Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om tilgængelighed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfamilieshuse.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er transport-, bygnings- og boligministeren, der lægger for. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis kan jeg oplyse, at regeringen ikke støtter det fremsatte forslag fra SF. Lad mig komme med to indledende bemærkninger. For det første: Det er dyrt at bygge i Danmark, og det er dyrere at bygge i Danmark end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det er der flere årsager til. En af dem er den omfattende regulering, som byggeriet er underlagt. Derfor har det været et fokuspunkt for skiftende regeringer de senere år at gennemføre regelforenklinger i byggeriet. For det andet: Det er min principielle holdning, at ejerne af parcelhuse, som jo typisk er familier, der bygger huset til eget brug, skal have så frie rammer som muligt til at udforme huset, så det passer til familiens behov, så længe grundlæggende hensyn i byggelovgivningen om f.eks. sikkerhed og sundhed og hensyn i planlovgivningen iagttages.

Den gældende bestemmelse om adgang til enfamiliehuse var en del af en større regelforenklingspakke vedrørende bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. juli 2017. Mit udgangspunkt for ændringerne var, at de tidligere krav pålagde alle boligejere en restriktion og en udgift til at lave niveaufri adgang, på trods af at behovet kun opstår for en noget mindre del af boligerne. Og i øvrigt er det alt andet lige ikke dyrere at etablere niveaufri adgang efterfølgende, hvis behovet måtte opstå. Derudover oplevede entreprenører og typehusfirmaer, at de tidligere regler i praksis kunne udgøre en udfordring med hensyn til sikring mod oversvømmelse og skybrud i nybyggede enfamiliehuse.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg faktisk lyttede til de bekymringer, der kom frem i forbindelse med den offentlige høring. Derfor valgte jeg i stedet for helt at fjerne kravet om niveaufri adgang ved indgangsdørene at ændre det til et krav om, at mindst én yderdør skal være forberedt til niveaufri adgang, så der kan etableres niveaufri adgang ved en af boligens yderdøre, hvis behovet måtte opstå. I praksis betyder det, at hvis et enfamiliehus ikke har niveaufri adgang ved en yderdør i adgangsetagen, skal det dokumenteres ved færdigmeldingen af byggeriet, at det kan lade sig gøre at etablere en niveaufri adgang på et senere tidspunkt, f.eks. ved at dokumentere på en tegning, hvordan det kan gøres. Kravet om niveaufri adgang gælder stadig for andet byggeri, herunder offentligt tilgængelige bygninger.

Jeg synes derudover, at det er værd at understrege, at SF's forslag ikke blot tilbageruller den ændring, vi foretog pr. 1. juli 2017, men skærper reglerne yderligere. Med SF's forslag vil det ikke kun være et krav, at der ved enfamiliehuse skal etableres niveaufri adgang ind i bygningen, men der vil ligeledes være et krav om, at der etableres niveaufri adgang frem til bygningen. Jeg kan oplyse, at udgiften til etablering af niveaufri adgang ind i bygningen kan koste op til 13.500 kr. Oven i dette kan lægges udgiften til etablering af niveaufri adgang frem til bygningen, der kan løbe op i mange tusinde kroner, afhængigt af den konkrete grunds beskaffenhed. Da etablering af niveaufri adgang således kan være meget bekosteligt ved et krav, som SF foreslår, kunne det resultere i, at det ikke vil kunne betale sig for boligejere i nogle yderområder at bygge nyt. Det skyldes, at huspriserne i nogle yderområder er så lave, at merudgiften for niveaufri adgang både ind i bygningen og frem til bygningen aldrig vil blive dækket ved et salg af boligen. På den måde fordyrer SF's forslag danskernes byggeri af enfamiliehuse, og det er regeringen imod.

Den løsning, som vi har i dag, og som trådte i kraft den 1. juli 2017, udgør efter min opfattelse en god balance mellem tre overordnede hensyn, som er i spil her: for det første de restriktioner og omkostninger, vi pålægger alle boligejere; for det andet de rejste bekymringer om udfordringer ved at bygge i niveau med terrænet og samtidig undgå indtrængende vand; og for det tredje ikke mindst hensynet til uden unødig ulempe at kunne sikre tilgængelighed, når og hvis der måtte opstå et behov.

Rækkevidden af f.eks. kravene til tilgængelighed i bygninger skal vurderes ud fra, hvad der er passende og proportionalt i den konkrete situation. I en sådan afvejning bør samfundsøkonomiske hensyn indgå. Det er netop sådan en afvejning, jeg har foretaget ved den indførte løsning af tilgængelighedskravene, for så vidt angår de fritliggende enfamiliehuse.

Jeg synes samlet set, det er vigtigt, at den enkelte ejer af et enfamiliehus selv skal have muligheden for at tilvælge niveaufri adgangsforhold, hvis der er behov for det, frem for at boligejeren af samfundet skal pålægges en byrde, som der ofte ikke er behov for. Jeg mener dog også, det er afgørende, at vi fortsat bygger for alle, når vi opfører byggeri, hvor alle færdes. Jeg har derfor i foråret 2018 præsenteret en tiltagspakke for at fremme tilgængeligheden i større bygninger, f.eks. offentlige bygninger, større boligbyggerier, hoteller, svømmehaller, konferencecentre og andre publikumssteder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i gang med dette arbejde, der omfatter følgende elementer: Styrket vejledning om tilgængelighed i byggeriet, muligheden for funktionsbaserede krav og brug af tilgængelighedsstrategier i byggeriet og kommunernes tilsyn med byggeriet samt opsamling og evaluering af gældende regler. Tiltagspakken udarbejdes i samarbejde med relevante organisationer, bl.a. Danske Handicaporganisationer, rådgivere og kommuner.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at der efter min opfattelse er behov for at se mere helhedsorienteret på tilgængelighed i byggeriet. Tilgængelighed kan ikke reduceres til et spørgsmål om f.eks. niveaufri adgang. Det er efter min opfattelse afgørende, at vi for at tilvejebringe god og reel tilgængelighed tager udgangspunkt i det konkrete byggeri og i den konkrete brugergruppe, når vi skal sikre tilgængeligheden i byggeriet. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en kommentar fra Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg har også lyttet mig til byggeriets betænkeligheder i forhold til spørgsmålet om tilgængelighed ved byggeri af enfamilieshuse og ikke mindst de omkostninger, som byggeriet mener det medfører. Nu er det sådan, at når man bygger første gang, går det nok an. Men ministeren brugte selv klimaforandringerne som begrundelse for at ændre på de her regler for nybyggeri. Jeg hører bare, at der kommer nogle andre argumenter ind lige nu. Jeg tænker, om det ikke er regeringens holdning, at tilgængelighed er en forudsætning for reelle lige vilkår i forhold til mennesker med handicap. Altså, kan man ikke komme ind i bygningerne rundtomkring, er man vel reelt afskåret fra at deltage i sociale aktiviteter og andet.

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at der er tilgængelighed til bygninger, hvor mange mennesker færdes, dvs. etageejendomme og offentlige ejendomme, publikumssteder osv., osv. Der, hvor alle kan færdes, bør alle også kunne færdes. Men når vi taler om enfamilieshuse, synes jeg bare, også på grund af klimaforandringerne, at det er en god idé, at man bygger husene hævet fra jorden. De skal ikke ligge nede på jorden. Det krav, vi tidligere har haft, om, at der skal være niveaufri adgang, har betydet, at rigtig mange huse er blevet bygget, så de ligger helt nede på jorden. Hvis man hæver huset fra jorden med en sokkelsten eller flere, følger det af den gamle lovgivning, at man skal lave en fast rampe op til, også selv om de familier, der bor i boligen, overhovedet ikke har brug for denne rampe. Nogle kan også synes, at den ikke er pæn, eller at den fylder for meget på det areal, hvor den skal være.

Jeg synes ikke, at fru Kirsten Normann Andersen eller jeg eller andre skal pålægge familier, der ikke har brug for en rampe til deres hus, at de skal afholde omkostningen på op til 13.500 kr. til at lave den rampe, fordi de gerne vil være hævet lidt fra jorden, så der ikke kommer stormflod ind, eller at der ved skybrud ikke trænger vand ind i boligen. Det synes jeg simpelt hen ikke vi kan tillade os at kræve.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men forslaget handler jo netop om, efter godt råd fra Dansk Handicap Forbund, at undtage områder, som er belastede klimamæssigt, sådan at man alene fastholder tilgængelighedskravet for enfamilieshuse der, hvor man ikke har de her klimaforandringer. Der har DMI jo faktisk nogle bud på, hvor det er, man stadig væk kan bygge efter de gamle regler, og hvor det kunne være en god idé at man så lavede nogle undtagelser, som så kunne være, at man der ikke behøvede at have niveaufri adgang. Så kan det godt være, at det ikke er ministeren og jeg, der skal afgøre, hvordan folk skal bo, men Kommunernes Landsforening peger jo netop på, at det her bliver rigtig bekosteligt, for det er nemlig dem, der kommer til at betale regningen, den dag hvor familien måske alligevel får brug for, at der skal laves en indgang til huset.

Ministeren.

Jeg forstår forslaget fra SF sådan, at det er huse, der ligger i stormflodstruede områder, som skal have mulighed for at få dispensation fra den her regel. Men det er ikke kun huse i stormflodsområder, altså tæt ved kysten, som kan få de her problemer. Det er også ved skybrud. Skybrud kan komme alle steder, og de offentlige kloakker er ikke særlig gode til at suge vand væk for øjeblikket. Det kan ske inde i landets hovedstad, i København, at der står vand i gaderne, fordi der er skybrud. Og så er det bare ærgerligt, hvis man har pålagt folk at bygge nede ved jorden, at det vand trænger direkte ind i husene. Så forslaget tager ikke hånd om skybrudsproblemerne.

Med hensyn til Kommunernes Landsforening og kommuner, som får en omkostning ved at etablere ramper, vil jeg sige, at ja, i de få tilfælde, hvor der er behov for det, vil kommunerne få en omkostning ved det. Men det, SF foreslår, er, at der alle steder skal være omkostningen til det. Den skal så bare betales af alle de mange familier, som ikke har brug for en rampe, for at kommunerne til gengæld kan slippe for at betale i de få tilfælde, hvor der er behov for en rampe, og hvor der ydes kommunalt tilskud til det. Det er en kæmpemæssig byrde, som lægges på familierne, for at kommunerne skal spare en lille omkostning.

Tak. Så er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at forsikre, at alle de nybyggede parcelhuse centralt i København nu er mere skybrudssikrede. Det er svært at få øje på dem umiddelbart, men det kan være, at de er et eller andet sted.

Det, jeg vil spørge om, er, om ministeren kan forsikre Folketinget om, at den her ændring af bygningsreglementet ikke er i strid med FN's handicapkonvention, som Danmark har tilsluttet sig.

Ministeren.

Der ligger nybyggede huse alle steder i Danmark. De ligger i København i gamle kvarterer, hvor slidte huse bliver revet ned, og der bliver bygget nye huse overalt. Og de ligger også steder, hvor der ikke er stormflodsrisiko, men hvor der er skybrudsrisiko, og hvor kommunerne måske ikke har et kloakeringssystem, som kan tage alt det vand. Så det er en helt reel udfordring.

Hvad angår FN's handicapkonvention, er beskeden helt klar fra mit ministerium: Der er ingen strid med FN's handicapkonvention på det her område. Familier må gerne bygge huse, der er egnede til, at de bor i dem, og de har ikke pligt til at bygge huse med niveaufri adgang, så en eventuel kommende beboer, der bruger kørestol, kan komme ind. Man kan fint forberede til niveaufri adgang, sådan at det kan etableres, når en kommende beboer måtte have brug for det.

Dermed kan vi sige tak til ministeren. Og så byder vi velkommen til hr. Kaare Dybvad og siger værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til SF for at fremsætte det her forslag om tilgængelighed for personer med handicap i nybyggede enfamilieshuse.

Det er et forslag, som udspringer af en diskussion, vi havde sidste sommer, om tilgængelighed i huse, altså det her med at lave niveaufri adgang til yderdøre i enfamilieshuse. Og det, som vi læser ud af det her forslag, er, at man gerne ville tilbagerulle den konkrete ændring, der blev indført, og dermed jo også sige til folk, der bygger parcelhuse, at de skal gøre det på en måde, så det også er muligt for folk med handicap at komme ind i husene.

Det har der så været en masse høringssvar til. Det er bl.a. kommet frem, at det koster op imod 12.000 kr. at etablere det her, og det er jo, kan man sige, maksimaludgiften i et hus, der koster 1½-2 mio. kr. at bygge fra nyt af. Så vi synes nu nok, at man også på det område kan strække sig til at give mulighed for, at handicappede har nemmere ved at komme rundt.

Det er jo grundlæggende et spørgsmål om den del af det sociale liv, som foregår i folks private hjem, og om man bliver inviteret. Hvis man er elev med et handicap i en skole og bliver inviteret til en børnefødselsdag – eller det kan være alle andre situationer, hvor man bliver inviteret hjem til en legekammerat eller f.eks. til en kæreste – jamen så synes vi, det er meget naturligt, at der ikke skal bestilles en lift eller på anden måde laves alle mulige foranstaltninger, men at man kan indgå i det sociale liv ligesom alle andre mennesker. Det er også det, der fremgår af mange af de svar, der har været i den her høring.

Ældre Sagen påpeger derudover, at mange ældre mennesker får svært ved at blive boende i deres eget hjem og man derfor pålægger dem nogle udgifter senere. Det er det samme, som KL også bemærker, nemlig at de udgifter altså ender i kommunerne i sidste ende.

Så grundlæggende er vi enige med SF i den her sag, og vi synes, det er et godt forslag, som vi gerne vil støtte.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Per Nørhave, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med forslaget ønsker Socialistisk Folkeparti, at alle ny- og ombygninger af enfamilieshuse som hovedregel skal etableres med niveaufri adgang. Det er rigtigt, som det har været nævnt tidligere, at det var et krav, som blev fjernet fra bygningsreglementet for ca. 1 år siden, og det er så det, som forslagsstillerne gerne vil have tilbagerullet.

I Dansk Folkeparti går vi naturligvis også ind for, at vi skal hjælpe dem af vores medborgere, som har handicap, og som eksempelvis er nødt til at benytte kørestol for at komme omkring, ved at gøre deres hverdag lettere, og det er der heldigvis også mange tiltag til rundtomkring i mange bygninger og mange steder ude i det offentlige rum.

I bygningsreglementet BR18 står der ordret i afsnittet Adgangsforhold ved bygningen, § 51, stk. 3:

»For fritliggende enfamiliehuse er der alene krav om forberedelse til niveaufri adgang ved en af bygningens yderdøre i stueetagen.«

Der er således allerede krav om, at der er gjort forberedelser til, at der kan etableres disse niveaufri adgangsforhold. Det vil med andre ord sige, at man har været opmærksom på at tilgodese de borgere, som har et bevægelseshandicap. Heldigvis er langt de fleste borgere i dette land ikke afhængige af en kørestol, og derfor vil det heller ikke være rimeligt, at det pålægges hver evig eneste ejer af et nybygget enfamilieshus den ekstra udgift at skulle etablere niveaufri adgang.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der: »Formålet med beslutningsforslaget er at sikre tilgængelighed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfamilieshuse.«

Hvis det er en kørestolsbruger, som selv skal købe et enfamilieshus, så vil det selvfølgelig blive etableret ved opførelsen. Hvis det er, som hr. Kaare Dybvad nævnte lige før, for at man kan komme på besøg hos venner og bekendte i enfamilieshuse, så er jeg sikker på, at der er personer til stede der, som vil hjælpe en kørestolsbruger med at få adgang til det pågældende hus. Endvidere er der en hel del af landets kørestolsbrugere, som har transportable ramper til brug netop ved besøg og lignende.

Til slut i forslaget står der, at det ikke kan forventes, at forslaget vil føre til særlige udgifter for kommunerne, der står for bygningstilsynet. Det er jeg nu ikke så sikker på, idet forslaget også lægger op til, at fritliggende enfamilieshuse kun kan fritages for bestemmelserne om adgangsforhold, når helt særlige forhold gør sig gældende, f.eks. særlige krav til klimasikring og fredning. Det med klimasikring foregår jo næsten i hele landet og er nødvendigt i hele landet. Jeg bor selv midt på Sjælland, det er ca. 40 m over havets overflade, og jeg er da glad for, at jeg ikke har niveaufri adgang til mit hus, for så ville vandet fra nogle af de kraftige regnbyger, vi har haft her i de senere år, i hvert fald være løbet ind i mit hus – med alt det vand, der er kommet. Og så vil der være en masse ansøgninger rundtomkring i landet, som skal behandles i kommunerne. Så helt frit for omkostninger er det ikke.

Jeg kan bare sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Har man forberedt niveaufri adgang i nybyggede huse, sker det jo kun af hensyn til familiens egne beboere, tænker jeg, men det begrænser altså andre i at kunne deltage i aktiviteter i hjemmet, hvis der ikke er det, eksempelvis en klassekammerat i kørestol til en børnefødselsdag. I sidste uge behandlede vi faktisk socialministerens forslag om at ratificere handicapkonventionen i dansk lovgivning, og tilgængelighed var et tema undervejs – stort set fra alle ordføreres side, også Dansk Folkepartis ordførers – så jeg undrer mig lidt over, om spørgsmålet om tilgængelighed i Dansk Folkeparti afhænger af, om det er den ene ordfører eller den anden ordfører, eller om Dansk Folkeparti har en mening om, at tilgængelighed faktisk også gælder for borgere, i forhold til hvordan vi bor.

Som jeg sagde i starten af min tale lige før, går vi meget ind for at hjælpe de borgere, vi kan, der har et handicap, ingen tvivl om det. Men jeg mener ikke, at vi kan pålægge hver evig eneste familie de ekstraudgifter og de omkostninger, der er ved at lave de ramper eller den niveaufri adgang – netop også fordi en enkelt stor regnbyge, klimaforandringer eller noget kan være med til at ødelægge et helt hus. Og det er jo faktisk over hele landet, at vi har de her klimaforandringer. Jeg ved, at vi i min egen kommune bruger millioner i de her år på at klimasikre hele byen, hele kommunen.

Hvis jeg, som jeg også var inde på før, skulle få besøg af en bekendt, der bruger kørestol, så ville jeg selvfølgelig hjælpe ham eller hende ind i huset, men det kan da ikke være meningen, at jeg skal lave hele mit hus om, fordi han eller hun kommer på besøg en enkelt gang eller to. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg tror stadig væk på, at danskerne er så hjælpsomme, at de vil hjælpe de handicappede så godt, de kan.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men er det ikke en lille smule søgt? Altså, jeg tror, at vi er nået til, at omkring 30 pct. af alle enfamilieshuse i dag er med niveaufri adgang, og det er altså rigtig mange huse, der så skulle lide af kæmpe oversvømmelser, hver gang der var skybrud. Altså, DMI kan fint udpege de områder, som er belastede, og det er jo også det, forslaget handler om: Lad os undtage de områder, hvor vi ved der er en risiko for oversvømmelse på grund af niveaufri adgang. Men de steder, hvor det ikke er et problem, er det da ikke rimeligt, at vi netop af hensyn til borgere med handicap, som er optaget af, at vi sikrer reel ligestilling, faktisk tager det her problem ganske alvorligt? Det optager dem rigtig meget. Og så er det også rigtig dyrt for kommunerne, hvis vi ikke gør det.

Ordføreren.

Ja, det kan spørgeren selvfølgelig godt synes. Men jeg synes, at vi tager det meget alvorligt, netop ved, som ministeren også var inde på, at det ligger i forberedelserne, når der bliver lavet nye huse; så ligger det klart i tegninger og alt muligt andet, hvordan det skal opføres.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Hans Christian Schmidt, Venstre, som ordfører.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at De Konservative har bedt mig om at hilse fra dem og lige sige, hvad deres holdning er. Derfor vil jeg sådan set lidt overordnet starte med at sige, at da vi i begge partier synes, at beslutningsforslaget går for langt, kan vi ikke støtte det. Vi vil altså ikke stemme for forslaget, hvis det skulle komme til afstemning.

Når det er sagt, vil jeg så også sige, at jeg synes, vi i dag skal prøve at se, om vi kan lade være med at tale os væk fra hinanden. Jeg har snakket med både dem, som bygger husene, men også dem, som benytter dem, altså også dem, der har problemer ved det – det kan være de handicappede, det kan være ældre mennesker, af hvilke der jo heldigvis bliver flere og flere – og som har meget svært ved at få adgang til nogle huse bare på grund af nogle trapper. Det kunne godt være, at vi skulle prøve at have en snak med hinanden om det, så vi måske kunne opfordre mere til, at man tænker det ind fra starten. Mange gange, når jeg hører arkitekter tale, taler de jo, som om at hvis bare de vidste alting på forhånd, så var der meget mere, de kunne tænke ind. Det er altså slet ikke et problem for dem, for det er kun et spørgsmål om, hvad det i grunden er, man skal gøre fra starten. Nogle kan jo så synes, at det skal man beslutte at sige, og andre kan sige: Jamen kan man ikke prøve at lave nogle oplysningskampagner, prøve at motivere til, at man skal gøre det?

Jeg tror i hvert fald, at når vi nu har den holdning, at vi gerne vil have ældre til at blive længst muligt i eget hjem, så skal vi nok også tænke på, at de jo har venner og besøgende, som også gerne skulle kunne komme ind og ud. Så vi kommer nok til på en eller anden måde alligevel at drøfte det.

Så som det ligger nu her, kan vi ikke gå ind i at støtte det. Men jeg synes, vi skulle give det en diskussion trods alt, hvor vi prøver, om vi ikke kan lade være med at tale os fra hinanden, men i stedet for opfordrer til, at når man går ind i noget af det her, prøver man også på at løse det ved den lejlighed.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Det er jo en sag, vi har drøftet for relativt nylig. Da vi gjorde det for et års tid siden, var kritikken af boligministeren, af regeringen jo meget, meget massiv, da man gennemførte den bekendtgørelsesændring, der fjernede bestemmelserne i bygningsreglementet om niveaufri adgang til nybyggede enfamiliehuse. Så på den måde er det jo ikke noget, SF har opfundet ud af den blå luft, kan man sige. Det er i stor udstrækning genindførelse af regler, som indtil for ganske nylig var gældende, og det synes jeg jo er værd at bemærke, når det nærmest bliver benævnt som et særlig fantasifuldt forslag. Det er et glimrende forslag, men det er jo i store træk en tilbageførsel af reglerne, som de var indtil for nylig.

Jeg kan huske meget af debatten. Jeg kan også huske, at vi havde et interessant samråd med transport-, bygnings- og boligministeren, hvor det blev illustreret, hvordan uventede gæster ikke bare fik Gevalia, men også nok skulle have nogen til at bære deres kørestol op der, hvor der ikke var umiddelbar adgang. Jeg synes jo, man må se det sådan, at vi skal sørge for, at det også er en værdig tilværelse; at det, at man har lige adgang – det, der er ligestilling i et samfund – betyder, at den måde, man omgås på, skal være værdig. Derfor skal det jo være sådan, at den enkelte af egen kraft, uden at skulle bæres rundt, har uhindret adgang, også til enfamiliehuse.

Vi var, som det vist er fremgået, helt uenige med regeringen i den her sag, og derfor synes vi også, at det er et rigtig godt beslutningsforslag, som SF her har fremsat. Jeg vil ikke rulle mange af argumenterne op, de blev jo rullet op i sin tid, da ministeren ændrede bekendtgørelsen. Jeg vil sige, at selvfølgelig skal vi da ved nybyggeri sørge for, at der er god tilgængelighed for mennesker med bevægelseshandicap. Det er klart, at når man kigger på den eksisterende bygningsmasse, kan der være mange komplikationer ved, at der skal være niveaufri adgang overalt. Men det er jo som bekendt heller ikke det, forslaget går ud på, men at man gradvis – som jeg tror handicaporganisationerne så udmærket har beskrevet det – sikrer, at vi får tilpasset hele vores boligmasse, sådan at den bliver tilgængelig.

Jeg synes også, det er væsentligt, som det allerede er blevet nævnt, at det ikke kun er et spørgsmål om, at de personer, der bor i den pågældende bolig, skal have god adgang, men at det også skal være sådan, at boligen er tilgængelig for dem, der kommer til. Det er klart, at man jo i et vist omfang selv kan bestemme, hvem man vil invitere. Men der er også eksemplet, som allerede er blevet nævnt, med børnefødselsdagen, der skal holdes, og der kan nævnes rigtig mange eksempler på, hvor vigtig boligen er for det sociale liv, og hvis det sociale liv skal fungere, skal det jo være sådan, at også mennesker, der har et bevægelseshandicap, kan komme nemt og uhindret frem.

Endelig vil jeg sige – det kan jo diskuteres, og jeg betvivler ikke, når ministeren siger, at ministeren får en rådgivning, der siger, at det vil være i overensstemmelse med FN's handicapkonvention – at artikel 9 i handicapkonventionen ikke desto mindre taler om, at man skal afskaffe hindringer og barrierer for tilgængelighed i boliger. Så kan vi godt få lange juridiske diskussioner om, hvad det indebærer her. Men intentionen i handicapkonventionen er der jo ikke skyggen af tvivl om; det er nemlig, at man skal fjerne hindringer og barrierer for tilgængelighed i boligerne.

Så det korte af det lange: Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få ændret bygningsreglementet igen. Vi synes i Enhedslisten, det er et rigtig godt forslag, som SF har fremsat, og vi vil stemme for det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Da ministeren sidste år ændrede de meget rigide regler om niveaufri adgang til ny- og ombyggede familiehuse, vakte det faktisk stor glæde i liberale kredse. Det kan jo virke som en lille ting, men for mennesker, som mener, at staten skal blande sig mindst muligt, og som tror på, at det enkelte menneskes frihed har betydning, var det faktisk en større sejr. Nu kunne man igen selv bestemme, hvordan ens eget hus skulle se ud.

Den ret vil SF nu fratage boligejerne igen. Formålet er jo for så vidt nobelt nok, men omkostningerne er simpelt hen for store, når alle uanset behov skal rammes. Jeg kan ganske enkelt ikke se, at det er en husejers forpligtelse at sikre en fremtidig købers eventuelle behov for niveaufri adgang. Det er for mig at se at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi igen skal bestemme, hvordan folk skal bygge deres huse, på den måde, som vi ser her i forslaget.

Jeg synes, at vi på mange andre områder i det politiske liv prøver at arbejde mere målrettet. Det er på mange måder blevet comme il faut at sige: Lad os løse problemerne der, hvor de er, i stedet for altid at skulle slå med en meget stor hammer på alle. Det kender vi inden for miljøområdet og mange andre steder. Der synes jeg at vi egentlig er ved at gå den anden vej. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at vi skal have den diskussion igen, også så relativt hurtigt, efter at reglerne er ændret. Boligejerne har selvfølgelig brug for at vide nogenlunde, hvordan verden ser ud. Så jeg er ret sikker på, at det her forslag ikke har en gang på jorden lige netop nu.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. B 128 handler om tilgængelighed for personer med handicap til ny- og ombyggede enfamilieshuse. Lad mig begynde med at takke SF for at fremsætte forslaget om, at fritliggende familiehuse kun kan fritages for bestemmelserne om adgangsforhold, når helt særlige forhold gør sig gældende. Det støtter vi faktisk i Alternativet.

Danmark har som bekendt og som omtalt ratificeret FN's handicapkonvention og er dermed forpligtet til at leve op til konventionens krav om at sikre fremadrettede forbedringer af tilgængeligheden. I Alternativet deler vi opfattelsen af, at det er en fejl, at kravet om tilgængelighed til enfamilieshuse er ophævet. God tilgængelighed i byggeriet er helt afgørende og en samfundsopgave på linje med både energieffektivitet og bæredygtigt byggeri. Det gælder i øvrigt også for naturen, hvor særligt udsatte og mennesker med funktionsnedsættelser også skal indtænkes efter vores mening.

I Alternativet mener vi, at der skal være fokus på at opbygge en bedre forståelse for, hvorfor det egentlig er vigtigt at have tilgængelighed. Når vi i dag diskuterer tilgængelighed, skyldes det et manglende blik for, at kroppen kan være en anden end den gennemsnitlige og fuldt funktionsdygtige, som vi historisk set har tegnet og bygget huse til. Så når mennesker med funktionsnedsættelser oplever at have et handicap, hænger det sammen med, at de møder en form for barriere. I forlængelse af det synes jeg, at vi skal blive bedre til at forstå, at handicap ikke handler om det enkelte menneske, men i højere grad handler om de samfundsstrukturer, som vi får bygget op. Man bruger tit eksemplet en dørkarm. Hvis vi alle sammen byggede den 160 cm høj, ville de fleste af os slå hovedet. Derfor har vi jo bestemt, at det ligger omkring 2 m.

Men vi har altså som et samfund ansvaret for at gøre, hvad vi kan, for at minimere de barrierer, som vi stiller op for nogle befolkningsgrupper, det vil sige, også hvordan vi taler med og om de særligt udsatte. Derfor er tilgængelighed et spørgsmål om social bæredygtighed, hvor vi simpelt hen indretter os, så der er plads til alle. Det er ikke nødvendigvis dyrere eller mere tidkrævende at opføre bygninger, der sikrer tilgængelighed. Men det kunne også være en god idé at tale mere om mere universelt design frem for tilgængelighed.

Inden for universelt design skelner de nemlig i princippet ikke mellem mennesker med og uden funktionsnedsættelse, og man laver ikke løsninger målrettet én særlig brugergruppe. Der er et nyt og efter min mening mere bæredygtigt fokus på, at alle mennesker har behov igennem livet. De skifter, og vi vil alle opleve fysiske barrierer på et eller andet tidspunkt. På den måde bliver tilgængelighed også et spørgsmål om muligheder og fordele frem for udfordringer.

Hvis vi nu ser sådan på boligen, at den skal rumme forskellige livsfaser, hvor unge måske har brug for at komme rundt med barnevognen, altså de her børnefamilier, vi er så bange for at overbebyrde, og at ældre senere hen ikke skal have svært ved at komme rundt i livet, så mener jeg faktisk ikke, at drømmen om og friheden til at bygge sit drømmehus står i kontrast til tilgængelighed. Så vi skal måske finde nye måder at tænke byggeri på.

Det skal være de sidste ord fra os. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet for den fine modtagelse af forslaget. Det er fuldstændig rigtigt, at vi i fællesskab har været i gang med at drøfte det igennem længere tid. Med et pennestrøg ophævede boligministeren kravet om tilgængelighed ved nybyggeri af enfamilieshuse med en ændring af bygningsreglementet. Den ændring har fået meget store konsekvenser for tilgængeligheden i fremtiden for borgere med handicap, for jo flere boliger, der bygges efter de hidtidige regler, jo bedre muligheder har borgere med handicap for at deltage i almindelige familiemæssige og sociale aktiviteter; f.eks., som det er nævnt flere gange nu, kan en klassekammerat i en kørestol også deltage i fødselsdagen. Læg hertil, at med ophævelse af reglementet venter der også kommunerne en kæmpe stor regning, når boliger i fremtiden skal bygges om for at sikre den fortsatte tilgængelighed for borgere, som måske får et handicap.

Senest har vi netop behandlet et forslag fra socialministeren om ligestilling af borgere med handicap, og også her var der stor fokus på netop tilgængelighed, både ude i samfundet, men også i forhold til boliger. Både Dansk Handicap Forbund og SF har forståelse for, at der er visse klimaramte områder, hvor der kan være behov for at undtage kravet om tilgængelighed, men ved hjælp af Danmarks Meteorologiske Institut er det jo ret beset muligt at udarbejde et kort, hvor klimabelastede områder så kan undtages fra tilgængelighedskravet, altså med mindre det pludselig er kommet til at handle mere om boligejernes egen økonomi, end det handler om, at vi reelt vil skabe lige muligheder for borgere med handicap. For øvrige områder kan det gælde, at det både er meget klogt og i overensstemmelse med reel ligestilling, for det er klogt at sikre, at der er reel ligestilling for mennesker med handicap. Det er billigere for samfundet, hvis vi omgående genindfører tilgængelighedskravet i forhold til byggeri af enfamilieshuse.

Sagen optager naturligvis borgere med handicap, for vi skal jo ikke kun bedømmes på vores holdninger, vi skal også bedømmes på vores handlinger, og derfor havde jeg håbet på, at vi i fællesskab kunne rette op på skævheden, som fulgte af den ændring af bygningsreglementet, som ministeren gennemførte sidste sommer. Jeg lytter mig dog også til, at Venstres ordfører opfordrer til en fornyet drøftelse i udvalget, hvor vi måske kunne finde nogle løsninger, og det tænker jeg også er en mulighed, som vi kan benytte os af. Specielt i forhold til borgere med handicap beklager jeg, at vi ikke lykkedes med at få genindført tilgængelighedskravet i forhold til enfamilieshuse, for det er nemlig set med mine øjne en forudsætning for, at vi reelt lever op til handicapkonventionen.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.