Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 127:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Af Jakob Sølvhøj (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og det er kulturministeren først. Værsgo.

Tak. Beslutningsforslaget om sikring af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed har to elementer. Dels ønsker forslagsstillerne, at der skal laves en analyse af, hvilken økonomisk ramme der skal til for at sikre handicappedes mulighed for deltagelse i folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, også kaldet handicappuljen, og det foreslås endvidere, at der afsættes de nødvendige midler i puljen. Dels foreslås det, at der via dialog med støttemodtagerne fastsættes en ny administrativ praksis for uddeling af puljen, som sikrer modtagerne bedre mulighed for at kende den årlige økonomiske ramme.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg som kulturminister er optaget af, at alle borgere har adgang til den folkeoplysende virksomhed på aftenskoler, i foreningslivet, på højskoler osv. Jeg synes også, at folkeoplysningsloven på forskellige områder giver mulighed for at tilgodese forskellige grupper, herunder de handicappede. Det er primært kommunerne, der stiller rammerne for den folkeoplysende virksomhed til rådighed, og det gælder også for handicappede borgere. Kommunerne kan yde supplerende grundtilskud til voksenundervisning for handicappede deltagere, ligesom kommunerne også af deres særlige ramme kan yde tilskud til f.eks. særlige grupper eller til handicappede.

Dertil kommer så en mindre pulje på finansloven – det er § 44, stk. 2, altså handicappuljen – hvor kulturministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Puljen kan søges til konkrete formål, og det kan f.eks. være tilskud til transport, hjælpemidler og tolkebistand. Puljen uddeles forholdsmæssigt blandt de berettigede ansøgere, og der har altid været søgt om flere penge, end der er i puljen, og derfor ydes der ikke og har der aldrig været ydet fuld dækning fra puljen. Størrelsen af puljen er desuden politisk fastsat på finansloven. Niveauet for det samlede ansøgte beløb i puljen gennem årene kender vi allerede, og derfor kender vi i store træk til ønskerne.

Jeg kan derfor ikke se noget behov for, at vi nu skal foretage en ny analyse af, hvad det økonomiske behov er hos ansøgerne til handicappuljen. Jeg synes, det er et helt legitimt ønske, at midlerne til handicappedes deltagelse på aftenskoler og i foreningslivet skal være sådan, at de passer til behovene, men der er jo bare den kendsgerning, at ressourcerne er knappe. Både staten og kommunerne er altså underlagt den stramme økonomiske ramme i de her år, og derfor ser jeg ikke nogen mulighed for at tilføre flere midler.

Til gengæld vil jeg meget gerne se på, om der kan ændres på administrationen af puljen, så modtagerne får en bedre mulighed for at planlægge ud fra deres tilskud fra puljen. Det er næppe nødvendigt at udstede en bekendtgørelse om det, men hvis der kan ændres noget i administrationen af puljen, som kan gøre det lettere for foreninger eller borgere, er jeg selvfølgelig villig til at se på det. Med disse ord vil jeg afslutte med at sige, at regeringen ikke støtter det fremsatte forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj. Og det foregår heroppe fra talerstolen. Værsgo.

Ja, vi må jo herop for at stille spørgsmål.

Tak for talen. Jeg er glad for, at der vil blive kigget på den administrative del. Man kan sige, at det her forekommer at være en lille sag for Folketinget. Men ikke desto mindre hører jeg fra organisationerne, at det er et rigtig stort problem, og det er også derfor, at vi har rejst den her problemstilling.

Jeg vil godt spørge ministeren om noget. Jeg kan forstå, at der åbenbart ikke er vilje til at lægge flere penge til den her pulje i dag. Mener ministeren ikke, at det er et stort problem, at der efter en 9-årig periode, hvor vi haft midler fra satspuljen til at supplere finanslovsmidlerne, nu sker en halvering af de midler, der er til rådighed fra statens side til mennesker med handicaps deltagelse i folkeoplysningen?

Tak for det. Så er det ministeren, der skal svare. Værsgo.

Tak for det. Det er jo sådan, at der i satspuljeforhandlingerne er rigtig, rigtig mange forhold, man skal tage stilling til. Jeg vil sige, at jeg har respekt for den vurdering og den prioritering, der er foretaget om satspuljen. Og det er klart, at hvis man rykker midler fra et område til et andet, har det selvfølgelig konsekvenser for de berørte parter. Det har jeg fuld forståelse for. Men jeg respekterer altså også den aftale, der er lavet.

Værsgo, spørgeren.

Så vil jeg godt spørge ministeren, om det ikke vidner om, at vi har en uholdbar praksis. Når vi har et så vigtigt område som det her og vi har midler, som for rigtig mange borgere med handicap er en betingelse for deres deltagelse i folkeoplysende virksomhed, er det ikke et problem, at måden, vi tildeler midler på, er sådan, at helt op mod – i det her tilfælde – halvdelen af midlerne er midler, der ikke hører hjemme i finansloven, men midler, der løbende tages stilling til i en satspulje?

Ville det ikke være rigtig fornuftigt at ændre den praksis, sådan at det ikke var satspuljemidler, der skulle være med til løbende at finansiere et område som det her, men at man fandt de fornødne penge i finansloven?

Tak. Ministeren.

Tak. Altså, mit eget parti vil meget gerne kigge kritisk på hele satspuljeproblematikken. Hvordan er det, vi tilrettelægger de her ting? Er det den rigtige måde at gøre det på? Så den diskussion tager vi gerne, men den skal nok lige foregå i et andet regi end det her i dag.

Men ud over det vil jeg sige, at der jo er mange måder at få støtte på som handicappet. Vi har mange forskellige ordninger. En hjælpeordning er jo ikke uden betydning for muligheden for at deltage i folkeoplysende aktiviteter. Det er noget, som vi har gennemført i Danmark som det første land i verden.

Selvfølgelig skal tingene være overskuelige, og det synes jeg er en helt relevant problemstilling at rejse. Det er nok ikke udelukkende i Kulturministeriets og kulturministerens regi, at vi skal kigge på det. Men der er altså mange adgange til at få støtte, og diskussionen om satspuljen i det hele taget tror jeg altså også skal foregå i et andet regi.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og jeg tror, vi laver den aftale, at hvis man ønsker korte bemærkninger til en ordfører, stiller man sig op her, og så skal jeg sørge for at dirigere trafikken på bedste måde.

Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede med at rose Enhedslisten for at have bragt dette – i anførselstegn – lille problem frem til diskussion i Folketinget, for det er jo pengemæssigt ikke nogen kæmpestor sag; det er vi helt enige i. Det er imidlertid en vanskelig og stor sag, for jo mere kompliceret vores samfund bliver, jo flere barrierer laver vi for, at lige nøjagtig handicapområdet kan leve op til samfundets krav. Jeg tænker bare på nogle få ting som f.eks. indførelse af mere og mere teknologi, flere ting over nettet, NemID osv. som forudsætning for at tage del i vores samfundsliv. Det er der en gruppe borgere som har et særligt behov for at få en chance for at lære på anden vis, og det er jo det, som den folkeoplysende indsats kan hjælpe med. Og det har vi stor forståelse for.

Vi har også stor forståelse for, at det er sådan, at vi mangler et overblik over, hvordan det er, de her ordninger fungerer på nuværende tidspunkt. Vi hører ministeren sige, at der aldrig har været penge nok til opgaven. Og det tror vi sådan set er rigtigt, men bruger vi så de penge, der er på området, på den helt rigtige måde, og får vi kigget på, om der er andre måder at finansiere det på, som vi ikke har mulighed for at finansiere via den folkeoplysende indsats? Så vi vil rigtig gerne tage ministeren på ordet og lade ministeren få lavet et overblik over, hvordan vi anvender pengene på den folkeoplysende indsats for handicappede. Og så er vi med på at kunne diskutere på den længere bane, om der er et behov for at se på, om der skal tilføres midler. Men det er altså ikke i den her omgang.

Skal jeg komme med en lille smule kritik af Enhedslistens forslag, er det, at Enhedslisten foruddiskonterer løsningen. Men jeg vil sådan set gerne have et afklaret grundlag at tage nogle beslutninger på, og det har ministeren givet tilsagn om at ville tilvejebringe, og derefter må det være Folketingets opgave sammen med den siddende regering at få skabt grundlaget for at yde den indsats, vi fra samfundets side gerne vil kunne give den her gruppe af borgere, som i høj grad har behov for en ekstra hånd i forhold til at kunne være en aktiv del af vores samfund. Og det er jo en erklæret målsætning. Så vi tager ministeren på ordet med hensyn til at få skabt et afklaret grundlag.

Vi stemmer ikke for Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak til hr. Orla Hav.

Til tilhørerne vil jeg sige, at normalt er der mere lys i Folketinget; det er ikke sådan, at vi fører forhandlinger i mørke, men vi har nogle tekniske problemer i øjeblikket, og derfor er der lidt dystert i salen. Men I skal være så hjertelig velkommen.

Den næste ordfører er hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.

Det her forslag handler om at pålægge regeringen at foretage en analyse af, hvilken økonomisk ramme der skal til for at sikre handicappedes mulighed for deltagelse i folkeoplysning efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, og afsætte de nødvendige midler hertil igennem finanslovens bevilling fra konto 21.51.01.

Det er kommunerne, som primært stiller rammerne for den folkeoplysende virksomhed til rådighed, også for handicappede borgere, og derfor har kommunerne også i henhold til folkeoplysningsloven mulighed for at give et supplerende tilskud til voksenundervisning for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne. Det er beskrevet i folkeoplysningslovens § 6, stk. 2 og § 19, stk. 2 om nærmere angivne formål i forhold til personer med særlige behov, f.eks. handicappede.

Der findes jo ikke en central oversigt over, i hvilket omfang kommunerne giver tilskud og til hvilke formål, men f.eks. har Aalborg, Aarhus, Odense og København ifølge deres hjemmesider lokale ordninger og puljer, hvor der efter ansøgning ydes tilskud til handicappedes udgifter. Endvidere er det et krav i loven, at kommunerne skal yde tilskud efter objektive kriterier, hvor der tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.m. for voksne med særlige behov.

Puljen har en størrelse på 4 mio. kr. – 2018-puljen på finansloven – og sådan er det også med satspuljen fra 2009 til 2012 og fra 2013 til 2016 og fra 2017. Man aftalte en yderligere forhøjelse af puljen med 3-4 mio. kr. – det er forskellige beløb i tre aftaler, så puljen i alt har været på mellem 7 og 8 mio. kr. årligt.

I Dansk Folkeparti tænker vi, at den varige finansiering eller øgningen af finansieringen af folkeoplysende virksomhed er et anliggende, som kan rejses i finanslovsforhandlingerne. Og som forskellige handicaporganisationer påpeger i deres brev til finansordførerne og kulturordførerne, ønsker de også, at det skal være en ren finanslovsbevilling. Samtidig kommer de også med et skøn over, hvor meget det drejer sig om. Så hvorfor igangsætte en analyse, når man ved, hvor stort et beløb der skal foreslås bevilget i finanslovsforhandlingerne? Det er et beløb, der ligger mellem det faktiske beløb og det foreslåede beløb fra handicaporganisationerne, og desuden har satspuljepartierne øget puljen ad flere omgange, men initiativet var som sagt ikke prioriteret i regeringens satspuljeoplæg i denne omgang. Herudover er kommunernes støtte til det folkeoplysende område reguleret i folkeoplysningsloven, der sikrer offentligt tilskud til den frie folkeoplysende virksomhed. Desuden kommer der på beskæftigelsesområdet et oplæg om handicapområdet, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke bakke op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Tak, formand. Venstre kan ikke støtte forslaget. Og jeg skal hilse fra De Konservative og meddele, at det kan de heller ikke.

Forslaget har en indvirkning på det kommunale selvstyre, som vil skabe en ensrettethed, som er unødvendig, på bekostning af de enkelte kommuners adgang til at lave nogle ordninger, som de har friheden til, og som tilpasser sig de vilkår og udfordringer, der er. Der er forskel på omfang, indhold, behov og efterspørgsel, alt efter om det er i København eller på Frederiksberg eller i Vejen ved Esbjerg.

Så er der også et element i beslutningsforslaget fra Enhedslisten i forhold til volumenen af puljen. Der har vi den tilgang, at det er et anliggende i satspuljeforhandlingerne, og at man ikke laver satspuljeforhandlinger de facto ved at målrette midler i beslutningsforslag. Det hører hjemme ved det bord, hvor partierne omkring satspuljen opererer. Tak.

Tak til hr. Carl Holst. Vi går videre i ordførerrækken til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker med det her forslag at få foretaget en analyse af midlerne til handicappedes deltagelse i folkeoplysning samt få ændret den administrative praksis, så det er lettere at gennemskue, hvilke midler der er til rådighed. Herudover ønskes det også, at man sikrer, at der er tilstrækkelige midler til området.

For mig at se er der hverken behov for en analyse eller lettere tilgængelig information. Midlerne på den i forslaget nævnte finanskonto kan man jo bare med en internetforbindelse slå op, og ministeriet kender ansøgerkredsen til puljen i forvejen. Men jeg kan så forstå, at ministeren siger i sin tale, at man gerne vil kigge på den her administrative praksis for at gøre det mere overskueligt. Det er jo fint. I forhold til det med at afsætte de nødvendige midler: Jeg synes, at det er en lidt sjov formulering, for hvad der er nødvendigt, er grundlæggende en politisk beslutning. Det er relativt sjældent, vi oplever, at vi afsætter nogle midler og får at vide, at der er afsat for mange midler. Det er tit noget, man politisk beslutter, altså hvad man synes er nødvendigt.

Det at sikre handicappedes deltagelse i folkeoplysning synes jeg er et værdigt politisk formål, og jeg kan sagtens forstå et politisk ønske om at sikre flere midler til det formål, men som med de fleste andre ønsker om flere midler til et givent område må jeg bare sige, at det er nogle forhandlinger, som man tager i forbindelse med enten satspuljen eller finansloven. Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Tak til fru Laura Lindahl, og vi går videre til fru Ulla Sandbæk, Alternativet.

Mange tak. Folkeoplysende voksenundervisning og andre folkeoplysende aktiviteter spiller en helt central rolle i mange mennesker med handicaps liv. Derfor er det også urimeligt, at det skal være så svært for handicappede at finde de økonomiske ressourcer, det kræver at deltage i folkeoplysende aktiviteter.

Der er egenudgifter, som vi også hørte ministeren nævne, som alene er betinget af personens handicap. For nogle deltagere er befordring f.eks. en forudsætning for deltagelse, fra andre adgangen til tekniske hjælpemidler som f.eks. teleslyngeanlæg og tegnsprogstolkning, og det er ikke rimeligt, at disse udgifter skal bæres af den handicappede. Ikke desto mindre er kommunerne, som vi jo også hørte det, ikke forpligtede til at yde et tilskud. Det fremgår af folkeoplysningslovens § 24, stk. 2, at det er ministeren, der yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter.

Handicaporganisationerne gjorde allerede i 2015 opmærksom på, at bevillingen fremadrettet bør være en ren finanslovsbevilling, der skal kunne dække de handicappedes udgifter, bortset fra, at der til transport skal opkræves en egenbetaling. Skønnet for en sådan bevilling er en ramme på 17 mio. kr. pr. år. Det er ikke noget særlig stort beløb, når man tænker på, hvor mange penge der er på en finanslov. Dette beslutningsforslag imødekommer handicaporganisationernes berettigede anmodning om en finanslovsbevilling og en bekendtgørelse, der fastlægger de nærmere regler for anvendelse af rammen.

En del af udgifterne blev jo frem til 2016 dækket ved bevillinger fra satspuljen, men den usikkerhed, der er forbundet med at skulle søge satspuljen hvert fjerde år eller at søge kommunerne om ekstra penge eller nogle af alle de andre ordninger, som også eksisterer, er selvsagt ikke befordrende for mennesker, som i forvejen har mere end nok at bekymre sig om. Dertil kommer, at Danmark som bekendt har ratificeret FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. For så vidt angår folkeoplysende virksomhed, henviser handicaporganisationerne til artikel 30 og til artikel 24, der taler om livslang uddannelse, og nu, hvor jeg taler om handicapkonventionen, vil jeg gerne slå til lyd for, at den bliver implementeret i dansk lovgivning, så den bliver bindende og bestemmelserne ikke skal være afhængige af, om kommunerne eller om vekslende ministre synes, der er råd til fuldt ud at opfylde konventionens bestemmelser.

Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at have fremsat dette beslutningsforslag, som kommer, efter at Enhedslisten har stillet en lang række spørgsmål om emnet, som desværre ikke er blevet fulgt op af handling fra regeringens side. Det håbede jeg faktisk at beslutningsforslaget ville råde bod på. Det er desværre ikke tilfældet, og det beklager jeg. Men Alternativet stemmer for beslutningsforslaget.

Tak til fru Ulla Sandbæk. Vi går videre i ordførerrækken til fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Pulten her er heller ikke mobil. ( Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Det er den heller ikke, nej. Beklager!) Det gør ikke noget.

Jeg vil gerne kvittere for Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg synes, forslaget i sig selv peger på en række problemer omkring personer med handicap i Danmark og deres vilkår i forbindelse med folkeoplysningsvirksomhed. Rigtig mange gange går vi rundt og taler om, hvor fantastisk et samfund vi har i Danmark, med frihed til at vælge folkeoplysningskredse, som man sammen med andre er interesserede i, og det kan godt være, at man ikke er enig med flertallet, men man har alligevel mulighed for at oprette en folkeoplysningskreds, som et mindretal tilslutter sig. Og så kan man arbejde inden for folkeoplysningen på de vilkår, men det kræver selvfølgelig nogle midler.

Derfor synes jeg, det er udmærket at høre ministerens svar, for så har vi i hvert fald fået svar på nogle spørgsmål. Men det er også lærerigt at se på, hvad det egentlig er, der er sket igennem en række år, med hensyn til den måde, der er fordelt midler på, under det tema, som vi arbejder med nu, om borgere med handicap. For hvis man gør tallene op, kan man sige, at det fra 2015 nogenlunde har været i størrelsesordenen 10-12 mio. kr., og i 2016 også 10-12 mio. kr., eller hvordan de nu har været fordelt hen over en årrække, men i 2017 er der så 11,9 mio. kr. afsat, og fra 2018 og fremefter er der kun 4 mio. kr. Det er i sig selv en kæmpe forandring i de midler, der på den ene eller den anden måde kommer herindefra.

Jeg forventer ikke noget svar af ministeren, for det kan ministeren ikke svare på, men jeg kan appellere til ministeren om at tage det med i sine overvejelser, for alt er jo en prioritering, og uanset om man sidder med satspuljen eller finansloven, er det en prioritering. Vi har trods alt efter min erfaring en fælles kultur her i Folketinget for, at grupper, som har særlige udfordringer, også får en hjælpende hånd i de situationer, hvor det er svært for dem at klare det. Så derfor er det en appel til ministeren om at tage det her med i sit lønkammer, om jeg så må sige, for at prøve at kigge på, hvad der er af muligheder for at prioritere til en mere rimelig andel. Og når jeg siger rimelig, så ser jeg bare på de år, der er gået forud, hvor det gennemsnitligt har ligget på et beløb i størrelsesordenen 10-12 mio. kr. – inklusive finanslovsbevilling og satspuljebevilling.

Så kan man jo diskutere, om det er et rigtigt tal, men jeg tror, at rigtig mange af os gerne vil diskutere det og gerne vil have en måde at håndtere den type spørgsmål på. Hvad er »de nødvendige midler«, som er den formulering, beslutningsforslaget bruger? Hvis jeg var minister, ville jeg også selv spørge, hvad der menes med »nødvendige«. Men nu er jeg ikke minister, jeg er folketingsmedlem, og jeg vil meget gerne bidrage til Enhedslistens arbejde med at få lidt bedre vilkår på det her område, og derfor vil jeg gerne bidrage med at spørge: Hvad er det så, vi definerer som nødvendigt i den her sammenhæng? Det er jo så det næste skridt.

Derfor håber jeg, man kan få en dialog med ministeren, ikke i folketingssalen, men uden for folketingssalen, på et tidspunkt, hvor det er relevant.

Så på det grundlag støtter jeg faktisk SF's forslag for at markere, at problemstillingen er noget, der optager Det Radikale Venstre, og at vi vil gerne bidrage til at finde nogle løsninger på det.

Tak til fru Marianne Jelved. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Og også tak til Enhedslisten for at fremsætte det her rigtig fornuftige beslutningsforslag. Danmark har selvfølgelig en særlig forpligtelse til at sikre borgere med handicap adgang til at deltage i folkeoplysende virksomhed – ikke bare ud fra en almen menneskelig betragtning, men også, fordi vi har forpligtet os via FN's handicapkonvention. Heri påpeges både vores forpligtelse til at sikre vores borgere med handicap fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet og tilgængelighed.

Derfor giver det også god mening, som foreslået af Enhedslisten, ikke alene at foretage en analyse af, hvilken økonomisk ramme der skal til for at sikre borgere med handicap adgang til deltagelse i folkeoplysning, men også at gå i dialog med støttemodtagerne, så man kan få beskrevet en ny administrativ praksis i en bekendtgørelse.

Derfor støtter SF også forslaget, på trods af at der jo vil være ekstra udgifter forbundet med forslaget, hvis alle kommuner fremadrettet skal kunne yde støtte til transport via § 117 i serviceloven. Det sidste er, som forslagsstillerne også selv påpeger, et afgørende problem i forbindelse med deltagelse for rigtig mange, formentlig fordi det jo er en kanbestemmelse. Hvis kommunerne skal pålægges ekstra udgifter til transport, skal de vel duttes for udgiften. Men som sagt støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak. Jeg er sådan set lidt forundret over modtagelsen af forslaget. Når der bliver sagt fra talerstolen fra ministeren og flere ordførere, at der ikke er brug for en nærmere analyse af det her område, så må jeg sige, at jeg simpelt hen er forundret. Jeg ved ikke, om jeg er rystet – der skal nok mere til – men der ligger et brev fra Landsforeningen LEV, der blev sendt sammen med ansøgningen til satspuljemidler 2018-2021, og deri anbefaler man, at der fortsat gives penge fra satspuljen, og man skriver til sidst, at hvis det bortfalder med virkning fra den 1. januar 2018, vil dette tilbud ikke længere være tilgængeligt for en del af LEV's målgruppe.

Jeg tænker på, om det ikke kalder på en analyse af, hvad det er for et problem, man skaber, når man fjerner halvdelen af de midler, staten hidtil har haft til det her område, og når der er mennesker med udviklingshandicap og andre vidtgående psykiske handicap, der ikke længere er i stand til at deltage i folkeoplysningsvirksomhed. Kalder det ikke på, at vi analyserer, hvad problemet er? Jeg må sige, at jeg er fuld af forundring. Det er jo ikke et forslag – på trods af fru Marianne Jelveds fortalelse – der vil hælde milliarder af kroner ud af kassen. Det er et forslag, hvor vi taler om, at der her på statens midler er sket en nedskæring fra 8 mio. kr. til 4 mio. kr. Jeg synes simpelt hen, det er mærkeligt, at der ikke er en større imødekommenhed.

Deltagelse i folkeoplysende virksomhed er jo for mange mennesker med handicap særligt på den måde, at det dels kan give dem ny viden og nye kundskaber og læring i at begå sig eller blive bedre til at mestre deres eget liv. Hr. Orla Hav var inde på de komplicerede udfordringer, som mange mennesker med handicap kan have med at begå sig i hele den fagre teknologiske verden, altså det at kunne betjene sig af f.eks. Nem-ID som os andre. Men derudover ligger der jo specielt for denne gruppe også en meget vigtig faktor i forhold til borgernes sociale liv. Det er jo forskelligt, hvordan man som borger med handicap indretter sine boligforhold, men jeg er sikker på, at der er mange mennesker med handicap, der bor i botilbud, for hvem de her tilbud er en meget, meget vigtig del af deres sociale liv. Det er måske den eneste lejlighed, de har, til at komme uden for botilbuddet og opleve et samvær med andre mennesker og altså opleve et samvær, som bryder med det samvær, de har med andre i deres botilbud.

Så jeg vil sige, at jeg synes, det er utrolig vigtigt at give borgere med handicap en ikke bare formel, men også en reel mulighed for at deltage i undervisning under folkeoplysningsloven, og jeg synes, at med det behov, der er, må det være rimeligt, at vi går ind i en fælles analyse af, hvad der egentlig skal til for at imødekomme de ønsker og behov, der er hos den her gruppe.

Det, at den statslige bevilling gennem de sidste 9 år har været delt op, har jo som sådan kun udgjort et mindre problem. Det administrative problem er allerede blevet nævnt, og som jeg sagde tidligere, er jeg tilfreds med, at ministeren vil kigge på det at skabe større forudsigelighed i pengestrømmene på sigt, altså hvis der skulle komme nye midler. For det er vanskeligt at håndtere planlægningen. Jeg vil sige, at jeg synes, det er et problem, og jeg er helt med på, hvad ministeren siger, altså at vi ikke kan løse alle principielle problemer om satspuljen i forbindelse med den her sag. Det er heller ikke mit ærinde, men jeg vil bare illustrere, at det altså er problematisk, at vi har opdelt en del af udgifterne i forhold til mennesker med handicap, og nu også konkret på det her område.

Er problemet reelt? Ja, det er i den grad reelt, for det er jo mennesker, som i kraft af deres handicap ikke selv kan transportere sig, og i bemærkningerne til beslutningsforslaget har vi nævnt et eksempel på, at det for en borger kan blive en merudgift på omkring 10.000 kr. Jeg ved ikke, om man kan svinge sig op til at tale om diskrimination af borgere med handicap, men altså, det er jo helt indlysende, at det betyder, at der er borgere med handicap, som ikke tilnærmelsesvis har mulighed for at deltage i de her tilbud på lige fod med andre borgere. Så vi er kede af den melding fra ministeren og fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Jeg er til gengæld rigtig glad for de bemærkninger, der er kommer fra SF og fra Alternativet og Radikale Venstre, og også for den imødekommenhed som, hr. Orla Hav har vist i forhold til at få analyseret det her problem, selv der ikke var en umiddelbar tilslutning til Enhedslistens forslag. Vi må jo så finde andre veje. Jeg synes simpelt hen ikke, vi ikke kan være bekendt at lade det her problem være uløst.

Der er det reelle problem i forhold til de mennesker, som rammes af det her, og man kan sige, at der også er det formelle problem, at det er, synes jeg, endnu et eksempel på, hvad det betyder, også i forhold til, hvordan vi egentlig fortolker det, når nu Danmark har tiltrådt FN's Handicapkonvention, der skal sikre lige muligheder for borgere med handicap. Altså, hvordan er det så, vi i virkeligheden lever op til det i praksis?

Jeg skal beklage, at der ikke er flertal for forslaget. Jeg tænker, at de partier, der har tilkendegivet en positiv holdning til det her, i fællesskab må drøfte, hvordan man kan rette op på det, for vi kan simpelt hen ikke være det bekendt over for de borgere, der rammes.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og da kulturministeren har bedt om ordet, tager vi en anden runde. Værsgo til kulturministeren.

Tak. Jeg får behov for efter at høre ordførertalen her lige at slå noget fast. For det kunne komme til at lyde, som om de partier, der ikke støtter beslutningsforslaget, ikke ønsker, at vi skal støtte mennesker med handicap i Danmark, og der vil jeg gerne slå fast at det ønsker regeringen, og at det ønsker mit eget parti, og det er mit indtryk, at det er der et meget bredt ønske om i hele det danske Folketing.

Men jeg synes bare, man også må have en respekt for, hvordan vi arbejder i Folketinget. Når jeg udtrykker mig, som jeg udtrykker mig, så er det, fordi jeg har respekt for de politiske beslutninger, der bliver truffet. Der er truffet en beslutning om en finanslov, og der er truffet en beslutning om satspuljen, og her kan meningerne brydes, men på et eller andet tidspunkt træffer man en beslutning, og der er jo to dele i det her beslutningsforslag. Dels er der ønsket om at igangsætte en analyse, dels er forslaget jo så, at man afsætter det, som betegnes som de nødvendige midler, og det synes jeg hører hjemme et andet sted. Det kan man være uenig i, men jeg vil bare gerne have lov til her afslutningsvis at påpege og understrege, at ønsket om at understøtte mennesker med funktionsnedsættelse, også i deres adgang til folkeoplysning, er til stede, og at der er muligheder i dag. At der så er truffet beslutninger, som begrænser det på nogle områder, synes jeg man må have respekt for det politiske flertal bag. Men diskussionen er selvfølgelig vigtig.

Tak for det. Jeg går ud fra, at hr. Jakob Sølvhøj gerne vil have en kort bemærkning i første omgang. Ja, værsgo.

Jeg må jo sige, at det godt kan klinge lidt hult at sige, at alle er optaget af at sikre økonomi til den her gruppe. Man kan jo i hvert fald sige helt bogstaveligt talt, at det har været en gratis omgang i forbindelse med aftalen i satspuljekredsen om ikke at bevilge penge til det her. Jeg synes måske i forhold til ministerens sidste bemærkninger, at det kunne kalde på en lidt anden tilgang. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi i det her har haft det sigte, at der skulle bevilges de nødvendige midler. Analysen i sig selv er selvfølgelig mest interessant, hvis man agter at handle politisk på det, men jeg synes i det mindste, at ministeren så kunne have imødekommet ønsket om at analysere det her problem nærmere. Så kunne vi have haft en fremadrettet drøftelse og måske også få drøftet, hvad vi hver især tænker er de nødvendige midler i den her sag.

Da det er en kort bemærkning, vi har her, så kræver det jo et svar fra ministeren. Ja, det er lidt forvirrende, men det er sådan, det er.

Tak for det. Jeg opfattede det egentlig mere som en kommentar. Jeg noterer mig selvfølgelig, at der er en skuffelse over, at vi ikke vil igangsætte analysen.

Så er det fru Marianne Jelved til en kort bemærkning, forstår jeg.

Ja, det er, fordi jeg egentlig gerne vil række en hånd frem til kulturministeren, at jeg beder om ordet her. For kulturministeren understregede, at det var vigtigt, at vi her forstod, at ministeren havde indgået nogle aftaler, og de aftaler udmønter sig så i nogle bestemte tal, som vi diskuterer i dag. Der vil jeg selvfølgelig gerne understrege at jeg respekterer de aftaler, der ligger bag ved de tal, der er her, og derfor var mit budskab i virkeligheden, hvordan vi, når der kommer nogle nye muligheder for at lave nogle andre aftaler, i fællesskab bærer os ad med på en eller anden måde at sige: Hvordan kan vi argumentere seriøst og sagligt for, at der skal nogle flere midler til det her område?

Der kan vi jo lave et forarbejde. De partier der er herinde i dag, har tilkendegivet, at de støtter Enhedslistens forslag på den ene eller den anden måde og er positive over for det, og vi kan jo så i fællesskab prøve at lave nogle spørgsmål, som kan afdække nogle behov, som vi kan kategorisere som behov, og så kan vi måske derfra til efteråret begynde at forhandle om flere penge. Så det er den vej, jeg synes man kunne gå.

Tak. Kulturministeren.

Tak for den bemærkning. Jeg svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål, der måtte blive stillet til kulturministeren. Jeg går også ud fra, at det måske kunne være relevant at stille nogle spørgsmål til socialministeren, undervisningsministeren osv. Så jeg svarer gerne med det, jeg kan bidrage med. For selvfølgelig skal vi jo gerne, når vi skal til at træffe nye beslutninger til efteråret, træffe dem på et så oplyst grundlag som muligt. Men en decideret analyse af det her område tror jeg ikke er vejen frem.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg vil foreslå, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.