Tak for ordet.
Og samtidig en tak til alle partier, der meget engageret har bidraget til dette arbejde.
Der har under Præsidiet været nedsat en arbejdsgruppe, som har fået navnet Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen, fordi jeg har haft fornøjelsen af at være formand for arbejdsgruppen og hr.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti af at være næstformand.
Gruppen er udtryk for et dybfølt ønske hos både Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen og partierne deri, der ser en vigtig opgave i løbende at diskutere, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsformer, hvordan vi kan forbedre den politiske dialog, hvordan vi kan skabe mere åbenhed – også for de mange borgere, som heldigvis interesserer sig for demokratiets udvikling, har konkrete forslag og gerne vil følge med – og dermed samlet set få en mere levende debat.
Men det er også en arbejdsgruppe, som har kigget på, om der er nogle balancer, som – ikke af en ond vilje, men måske bare langsomt – har forskubbet sig lidt forkert, sådan at noget magt er kommet længere væk fra Folketinget.
Det gælder bl.a.
– det er et af de første forslag, som ligger i anbefalingerne her i betænkningen, og som der er enighed om – at undersøge, om der er sket et lille skred, ved at ministrene har fået for mange bemyndigelser i de lovgivninger, der er.
Det kan godt give mening, at der er en bemyndigelse, så det er ministeren selv, der kan træffe beslutning, hvis det drejer sig om småting, og hvor det ikke ville være rimeligt, hvis Folketinget hver gang skulle ændre hele lovgivninger på grund af småting.
Men det ser også ud til, at der findes flere og flere ministerbemyndigelser på en række mere substantielle områder, og det vil sige, at en minister kan gennemføre forsøg eller andet, som ikke er i overensstemmelse med det flertal, der er i Folketinget.
Det er vi enige om her i Folketinget er en god idé at få undersøgt nærmere, hvorfor der også er blevet afsat penge til en forskningsbaseret undersøgelse af det her problem:
Hvordan har udviklingen været?
Er der forskel i de forskellige udvalg?
Og er det noget, som vi kan være mere opmærksomme på, sådan at magten i højere grad kommer tilbage til Folketinget igen?
Men der er en række andre forslag.
Nogle af dem kan måske lidt virke som noget i småtingsafdelingen, men summen af dem er altså med til at forbedre den demokratiske debat.
Og jeg vil bare nævne nogle enkelte af dem.
Der er forslag om, hvordan debatformerne kan blive bedre, ved at man, når vi har det, der hedder onsdagsspørgetid, hvor man kan indkalde en minister til en mundtlig debat, helt op til også kan have en medspørger, sådan at hvis der er noget, der fylder og er aktuelt, er der mulighed for, at flere kan gå ind i debatten med det samme.
Der er også forslag om, at når vi har det, der hedder spørgetime med statsministeren, hvor de forskellige partiledere kan stille spørgsmål til statsministeren, kunne det være en idé at have den samme mulighed i udvalgene – og det bliver indført som forsøg – altså sådan at udvalgene kan indkalde til en åben spørgetime med deres minister.
Og så ser vi ud fra erfaringerne med det, om det også kan skabe en mere levende debat i de forskellige fagudvalg.
Det kan også være en vej til, at partier, der måske ikke så ofte er en del af bredere forligskredse, løbende har en mulighed for at have en dialog med ministeren, for det er et reelt dilemma, hvis ikke man er en del af en forligskreds.
Man har selvfølgelig de normale værktøjer, som kan være at stille udvalgsspørgsmål og andet, men det der med at have den direkte dialog, både med ministeren og de andre, der sidder i et udvalg, vil vi gennemføre forsøg med.
Vi kommer også til at kigge på, hvordan vi kan få en mere levende debat her i salen.
Det gælder bl.a., når der er forespørgselsdebatter, hvor der åbnes for, at man kan have en dialog med ministeren allerede i starten og ikke bare i slutningen.
Og det er, i forhold til hvordan vi kommer til at sidde, og så kan man spørge, om det nu er noget, vi skal bruge tid på her, men det, at vi faktisk sidder tæt på og bruger hinanden som en del af den debat, er også noget, der gør, at der kommer en dynamik og en nerve, hvilket ikke bare er vigtigt for os som politikere, men også for de borgere, der har lyst til at følge, hvad det egentlig er, vi er optaget af, og hvor de politiske forskelle er, og selvfølgelig også, hvad der forhåbentlig kan samle til sidst.
Vi har haft diskussioner om, hvordan vi strammer op, når der kommer borgere i det, der hedder deputationer.
Herunder er det også lige et opråb til os selv som folketingsmedlemmer om, at det er vigtigt, når vi sidder i udvalg, at prioritere, når borgere kommer.
Der er borgere, der rejser rigtig langt, og de har et kvarter til at fremføre deres ærinde, og det er faktisk en mulighed for, at man kan bringe vigtige sager videre til en minister, eller at et udvalg kan agere på det på forskellig vis.
Det skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på og give den højeste prioritet.
Der har også været nogle spørgsmål, som ikke er blevet taget med, fordi der ikke har været enighed.
Det er heldigvis ganske få, og det er også derfor, jeg håber, at det hovedindtryk, der står tilbage, er, at der er en bredde af partier, der siger:
Det her vil forbedre arbejdsformerne.
Og det er i øvrigt arbejdsformer, der, såfremt vi får vedtaget dette, træder i kraft, når Folketinget åbner her til oktober 2018.
Men det ene af de to områder, hvor der ikke har været flertal, har været et ønske i arbejdsgruppen om, at man i højere grad kan trække på den ekspertise, der er hos embedsmændene i ministerierne.
Der er rigtig, rigtig dygtige embedsfolk, der ved utrolig meget ned i detaljen om forskellige forslag, og den ekspertise ville det være rart hvis folketingsmedlemmerne kunne trække på i høringer og i udvalg, men i dag er det sådan, at det kræver, at ministeren også er til stede.
Der er det vores ønske – det håber vi at vi på sigt kan komme igennem med – at det bliver muligt for en minister at sige:
Det er i orden, at denne dygtige fagembedsmand kan deltage i en høring.
Men det skal selvfølgelig også være sådan, at der er en beskyttelse for embedsmanden, hvis ministeren ikke er til stede, så embedsmanden kan sige:
Nej, det synes jeg ikke her, for der kan være en risiko for, at jeg bliver sat i en situation, hvor jeg skal forholde mig politisk til noget.
Og det skal embedsmænd selvfølgelig ikke.
Så vi synes, at vi har prøvet at udtænke nogle modeller, hvor vi bruger den viden, der er, bredere i forhold til Folketinget, samtidig med at vi beskytter embedsmændene, så de ikke bliver udsat for et politisk pres, hvad de ikke skal.
Det er jo en minister, der skal stå til ansvar for sagen.
Men efter et samråd med statsministeren i Udvalget for Forretningsordenen var der ikke opbakning hos statsministeren til at gennemføre det nu, og det er statsministerens prærogativ at kunne beslutte det her.
Men vi har selvfølgelig drøftet det i Socialdemokratiet, for det kan jo være, at der kommer et regeringsskifte på et tidspunkt, og vi vil være meget åbne over for, at vi åbner op for, at man i højere grad kan bruge embedsmænd, også selv om ministeren ikke måtte være til stede.
Det andet ønske, som der desværre heller ikke har været opbakning til, men som jeg håber vi i arbejdsgruppen kan arbejde videre på, vedrører noget, som hele omverdenen og alle er optaget af at diskutere, nemlig hvordan der kan være et kompetenceløft til alle medarbejdergrupper.
Der er også mulighed for kompetenceløft som folketingsmedlem, men det er inden for relativt få områder.
Vi har en god sprogtjeneste, og man kan blive dygtigere til engelsk, fransk og tysk.
Der er nogle gode muligheder for at lære, hvordan man bruger it, altså de teknologier, vi anvender herinde.
Men det er ligesom også det, der er.
Og der er et ønske om, at man som folketingsmedlem også kan kvalificere sig i nogle af de discipliner, som er vigtige at have med i den værktøjskasse, som gør, at vi bliver dygtigere som folketingsmedlemmer.
Det er der ikke flertal for nu, men jeg håber, at det er noget, vi fortsat kan drøfte, for det er vigtigt, at vi som folketingsmedlemmer også hele tiden kan kvalificere os i forhold til de dagsordener, der er relevante med hensyn til at være dygtig til håndværket som folketingsmedlem.
Med de ord vil jeg bare igen sige tusind tak for samarbejdet.
Det har været en fornøjelse.
Der er faktisk tale om mange gode forslag, som vil vitalisere arbejdet herinde, og jeg glæder mig utrolig meget til at se, hvordan det bliver udmøntet i efteråret.
Og jeg håber, at både mange udvalg og ministre har lyst til de forsøg, der bliver åbnet for med forslagene her.