Det sidste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en certificeringsordning for tolke og et register over certificerede tolke.

Af Josephine Fock (ALT) og Pernille Schnoor (ALT).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg indleder med at give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Alternativet foreslår med det her beslutningsforslag, at der etableres en certificeringsordning for tolke i hele den offentlige sektor, og at der oprettes et nationalt og offentligt tilgængeligt register over certificerede tolke. Som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, kommer forslaget i forlængelse af en undersøgelse af brugen af tolkeydelser på rets-, asyl- og sundhedsområdet, som Rigsrevisionen har gennemført i løbet af 2017 og 2018.

Jeg vil på den baggrund gerne starte med at sige, at jeg er enig i, at det selvfølgelig er vigtigt, at de rette tolkeydelser er til rådighed for det offentlige, f.eks. i forbindelse med retssager og når Udlændingestyrelsen skal afholde samtaler med asylansøgere. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at der hver dag bliver leveret tolkeydelser af en høj kvalitet, og at udlændingemyndighederne i vid udstrækning har kompetente tolke til rådighed. Jeg er dog også enig i, at der kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke og dermed sikre en ensartet og høj kvalitet.

Men denne udfordring er på ingen måde ny. Den eksisterede således også under den tidligere regering. Udlændinge- og Integrationsministeriet, som jeg jo først og fremmest kan udtale mig om, anvender tolke i et stort omfang, primært i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger. Det er i den forbindelse helt centralt, at ministeriet har de nødvendige tolke til rådighed, og det skal også i den forbindelse understreges, at institutioner under Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anvende tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt. Rigspolitiet foretager i forbindelse med optagelsen af nye tolke en vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Endvidere undersøger Rigspolitiet, om ansøgerne er registreret i det centrale kriminalregister med en strafferetlig afgørelse, og hvis det er tilfældet, så kan ansøgeren selvfølgelig ikke optages på tolkeoversigten.

Mit ministerium arbejder derfor tæt sammen med Justitsministeriet for at sikre den nødvendige tolkebistand på udlændingeområdet. Samarbejdet mellem Justitsministeriet og mit ministerium skal bl.a. bidrage til at sikre, at de tolkeydelser, der anvendes på rets- og udlændingeområdet, er af den rette kvalitet og af tilstrækkeligt omfang.

I 2014 nedsatte Justitsministeriet et udvalg for analyse af tolkeområdet, det såkaldte tolkeudvalg. Udlændinge- og Integrationsministeriet er indgået i det her samarbejde. Formålet med tolkeudvalgets arbejde var at identificere og kvalitetsforbedre tiltag og effektiviseringer på tolkeområdet. Arbejdet, som altså først og fremmest havde fokus på at sikre en høj kvalitet, har ført til, at der løbende er blevet iværksat kvalitetsforbedrende tiltag i forbindelse med tolkning på rets- og asylområdet. Der er bl.a. blevet udarbejdet en tolkehåndbog og en vejledning til brugere af tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt.

Arbejdet med at sikre kvaliteten af de tolkeydelser, der anvendes på rets- og asylområdet, er fortsat efter selve afslutningen af tolkeudvalgets arbejde, og Justitsministeriet har således igangsat et udbud af tolkeydelser, som Udlændinge- og Integrationsministeriet er en del af. Udbuddet skal i høj grad betragtes som et kvalitetsprojekt, hvor målet er at forbedre kvaliteten af de tolkeydelser, der benyttes, og samtidig også at effektivisere administrationen. Det kan i den forbindelse oplyses, at det forudsættes, at der fremover skal være øget fokus på test af tolkenes sproglige kompetencer, tolketeknik og også tolkeetik, når tolkene ansættes. Efter ansættelsen vil der løbende ske en vurdering af tolkenes kvalifikationer. Endvidere vil der være fokus på efteruddannelse af tolkene.

Opgaven med at levere tolkeydelser til Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet blev sendt i udbud i marts i år, 2018, og det er forventningen, at den kommende leverandør vil kunne levere tolkeydelser fra og med den 1. marts 2019.

Med de nye krav, der stilles i udbuddet af tolkeydelser, er det en målsætning, at tolkekvaliteten overordnet set får et løft. Det er dog en grundlæggende udfordring, at der er sprog og dialekter, hvor udvalget af tolke i Danmark er så begrænset, at det i realiteten er meget få personer, der kan udføre selve tolkningen.

Et centralt element i forberedelsen af udbuddet har derfor været at forsøge at sikre den rette balance mellem kravet til tolkenes kompetence og også forsyningssikkerheden. I forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse af tolkeområdet har der i forskellige sammenhænge været fokus på indførelse af en certificeringsordning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der under Erhvervsministeriet tidligere har været en certificeringsordning for translatører og tolke, den såkaldte beskikkelsesordning. Beskikkelsesordningen blev af et bredt flertal i Folketinget – og det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten – afskaffet under den tidligere regering i 2015. Som bekendt blev regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Sundheds- og Ældreministeriet forventer i næste folketingsår at fremsætte et lovforslag om en sådan certificeringsordning. Ordningen vil indeholde krav om sproglige kompetencer i dansk og fremmedsprog, tolkeetik og tolketeknik samt grundlæggende forståelse af sundhedsvæsenet. Det blev samtidig besluttet, at aftaleparterne bag finansloven endvidere skal overveje muligheden for at udbrede den kommende certificeringsordning på sundhedsområdet til andre områder i den offentlige sektor. Det skal i relation til finanslovsaftalen i øvrigt bemærkes, at det endvidere blev aftalt at genindføre et gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for de mennesker, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år. Herudover indgik det i aftalen, at der indføres egenbetaling for personer, der fravælger den tolk, som sundhedsvæsenet har tilbudt.

Der er således allerede igangsat et arbejde, der skal undersøge mulighederne for at udbrede certificeringsordningen samt brugerbetaling til øvrige områder. Arbejdet foregår i en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af en lang række ministerier, herunder Finansministeriet, Justitsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Regeringen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke støtte beslutningsforslaget, da vi som nævnt aktuelt er i færd med at undersøge mulige ændringer på tolkeområdet, herunder muligheden for at udbrede den kommende certificeringsordning på sundhedsområdet og også øvrige områder. Jeg kan så også oplyse, at regeringen forventer inden for de kommende måneder at indlede drøftelser med Dansk Folkeparti om mulige initiativer vedrørende fremmedsprogstolkning.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Da vi fremsatte det her beslutningsforslag, blev det henvist til ministerens område, og det er jo fuldstændig rigtigt – og det er også vores intention med det – at det er bredere end det. Det er bredere end udlændinge- og integrationsområdet, for det gælder jo også på retsområdet og, som ministeren også nævner, på sundhedsområdet. Vi er fuldt ud bevidste om det, der sker på sundhedsområdet, og vi er rigtig glade for, at der bliver lavet en certificeringsordning. Men det er jo i virkeligheden den, vi gerne vil udvide.

Nu nævner ministeren til sidst i sin tale, at der er tanker om at udbrede det. Så mit spørgsmål er: Gælder det hele den offentlige sektor, altså alle områder, og hvornår regner ministeren med at have en afklaring af det? For det synes jeg selvfølgelig lyder rigtig positivt.

Ministeren.

Ja, det kan jeg faktisk sige ja til. Altså, der er allerede igangsat et arbejde, der skal kigge på mulighederne for at udbrede det til øvrige områder. Om det bliver hvert enkelt lillebitte hjørne af den offentlige sektor, vil jeg ikke kunne stå her i dag og sige alene af den grund, at den offentlige sektor er relativt stor, og at jeg kender mit ministerium bedst. Men jeg kan i hvert fald sige, at der er sat et arbejde i gang, og det vil jo ske løbende. Så man skal fra Alternativets side sådan set se den her afvisning som en relativt mild afvisning af forslaget, også fordi det er et helt konkret og vigtigt emne, der bliver rejst her.

Fru Josephine Fock.

Det synes jeg selvfølgelig også lyder rigtig, rigtig positivt, og jeg tænker, at jeg kan stille et efterfølgende skriftligt spørgsmål for at få præciseret, hvad det omfatter, og hvad tidshorisonten er for det. For noget af det, der også ligger i vores beslutningsforslag, er en uddannelse. Altså, man skal undersøge, hvad det egentlig er, der skal til, fordi der også har været den her meget, meget hvasse kritik fra Rigsrevisionen af, at de tolke, vi bruger, simpelt hen ikke er gode nok, og derfor kræves det også, at vi forbedrer uddannelsen. Jeg tror ikke, at jeg behøver at stå her og nævne de eksempler, der har været, men der har været groteske eksempler på fejloversættelser og fejltolkninger både inden for sundhedsvæsenet og inden for retssystemet og også inden for ministerens eget område. Jeg hører, hvad ministeren siger, og jeg håber så, at det bliver en hurtig proces, så vi får en afklaring forholdsvis hurtigt.

Ministeren.

Jeg tror ærlig talt, at man må forvente, at det kommer sådan lidt hen ad vejen. Men nu er det her sat i gang, og jeg synes sådan set, at det er positivt, at det er så bredt forankret, som det nu er. Jeg tror, at vi alle anerkender, at der er et problem her. Jeg tror også, at vi alle sammen anerkender, at det måske ikke er så nemt at løse. Det er ikke lige et snuptag, man gør det med, men der er en proces i gang, og jeg takker sådan set også for, at Alternativet har lagt det her frem, om end vi har afvist det, som vi har. Men det er så med den begrundelse, at der er sat ting i værk på det her område.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren og går over til ordførerrækken, og først er det fru Karen J. Klint fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Vores ordfører på sagen, hr. Mattias Tesfaye, kan desværre ikke være her lige nu, hvorfor jeg har fået lov til at få mulighed for at tage hans ordførertale til dette punkt.

Vi vil gerne sige tak til Alternativet for at rejse det her vigtige spørgsmål, for tolkebistand sker jo bredt, men det er også vigtigt, at der tolkes rigtigt. Jeg vil faktisk også, selv om det ikke står her i min tale, kvittere for ministerens rigtig fine status på området; den gør i hvert fald mig ret tryg, med hensyn til at det, som vi kan læse om er sat i gang andre steder, også følges til dørs. Så en kvittering for det.

Tolke spiller jo en vigtig rolle mange steder i vores samfund – i mødet mellem borgere og myndigheder – om det så er hos lægen, til forældresamtalerne i skolen, hos Borgerservice, ved politi og domstole eller hos udlændingemyndighederne. Så vi er enige med forslagsstillerne i, at vi ikke kan være tilfredse med den nuværende situation på tolkeområdet; der findes konkrete eksempler, som forslagsstillerne jo også nævner i beslutningsforslaget.

Vi støtter derfor mere kontrol med og bedre kvalitet af de tolke, der skal hjælpe nye medborgere med at forstå og finde sig til rette i det danske samfund. Når det er sagt, er der samtidig også nogle økonomiske hensyn, som vi mener der skal overvejes, hvis vi skal etablere en certificeringsordning, der dækker det hele på en gang, ligesom vi mener, at vi bør starte der, hvor udfordringen er størst, og at en ny ordning skal være mere gennemarbejdet, før den kan bredes ud på det hele.

Derfor støtter vi de nye initiativer, der er taget til at etablere en certificeringsordning af fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet, for netop at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen inden for dette område. Og vi har noteret os, at det i finanslovsaftalen bliver nævnt, at mulighederne for at udbrede certificeringsordningen til andre områder i den offentlige sektor også vil blive overvejet, og det var jo det, jeg hørte at ministeren også var godt inde omkring.

Så Socialdemokratiet vil grundlæggende den samme vej som forslagsstillerne, men vi mener ikke, at fremgangsmåden med et beslutningsforslag, der for nuværende pålægger regeringen at udarbejde en certificeringsordning i hele den offentlige sektor, er den bedste måde at komme videre på; en ny ordning skal som sagt være gennemarbejdet, og finansieringen skal være på plads.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte det konkrete forslag, men vi samarbejder gerne om at nå i mål på et eller andet tidspunkt.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Josephine Fock.

Tak. Det ærgrer mig lidt, at Socialdemokratiet ikke støtter det. Grunden til, at man nu endelig vil arbejde for at indføre en certificeringsordning i sundhedsvæsenet, er jo, at der stort set er lig på bordet. Den seneste artikel i dag handler om den familie, der nu ser ud til at være blevet slået ihjel af svampe. De har altså spist giftige svampe, og det viser sig, at de har kontaktet sundhedsvæsenet i flere dage op til, men har på en eller anden måde ikke fået den korrekte behandling.

Men retssystemet kan jo have lige så indgribende effekter. Det handler jo bl.a. om, at et vidne ikke bliver oversat korrekt, og det kan i virkeligheden få en uskyldig dømt, eller at den anklagede ikke bliver oversat korrekt og dermed bliver uskyldigt dømt. Det er jo derfor, vi synes, det er helt afgørende, at vi får udvidet en certificeringsordning til hele det offentlige område.

Så er det fuldstændig korrekt, at vi ikke har angivet en finansiering, og det er i virkeligheden, fordi det er enormt svært at beregne, for der er rigtig, rigtig mange, der siger, at det her betaler sig af sig selv, fordi man undgår fejl og undgår, at man skal nybehandle. Men vi er helt parat til at finde finansiering et konkret sted. Så jeg synes faktisk, det er lidt ejendommeligt, at Socialdemokratiet ikke bakker op om det nu og her.

Ordføreren.

Jamen vi bakker jo op om, at der på et tidspunkt skal være en certificering, som gælder alle områderne, men vi er mere i tempo med det, som ministeren har nævnt, nemlig at vi er startet på sundhedsområdet, og så må vi arbejde videre derudfra. Så vi er ikke uenige i målet, det er mere timingen.

Værsgo med den anden korte bemærkning.

Tak. Der er det jo bare det, at alle professionelle på området siger, at der er behov for en certificeringsordning, og alle professionelle på området siger også, at der er behov for en decideret tolkeuddannelse, fordi kvaliteten er for dårlig. Er ordføreren ikke bange for, at det simpelt hen kommer til at tage for lang tid?

Ordføreren.

Med det, jeg har hørt der er blevet sagt i dag, og med den vilje, vi har til at se på det, hvis vi kommer til at tage over, er jeg faktisk tryg ved, at vi når det med den timing og den tidshorisont, hvor det også er realistisk, at det bliver gennemført.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karen J. Klint og går over til næste ordfører i ordførerrækken, som er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Alternativet har fremsat et forslag om etablering af en certificeringsordning for tolke og et register over certificerede tolke. I Dansk Folkeparti er vi sådan set enige i, at kvaliteten på den tolkning, som man modtager, når man besøger det offentlige, selvfølgelig skal være i orden. Der har været eksempler på, at det ikke har været i orden, og jeg tror, at de fleste partier kan se, at der er plads til forbedringer, så vi synes, at man skal gøre mere på det her område.

Vi mener jo så fra Dansk Folkepartis side, at det bør gå hånd i hånd med, at man gradvis indfører brugerbetaling på fremmedsprogstolkning i det offentlige. Det er også derfor – ministeren henviste til det, og fru Karen J. Klint henviste også til det – at Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen for 2018 fik med, at man skulle indføre et gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet med nogle enkelte undtagelser, og at man så også samtidig med det skulle arbejde på, at der kommer en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet. Så er der jo så lagt op til, så vidt jeg husker, er formuleringen, at regeringen og Dansk Folkeparti inden 1. juni, og det håber vi meget stadig væk holder, skal mødes for at diskutere, dels hvordan brugerbetaling på fremmedsprogstolkning kan bredes ud til andre områder, dels med henblik på at diskutere, om man kan have en certificeringsordning på andre områder end bare på sundhedsområdet.

Så efter min opfattelse er det sådan set i god gænge, og derfor kommer vi heller ikke til at støtte beslutningsforslaget, bl.a. med baggrund i det, jeg lige har sagt, men også med baggrund i, at vi mener, at brugerbetaling på fremmedsprogstolkning skal følges ad med, at man løbende opgraderer kvaliteten af de tolke, som vi har i Danmark. Jeg tror også, at det, hvis man gradvis indfører mere brugerbetaling, vil betyde, at der er færre, der vil benytte sig af tolkning, fordi der er flere, der vil tage sig sammen og lære det danske sprog, og der er nok også nogle af dem, som jo i dag benytter sig af tolkning, men hvor, og det synes jeg jeg har hørt et par gange, man sådan set godt kan tale et godt nok dansk til, at man ikke behøver tolkning. De vil måske også falde fra.

Så jeg tror, at man vil se, at der vil være færre fremover, hvis man indfører brugerbetaling, der har behov for at få tolkning, og det tror jeg så samlet set vil gøre, at man også har nemmere ved og man har mere overskud fra det offentliges side til rent faktisk til at tjekke kvaliteten i de tilfælde, hvor der så er nogle, der alligevel vælger at få en tolk, men hvor de så må betale det, det koster.

Fru Josephine Fock for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Jeg er jo glad for, at hensigten er der i forhold til at ville udbrede det helt. Så har jeg konkret et spørgsmål til netop brugerbetalingen. Mener ordføreren også, at det skal gælde på retsområdet og på flygtningeområdet? På retsområdet kan man jo forestille sig den situation, at ordføreren – det lyder helt usandsynligt – ville sidde tiltalt for et eller andet, og så er der et vidne, der taler dårligt dansk, som sådan set ville være i stand til at frikende ordføreren for den pågældende påståede forbrydelse. Vil Dansk Folkeparti kræve brugerbetaling af en sådan tolkefunktion i forhold til et vidne eller en anklaget, der har behov for tolkning?

Er det også Dansk Folkepartis hensigt på asylområdet at ønske brugerbetaling for en asylansøger, en flygtning, der kommer til Danmark, og som jo næsten pr. definition ikke kan dansk? Er det også der, man foreslår det? Jeg er i særdeleshed interesseret i at høre om det på retssikkerhedsområdet.

Ordføreren.

Vi har jo tidligere fremsat et forslag her i Folketinget fra Dansk Folkepartis side, som, hvis det var blevet gennemført, ville have betydet, at der ville komme brugerbetaling på tolkning inden for alle områder inden for det offentlige bortset fra retsvæsenet. Grunden til, at vi lige friholdt det, er ikke, at vi er imod brugerbetaling inden for retsvæsenet – det tror jeg sådan set man kan indføre på en række områder – men fordi man selvfølgelig skal tænke alle mulige forskellige scenarier igennem, hvis det er, man indfører det inden for retsvæsenet. Så vi har tidligere foreslået, at det kommer på alle områder bortset fra retsvæsenet, og det er, fordi der kan være nogle sig særlige problemstillinger der, men hvis man kan finde en model, hvor man også indfører det inden for retsvæsenet – vi skal selvfølgelig ikke have nogen, der bliver dømt uskyldigt, fordi der er problemer med tolkningen osv. – men hvis man tager hensyn til de ting og man kan indføre det, kan man for vores skyld også godt indføre det der.

Fru Josephine Fock.

Det vil sige, at man ønsker at indføre brugerbetaling på asylområdet, dvs. udlændinge, som kommer til Danmark som flygtninge, og som ikke har penge med sig, for dem har vi jo haft mulighed for at tage fra dem ved indskrivningen, var jeg lige ved at sige. Er det det, Dansk Folkeparti ønsker? Hvordan vil Dansk Folkeparti sikre retssikkerheden for de mennesker, i forhold til at man får en korrekt asylprocedure?

Ordføreren.

Nu vil vi jo helst qua det forslag, vi behandlede tidligere i dag, have et asylstop i Danmark. Så kommer man jo ud over den problemstilling, kan man sige. Men hvis man indfører brugerbetaling på tolkning inden for asylsystemet, kan man jo sagtens forestille sig en model, hvor folk, hvis de ikke er i stand til at betale, så oparbejder gæld til det offentlige, og så må de betale det tilbage på et tidspunkt, hvis de har mulighed for det.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Martin Henriksen og går videre til den næste ordfører i ordførerrækken, som er hr. Marcus Knuth fra Venstre.

Først og fremmest vil jeg understrege, at det er vigtigt, at vi har adgang til tolke af høj kvalitet i et nødvendigt og tilstrækkeligt omfang i den offentlige sektor. Det tænker jeg der nok er forholdsvis stor konsensus om. Derfor er det også noget, som regeringen har haft fokus på. Der eksisterer allerede krav til de tolke, som anvendes i den offentlige sektor, og senest har regeringen oprettet en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet i forbindelse med finansloven for 2018, en ordning, hvis udbredelsespotentiale vi er ved at undersøge.

Det er desuden vigtigt for regeringen, at der i højere grad bliver indført brugerbetaling på tolkebistand – det var også det, der blev diskuteret lige før – dels fordi det indirekte vil fremskynde processen for at tilegne sig de nødvendige danskkundskaber, dels for at folk så anvender den tolk, der stilles til rådighed af myndighederne. Det er sund fornuft. Når man kigger på nogle af de sager, der har været i medierne på det seneste, er der en slags sager, der desværre dukker op igen og igen. F.eks. har vi set en gruppe somaliske kvinder, hvoraf en ifølge TV 2 havde boet i Danmark i 19 år og stort set ikke kunne dansk. Så det, at vi vil indføre brugerbetaling, skulle gerne fremme, at folk, der kommer hertil udefra, lærer det danske sprog.

Kvalitet og forbedringer på tolkeområdet er derfor noget, som regeringen hele tiden holder sig for øje. Der er en række eksempler på tiltag, som vi har taget for at sikre og forbedre den tolkebistand, som vi stiller til rådighed. Disse forbedringer arbejder regeringen aktuelt også på. Jeg nævnte muligheden for at udbrede den certificeringsordning, der er på sundhedsområdet, bredere i den offentlige sektor. Og der har jeg fuld tiltro til, at regeringen vil tage de rigtige skridt, så vi på den ene side ikke bliver tossegode og bruger afsindige beløb på tolkning for folk, som i virkeligheden burde lære dansk, og på den anden side sikrer, at folk, der vitterlig har et behov, og som ikke har haft mulighed for at lære dansk, selvfølgelig har adgang til en tolk.

Derfor kan Venstre ikke støtte forslaget, som det ligger her, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det kan de heller ikke.

Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Danmark lider af en katastrofal mangel på kvalificerede tolke på en lang række områder, både inden for social- og sundhedssystemet, i politi- og retssystemet og hos udlændingemyndighederne. Hvor det i dag er uproblematisk at skaffe højt uddannede og velkvalificerede tolke inden for engelsk, tysk og fransk og stort set alle andre større europæiske sprog, er niveauet meget svingende, når der skal tolkes til minoritetssprog. Selv store flygtninge- og indvandrersprog som tyrkisk og arabisk lider af stor mangel på velkvalificerede tolke. Forskere anslår, at mindst to tredjedele af dem, der tolker for det offentlige, gør det uden nogen form for uddannelse i sprog eller tolkning, og uden at de på noget tidspunkt har aflagt en prøve.

Regioners og kommuners udstrakte brug af tolkebureauer, der ligger i en hård priskonkurrence med hinanden, og hvor kvalitetskontrollen er ringe eller ikkeeksisterende, betyder, at systemet fungerer meget dårligt. Det skaber selvsagt store problemer for retssikkerheden og patientsikkerheden, når mennesker, der har brug for tolkning, møder sundhedssystemet, det sociale system, domstolene eller asylsystemet uden adgang til tolkning af betryggende kvalitet. Derfor hilser Enhedslisten dette beslutningsforslag fra Alternativet varmt velkommen, og vi vil selvfølgelig stemme for.

Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Med det her beslutningsforslag foreslår Alternativet, at der etableres en certificeringsordning for tolke i den offentlige sektor, og at der samtidig oprettes et register over de certificerede tolke.

I Liberal Alliance hæfter vi os ved, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 oprettede en certificeringsordning for tolkning i sundhedsvæsenet. Her blev det desuden, som andre også har været inde på, besluttet, at man aftaleparterne imellem skulle overveje at udbrede denne ordning til flere områder, og arbejdet med at undersøge dette er igangsat. Desuden er det også værd at bemærke, at Justitsministeriet har igangsat et udbud af tolkeydelser, som netop har til formål at forbedre kvaliteten af tolkeydelserne, og som har fokus på efteruddannelse.

Der pågår altså allerede et arbejde, i forhold til hvordan man netop sikrer den bedst mulige tolkning i det offentlige. Regeringspartierne afventer resultatet af det arbejde og drøftelserne med Dansk Folkeparti, inden man støtter en bestemt løsning. Derfor støtter vi i Liberal Alliance ikke det konkrete beslutningsforslag fra Alternativet, men vi glæder os til, at vi i fællesskab formentlig finder bedre løsninger på det her område.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Josephine Fock.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er glad for, at ordføreren anerkender problemet og ser frem til at finde en løsning i forligskredsen. Nu nævnte Dansk Folkeparti jo brugerbetaling, og det har Liberal Alliance også bakket op om på sundhedsområdet, ja, det har regeringen bakket op om, så er det noget, ordføreren også vil arbejde for på retsområdet og på asylområdet, eller vil man der sige: Nej, der er behov for, at vi kan give de mennesker en retssikkerhed både i retsvæsenet og i asylprocessen, så der skal selvfølgelig ikke være brugerbetaling?

Ordføreren.

Jeg tror, vi i Liberal Alliance er meget på linje med det, som hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti fortalte var DF's holdning. Vi synes, at brugerbetaling som princip er rigtig godt og rigtig sundt, men inden for retsvæsenet er der nogle lidt andre omstændigheder, for man er ligesom nødt til at sikre sig, at folk ved, hvad de er tiltalt for, og hvad de bliver dømt for. Så der er noget andet på spil i retsvæsenet, hvorfor jeg godt synes, man kan undtage lige præcis det område. Men generelt er vi store tilhængere af brugerbetaling.

Fru Josephine Fock med den anden korte bemærkning.

Sådan som jeg forstår det arbejde, der bliver sat i gang, er det at udbrede certificeringsordningen på sundhedsområdet. Kunne Liberal Alliance være med til at arbejde for, at man også laver en egentlig tolkeuddannelse, som jo bliver anbefalet af de pågældende på hele området, som kender til de her problematikker?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt decideret at lave en tolkeuddannelse. Jeg synes, det er rigtigt, at det ikke bare er en virksomhed, som bliver certificeret, men at det er den enkelte tolk, som man certificerer, eller i hvert fald at man certificerer den enkelte tolk for at komme uden om nogle af de problemstillinger, vi har set, hvor der bliver tolket skævt, for det kan jo have katastrofale konsekvenser, hvilket vi også har set. Så om en uddannelse er det rigtige, tør jeg ikke lægge mig fast på her, men vi er helt klart tilhængere af, at der bliver et eller andet øget fokus på kvalitet på det her område.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og så går vi til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Ventre.

Tak til Alternativet for at fremsætte det her beslutningsforslag. Ministeren redegjorde for, at der faktisk var et stort flertal i Folketinget, der liberaliserede det her tolkeområde tilbage i 2015 med daværende erhvervsminister hr. Henrik Sass Larsen i spidsen. Jeg var også selv med til at stemme for det, og jeg må sige, at efter have læst Rigsrevisionens rapport på det her område må vi bare erkende, at det var en meget stor fejl. Det er den helt åbenlyse erkendelse, jeg synes man bør gøre sig, hvis man overhovedet vil stå på et fagligt grundlag her. Og det vil vi gerne i Radikale Venstre.

Vi er enige i de betragtninger, som Alternativet gør sig i det her beslutningsforslag. Det er meget, meget alvorligt, hvordan det står til på tolkeområdet. Nogle af intentionerne med at liberalisere dengang var jo, at det skulle give adgang til flere tolke; der er et akut behov. Men kvaliteten af den tolkning er bare faldet så dramatisk, som Rigsrevisionen jo gør opmærksom på. Derfor er der behov for en certificering, og vi mener bestemt også i Radikale Venstre, at der er behov for på sigt at få en tolkeuddannelse.

Vi er også nødt til at gøre klart, at det ikke kan løse problemet lige her og nu på alle områder, og derfor er man nødt til at finde ud af, hvordan man kan certificere på vejen hen mod en tolkeuddannelse, så flere også kan blive opkvalificeret, altså med efteruddannelse, mindre ting, der gør, at vi kan opkvalificere nogle af dem, der står til rådighed i dag, men ikke har den tilstrækkelige kvalitet.

Derfor er vi positive over for beslutningsforslaget og erkender jo altså også åbent her, at det ikke var godt nok. Og jeg tror, at vi bredt i Folketinget burde blive enige om at gøre en indsats for at højne kvaliteten på det her område helt generelt. Det hører jeg også opbakning til, men der skal altså handles, og der skal handles nu, og det vil vi gerne være med til. Så stor respekt og fuld opbakning til beslutningsforslaget.

En kort bemærkning fra fru Josephine Fock.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren for at anerkende, at det nok ikke var den klogeste beslutning, der blev truffet tilbage i 2015, og vi er jo helt enige i, at det ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Men vi synes, at det er vigtigt, at arbejdet starter, både med certificeringsordningen, men også med en decideret tolkeuddannelse. For det er det, eksperterne peger på. Så tak til ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren, og jeg kan ikke se, at der er flere ordførere, der vil på, så derfor går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Grunden til, at Alternativet har fremsat det her beslutningsforslag, er, at vi synes, at retten til kvalificeret tolkning i det offentlige bør være en helt naturlig minimumsrettighed i et retssamfund som det danske – ja, i ethvert retssamfund. For kvalificeret tolkning er i sidste instans et spørgsmål om retssikkerhed. Det er et spørgsmål om at sikre alle borgeres mest grundlæggende rettigheder, og det gælder alle de områder, hvor tolkning har en afgørende betydning.

Flere undersøgelser har vist, at tolkning hos de offentlige myndigheder er mangelfuld, behæftet med fejl eller decideret uprofessionel. Senest har Rigsrevisionen på eget initiativ foretaget en undersøgelse af tolkebistanden hos de offentlige myndigheder. Rapporten fra Rigsrevisionen, som udkom i marts, rejser en skarp kritik af myndighedernes brug af tolkeydelser og den manglende kvalitet i tolkningen.

Undersøgelsen viser bl.a., at dommere, sagsbehandlere, læger og andre ansatte i det offentlige ofte oplever, at tolkene mangler professionalisme. De oplever, at tolkene overtræder de tolkeetiske principper og ikke tolker neutralt eller ikke tolker alt, hvad der bliver sagt. Som justitsministeren også selv har medgivet i et svar til Folketinget, og jeg citerer:,

»De udfordringer, som Rigsrevisionen adresserer i forhold til bl.a. kvaliteten af fremmedsprogstolkning, har desværre været et kendt problem i flere år.«

Det er jo simpelt hen ikke godt nok, det kan vi gøre bedre i Danmark, og det bliver vi nødt til at gøre bedre.

For Alternativet er det helt centrale spørgsmål, hvordan vi sikrer en retfærdig behandling af alle borgere på trods af sproglige barrierer. Beslutningsforslaget her er vores bud på, hvordan vi sikrer, at alle medborgere i vores samfund er ligestillede og nyder den samme grundlæggende retssikkerhed som alle os, der taler det danske sprog. Det er vores bud på, hvordan vi sikrer ikke bare retssikkerheden, men også patientsikkerheden, grundlæggende forvaltningsretlige principper og menneskerettighederne. Og det er vores svar på, hvordan man i fremtiden undgår, at en patient tager en firedobbelt dosis af et blodtrykssænkende middel og gennem flere måneder lider af svimmelhed og ubehag med risiko for alvorlige følgevirkninger, som der er set et eksempel på i sundhedsvæsnet, hvor en patient på grund af manglende tolkning ikke havde forstået, hvordan medicinen virker. Det er en historie, som Rigsrevisionen nævner.

Et andet eksempel er, at asylansøgere får afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen, hvilket vi så et eksempel på i 2015, hvor en gruppe eritreere fik afslag på baggrund af udelukkelseskriterierne i flygtningekonventionen. Man mente, at de i kraft af deres arbejde i hjemlandet selv havde begået menneskerettighedskrænkelser. Asylansøgerne havde fortalt, at de som en del af den tvungne militærtjeneste havde arbejdet som en slags vagter ved et fængsel. Det blev oversat til sikkerhedsvagt, som betyder, at man rangerer over politiet og har stor magt. Men den korrekte oversættelse var portvagt, altså en person, der åbner og lukker porten for køretøjer og slet ingen magtbeføjelser har. Heldigvis blev det i Flygtningenævnet præciseret af advokater og gode tolke, og de pågældende fik asyl. Det er blot nogle få eksempler på vigtigheden af kvalificeret tolkning. Mangel på samme kan have alvorlige konsekvenser og ændre en sags udfald.

Derfor foreslår vi med det her beslutningsforslag at pålægge regeringen for det første at oprette en certificeringsordning for tolke. I Danmark eksisterer der i dag ikke en certificering af tolke, og derfor sker der heller ikke nogen systematisk kvalitetskontrol. 77 pct. af tolkene i Rigspolitiets tolkeregister er modersmålstolke uden dokumenterede kompetencer i fremmedsproget. Det betyder ikke, at en ikkeuddannet tolk er en dårlig tolk, men usikkerheden er i sig selv et markant retssikkerhedsmæssigt problem.

Derfor foreslår vi, at certificeringsordningen indeholder en række minimumskrav til tolkens kompetencer. Formålet med en certificeringsordning for tolke er at sikre kontrol, kvalitet og gennemsigtighed i det offentliges forbrug af tolke. Og så handler det jo også om at bruge vores penge klogt. I Alternativet mener vi ikke, at det er fornuftigt, at der hvert år bruges i omegnen af 300 mio. kr. på tolkebistand i retsvæsenet, på asylområdet, på sundhedsområdet og i den sociale sektor, som er tvivlsom, udokumenteret og af retssikkerhedsmæssig betænkelig kvalitet.

Regeringen og Dansk Folkeparti har som en del af finansloven indgået en aftale om at oprette en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet, og det er rigtig godt, men ud fra vores oplevelse ikke nok. Det er afgørende for at sikre grundlæggende forvaltningsretlige principper, at certificeringsordningen indføres på alle områder. Og det er både på retsvæsenets område, i sundhedsvæsenet, på asylområdet og i den sociale sektor, ja, alle steder, hvor man er i kontakt med den offentlige sektor.

For det andet vil vi gerne have, at regeringen opretter et nationalt og offentligt tilgængeligt tolkeregister, som skal sikre, at alle myndigheder og borgere i Danmark har adgang til og mulighed for at finde kompetente tolke til deres tolkebehov.

For det tredje vil vi gerne have, at regeringen igangsætter en undersøgelse til brug som beslutningsgrundlag for oprettelse af en tolkeuddannelse. Tolkeuddannelsen skal sikre, at der ikke alene indføres kontrol med kvaliteten blandt tolke, men at der også rent faktisk skabes mere kvalitet gennem konkret uddannelse i tolkning og tolkesprog.

De tre konkrete forslag, som ligger i det her beslutningsforslag, er alle sammen på linje med anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder, Translatørforeningens tolkeudvalg og Rigsrevisionens beretning.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til alle partier. Intentionen med forslaget er jo blevet modtaget positivt af alle, også ministeren, og jeg er rigtig glad for, at alle er enige i, at kvalitet af tolkning i det offentlige er vigtig. Og derfor vil jeg jo håbe, at regeringen og Dansk Folkeparti, når de sætter sig sammen, hurtigst muligt laver en plan for, hvordan man får udbredt den her certificeringsordning på hele det offentlige område. Og så må vi jo tage diskussionen om brugerbetaling til den tid.

Men for mig er det helt afgørende, at der kommer en certificeringsordning, og jeg vil også rigtig gerne anmode regeringen og Dansk Folkeparti om alvorligt at gå ind i og se på, om en decideret tolkeuddannelse, som også bliver anbefalet, bl.a. i Rigsrevisionens beretning, er en rigtig god idé. Og så vil jeg gerne takke i særdeleshed Enhedslisten og Radikale for her i dag helt konkret at bakke op om vores forslag. Tak for ordet.

Det ser ikke ud til, at nogen har korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Hvis der ikke er flere, der beder om ordet, betragter jeg forhandlingen som afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.