Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 132:

Forslag til folketingsbeslutning om, at en overtrædelse af vilkår fastsat ved dom altid skal udløse, at vedkommende på ny bliver stillet for en dommer.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget har til formål at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om, at en overtrædelse af vilkår fastsat ved en betinget dom altid skal udløse, at vedkommende på ny stilles for en dommer.

Jeg vil gerne slå fast, at hvis en person er blevet idømt en betinget dom, er det jo helt afgørende, at vedkommende overholder de vilkår, som retten har sat. Den dømte har fået en ekstra chance, og så må samfundet og ikke mindst ofrene for kriminaliteten forvente, at den dømte lever op til de krav, der er i dommen. Derfor er det også afgørende, at kriminalforsorgens praksis for indberetning er håndfast og konsekvent. Men om det så giver mening at indbringe vilkårsovertrædelser for domstolene i alle tilfælde, er nok tvivlsomt, for der kan jo være tilfælde, hvor det er muligt at få den betinget dømte på rette vej ved alene at give en advarsel eller aflægge den pågældende et besøg.

Jeg har sådan set som udgangspunkt sympati for ideen bag det fremsatte beslutningsforslag, men jeg mener, vi har behov for et mere oplyst grundlag, inden vi tager stilling til nye initiativer, og derfor er jeg også tilfreds med, at Kriminalforsorgen som led i udmøntningen af flerårsaftalen for perioden 2018 til 2021 vil afdække gældende praksis for tilsyn med betinget dømte og komme med anbefalinger til eventuelle initiativer på området. Jeg synes, det er en oplagt anledning til at se på mulighederne for både at strømline og effektivisere sagsbehandlingen og samtidig sikre konsekvens.

Som sagt er det afgørende for mig, at kriminalforsorgens praksis for indberetning er håndfast og konsekvent, og så må vi se, hvad den undersøgelse giver anledning til. Skulle vi komme i den situation, at vi kan se, at det, der foregår, er skævt, så er jeg helt enig med Dansk Folkeparti i, at så skal vi tage fat i det her. Men at det skulle være på den her baggrund og i alle tilfælde, er jeg ikke enig i, og jeg vil som sagt afvente kriminalforsorgens undersøgelser, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er faktisk en kort bemærkning, så ministeren bedes lige blive stående (Justitsministeren (Søren Pape Poulsen)): Det gør jeg). Det er fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med mig i hånden har jeg en artikel fra B.T., som der også er henvist til i bemærkningerne til forslaget, hvor der er sendt et brev forkert ud til en kvinde, og derfor er det så kommet til offentlighedens kendskab. Det er en indkaldelse til afsoning for en kvinde, og der står i et afsnit:

»Pgl. har været indkaldt 6 gange både med e post samt med alm. post og er i de seneste breve advaret om at hun blive indberettet hvis hun ikke møder. Hun har ikke reageret, har hverken ringet eller kontaktet Kriminalforsorgen og er heller ikke mødt.«

Det står der i brevet, som altså er sendt til den forkerte kvinde. Synes ministeren, det er i orden, at man helt op til seks gange kan træde ved siden af og lade være med at møde op, når det er blevet en pålagt, eller er ministeren klar til at gøre noget ved det?

Ministeren.

Jeg synes på ingen måde, det er i orden. Men det, jeg reagerer på her, er, at beslutningsforslaget lægger op til, at man hver eneste gang, altså i hvert tilfælde, på ny skal for en dommer. Og det er jo ikke nødvendigvis sikkert, at det måske lige er sådan en helt firkantet regel, der skal til. Men det er også derfor, jeg siger, at nu sætter vi i gang med at finde ud af praksis. For jeg vil heller ikke finde mig i det der. Altså, det kan ikke være sådan, at man får en betinget dom, og så kan man have en eller anden slendrianpraksis, som spørgeren lige nævner der. Det vil jeg simpelt hen ikke være med til. Men jeg vil gerne lige bruge bare lidt tid på at undersøge, hvad omfanget egentlig er. Og så må vi jo i fællesskab finde ud af, hvad vi gør ved det. For det er klart, at vi jo ikke kan finde os i, at folk f.eks. skal have seks indkaldelser på grund af en betinget dom, det lyder jo helt forrykt.

Ønsker spørgeren ordet til sin anden korte bemærkning? Det gør spørgeren ikke, og så siger jeg tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er selvfølgelig helt afgørende for vores retssamfund, at dømte afsoner den straf, som samfundet har idømt dem. Det er også vigtigt, at vedkommende overholder de vilkår, som eventuelt kan være blevet pålagt i forbindelse med straffen. I dag fungerer det sådan, at det er kriminalforsorgens opgave at føre tilsyn og indberette til domstolene, hvis der bliver dømt for overtrædelser af disse vilkår. Kriminalforsorgen laver altså et skøn over, om overtrædelsen er af så alvorlig karakter, at vedkommende skal for en ny dommer. Forslagsstillerne ønsker at fjerne skønnet fra kriminalforsorgen og lade alle vilkårsovertrædelser, uanset hvilken karakter og baggrund de har, ende hos domstolene.

Umiddelbart mener vi, at der er fundet en fornuftig balance i den måde, som de nuværende regler er skruet sammen på, hvor skønnet er overladt til kriminalforsorgen, så domstolene ikke drukner i sager. Omvendt skal en vilkårsovertrædelse selvfølgelig også have konsekvenser. Vi afviser derfor forslaget, men vi vil samtidig gerne opfordre justitsministeren til at undersøge Kriminalforsorgens praksis i de her sager om vilkårsovertrædelser og på den baggrund vurdere, om vi bør gøre mere for at sikre, at dømte, som ikke efterlever deres vilkår, bliver holdt ansvarlig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg kan jo fortsætte, hvor den tidligere taler slap, hvad angår en nærmere undersøgelse af, hvordan det her praktiseres i dag. Det kan vi faktisk også fuldt ud støtte. For hvis det eksempel, som blev nævnt af fru Karina Due, kan finde sted, er det helt utilfredsstillende – det kan jeg i hvert fald sige. Det er jo at gøre grin med systemet.

Når det er sagt, drejer forslaget sig helt generelt om, hvad konsekvensen skal være, hvis et vilkår i en betinget dom ikke overholdes. Nu er der masser af vilkår, som kan knyttes op på en betinget dom. Det kan være, man skal i sexologisk behandling eller alkoholbehandling eller møde til tilsyn her og der. Der er masser af vilkår, og vi må derfor også sige, at der også er masser af overtrædelser, der kan finde sted. Og det er så lige der, jeg savner, som justitsministeren sagde, en eller anden graduering, eller hvad man skal sige. Det kan jo ikke passe, at hvis man kommer 5 minutter for sent til et tilsynsbesøg, falder hammeren, og så skal domstolssystemet og fængselssystemet involveres i, at sagen tages op på ny. Så jeg vil sige, at i det omfang, det her er et alvorligt problem, skal vi selvfølgelig gøre noget ved det.

Vi skal nok lige have belyst problemets omfang. For det er jo sådan, at kriminalforsorgen har stor magt i det her land. Altså, får man tildelt et fængselsophold af retten, er der himmelvid forskel på at blive sendt i et åbent fængsel og blive sendt i et lukket fængsel. Det er unægtelig også forskel på at blive prøveløsladt og ikke blive prøveløsladt osv. Der er stor magt lagt hos kriminalforsorgen, en magt, som i mange andre lande netop ville ligge hos domstolene. Og derfor er det også vores opgave at tilse, hvordan den magt administreres, og det tager jeg egentlig som det positive ved det her forslag, nemlig at det er det, man egentlig er ude efter.

Men jeg er nødt til at sige, at den form, forslaget er fremsat i, hvor stort set ethvert vilkår for overtrædelse skal medføre konsekvenser i form af domstolsbehandling og typisk fængsling, kan vi ikke rigtig være med til. Men lad os se på problemets omfang, det er vi i hvert fald klar til. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for Enhedslisten fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det her forslag fra Dansk Folkeparti er ret rigidt og vil stille nogle helt, helt urimelige krav til vores domstole og til kriminalforsorgen. Jeg er med på, at der har været et problem her ifølge den artikel, der bliver henvist til i beslutningsforslaget, men det er én artikel. Vi har slet ikke nogen idé om, hvor bredt det her problem er, hvor stort det er, hvor mange vilkårsovertrædelser der er. Hvis der er et generelt problem, og hvis det er kriminalforsorgens vurdering og Justitsministeriets vurdering, at der er et generelt problem, synes jeg, vi skal kigge på det, men jeg synes ikke, vi skal ændre den måde og det skøn, som Kriminalforsorgen udøver i dag, når der er vilkårsovertrædelser, på baggrund af én artikel, der har været i dagbladet B.T.

Det næste problem, der er ved det her forslag, synes jeg er finansieringen. For det her forslag vil jo betyde, at der skal ansættes en del ekstra dommere, hvis forslaget ikke skal medføre, at voldssager eller voldtægtssager eller andre sager om grov kriminalitet skal trække i langdrag. Det er der jo ikke nogen af os der ønsker. Vi har tit diskuteret her i Folketingssalen, at vi gerne vil have en hurtigere behandling, og det vil det her forslag i hvert fald ikke medføre. Så vi kan i Enhedslisten ikke støtte forslaget, fordi det simpelt hen er for rigidt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Når vi i Liberal Alliance ikke kan støtte det her beslutningsforslag, skyldes det proportionaliteten i det, der foreslås. Jeg mener, det ville være et ret stort ressourcespild, at enhver overtrædelse af de pålagte vilkår skal indbringes for domstolene. Jeg synes egentlig, vi har et meget godt system i dag, hvor Kriminalforsorgen vurderer, om overtrædelsen skyldes ond vilje fra den dømtes side, eller om der er tale om en misforståelse, og om man kan få vedkommende på rette spor igennem andre midler. Det sparer domstolene for en masse tid, og den tid kan de sagtens bruge på at nedbringe den sagspukkel, som er blevet opbygget i mange byretter og i landsretterne.

Jeg noterer mig også, at det er aftalt, at kriminalforsorgen skal komme med anbefalinger til initiativer i forbindelse med tilsynet med betinget dømte. Det er jeg enig med ministeren i at vi bør afvente, så vi har et bedre grundlag at diskutere på. Og på den baggrund kan vi altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Zenia Stampe som ordfører for Radikale Venstre.

Jeg bliver lige mindet om, at jeg måske skal sige noget for Alternativet, men jeg fik faktisk ikke mandat til at sige noget om den her sag, selv om jeg måske kan gætte mig til, hvad de ville sige – men det må de så selv indrapportere. Ja, vi har rigtig mange sager i dag, så hvad var det nu, jeg skulle kommentere, for jeg har siddet og diskuteret en anden kommende sag, ja, dom, nede i salen.

Jeg synes, det er fint, at ministeren arbejder videre med en kortlægning af det her område; det vil vi også være interesseret i at se, altså hvordan praksis er. Og i det hele taget: Hvad er vilkår? Så har jeg givet et eksempel, og det er at møde op, men hvad er det for nogle andre vilkår?

Så kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på, når jeg læser det eksempel – og der må jeg så undskylde, hvis jeg lægger mig ud med en bestemt retorik, man dyrker i andre partier – at hvis nu det er en stofmisbruger eller en hjemløs, som bliver indkaldt via sin e-Boks x antal gange, og der bliver måske sendt et brev til den folkeregisteradresse, vedkommende har, men måske slet ikke opholder sig på, så kan det jo være en af grundene til, at nogle af de der vilkår ikke bliver overholdt. Det kan vi jo blive enige om er uacceptabelt osv. osv., men tror vi helt ærligt på, at det så hjælper at bringe sagen for en dommer?

Der synes jeg jo sådan set, at det ligger meget fint i Kriminalforsorgen, fordi de også har mulighed for at se på den enkelte sag og se, hvad der er årsagen til, at man bryder de her vilkår. Selvfølgelig skal man ikke det, men der er jo altså forskel på at begå kriminalitet og blive dømt for det og så bagefter ikke opfylde nogle vilkår. Det skal selvfølgelig have en konsekvens, men skal det være en konsekvens, som skal afgøres af en dommer i retssystemet? Det vil jeg gerne forholde mig kritisk til.

Men en redegørelse og undersøgelse af praksis synes jeg da er rigtig fornuftigt, både hvad det er for nogle vilkår, vi taler om, og hvad der er årsagen til, at folk ikke overholder de vilkår. I beslutningsforslaget bliver det jo beskrevet, som om folk sløser eller nærmest spekulerer i ikke at møde op og afsone deres straf. Altså det kan jo også netop være folk, der er psykisk syge, er misbrugere.

Jeg er godt med på, at man ikke skal have endeløs tolerance over for de mennesker, men jeg tvivler på, at vi gør os selv, ofret eller for den sags skyld de kriminelle og samfundet en tjeneste ved at belaste retssystemet yderligere ved at give dem ekstra dom, hvor det, der måske i stedet for skulle til, er, at man afsætter nogle ressourcer til opspore de mennesker og fortælle dem, måske tage dem i hånden og sige, at det så er nu, de skal ind at afsone den straf, som de fik. Er det endda ikke også sådan, at de i dag nærmest får deres dom via e-Boks osv.?

Man kan godt forestille sig, at nogle de folk, vi har i retssystemet, som man jo kan se skævt til på alle mulige måder, fordi de har begået kriminalitet, bare er så langt ude, at det for dem er rigtig svært at administrere det her. Og der kan det jo godt være, at løsningen ikke er så netop at stille dem for en dommer, men i stedet sende nogle socialarbejdere eller politi, eller hvad det skal være, ud at hente dem og sørge for, at de så rent faktisk lever op til de vilkår, for når de ikke gør det, så er det ikke af ond vilje, men fordi de simpelt hen overhovedet ikke har styr på deres liv. Og det får de jo altså ikke af at få en indkaldelse til at stille for en dommer igen – det møder de nok heller ikke op til.

Men i øvrigt er det så netop det, jeg har en forventning om, at en kriminalforsorg kan sondre imellem, altså kan se, om det her er en, der kynisk spekulerer i ikke at møde op, fordi vi har givet for lang snor, og der kan det godt være, at snoren skal være lidt kortere, eller om det er en, der simpelt hen ikke har styr på sit liv og simpelt hen ikke får de her beskeder, og om man så skulle overveje en strategi for at få fat i dem. Og jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at det er Kriminalforsorgen, der har den opgave.

Men vores fulde opbakning til, at vi får en redegørelse for praksis på det her område. Så fik jeg talt mig varm alligevel.

Tak til ordføreren. Det gik jo meget godt alligevel. Så tak for det. Og den næste ordfører og taler er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Selvfølgelig skal dømte rette sig efter beslutninger i kriminalforsorgen, og samfundet skal ikke lade sig løbe om hjørner med af dømte. Men kriminalsager adskiller sig altid fra hinanden, og vi kan jo ikke vide, hvilke omstændigheder der ligger bag, at en dømt ikke møder op eller på anden måde ikke retter sig efter reglerne. SF mener, at det er lige et nummer for firkantet at fremsætte et forslag som det her fra Dansk Folkeparti. Skal alle overtrædelser – uanset hvor bagatelagtige de måtte være, og uanset hvilken forklaring der kunne være – virkelig udløse en ny tur forbi en dommer? Der siger vi i SF: Mon dog ikke kriminalforsorgen kan håndtere det uden en detailregulering fra Folketinget? Det tror vi på, og derfor er vi imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om at ændre reglerne for betinget dømte, sådan at enhver overtrædelse af retskendelsens vilkår skal medføre, at man stilles for en dommer igen. Det er meget vigtigt, at betinget dømte overholder de vilkår, som dommeren sætter op ved dommen. En betinget dom er en chance til. Derfor skal kriminalforsorgens kontrol med området være konsekvent. Men vi tror ikke på, at det er hensigtsmæssigt, at enhver overtrædelse af afsoningsvilkårene skal medføre endnu en retssag. I den nuværende aftale om kriminalforsorgen vil man evaluere praksis på området for betinget dømte. De vil komme med anbefalinger til initiativer på området. Vi ser gerne, at vi kunne forbedre reglerne derfra, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er så fru Karina Due, Dansk Folkeparti, der kommer herop. Værsgo.

Tak. Når man er kriminel og idømmes en straf, skal man selvfølgelig efterleve de sanktioner, som samfundet pålægger en, og hvis man ikke gør det første gang eller anden gang eller tredje gang eller endnu flere gange, så kommer kriminalforsorgen måske efter dig ved at indberette det for domstolen. Det er i hvert fald det billede, der fra tid til anden tegnes af, hvordan det hele hænger sammen, når folk ikke vil efterkomme de krav, der stilles til dem i en dom. Det duer simpelt hen ikke. Så falder tilliden til systemet fuldstændig væk, hvis der ikke sættes konsekvent ind over for de dømte kriminelle.

Vores beslutningsforslag adresserer denne problematik. Hvis man ikke accepterer at møde frem og tage ansvar for det, man har gjort, så må en dommer igen tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen. Dermed ikke være sagt, at der skal være en ny retssag, men en dommer kan godt tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Som det er i dag, har kriminalforsorgen meget vide rammer til at vurdere fra sag til sag, hvad konsekvenserne skal være. Vi har det klare udgangspunkt, at det altid bør være en dommer, der tager stilling til, hvad folk skal efterleve, og det bør ikke være sådan, at man mange gange kan springe over, hvor gærdet er lavest, og på den måde undgå at stå til ansvar. Vi ønsker med beslutningsforslaget at sikre, at man i langt højere grad kommer til at stå foran en dommer, når man ikke leverer det, man skal, frem for at det er kriminalforsorgen, der individuelt tager stilling til sagen.

Jeg synes, det er gode toner, at ministeren vil sætte en undersøgelse i gang for at kortlægge, hvor udbredt et problem det er, og også, som Venstre har udtalt, kigge på, hvordan Kriminalforsorgen administrerer den magt, de reelt har. Tak for ordet.

Velbekomme og selv tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.