Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 126 Bilag 2
Offentligt
1906478_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 126
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [6. juni 2018]
2. udkast
(ALT med i mindretalsudtalelse)
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod vilde dyr i cirkus
[af Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT) og Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og
var til 1. behandling den 22. maj 2018. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljø- og fødevaremi‐
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. politiske bemærkninger
Et [flertal] i udvalget ([S, DF, V, LA, K…]) mener, at der
bør indføres et totalforbud mod brug af vilde dyr i cirkus, og
at et forbud skal indføres hurtigst muligt på en måde, der
tager størst muligt hensyn til dyrevelfærden.
[Flertallet] deler intentionerne i B 126 om forbud mod
vilde dyr i cirkus, men finder ikke, at et forbud mod vilde
dyr i cirkus med ikrafttrædelse allerede inden udgangen af
2018 vil give mulighed for at finde den bedste løsning, i for‐
hold til at sikre dyrevelfærden for de dyr, der holdes i cirkus
i dag.
[Flertallet] mener derfor, at et forbud skal indføres med
en passende overgangsordning for de vilde dyr, der på nu‐
værende tidspunkt befinder sig i cirkus, så det bliver muligt
at klarlægge de dyrevelfærdsmæssige hensyn, og hvordan de
bedst muligt sikres, inden et forbud kan træde i kraft.
Samtidig er der en række juridiske spørgsmål om f.eks. eks‐
propriation, der skal afklares nærmere. Overgangsordningen
skal være så kort som mulig.
Miljø- og fødevareministeren orienterer i oktober 2018
udvalget om status for sagen.
Et [mindretal] i udvalget ([EL, ALT, SF,…. ]) mener, at
der bør indføres et totalforbud uden mulighed for dispensa‐
tion mod brug af vilde dyr i cirkus, og at et forbud skal ind‐
føres hurtigst muligt og senest inden udgangen af første
kvartal i 2019 på en måde, der tager størst muligt hensyn til
dyrevelfærden.
[Mindretallet] mener, at de dyrevelfærdsmæssige hensyn
ved udfasningen af de vilde dyr, der på nuværende tidspunkt
befinder sig i cirkus, skal klarlægges senest med udgangen
af oktober 2018, herunder evt. juridiske spørgsmål om f.eks.
ekspropriation, således at den bedst mulige løsning rent dy‐
revelfærdsmæssigt sikres. [Mindretallet] mener, at Miljø- og
Fødevareministeriet bør foranstalte dette, således at et for‐
bud kan træde i kraft inden udgangen af første kvartal 2019.
P.u.v.
Pia Adelsteen
formand
DokumentId
Journalnummer
B 126 - 2017-18 - Bilag 2: 2. udkast til beretning
1906478_0002.png
2
Bilag 1
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 126
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvor mange elefanter, søløver og zebraer der er givet dis‐
pensation til at have i cirkus i Danmark i 2018, til miljø- og fødevare‐
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor mange elefanter, søløver og zebraer der aktuelt er i
danske cirkusser, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om henvendelse fra World Animal Protection om mulighederne
for, at danske cirkuselefanter kan komme på pension i Elephant Haven
i Frankrig, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil forholde sig til Randers Regnskovs kommen‐
tarer om muligheden for at modtage pensionerede elefanter m.m., til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke andre muligheder end Randers Regnskov ministeren
ser for at placere 4 pensionerede elefanter i Danmark, til miljø- og fø‐
devareministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5