Nogle gange kan man godt blive i tvivl, når man har haft debatten om et beslutningsforslag, om, hvad det egentlig var, det drejede sig om.
Derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, at det er et forslag til folketingsbeslutning om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger i 2018 og 2019; et forslag om, at Folketinget pålægger regeringen at finansiere halvdelen af det kommunale grundkapitaltilskud til almene ungdomsboliger i 2018 og 2019 med en ramme på 10.000 boliger.
Og jeg er glad for, at finansministeren er til stede, sådan at der er mulighed for, at man også trækker det ind i de finanslovsforhandlinger, som er så sene, som det nogen sinde er set i danmarkshistorien, og det giver jo en ekstra mulighed for debatten her i dag.
De sidste 12 år er der oprettet godt 70.000 nye studiepladser, men der er kun blevet opført 13.500 studieboliger.
Den udvikling har medført et meget stort behov for studieboliger.
Danske Elever og Studerendes Kollegieråd har i 2016 dokumenteret, at de eksisterende kollegie- og ungdomsboliger udgør under 25 pct.
af boligerne for de studerende.
De studerende, som har opnået at få en bolig, bliver i stigende grad boende så længe, som de kan komme til, dvs.
i 3 måneder, efter at de er færdiguddannet.
Dansk Byggeri har i 2016 skønnet, at der var et akut behov for 24.000 boliger til de nye studerende.
Dette står imidlertid ikke mål med det planlagte byggeri i kommunerne.
Under et har kommunerne givet tilsagn til 1.778 ungdomsboliger i 2016 og planlagt at give tilsagn om at bygge 2.862 ungdomsboliger i 2017.
I juni 2017 var der kun givet tilsagn om 640 boliger.
Det er derfor, at Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag.
Vi står over for et stort problem, som det ikke ser ud til at kommunerne løser inden for de nuværende rammer.
Den her mangel på boliger betyder jo, at mange studerende bruger en masse kræfter og tid og penge på at løse en ringe boligsituation frem for at koncentrere sig om studierne.
Det leder i sidste ende frem til unødigt frafald og spild af samfundets ressourcer.
Der er altså behov for handling fra Folketingets side med henblik på at sætte gang i ungdomsboligbyggeriet.
Det er derfor, Enhedslisten foreslår denne ungdomsboligkickstart, der kan føre til opførelse af 10.000 almene ungdomsboliger i 2019 og i 2018.
Efter de gældende regler finansieres 10 pct.
af anskaffelsessummen for almene boliger med kommunal grundkapital.
Konkret foreslår Enhedslisten, at finansieringen halveres, så den kommunale grundkapital kun bliver på 5 pct.
i 2 år i stedet for de nuværende 10 pct., og det skal ske ved at oprette en statslig tilskudspulje.
Det betyder jo, at kommunerne får et langt større incitament til at fremme et ungdomsboligbyggeri i de kommende 2 år.
Den tilskudsmodel, vi har foreslået her, er identisk med aftalen om flygtningeboliger, som blev indgået mellem KL og regeringen i 2016, og den aftale har indtil videre medført, at der sådan set er blevet opført 8.000 små boliger, som i et vist omfang bliver brugt til flygtninge, ude i kommunerne.
Der er en vis usikkerhed omkring økonomien i det her, og det bunder jo bl.a.
i, at skatteministeren har skitseret, at hvis man afskaffer virksomhedsordningen for forældrekøb, vil det give et provenu for statskassen på mellem 125 mio.
kr.
og 250 mio.
kr.
Det er immer væk en del penge årligt, som i øjeblikket er en form for statsligt tilskud til de forældre, som vælger at købe en bolig til deres studerende børn, og jeg kan ikke forstå, at man kan bruge virksomhedsordningen lige der.
Altså:
Hvorfor gøre det til en virksomhed, at en forælder ønsker at hjælpe sit barn med en bolig?
Det har ikke noget at gøre med, hvad der skulle være gældende for den slags.
Jeg har forståelse for, at der er forældre, der gerne vil hjælpe deres børn, men at staten skulle være, hvad skal man sige, medfinansierende, synes jeg er helt urimeligt.
Derfor bør den ordning afskaffes.
Det vil så give et provenu, som man kunne bruge til øge byggeriet.
Om vi har fat i de rigtige tal, må en udvalgsbehandling så afklare.
Vi har skønnet, at ved at bygge de her 10.000 boliger vil den årlige udgift blive på 60-70 mio.
kr.; det afhænger i høj grad af, hvor store boliger kommunerne bygger, og det kan vi jo ikke vide på forhånd.
Samtidig har vi præciseret, at vi er helt åbne over for at se på, om der kunne være en anden finansiering, men grundlæggende er det vigtigste formål med forslaget, at vi kommer frem til at få løst det her ungdomsboligproblem.
Man kan ikke bare pege fingre ad Københavns Kommune og sige, de skal løse det hele, for kigger man på statistikken og ser efter, hvor der er et stigende antal studiepladser, vil man helt korrekt se, at der over de sidste 12 år har været en stor stigning lige i København, men der har altså også været en stor stigning på Frederiksberg, og det har der også været ude i Lyngby-Taarbæk.
Det er selvfølgelig rigtig godt, at de studerende søger ind, men der ligger altså også en opgave i at sikre boliger til de studerende, og at man i de storkøbenhavnske områder kommer frem til en løsning.
Jeg synes, det kunne være interessant at kigge lidt nøjere på, om den her meget dårlige boligsituation i Københavnsområdet betyder, at der er et større frafald på studierne i Købehavnsområdet, end der er i Aalborg, Aarhus og Odense, ligesom for at få dokumenteret, om det her store boligproblem i det storkøbenhavnske område har den negative konsekvens.
Det kunne også være interessant at få sat kroner og øre på, hvad det egentlig koster, at studerende stopper midtvejs i studierne.
Jeg synes også, der ligger en opgave i at tage dialogen med de nyvalgte byråd, så man tager det op der og ser på, om man kan finde nye løsninger.
Der er nogle, der har prikket til os og sagt, at Enhedslisten har et særligt ansvar i København.
Ja, det har vi, og jeg vil gerne fortsat tage en dialog med vores borgmester, som dækker det her område, om at se på, om der kan findes nye løsninger.
Det gør vi meget gerne.
Men jeg synes også, vi har en opgave i at se på, om ikke der kunne være nogle kommuner i det storkøbenhavnske område, som også skulle tage den proces.
Det behøver ikke at være dårligt at bo i en studiebolig i Ballerup og studere på Frederiksberg eller i København, når der findes adgang til den kollektive transport i det storkøbenhavnske område.
Jeg synes, at afstandene og adgangen til den kollektive trafik i det storkøbenhavnske område gør, at løsningen ikke bare er noget, man skal skabe på Københavns Rådhus, men noget, man skal tage alvorligt i det storkøbenhavnske område.
Ud fra de tal, vi har, må vi jo sige, at der er andre byer i Danmark, der tager det her alvorligt, de har opbygget massivt, og jeg synes, at Aalborg er det sted, hvor man sådan set har været bedst til at tage handsken op.
Vi ser også, at Aarhus har gjort en del, men opgaven er ikke løst.
Der er fortsat væsentlig brug for ungdomsboliger i Aarhus.
Det er vigtigt, at man lokalt tager den her debat og prioriterer at afsætte midler til det, men herinde fra Folketingets side kunne vi sådan set være med til at skabe en god løsning, hvis vi i et par år halverede udgifterne for kommunerne i forbindelse med opførelsen af studieboliger.
Jeg vil gerne sige tak for debatten.
Det her kører jo så videre i udvalget, og der vil være nogle spørgsmål omkring økonomien, der vil blive berørt.
Det vil der også være med henblik på at få afklaret, hvad det er for nogle barrierer, der er, i de enkelte kommuner, afhængigt af hvilken økonomi man konkret har.
Og så skal vi ikke glemme, at det her ikke kun er noget, der vedrører de allerstørste byer.
Jeg har noteret mig, at der også er byer på Sjælland, der ligger langt væk fra København, som har italesat, at de også har behov for ungdomsboliger.
Laver man så puljer i form af det, som Enhedslisten har foreslået her, er man jo inde på noget, som giver nogle bedre rammer, nogle bedre muligheder for kommunerne, som de kan søge ind i, hvis de synes, at det er den rigtige ramme.
Så tak for debatten.