råstoffer, men jo også fordi træer kan optage og lagre CO 2 . Ud over de klimafordele, der vil være ved et større skovareal, vil et større skovareal også betyde, at flere mennesker får adgang til at nyde skoven, til at komme ud og bruge skoven. Det kan have nogle fordele i forhold til den mentale sundhed, men også i forhold til den fysiske sundhed, fordi man kan røre sig i skoven. En anden grund til, at skov er en god ting, er, at skov er med til, som ordføreren også nævnte tidligere, at sikre rent drikkevand, fordi der kan anlægges vandskov, men også helt generelt fordi skov sjældent dyrkes med brug af sprøjtegifte.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi kæmper for at bevare den danske biodiversitet, og som Enhedslistens forslag peger på, er der et stort behov for en naturnær skovdrift, så biodiversiteten i skovene kan øges. Derudover er det jo simpelt hen også fornuftigt og en billig måde at øge den danske biodiversitet på, hvis vi øger vores andel af skov. Der er altså mange gode grunde til at udarbejde en skovplan, der kan føre til et større skovareal og dermed en øget biodiversitet.

Men det, vi vedtager her i Folketinget, skal også være gennemarbejdet, og det kræver selvfølgelig, at man finder finansiering. Det koster nemlig ganske mange penge, hvis man ønsker at etablere fredskov i eksempelvis private skove, og det koster ligeledes mange penge, når en statsejet skov skal omlægges til fredskov, fordi staten så går glip af de indtægter, der er ved produktion i skove. Derfor sympatiserer Socialdemokratiet med intentionerne om mere skov, intentionerne i forslaget, og vi er sådan set positive i forhold til at arbejde for, at der kommer mere skov og mere fredskov i Danmark, men vi er ikke overbevist om, at det er fornuftigt, som forslaget her siger, at pålægge regeringen eller Folketinget nogle helt konkrete målsætninger, som der ikke er fundet finansiering til at opfylde, men Socialdemokratiet indgår gerne i brede politiske drøftelser, også med regeringen, om, hvordan vi kan øge skovarealet i Danmark.

Så med de, synes jeg, meget positive bemærkninger i forhold til forslaget kan Socialdemokratiet altså ikke støtte selve forslaget, men vi støtter meget gerne arbejdet for at etablere mere skov og fredskov i Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg bemærkede lige på et tidspunkt, og det var derfor, jeg trykkede mig ind, at ordføreren sagde – og nu må ordføreren så korrekse mig, hvis ikke det er rigtigt – at man kan øge biodiversiteten ved at øge andelen af skov. Det er vel ret beset andelen af – jeg bryder mig ikke så meget om udtrykkene, men fordi vi er vant til at anvende de udtryk, anvender jeg dem også her – af urørt skov og såkaldt biodiversitetsskov, der skal øges, for at vi kan det, som også ret beset hedder at standse tilbagegangen i biodiversitet.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set er en ganske fin præcisering af hr. Carsten Bach, for det er oplagt, at hvis man øger skovarealet med produktionsskov, vil løftet i naturkvalitet – for nu bare at bruge et mere mundret begreb – selvfølgelig være begrænset, hvorimod det, hvis vi udlægger fredskov eller biodiversitetsskov, for alvor vil give et boost i biodiversiteten eller i naturkvaliteten. Så det er oplagt, at hvis vi for alvor skal gøre noget for biodiversitet, er det fredskov eller biodiversitetsskov, vi skal anlægge. Og jeg synes, det er værd at bemærke, at forskellige forskere peger på, at en af de billigste måder at styrke naturkvaliteten på faktisk er at anlægge mere skov. Det er også derfor, at jeg forsøgte at give forslaget så mange positive ord med på vejen.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for modtagelsen. Jeg kan høre, at Socialdemokratiets ordfører også fuldt ud kan se de fordele, alle de forskellige facetter og alle de plusser, der er ved at få mere skov. Så er der en vis betænkelighed med hensyn til det økonomiske, men vi har jo sådan set i det her forslag lagt op til, at regeringen skulle komme med en plan, og det ville selvfølgelig også betyde, at der blev fundet en finansiering af det, og at vi kunne få foldet ud, hvad det er for nogle muligheder, som vandværker har, og hvor det er rundtom i landet, at vandværker har fundet løsninger, der faktisk har betydet, at man har kunnet etablere meget skov, uden at det overhovedet har berørt kommuneskatterne.

Jeg vil godt høre ordføreren, om der ikke vil være nogle muligheder for også at modellere på landbrugsstøtten, sådan at vi kunne fremme miljøtiltag, som havde med skov på landbrugsjord at gøre, og være med til at sikre en finansiering af den omstilling, da det jo er lidt dyrt at etablere skov?

Ordføreren.

Tak. Og tak for bemærkningerne fra hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg synes, det er positivt, at der kommer nogle meldinger om finansieringen fra Enhedslisten, for det er jo selvfølgelig det, der mangler i forslaget, som er meget ambitiøst. Som jeg læser forslaget, forestiller man sig, at der skal anlægges 100.000 ha ekstra skov i løbet af 10 år, og det er klart, at det vil blive meget dyrt at finansiere. Så kan man jo finansiere det over finansloven, man kan finansiere det via kommuneskatter, eller man kan finansiere det via vandværkerne og dermed i praksis via en højere indbetaling fra vandkunderne.

Uanset hvordan og hvorledes vil det være noget, der skal finansieres, og vi vil gerne være med til at kigge på forskellige finansieringsbehov, men jeg synes, at selv om en drøftelse af, hvordan vi får fremmet skov i Danmark, er en vigtig drøftelse, så bør drøftelsen bør foretages parallelt med, at man drøfter finansieringen, for ellers er det ikke for alvor rigtig seriøst.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jamen vi vil meget gerne drøfte forskellige løsninger med hensyn til finansieringen, og jeg er overbevist om, at kommunerne og KL kan bidrage med, hvad for nogle erfaringer man har gjort på det seneste, og hvad for nogle løsninger man er nået frem til. Det er jo alt lige fra, at der er landmænd, der får betaling for at være med til at etablere skov, til at det er vandværkerne, som finansierer det, og at det dermed jo sådan set er vandforbrugerne, der kommer til at betale. Men det behøver ikke være mere socialt skævt, end hvis det er kommuneskatten eller penge fra statskassen, der er med til at til at finansiere det.

Vi fuldstændig åbne over for at få foldet helt ud, hvad for nogle finansieringsmuligheder der er.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil afslutte med at notere mig, at Enhedslisten har et ønske om, at vi anlægger mere skov i Danmark. Den intention og målsætning deler Socialdemokratiet, og vi bidrager meget gerne til diskussionen om, hvordan den målsætning kan virkeliggøres. Men det er klart, at finansieringen af det politiske ønske selvfølgelig skal gå hånd i hånd med drøftelsen af, hvordan ønsket kan omsættes til realpolitik.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her går ud på, som nogle også tidligere har sagt, at etablere mere skov. Enhedslisten foreslår, at der skal etableres 10.000 ha ny skov i 10 år. Man skal ændre planloven, så kommunerne tvinges til at udlægge mere skov og etablere mere biodiversitetsskov. Umiddelbart virker det jo rigtig positivt.

Jeg hader at sige blå blok, men inden sidste folketingsvalg gjorde vi jo det i den blå stue, at vi kom med et forslag om at lægge mere af statsskovene ud til urørt skov netop for at øge biodiversiteten. Vi fik en meget lang beregning fra den daværende miljøminister om, at det slet ikke kunne lade sig gøre, at vi havde regnet helt forkert og det ville blive meget dyrere, end vi havde regnet ud, så derfor røg det i skraldespanden. Men pointen er jo, at når man laver skov, kan man lave urørt skov, og så får man en øget form for biodiversitet. Jeg studsede dog lidt i forhold til forslaget. For det første synes jeg jo, at vi i Dansk Folkeparti sammen med regeringen netop har været inde i landbrugs- og fødevarepakken og sætte midler af til privat skovrejsning, nemlig 35 mio. kr. fra 2017 til 2021, og ud over det foretager staten også noget skovrejsning. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at når jeg læser forslaget, er der simpelt hen noget, jeg ikke forstår, for når man taler om, at kommuner via planloven skal tvinges til at udlægge mere skov og etablere mere biodiversitetsskov, har jeg en idé om, at det nok ikke er Københavns Kommune, vi taler om. Det er måske lidt provokerende at sige, men det er jo ikke herude, der bliver etableret mere skov. Så det er alle andre kommuner, som så skal finde en form for finansiering, som så skal købe jord op, som så skal etablere noget skov til x antal kroner pr. hektar. Det kan man jo synes er rigtig godt, eller man kan synes, det er skidt, men der er i hvert fald steder, hvor der er masser af skov. Gribskov i Nordsjælland er faktisk Danmarks fjerdestørste skov. Jeg var lidt overrasket over, at den egentlig var så stor, det havde jeg ikke tænkt over. Men vi har faktisk meget skov. Det kan godt være, at man ikke har nået det mål, man satte sig tilbage i 1989. Nej, men hvis man ikke sætter målene højt nok, er de ikke ambitiøse, og når vi så ikke når dem, er vi nogle skvaddermikler. Det er jo sådan, det politiske kører altid.

Jeg synes i bund og grund, at det er fint, at man lægger mere jord ud til skov, men det skal gøres i et tempo, så vi kan følge med rent økonomimæssigt, så vi kan følge med, så også de private jordejere synes, det er i orden, og at tingene går i det tempo, som jeg i hvert fald finder rimelig fornuftigt. Det var den anden ting.

En tredje ting er, at Enhedslisten skriver i deres bemærkninger til forslaget, at størstedelen af de nuværende skove er produktionsskove, hvor træerne står i strømlinede rækker og arterne er få. Hvis vi skal have biodiversiteten og magien tilbage i vores skove, skal vi have mere urørt skov med store græssende planteædere, ingen dræning og lysåbne arealer. Når vi taler om skove, får man jo lysåbne arealer, enten hvis man har kreaturer til at gå og tygge, sådan at det hele ikke springer i skov – det er den ene måde gøre det på – eller også er man altså ude og fjerne nogle træer. Og det er jo en eller anden form for skovdrift.

Så er der noget, jeg simpelt hen ikke forstår, men det kan Enhedslistens ordfører helt sikkert forklare mig på et tidspunkt, og det er, at en skovplan skal sigte på naturnær skovdrift – det ord forstår jeg simpelt hen ikke. Så det vil jeg meget gerne have forklaret. For hvad er naturnær skovdrift? Jeg forstår det ikke. Jeg ved, at når man i dag er ude at fjerne træer og høste dem til alle de her møbler, som man mener er bæredygtige og gode og alt sådan noget der – det skal vi jo bruge træ til, altså til huse osv. – har man store maskiner, der tynger godt ned i jorden osv. Det ikke synderlig godt for biodiversiteten. Men går Enhedslistens forslag om naturnær skovdrift så ud på, at vi går vi tilbage til sådan, som det var, dengang min far var skovfoged og gik rundt med en sav, eller hvad er det, vi skal?

Der er i hvert fald nogle økonomiske ting, som taler imod, at vi bare lytter til det her forslag. Og igen vil jeg sige, at det ikke er, fordi vi i Dansk Folkeparti er imod skov, for det er vi ikke, men det kræver, at man har penge til det. Jeg synes i hvert fald, at der er to ting i det her forslag, som jeg ikke kan støtte, og det er, at man tvinger kommunerne til noget, og den anden ting er, at man skal finde pengene et sted, og jeg ved ikke, hvor det skal være.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes jo, at det er rigtig godt, hvis det her er båret af, hvad man lokalt ønsker, hvad man lokalt prioriterer. Derfor er der ikke meget skal i det her. Det er sådan set op til kommunerne at lave den planlægning. Og det er klart, at i København og på Frederiksberg er der færre muligheder for at rejse skov, end der er i de landlige kommuner. Det er da klart. Men hvis jeg lytter til, hvad der sker i valgkampen rundtomkring, hører jeg, at det nogle steder i høj grad er båret af, at man ønsker at beskytte sit drikkevand, og at det sådan set er det, som afstedkommer, at man ønsker mere skov.

Finansieringen er vigtig. Hvis jeg ser på, hvad der er af skovplaner i Aarhus, kan jeg se, at der er udlagt arealer til de næste 10 år, og den finansiering, der er afsat, gør, at det tager 10 år at realisere det. Man har sådan set lavet ønskelisten. Kigger man på Odder Kommune, kan man se, at ønskelisten også er der, og den er båret af, hvor det er, der er rekreative værdier, og hvor det er, der er grundvand, der skal beskyttes. Man har sådan set i nogle kommuner lavet planlægningen. Vi ønsker så, at man skal blive endnu bedre til at samarbejde hen over kommunegrænserne, så vi kan få nogle større skovområder. Men jeg synes, de skal være lokalt funderet. Og det er sådan set det, der bærer vores forslag her.

Ordføreren.

Som jeg forstår det på ordføreren, er der allerede ude lokalt foretaget en eller anden form for prioritering og sat midler af, sådan at man faktisk er på vej. Så har jeg måske bare endnu sværere ved at forstå forslaget, for hvorfor så ændre på regler i planloven, hvorfor gøre mere, var jeg lige ved at sige, når man allerede ude i kommunerne prøver på at finde en finansiering der, hvor det giver mening? Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der også må være steder, hvor der er kommuner, der siger: Jamen det ønsker vi rent faktisk ikke. Altså, det er vel egentlig også fair. Nu er det så ikke muligt her i København eller på Frederiksberg, som ordføreren også siger, og som jeg også selv nævnte. Det er jo ikke her, det kommer til at ske. Men er der steder, hvor man ønsker det, er det jo fint, at man gør det. Så er det også fint, at man selv finder finansiering. Så har jeg bare lidt svært ved at forstå, hvorfor vi så skal lave en national skovplan, hvor man måske netop dikterer nogle kommuner, at de skal gøre noget, som de i bund og grund ikke ønsker.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Grunden til, at vi skal have en national skovplan, er jo, at man tidligere har defineret et mål for, hvor meget skov man samlet set skal have i Danmark. Og når man så kigger på tallene, kan man se, at en vækst på 3.000 ha om året er alt for lidt til at nå målet – man skulle sådan set køre derudad med 5.000 ha. Så derfor er det jo rimeligt nok, at vi her i Folketinget tager debatten, når nu der ligger en gammel beslutning om at være mere ambitiøse og man kan se på tallene, at det ikke er der, vi er på vej hen. Så er det rimeligt, at vi tager den her debat og måske kommer frem til en konklusion og måske også kommer til at lave en eller anden opsamling af, hvad det egentlig er for nogle ønsker, der er ude i kommunerne, og får kommunerne til i højere grad at spille med. Men jeg synes, det er fuldt rimeligt, at man prøver at følge op på en målsætning, der tidligere er vedtaget i den her sal.

Ordføreren.

Jeg er for så vidt fuldstændig enig med forslagsstilleren i, at det altid er godt at kigge på de målsætninger, man tidligere har lavet. Jeg synes også, det altid er godt, hvis man synes, at de målsætninger er forkerte, at så laver man dem om. Det kunne vi jo også gøre.

Igen vil jeg bare sige, som jeg sagde for lidt siden, at det altså er lidt underligt, når vi laver målsætninger herinde og sætter en procentsats for et eller andet, vi gerne vil. Hvis den ifølge nogle er for lav, er den ikke ambitiøs nok, og bliver den for høj, så man ikke når den, er vi nogle klummerhoveder. Det er måske lidt det, der er sket her med den målsætning, der blev vedtaget tilbage i 1989. Det kan være, at målet har været for højt. Men så kan vi jo bare regulere det.

Tak til ordføreren. Så er det Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at sikre, at vi også kommer til at debattere skov her i Folketingssalen i dag. Jeg kan starte med også at sige, at i Venstre kommer vi til at stemme imod det her beslutningsforslag.

Vi er sådan set i Venstre enige i rigtig mange af de hensigter, som er i beslutningsforslaget. Vi er enige i, at vi skal arbejde med vores skovarealer, og at vi også skal sikre og forbedre vores biodiversitet. Så er vi også enige i, at vi jo også skal sikre både gode og vigtige naturoplevelser til danskerne. Det er noget af det, som står rigtig højt på danskernes dagsorden. Så det er vi også helt enige i.

Men jeg kan også berolige Enhedslistens ordfører med at sige, at vi jo heldigvis er rigtig godt i gang med det her arbejde. Faktisk har den nuværende regering – i modsætning til den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som ellers var en regering, som også forslagsstilleren faktisk støttede – jo sat historisk stort fokus på indsatsen i vores skove. For mens den tidligere røde regering havde travlt med at fokusere på, hvordan de kunne gøre gode landbrugsjorde til naturområder, så er det, vi har sagt i Venstre, at vi rigtig gerne vil fokusere på at få mere biodiversitetsindsats i skovene. Og det er der rigtig god grund til, for det er nemlig sådan, at man får langt flere arter og mere natur for pengene, og der er faktisk også rigtig mange eksperter, som har været ude at sige akkurat det samme. Det er derfor, at vi i Venstre har taget fat på det her. Vi har gjort det og sagt det før valget og bakket op omkring det, og vi gør det også i dag. At Enhedslisten så måske ikke mener, at vores indsats er tilstrækkelig, kan jeg så godt have lidt svært ved at forstå. For selvfølgelig kan man altid gøre tingene bedre, men det kræver jo også, at man finder penge til at kunne gøre tingene bedre. Det er i hvert fald noget af det, som jeg har ledt efter i beslutningsforslaget – simpelt hen: Hvor skal pengene komme fra?

Alt i alt har vi jo med vores naturpakke været med til at øge biodiversitetsindsatsen i de danske skove, måske mere end nogen sinde. Ud over det har vi afsat rigtig mange millioner til tilskud til privat skovrejsning. Når jeg kommer rundt i kommunerne, som jeg også kan høre at Enhedslistens ordfører gør, synes jeg faktisk, det er glædeligt at se, at man positivt tager imod de her forslag, som vi har gennemført her i Folketingssalen, og at man er godt på vej til også at plante mere skov.

Så alt i alt må jeg sige, at vi desværre kommer til at stemme nej til beslutningsforslaget og jo især, fordi man kan sige, at vi skal finde pengene, før vi kan bruge dem.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu går forslaget jo ud på ligesom at pålægge regeringen at lave en skovplan. Det vil sige, at hvis regeringen kigger på det, vil man også nøje kunne kigge på, hvad det er for en finansiering, man kan forestille sig. Det kunne være, at regeringen var så kreativ, at man fandt på nye måder, man kunne lægge ud på og inddrage vandværker osv. Det kunne være, at regeringen kom frem til, at man kunne modellere på EU-landbrugsstøttemidlerne på en måde, så man fik fremmet, at der blev større skovarealer. Jeg ser sådan set flere muligheder.

Men forslaget går ud på ligesom at give regeringen bolden ud fra den målsætning, som Folketinget tidligere har vedtaget. Det synes jeg egentlig er helt fair. I stedet for at vi kommer med meget detaljerede beslutningsforslag, har vi altså kigget på: Her er en gammel målsætning, og hvad er der så sket siden 1989? Der er en klimadagsordenen, og der er en dagsorden omkring at redde vores drikkevand, som er blevet mere aktuel. Så det er jo sådan set, synes jeg, værd at holde fast i en ambitiøs målsætning. Synes ordføreren ikke, at 3.000 ha ekstra skov om året er for lidt i forhold til den målsætning, der er?

Ordføreren.

Først og fremmest kan jeg så måske på regeringens vegne sige tak for bolden, som er kastet af Enhedslistens ordfører. Jeg vil også sige, at når man sidder i regering, finder man måske også nogle gange ud af, at det med bare at finde pengene ikke altid er den letteste opgave, for der er rigtig mange, som rigtig gerne vil bruge pengene.

Til det spørgsmål, som ordføreren til sidst stillede, altså om jeg synes, det er for ambitiøst med hensyn til det antal hektar, der bliver målsat i dag i forhold til skov, så vil jeg sige, at nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes faktisk, at med den naturpakke, som vi skabte, har vi været ambitiøse. Og vi er godt på vej.

Spørgeren.

Men det, som man har besluttet, er jo slet ikke noget, som kan leve op til den ambition, der var, om at etablere 5.000 ha ekstra skov om året i sådan en tidsperiode på 80-100 år. Det er jo den ambition, der har ligget tilbage der i 1989, da man forholdt sig til det og lagde den store plan. Jeg synes da, det ville være væsentligt at gennemgå, om man så ikke med de dagsordener, der er nu, med CO 2- problemer og grundvandsproblemer, skulle finde ud af, om man ikke skulle sætte målet endnu højere eller finde andre virkemidler.

Ordføreren.

Jamen tak for spørgsmålet. Som jeg sagde i mit sidste svar, synes jeg jo faktisk, at vi er rigtig, rigtig ambitiøse. Og så anerkender jeg gerne, at Enhedslisten måske har et højere ambitionsniveau, i forhold til hvor meget af vores land, der skal plantes til med skov. Som Enhedslistens ordfører også selv har sagt, er der jo så også steder rundtomkring i nogle kommuner, hvor man måske vælger at plante skov. Det synes jeg jo egentlig også at vi bare herfra skal anerkende er rigtig fint, også selv om det ikke er noget, der er pålagt her fra Folketingssalen. Men det står jo kommunerne frit for at gøre det, hvis der er nogle steder, hvor de også gerne vil plante skov.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. I Liberal Alliance elsker vi fri og vild natur og dermed også fri og vild skov. Selvfølgelig skal det så ikke være mere vildt, end at alle har mulighed for at benytte sig af skoven og naturen – men fri og vild. I Liberal Alliance og så heldigvis også nu i regeringen bryder vi os til gengæld ikke om det, vi kalder offentligt opgavetyveri. Det er sådan set underordnet, om det er transport af affald, genbrugspolitikker, internetforbindelser m.v., eller om det er kommercielt land- og skovbrug, der er tale om. Det er og bliver bare ikke en opgave, staten skal varetage

Det er der et effektivt privat marked for. Det er der derimod ikke for fri og vild skov og anden natur. Derfor er jeg og Liberal Alliance også enige med Enhedslisten i, at staten skal have en plan og strategi for mere fri og vild natur, som jeg tror er den egentlige hovedintention bag beslutningsforslaget her. Dermed også tak til beslutningsforslagsstillerne, Enhedslisten, for at fremsætte beslutningsforslaget, så vi kan få debatten.

Det skal få Danmark tilbage på sporet, skriver Enhedslisten i overskriften til beslutningsforslaget om den foreslåede 10-årsskovplan, som Liberal Alliance i øvrigt og selvsagt ikke kan støtte. For dermed må jeg og andre jo altså forstå, at Danmark ikke skulle være på sporet. Men mener Enhedslisten nu i virkeligheden også det? Det kan jo altid diskuteres, hvor hurtigt vi skal køre på skinnerne, men at det kører på skinner, mener jeg bestemt ikke kan diskuteres.

I statens skove udlægges der over de kommende år 10.000 ha skov til ny såkaldt urørt skov og 3.300 hektar til anden såkaldt biodiversitetsskov. Samlet set – og det er så inklusive eksisterende urørt skov og biodiversitetsskov – betyder det, at ca. 20 pct. af statens skovareal vil have biodiversitet som hovedformål i løbet af nogle år. Hertil kommer tilskud til samme udvikling i de private skove. Helt overordnet set rejses der vel ny skov som aldrig før. Senest er arealet, som det også fremgår af baggrunden til beslutningsforslaget, opgjort til 15,5 pct., og om vi lander på 18 pct. eller 20 pct. eller 22 pct. inden år 2100 er ikke afgørende for Liberal Alliance. Det afgørende for Liberal Alliance er, at statens andel af det samlede kommercielle danske skovbrug er faldende og til sidst helt afvikles, så staten udelukkende leverer fri og vild skov og natur til danskerne.

Derfor er Liberal Alliance sammen med resten af regeringen og Dansk Folkeparti en del af naturpakken fra 2016, og det er vi meget glade for. Naturpakken og i øvrigt også fødevare- og landbrugspakken adresserer jo netop det behov, Enhedslisten mener at dække med B 15. I pakkerne er der så i øvrigt i modsætning til i beslutningsforslaget her vel at mærke fundet finansiering til løsningerne.

Der er i pakkerne som sagt meget fokus på skov. Det er godt, for der er et behov også på grund af biodiversiteten, hvor mere fri og vild skov formentlig er den mest effektive måde at imødegå det igangværende fald i biodiversiteten på. Men vi må så ikke glemme den øvrige natur, den lysåbne natur. Skovrejsning er dyr, men jo for så vidt også en generationsinvestering, som vi allerede helt i tilstrækkelig grad og omfang tager os af, fuldstændig som vi investerer i vores børn. Men naturen er også ligesom mennesker: Den kan faktisk godt selv, hvis ellers den får lov. Naturen skal måske nogle steder have lidt hjælp til etablering og skal måske også lige rettes lidt til, hvis det har taget en skidt retning. Men ellers kan den faktisk godt selv.

Skov har jo som naturtype ikke eneret på sidegevinsten som grundvandsbeskyttende initiativ. Det kan andre naturtyper også være. I øvrigt har Danmark jo så måske nok verdens bedste overvågnings- og varslingssystem for vores grundvand og desuden på verdensplan et fagligt og meget højt anerkendt og respekteret godkendelsessystem for sprøjtemidler til landbruget.

Hverken jeg selv eller Liberal Alliance var repræsenteret i Folketinget i 1989, og som jeg forstår ministeren, er strategien heldigvis også ændret og nuanceret siden da til at være 20-25 pct. skovlandskab i slutningen af dette århundrede. Jeg mener, at vi i den grad er på sporet, og Liberal Alliance kan derfor ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis man skal op på de 20 pct., er det ikke nok, at det er 3.000 ekstra hektarer om året, der bliver etableret med ny skov. Der kommer jo heller ikke mere skov af, at man ændrer karakteren af noget, der allerede er etableret skov. Jeg synes, det er helt fint, at Enhedslisten og Liberal Alliance kan være enige om, at der skal være mere biodiversitet i vores skove, og at vi skal have noget urørt skov, som har en særlig kvalitet. Det er jeg sådan set helt enig i.

Jeg mener også, at der er stor mulighed for, at der ville ske mere, hvis alle kommuner laver en mere seriøs planlægning, og hvis man samtidig giver mulighed for, at kommunerne lettere kan finde en finansiering til at rejse mere skov. Der kan så være nogle kommuner, der vælger, at der skal være arealer, der skal springe i skov, og som dermed kan etablere naturarealer på en billigere måde, men jeg synes, at det er helt op til det kommunale selvstyre at lave den planlægning.

Men jeg synes, at når der er de her nationale målsætninger og man kan se på kurverne, at vi ikke når dem, så er det rimeligt, at vi tager den her debat i Folketingssalen. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg er bestemt enig i, at vi kan tage en debat her i Folketingssalen. Det er vel sådan set hele grundlaget for folkestyret, at vi kan have debatten, og at vi kan have den ad flere omgange. Det synes jeg da er fantastisk.

Med hensyn til det her om ny skov og biodiversitet havde jeg også en bemærkning til ordføreren for Socialdemokratiet, for det at etablere ny skov er vel ret beset hverken lig med, at man øger eller bremser tilbagegangen i biodiversiteten. Det er vel netop det, at vi, som spørgeren også selv er inde på, ændrer karakteren af den eksisterende skov, at vi går fra kommerciel skovbrug til en mere naturnær skov med det formål at øge biodiversiteten eller måske helt over til det, som man meget populært kalder urørt skov, som af nogle forskere er blevet udpeget til at være det måske mest effektive redskab til at bremse tilbagegangen i biodiversitet.

Spørgeren.

Det er rigtig godt at diskutere, hvad der har den højeste kvalitet. Og der må jeg bare sige, at når vi ude på vores landbrugsarealer har 1 mio. ha med foder til grise og 1 mio. ha med foder til andre dyr, kan jeg sagtens se, at man kunne reducere det areal og komme frem til, at der kunne være nogle naturarealer og skovarealer, som gav mere biodiversitet end de kæmpe kornmarker, som vi har derude. Så jeg synes, at der er al mulig grund til at få omlagt mere af vores landbrug til natur og skov. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det kan jeg så med understregning og fede typer garantere spørgeren for at jeg ikke er enig i. Til gengæld kan jeg oplyse spørgeren om, at min og Liberal Alliances holdning er, at den enkelte private lodsejer selv skal have lov til at bestemme, hvordan vedkommende vil drive sit landbrug eller skovbrug. Det, som jeg adresserede før, var statens arealer, og jeg mener, at vi som politikere har en klar forpligtigelse til at gå ind dér, hvor der ikke er et frit og kommercielt marked, og – som jeg netop understregede i min tale – levere fri og vild natur til danskerne.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg elsker skov, det kan jeg lige så godt sige med det samme, og derfor har jeg siddet og ligesom prøvet at opgøre på flere planer alle de gode ting, der er ved skov. Jeg har fundet ud af, at skov er win-win, men ikke bare win-win. Jeg er faktisk nået op på seks gange win, og nogle af dem nævner Enhedslisten i sit forslag. Det er på klima, hvor vi får bundet CO 2 ; det er drikkevandet, der beskyttes; det er biodiversiteten – især hvis man altså lader skov springe selv, eller hvis man har gammel skov, man holder op med at drive skovdrift i.

Men der er også en win på landskab. Skov gør noget særligt ved vores landskab. Den bryder landskabet op. Der er også træprodukterne; træ er jo et fantastisk materiale. Se bare den talerstol, jeg står på her. Den har holdt i rigtig mange år, og det kan træ som materiale.

Så er der jo friluftslivet. Selv urørt skov fungerer fint med et rigt og varieret friluftsliv, og der er jeg glad for, at jeg her i forslaget kan læse, at man vil have mere magi, for det er jo også noget af det, skoven kan. Den kan skabe magi. Når jeg er i skoven, kan jeg nogle gange ikke lade være med at gå hen og kramme et træ, fordi man på den måde kan mærke skovens alder og den grundnerve til livet, der er i skoven.

Så jeg vil godt rose forslagsstillerne her for at udvise rettidig omhu. Jeg synes, vi skal holde fast i målet fra 1989, og jeg synes, det er vigtigt at få lavet en plan og få indhentet det, vi er bagud med, og at det er rimeligt at gøre det over en 10-årig periode. Så alt i alt vil jeg komme med en stor ros, og vi tilslutter os selvfølgelig forslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Det var egentlig bare for at spørge, om ordføreren ikke også vil anerkende, at der faktisk er et win i andre naturtyper end lige præcis skov, når vi taler om grundvandsbeskyttelse.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg da bekræfte. Hvis man frilægger noget natur i forskellige former, og især hvis man ikke bruger sprøjtemidler af nogen slags og heller ikke gødsker, jamen så er der jo en grundvandsbeskyttelse at hente ved mange forskellige naturtyper, og skoven er en af dem.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Det er fru Ida Auken, der er ordfører på beslutningsforslaget, men i hendes fravær skal jeg læse Radikale Venstres tale op og også hilse fra SF.

Radikale Venstre er helt enig med Enhedslisten i, at det går for langsomt med at leve op til målsætningen om at fordoble skovarealet i Danmark. Skov kan utrolig meget. Ud over at være et af danskernes yndlingsmål i naturen kan skov også lagre CO 2 og være med til at løse klimaproblemerne. Det kan beskytte drikkevandet, hvis man planter skov oven på drikkevandsressourcerne. Og så er skovene vigtige for biodiversiteten, fordi de er hjemsted for mange dyr og planter.

Vi er meget positive over for at lave en egentlig skovhandlingsplan. Vi har selv foreslået noget lignende tidligere. Vi ønsker, at en sådan plan tænkes sammen med Naturplan Danmark, så vi får udnyttet så stort et naturpotentiale som muligt. Til gengæld kan vi ikke se, hvordan Enhedslisten vil finansiere det her beslutningsforslag. Vi vil gerne indgå i en konstruktiv dialog med forslagsstillerne og se, om vi kan blive enige om at undersøge en række finansieringskilder til at øge skovarealet i Danmark.

Jeg skal hilse fra SF og sige, at de har samme bemærkninger som Radikale Venstre til beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi videre til den konservative ordfører, og det er fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg synes faktisk, det er et rigtig fint beslutningsforslag, forstået på den måde, at man kan se og læse ud af teksten, at der er lagt noget energi i udarbejdelsen. Det er en meget fin tekst, der følger det her beslutningsforslag, så sådan set ros for et godt forarbejde. Det synes jeg man må sige det har været.

Det er klart, at jeg så ville ønske, at der havde været et længere afsnit til sidst, der handlede om finansiering af det her forslag, men det er jo også det, som flere af de andre ordførere har været inde på. Men det skal ikke hindre mig i at rose den øvrige del.

Som flere andre også har været inde på, satte man sig de her mål tilbage i 1989, og siden hen er der jo blevet justeret på det. Jeg må indrømme, at da jeg læste fremsættelsesteksten, var det faktisk nyt for mig, at der fandtes den her målsætning. Jeg var simpelt hen ikke klar over, at der fandtes den målsætning på de 20-25 pct. eller 25 pct., alt efter hvilken udgave man tager – det var faktisk lidt en overraskelse for mig. Jeg synes, det er et meget højt tal. Jeg synes faktisk, det er meget ambitiøst. Jeg synes, det er meget, at en fjerdedel eller op mod en fjerdedel af Danmarks areal skal være dækket af skov. Så jeg er også blevet klogere af den her debat, som vi nu har i dag.

Der er ikke nogen tvivl om, at skov kan meget. Vi ved, at skov er et af de vigtigste redskaber, hvis vi vil sikre en bedre biodiversitet. Vi ved, at af de seks ud af ti rødlistede arter, der lever i skovene, lever mange af dem kun i skovene, ingen andre steder, så det er et meget centralt sted for os at sætte ind. Derfor er jeg også ret glad for, at det egentlig har haft en høj prioritet hos både den nuværende, men også den tidligere regering. Der kan være en hel masse, vi er uenige om, på tværs af rød og blå blok og partiskel og alt muligt andet, men jeg synes egentlig, det er rimelig indiskutabelt, at den satsning, man har lavet i forhold til urørt skov og biodiversitetskov i den naturpakke, der er blevet lavet, er ganske stor set sådan i dansk naturpolitisk kontekst. Men det var også nødvendigt, det var på tide, at der kom den nødvendige prioritering.

Jeg synes i virkeligheden også, at ordføreren for Liberal Alliance, hr. Carsten Bach, havde nogle meget fine og rigtige betragtninger i sin tale i forhold til det her med – nu håber jeg, at jeg udlægger det bare nogenlunde rigtigt, det er altid farligt at kaste sig ud i – at det jo er interessant nok at se på antallet af hektar, men at vi i virkeligheden også skal se på anvendelsen af dem. Og der er jeg fuldstændig enig i, at alt for meget i dag bliver brugt til kommerciel drift, hvor vi kunne bruge de her naturarealer langt bedre på en måde, hvor det ikke udkonkurrerede private aktører, og hvor vi fik mere natur for pengene i sidste ende. Jeg synes, vi fortsat skal diskutere, hvordan vi kan gøre det.

Det Konservative Folkeparti kommer til at afvise det her forslag, da der ikke er anvist yderligere finansiering, men vi er i øvrigt glade for den indsats, regeringen gør på området.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, og det er netop hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak for debatten. Forslaget, som vi har diskuteret her, går ud på at få udarbejdet en skovplan, der sikrer, at det nationale mål fra 1989 om, at skovarealet skal fordobles inden for en trægeneration, bliver nået. Hidtil er det gået for langsomt. Skovplanen skal sikre, at efterslæbet indhentes inden for 10 år. Samlet set betyder det, at der de næste 10 år årligt skal etableres 10.000 ha skov med fredskovspligt. Det er sådan set det, vi har diskuteret.

Jeg synes, vi har haft en god debat, og jeg tror, at det med at få et større skovareal i Danmark vil blive et varmt emne også fremover. Hvis man ser på, hvad det er for en skovdrift, vi har haft i Danmark, og hvad der er sket af skifte de sidste 30 år, er det jo markant. Fra at der har været sådan produktionsskov på hovedparten af arealet, er man kommet frem til, at det også er naturværdier, der bliver vægtet i planlægningen. Og det er imponerende, hvad der er sket i de statslige og de kommunale skove.

I debatten her er der flere, der er kommet med kritiske kommentarer om finansieringen, og det er jo interessant i et rigt land, hvor man her i Folketinget er på vej til at bevilge 66 mia. kr. til køb af nye kampfly, at man så, i forbindelse med at vi fremsætter et beslutningsforslag, hvor vi gerne vil pålægge regeringen at komme med en plan, vil gøre finansieringen til det største problem. Jeg har via min deltagelse i en fiskeripakke fundet ud af, at når man skal gennemføre politik, kan det være en fordel, at embedsapparatet er med i de ting, som man skal føre ud i livet. Det er derfor, det er rimeligt nok, at når vi fremsætter beslutningsforslag, kan vi ikke altid komme med den totale finansiering, men må sådan set lade det være op til regeringen at komme med noget, som udpeger, hvordan det skal finansieres. Og hvis vi havde haft finansiering med i det her forslag, var der sikkert også nogle, der havde sagt: Det kan vi ikke lide, vi vil noget andet.

Jeg synes, der er god grund til at kigge dybt i, om EU's landbrugsstøttemidler kunne modelleres inden for de midler, der kan prioriteres til miljø, for at fremme, at der kom flere skovarealer i Danmark, og at man fik fremmet en planlægning, hvor kommunerne i højere grad gik ind og kiggede på, hvad det er for en skovrejsning, de vil have i deres kommune inden for de næste 10-20-30 år. Det er der nogle kommuner der har gjort. Der er også nogle kommuner, der har lavet en ret detaljeret planlægning for, hvad det så er for nogle arealer, man ikke vil have skov på. Det kan være landskabelige interesser, der gør, at man i bestemte områder ikke vil have at der skal være skov, og jeg synes, det er godt, at kommunerne går seriøst ind i det.

Men når man ser på de planer, der er i kommunerne, og hvad det så er, der er på ønskesedlen, og hvor mange år det vil tage at få realiseret det hele, så synes jeg, der er god grund til at se på, om vi også fra Folketingets side kan komme frem til, hvordan der kan realiseres mere. Og jeg synes, det er tankevækkende, når vandværker går så aktivt ind i at finde løsninger, der kan sikre vores drikkevand i fremtiden og sikre, at der bliver rejst mere skov. Det er sket syd for Odense, hvor der er lavet en vandskov, hvor det er vandværket, der er inde og finansiere den drikkevandsbeskyttelse. Det er en måde at gøre det på. Hvis der kan udvikles nye tiltag, hvor det kan gøres på en anden måde, så er vi i Enhedslisten åbne over for det.

Men man må også sige, at de skovarealer i de kommunale og de statslige skove, hvor allemandsretten gælder, og hvor man kan færdes over det hele, altså har et ekstra plus. Det er en ulempe at få en masse privatejet skov. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der synes, at det er et plus, men der er altså det minus ved det, at den der magi, man kan opleve i skoven, det, at alle mennesker kan få lov til at færdes skånsomt, på deres egen måde, uden for stier og veje, har et eller andet potentiale, som helt sikkert har en kæmpe livsværdi for mange mennesker. Og det er godt, at man kan udfolde det frit i en offentligt ejet skov, hvor det sådan set er lovligt at gøre det, i stedet for at man skal liste rundt og finde svampe i en privat skov og have lidt dårlig samvittighed, fordi man ikke rigtig ved, om ejeren kommer om lidt og siger, at man er kommet lidt for langt væk fra stien.

Det har nogle kvaliteter at have de her offentlige skove, og jeg tror også, at de mennesker, der færdes i de skove, opbygger en eller anden ageren i en skov og godt ved, hvordan man skal opføre sig, når man er ude i naturen.

Der er kæmpe plusser ved at etablere mere skov, og jeg synes, at med de klimaproblemer, vi har i verden, hvor der er stor fokus på, hvad det er for nogle CO 2 -belastninger, der er, når man rydder regnskov og dyrker soja til vores grise, er det en måde at have fokus på det på. Men det er altså også et kæmpe plus, hvis det kan lykkes for os i Danmark at komme frem til at dyrke vores jord på en anden måde. Det kan være et plus, at vi kommer frem til at have flere naturarealer. Det kan være et plus, at vi kommer frem til, at der etableres mere skov, som kan lagre CO 2 og være med til at bidrage til de globale løsninger.

Så er det mit indtryk, at det her med det rene drikkevand har større betydning nu, end det havde i 1989. I 1989 var det nok sådan en selvfølge. Nu er vi jo inde i noget, hvor vi hele tiden oplever, at jo mere man søger efter giftstoffer i vores drikkevand, jo flere giftstoffer finder man. Da jeg besøgte Ærø for nylig, var rent drikkevand sådan set et af de væsentligste emner i deres valgkamp. Det undrede mig lidt, men så fortalte de jo, at de havde nogle boringer, og at de havde en boring bynært i Marstal, hvor de rensede vandet. Så kunne de blande det med noget drikkevand, som kom fra landbrugsarealer, hvor grænseværdierne var overskredet, og miksede man så vandet, kom man under grænseværdierne, og så kunne det gå på nuværende tidspunkt.

Men bekymringen var der jo. Hvad så om nogle år? Og hvad så, hvis man kommer frem til, at man på en ø, hvor der er 1 times færgesejlads, skal til at transportere drikkevand over til øen? Jeg kan oprigtigt godt forstå, at det var et tema i valgkampen.

Det er måske lidt specielt, når det er en ø. Men når jeg kigger rundt andre steder i Østjylland, kan jeg se, at der også er en dyb bekymring. I Aarhus er man midt i en konflikt med nogle landmænd, som ikke vil acceptere, at de får et bestemt beløb for at holde op med at bruge gift på deres landbrugsarealer for at tage hensyn til vores fremtidige drikkevand. Hvis man i sådan nogle områder kunne ende på, at man fik rejst mere skov, så kunne det også være en løsning frem for at give landmænd penge for at holde op med at bruge gift på vores landbrugsarealer.

Jeg tror, der er udsigt til, at de konflikter, der har været på landbrugsområdet bare i den her folketingsperiode, nok vil øges, i og med at der bliver en øget interesse for at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer. Der har den her øgede skovrejsning et kæmpe potentiale, og jeg tror, vi er nødt til at tage hånd om det på bedste vis og holde fast i, at der skal være nogle ambitiøse mål for, at vi skal have rejst mere skov i Danmark.

Jeg vil sådan set godt takke alle ordførere for at være kommet med engagerede bidrag og særlig takke de ordførere, som var delvis eller hovedsagelig enige med Enhedslisten i det. Jeg kan godt se, at der er god grund til at diskutere videre, hvordan man finder finansiering til mere skov, og hjælpe kommunerne til at se de muligheder, som allerede er der. Og så må vi politisk arbejde for, om landbrugsstøttemidlerne kan modelleres eller vi kan finde andre midler til at fremme mere skov. Tak for debatten indtil nu.

Det affødte et spørgsmål fra hr. Carsten Bach.

Tak for det, og endnu en gang tak for at fremsætte beslutningsforslaget. Og tak for debatten. Jeg stillede i min ordførertale et enkelt spørgsmål vedrørende hele den her retorik omkring at være på sporet, og hvor jeg jo rent faktisk mener – tilsyneladende så i modsætning til Enhedslisten – at vi er på sporet. Og at det kører på skinner, sagde jeg så også, for at, kan man sige, udvide retorikken lidt der. Så mener Enhedslisten rent faktisk, at vi er kørt af sporet i Danmark, når vi snakker om skovrejsning osv.?

Så fik jeg lige under ordførerens indlæg her sådan lidt på fornemmelsen, at ordføreren fra talerstolen rynker lidt på næsen af privat skov. Jeg tænkte, at det egentlig var lidt mærkeligt. Mener Enhedslisten faktisk, at der ikke kan opnås høj naturværdi eller høj rekreativ værdi med privat skov?

Ordføreren.

Med hensyn til de private skove må gæster jo kun færdes der på veje og stier. Hvis nu man er typen, der gerne vil gå ud i hele landskabet og lede efter svampe og bær og få de oplevelser, der er uden for stierne, så har man faktisk betrådt noget, som ikke er lovligt at betræde. Det giver en anden oplevelse, end hvis man går ud i naturen og, hvad skal man sige, er der på fuldt ud lovlig vis. Så derfor er der en begrænsning i de private skove.

Med hensyn til om vi er på sporet: Jamen hvis man skal nå det mål, som man havde tilbage i 1989 – og skulle man så reducere det til, at det kun var et 20 pct.'s areal, der skulle være natur – så er 3.000 ha om året ikke nok. Så man er ikke på stien. Man er på en sti, som ender et sted, hvor man ikke når målet. Det er jo sådan set der, at den indsats, der gøres nu, ikke er tilstrækkelig. Det er derfor, det er rimeligt, at vi har den her debat i Folketingssalen.

Spørgeren.

Tak. Jeg er glad for, at ordføreren lige i sidste øjeblik når at rette det her med målsætningen. For nu er det jo, som ministeren vist også i sit indlæg gjorde opmærksom på, ikke den her målsætning fra 1989, vi reelt set arbejder efter, men jo nogle andre forudsætninger om 20-25 pct. skovlandskab. Ordføreren nåede lige at få det rettet i sidste øjeblik, og det synes jeg var fint.

Bare til allersidst vil jeg lige spørge om det her med den grundvandsbeskyttende effekt, altså om ikke ordføreren kan bekræfte, at det rent faktisk også kan være andre naturtyper end lige præcis skov, der kan have den her grundvandsbeskyttende effekt.

Ordføreren.

Alt andet end pesticidlandbruget og adfærd i byer, som indebærer en forureningsrisiko, er jo et plus for drikkevandet. Så større naturarealer kan jo også være et væsentligt bidrag til at sikre vores grundvand. Men der er bare det specielle, at når vi har etableret fredskov på et areal, har det en særlig beskyttelse. Så derfor synes jeg, det er et særligt mål at komme frem til, at vi har mere fredskov ejet i fællesskab i kommuner og stat.

Så kom der lige et spørgsmål fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det var de sidste ting, som Enhedslistens ordfører var omkring her, som nok gjorde, at jeg lige var nødt til at komme op af stolen. Jeg går ud fra, at Enhedslistens ordfører en gang imellem er ude i verden og ser, hvordan tingene fungerer andre steder. Og det lyder, som om det drikkevand, vi har herhjemme, er helt forfærdeligt og mere eller mindre giftigt, altså i forhold til den måde, Enhedslistens ordfører beskriver det på. Så kunne Enhedslistens ordfører ikke bekræfte, at vi faktisk har rent drikkevand her i landet?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. For der er jo flere og flere drikkevandsboringer, som bliver lukket. Og på det seneste har vi jo oplevet, at man er begyndt at undersøge efter endnu et giftstof, og så viste det sig, at man måtte lukke flere boringer på grund af det. Så jeg er sådan set dybt bekymret, og jeg er også lidt bekymret for, om vi er i en situation, hvor det er sådan, at selv om vi får bremset op nu med hensyn til at bruge færre giftstoffer, så vil der være giftstoffer, der er på vej ned i vores grundvand, så det ender med, at vi skal rense vores drikkevand. Jeg synes, det ville være en kvalitetsforringelse at nå dertil. Så derfor synes jeg, vi skal være mere påpasselige, end vi er nu.

Og jeg kan bare se, at kommunerne efterspørger noget, hvor man kan sikre sit drikkevand for fremtidige generationer, og der er det godt at have flere tangenter at spille på. Økologisk landbrug kan være en af dem, og det at få rejst skov kan være en anden. Og hvis man kunne nå frem til at etablere naturarealer, uden at det er skov, jamen så er det en tredje ting.

Så jeg synes, der er al mulig grund til, at man lokalt finder ud af, hvordan man bedst sikrer drikkevandet. Men jeg synes, det er grotesk at se, hvordan man nogle steder kører med giftsprøjten 15 m fra en drikkevandsboring. Det er ikke rettidig omhu.

Spørgeren.

Jeg kan godt høre, at jeg ikke får ordføreren til at bekræfte, at det faktisk er sådan, at dansk landbrug jo generelt overholder reglerne. Men det, jeg måske kan få ordføreren til at bekræfte, er, at det drikkevand, vi har herhjemme, er væsentlig, væsentlig bedre sammenlignet med ude i verden. Og det håber jeg da også er det, ordføreren siger, når han er rundt til kommunalvalgkamp, altså at man ikke kun taler tingene ned, men også forsøger at tale tingene op.

Ordføreren.

Jeg vil gerne tale den dagsorden op, der handler om vigtigheden af at redde vores fremtids drikkevand. Det er jo rigtigt, at der er nogle landmænd, der har brugt lovlige midler, hvorefter man finder ud af, at det har givet problemer for vores drikkevand, hvorefter man har forbudt de giftstoffer. Den lange liste over giftstoffer, som er blevet forbudt over tid, bliver længere og længere, og det vil sige, at det var forkert af samfundet at tillade den type giftstoffer. Det synes jeg man skulle lære af og forbyde endnu flere giftstoffer.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.