Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af risikoen for at blive smittet med legionellabakterien fra varmtvandssystemer i Danmark.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Vi lægger ud med transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget, som giver os mulighed for at drøfte, hvordan vi løser et væsentligt problem, vi har i Danmark. Dansk Folkeparti foreslår med B 125, at regeringen skal gennemføre en undersøgelse af omfanget af legionellasmittede og kortlægge sammenhængen mellem smitterisikoen og manglende vedligeholdelse af varmtvandssystemer. Derudover indgår det i forslaget, at regeringen skal præsentere et udspil med konkrete forslag til, hvordan risikoen for at blive smittet med legionellabakterien minimeres mest muligt.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen tager problemerne med det stigende antal legionellasmittede meget alvorligt. Legionærsygdommen bliver overvåget nøje i Danmark af Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, og overvågningen viser, at vi har et højt antal smittede målt pr. indbygger sammenlignet med andre europæiske lande. Tilmed er antallet af smittede i Danmark stigende. Begge dele mener regeringen er bekymrende. Der er ikke nogen enkel eller entydig forklaring på det stigende antal registrerede tilfælde af legionellasmittede i Danmark, da dette ikke er analyseret til bunds. Vi ved, at koncentrationen af legionellabakterier er stærkt afhængig af vandtemperaturen, da temperaturen skal være mindst 50 grader, for at legionellabakterien ikke formeres, men vi har ikke det fulde overblik over f.eks. sammenhængen mellem vedligeholdelse af varmtvandssystemer og smitterisiko.

En opgørelse af forekomsten af legionærsygdommen fordelt på landsdele viser f.eks., at Fyn og Østjylland har den højeste forekomst med henholdsvis 6,4 og 5,1 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, mens Bornholm og København har den laveste forekomst med henholdsvis 0 og 0,9 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Årsagerne til denne geografiske forskel i forekomsten af legionærsygdommen er ikke kortlagt. Regeringen er således helt enig med Dansk Folkeparti i, at det er vigtigt at finde årsagerne til det høje antal smittede i Danmark.

I marts 2018 har Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen drøftet den danske legionellaindsats, og det er besluttet at igangsætte et tværministerielt arbejde, der bl.a. skal undersøge og kortlægge årsager til det stigende antal legionellasmittede i Danmark. En del af dette arbejde kommer til at omfatte undersøgelser af sammenhængen mellem vedligeholdelse af varmtvandssystemer og smitterisiko. Det tværministerielle arbejde er bl.a. affødt af den opmærksomhed, som fru Liselott Blixt tidligere har rettet mod legionellaproblemstillinger, og af forslagsstillernes konkrete udvalgsspørgsmål om legionella stillet til sundhedsministeren og til mig.

Regeringen foreslår at afvente det tværministerielle arbejde, så vi kan få kortlagt årsagerne til det stigende antal legionellasmittede og på baggrund heraf sætte de initiativer i gang, som med sikkerhed vil mindske legionellasmitten. Jeg ser på den baggrund frem til de fortsatte drøftelser i udvalget om forslaget. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal selvfølgelig takke ministeren. Nu havde vi et møde netop om beslutningsforslaget, og jeg er rigtig glad for, at man har taget initiativ til at lave det her tværpolitiske arbejde og have Energistyrelsen og andre med i betragtning. Så jeg ser jo, at en del af forslaget allerede er indfriet, og så håber jeg selvfølgelig på, at man fremover kan sætte ind nogle af de steder, hvor man kan se at der er nogle problemer.

Nu ved jeg jo – som jeg har fortalt ministeren, da vi havde en samtale om det – at man på Bornholm faktisk har lavet nogle tiltag, og at det måske er derfor, at man på Bornholm har nedbragt antallet af smittede. For som man ser i mange af de sager, der har været, så er der jo på et tidspunkt faldet en dom, og det var i 2011. Så jeg vil da gerne spørge ministeren, om man kigger på den dom, der faldt i Helsingør Kommune, hvor der var en mand, der døde, og nogle andre, der blev syge, fordi der var en svømmehal, som ikke kontrollerede varmtvandssystemet. Og der faldt der netop en dom om, at det er driftsherren, der har ansvaret. Det var jo faktisk det første skridt, man kunne tage, altså lige at minde kommunerne om, at de har et ansvar i forhold til det. Var det noget, ministeren ville se på?

Ministeren.

Det kan bestemt godt være, at vi skal sende et hyrdebrev ud til kommunerne, hvor vi gør opmærksom på, at det faktisk er dem som ejere af f.eks. svømmehaller, der har ansvaret for, at der ikke trives legionellabakterier i deres varmtvandssystemer. Det kan sagtens være, at vi skal gøre det.

Dermed siger vi tak til ministeren. Den første ordfører i rækken er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er afgørende, at danskerne skal have fuld tillid til det vand, der kommer ud af hanen. Uanset om man er i svømmehal, derhjemme under sin egen bruser, om man er på et hospital eller hvilket som helst andet sted, skal man have tillid til, at det vand er fri for dødelige bakterier, der kan skabe sygdom og smitte. Jeg vil sige, at det i særdeleshed gælder i forhold til legionella.

Derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad for, at Dansk Folkeparti har taget initiativ til at fremsætte det her beslutningsforslag, hvor emnet har en mulighed for at blive drøftet grundigt. Det er altid relevant at diskutere, hvordan vi forbedrer forholdene på områderne og højner trygheden i Danmark. Det er klart, at danskerne bliver dybt bekymret, når de læser i aviserne, at nu er antallet af legionellatilfælde steget, og i særdeleshed i 2017, uden at man helt kan pinpointe, hvorfor der sker sådan en enorm stigning i tilfældene. Det kan vi jo som lovgivere selvfølgelig heller ikke være tilfredse med.

Vi har en lang og stolt tradition i Danmark for, at Statens Serum Institut registrerer og løbende analyserer tilfælde af legionærsygdommen, og i tilfælde af større udbrud eller mønstre reagerer de heldigvis også som foreskrevet, og det har de også gjort i det her tilfælde. Det samme gør Styrelsen for Patientsikkerhed. Og i det tilfælde, hvor der er de her forskellige tilfælde af store sygdomsudbrud, er der jo tæt dialog med hospitalerne, der sørger for, at smittefaren bliver så lav som overhovedet muligt.

Begge institutioner registrerer også de tilfælde på et relativt detaljeret niveau, men vi kan selvfølgelig altid gøre det bedre. Vi ligger alt for højt, som ministeren jo også er inde på, og som der også er blevet beskrevet i beslutningsforslaget, på antallet af smittede med legionella pr. indbygger i forhold til andre vesteuropæiske lande. Det kan vi ikke være tilfredse med, og vi skal arbejde for, at det her antal bliver nedbragt, hvilket jeg også forestiller mig at der er bred enighed om blandt alle fremmødte i Folketinget i dag.

I Socialdemokratiet kan vi også med glæde notere os, at sundhedsministeren har taget initiativ til en tværministeriel dialog, og ministeren beskrev jo ganske glimrende lige præcis den her tværministerielle dialog, som pågår p.t., og den inkluderer jo også netop Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Så alle disse samfundsassocierede tilfælde, som der er tale om her, hvor der jo er noget i vores bygningsmasse, som netop afstedkommer disse sygdomstilfælde, er jo under debat, og vi skal selvfølgelig også i relation til bygningsreglementet sikre, at de bedste muligheder, der er for at undgå smittefare, består i private hjem.

Som vi forstår det på sundhedsministeren, er der jo lagt op til, at der på det her område skal indsamles mere viden og derfor arbejdes aktivt med at forebygge og øge sikkerheden for ikke at blive smittet med legionella. Vi bakker naturligvis også op om det her initiativ, og vi ser frem til, hvad det tværministerielle arbejde fører til.

Men i forhold til det nærværende forslag mener jeg at det er vigtigt, at vi holder os for øje, at vi måske risikerer en stor ekstra udskrivning til regioner og kommuner, hvis man skal i gang med store renoveringsprojekter som følge af forslaget på det indeværende grundlag. Det forhold mener jeg bare at vi bør have i baghovedet, når det er, vi diskuterer de her ting.

Derfor synes jeg også, at vi i udvalgsarbejdet, som jeg ser meget frem til, skal fokusere på, hvordan vi kan sætte ind på en omkostningseffektiv måde imod de her forfærdelige tilfælde af legionella. Eksempelvis har jeg læst, at der jo åbenbart findes et biocid, som kan sikre vandet mod legionella, og jeg synes personligt, at det kunne være mere interessant at få afdækket potentialet i sådan nogle teknologier, end at man måske springer ud i en større omkostning i forhold til at skulle udskifte hele landets vandrørsmasse.

Endelig kunne vi også i udvalget overveje, om der er behov for en kampagne, der kunne sætte fokus på, hvordan privatpersoner kan mindske risikoen. Eksempelvis kunne man, hvilket man allerede ved i dag, ved jævnligt at skylle brusehoveder efter med kogende vand og ved at lade vandet løbe et par minutter, inden man går i bad, hvis man bader steder, hvor der er længe imellem, at vandet tændes og slukkes, mindske den her risiko. Fjerne den helt er måske nok ikke sandsynligt.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at vi kan få den her dialog om legionella, og vi håber også, at vi kan bruge det her forslag til at få en ordentlig snak og få belyst samtlige muligheder for at få mindsket den her risiko og komme videre ad den vej, som forslagsstillerne allerede har lagt frem. På den baggrund ser vi rigtig meget frem til at diskutere det yderligere i udvalget, og i øvrigt håber vi på, at det ender med et meget, meget frugtbart udvalgsarbejde.

Foreløbig er der et enkelt spørgsmål fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen jeg takker for ordførerens tale. Men den sender nogle forvirrende signaler. Det lyder, som om Seruminstituttet har gjort en aktiv indsats i forhold til det og ministeren og alle de her ting. Ja, det har man kun gjort, fordi jeg har stillet spørgsmål om det det sidste halvandet år. Heldigvis hørte jeg da også ministeren give det tilsagn, at det netop var grunden til, at man havde lavet det her.

Så kommer ordføreren ind på, at man skal skifte alle rør. Det må jeg så sige ikke passer. Nu har jeg haft rigtig mange møder med ingeniører det sidste halvandet år; jeg har virkelig følt mig rigtig nørdet, og jeg har beskæftiget mig med varmtvandsbeholdere og fjernvarmeanlæg osv. Det her handler jo også meget om, at vi måske i en iver efter at gøre det hele lidt grønnere og spare på energien og skrue ned nogle steder på nogle fjernvarmeværker faktisk får noget vand, som, når det løber frem, kommer ned i en temperatur, der gør, at det er guf for de her legionellabakterier.

Så det undrer mig, at man måske ikke fra ordførerens side tænker, at det kunne have været på sin plads at informere de kommuner, som ikke har gjort noget, de kommuner, som ikke har set den dom, der blev fældet i 2011, og høre, hvad man har gjort på Bornholm. Var det ikke en idé at tage fat i det i stedet for at sige, at det kunne være, at det ville komme til at koste for mange penge i fremtiden?

Ordføreren.

Så lad mig gøre det lidt mere klart. Jeg synes jo, det er glimrende, at man har bragt det op, som jeg kan forstå fru Liselott Blixt har gjort adskillige gange. Socialdemokratiet har jo også været opmærksom på den her problemstilling; den er jo ikke ny. Jeg har tidligere selv siddet som medlem af Patientskadeankenævnet tilbage i 1990'erne, hvor vi også havde sager, der vedrørte dette. Så jeg vil bare sige, at det jo ikke er, fordi det, der foregår, er mig ubekendt.

Med hensyn til det med rørene vil jeg sige, at der jo er rigtig mange rørsammenføjninger. Og hvis fru Liselott Blixt har talt med mange ingeniører, tror jeg også hun er bekendt med lige præcis de problemstillinger. Når man har knopskydninger på byggerier som f.eks. offentlige plejehjem og hospitaler, er det lige nøjagtig i rørsammenføjninger, at sådan nogle bakterier kan forekomme med forhøjet risiko. Og det afstedkommer en forhøjet risiko for legionellasmitte. Og det er selvfølgelig ikke acceptabelt, men ikke desto mindre er det et faktum, at det er sådan, det sker, fordi vi jo også har haft behov for at både renovere og tilbygge på offentlige institutioner, som giver pleje og omsorg til vores borgere.

Men med hensyn til hvad det er, jeg mener, vil jeg sige, at jeg bestemt synes, at ministeren allerede har sagt, at han vil sende et hyrdebrev ud. Aarhus Kommune laver jo allerede regelmæssige stikprøver, og jeg synes, at det, der foregår på Bornholm og i øvrigt også andre steder, er glimrende. Lad os da absolut lægge det højeste niveau, i forhold til hvad der skal ske, som en standardisering af, hvorledes man orienterer borgerne, og særlig de sårbare borgere, som i perioder af deres liv har brug for pleje og omsorg, og som er særdeles udsatte på det her punkt. Så der deler vi jo fuldstændig samme opfattelse som Dansk Folkeparti.

Fru Liselott Blixt.

Nu lyder det, som om Socialdemokratiet har gjort rigtig meget for det her; man har jo også haft ansvaret tidligere. Så kunne jeg da godt tænke mig at høre, hvad det er, Socialdemokratiet har gjort i den tid, hvor man har haft en viden om, at det forholdt sig på den her måde.

I forhold til det med rørene – nu kan vi gå ned i petitesser – ved vi jo også godt, at hvis man skruer op for det varme vand til over 50 grader, dræber man bakterierne, og så er der ikke bakterier. Så hvad er det, Socialdemokratiet har gjort for at gøre noget ved det her, som man ved er et problem?

Ordføreren.

Det er korrekt, at Socialdemokratiet har haft regeringsmagten i 3½ år ud af de sidste 18 år. Så man kan jo sige, at i den periode har vi bl.a. medvirket til det. Aarhus Kommune, som jeg nævnte før, har alligevel været ledet af en socialdemokratisk borgmester i lang tid og har bl.a. også sat ind der. Så det er faktisk det, vi har gjort. Men vi bakker gerne op om, at arbejdet lige præcis fortsætter på den måde, som der er lagt op til, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Vi siger tak til ordføreren, og så er vi nået til Venstres ordfører, som er på vej mod talerstolen. Det er endda hr. Hans Christian Schmidt. Værsgo.

Tak. Med beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, er der tale om et forslag, som har til formål at nedbringe risikoen for at blive smittet med legionellabakterien fra varmtvandssystemer. Det, som vi også har læst os frem til Dansk Folkeparti konkret foreslår med det her beslutningsforslag, er, at regeringen skal gennemføre en undersøgelse af omfanget af legionellasmittede. Og af forslaget fremgår det ligeledes, at regeringen skal præsentere et udspil med et konkret forslag til, hvordan risikoen for at blive smittet med legionellabakterien minimeres mest muligt.

Jeg vil gerne starte med på Venstres vegne at pointere, at jeg finder det meget bekymrende, at vi i Danmark oplever et stigende antal borgere, som rammes af legionellasmitte. Sammenlignet med andre europæiske lande har vi jo et højt antal smittede, og det er derfor et problem, som skal tages meget alvorligt. Og på den baggrund vil jeg gerne tilkendegive, at jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at vi skal have kortlagt årsagerne til det høje antal smittede borgere i Danmark. Jeg vil også godt benytte lejligheden – for jeg har fulgt det – til at rose fru Liselott Blixt for virkelig at have gjort en stor indsats på det område. Det er sjældent, at dem, der gør en stor indsats, også kommer til at opleve i det politiske system, at man kommer hen til nogle resultater, og jeg må håbe og vil også håbe for fru Liselott Blixt, at det ender sådan. Men altså, en kvittering fra vores side for en stor og flot indsats.

Det er jo sådan, at der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe for at få undersøgt det her stigende antal borgere, der smittes med legionellabakterien. Men jeg kan næsten allerede nu fornemme, at fru Liselott Blixt vil sige noget om, at vi vel også skal følge op på, at der bliver lavet noget, at der sker noget, og der tror jeg vi kommer til at love hinanden, at det må vi så følge op på. For det der med, at det er tværministerielt, siger jeg bare efter et langt liv i Folketinget, er jo ikke det, der giver en endnu hurtigere sagsgang. Altså, en ting er, at det er ét ministerium, men når det så er tværministerielt, må man sige, at det godt kan gå hen og tage lidt tid. Så det må vi sammen prøve at følge med i, og det vil jeg meget gerne på mit partis vegne.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at der er tale om et godt forslag, som vi skal arbejde videre med, og jeg mener selvfølgelig, det er hensigtsmæssigt, at vi venter på resultatet af det tværministerielle arbejde, når det nu er sat i gang, at vi følger op på det, og at det bliver færdiggjort. Så kan fremtidige initiativer igangsættes på et mere oplyst grundlag. Så når vi nu ikke støtter beslutningsforslaget, er det altså med det in mente, og det tror jeg godt ordføreren for forslagsstillerne forstår.

Jeg skal i øvrigt hilse og sige fra De Konservative, som ikke kunne være her, at de deler det synspunkt. De kan så heller ikke støtte beslutningsforslaget, men det er jo ikke det samme, som at vi ikke vil kvittere for den seriøsitet, der ligger i arbejdet.

Tak til hr. Hans Christian Schmidt. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, det er et godt beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, og det kan vi fra Enhedslistens side godt støtte. Mine kolleger her før har jo gjort noget ud af at fortælle lidt om, hvordan situationen har været i forhold til legionella i Danmark. Jeg tænker, at jeg lige vil starte et skridt længere tilbage, nemlig fortælle, hvad legionella overhovedet er, helt kort, så alle er med. Der er jo tale om en bakterie, som især trives godt, hvis der er tale om stillestående vand og lunkent vand. Det, der er med legionellabakterien, er, at den kan forårsage en alvorlig form for lungebetændelse især hos svækkede og ældre, og vi ved også, at den kan være dødelig. Omkring hver tiende, der bliver smittet med legionella, dør i gennemsnit. Så det er ganske alvorligt.

Som de andre allerede har redegjort for før mig, kan vi altså se en stigning i antallet af smittede med legionella i Danmark, også en stigning, som vi ikke ser tilsvarende i andre lande omkring os, f.eks. Sverige, Tyskland og Storbritannien. Og som ministeren også sagde, har Statens Serum Institut indtil videre ikke kunnet forklare den stigning, og det er jo bekymrende, for når vi ikke kan forklare den, er det jo også vanskeligt at gøre noget ved det. Derfor synes jeg bestemt, det er et godt forslag, som Dansk Folkeparti lægger op til, nemlig at vi får mere viden om, hvad årsagen er, og at vi også får nogle konkrete forslag til, hvordan vi så kan gøre noget for at forebygge legionærsyge og legionellabakterien.

Jeg ved ikke, om det bare er et spørgsmål om sådan forskellige måder at gå til det på, men jeg kan egentlig ikke helt forstå, hvorfor der er et behov for på den måde at sige, at man ikke støtter beslutningsforslaget. Jeg hører egentlig, at der er en stor enighed her i Folketinget, og vi burde kunne støtte det beslutningsforslag. Måske er det bare et spørgsmål om formuleringer, for jeg hører egentlig alle sige, at vi ønsker mere viden, og at vi også ønsker handling på baggrund af det. Så det bør vi kunne samles om i udvalget. Jeg synes, det er godt, at forslaget også understreger, at regeringen efterfølgende skal invitere de politiske partier her i Folketinget til forhandlinger. Det er jo også en måde, som vi kan forpligte hinanden på, altså at måtte følge op og også eventuelt tage diskussioner om økonomi.

Så hvis Dansk Folkeparti vælger at sætte det til afstemning, vil vi trykke på den grønne knap, og ellers vil vi i hvert fald gerne i udvalget diskutere, hvad det er for nogle formuleringer, der skal til, for at vi kommer videre sammen. Og det hører jeg egentlig også de andre partier sige, så mon ikke det kan lade sig gøre.

Med dette ønske går vi videre til næste ordfører, og det er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi bevæger os her noget væk fra mit almindelige ordførerområde, men jeg kan forstå, at antallet af legionellasmittede er stigende, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det skal vi naturligvis tage alvorligt, så derfor glæder det mig også, at regeringen, som vi nu har hørt det, har besluttet at igangsætte et arbejde på tværs af ministerierne, så vi kan få klarlagt, hvor problemets rod skal findes. Jeg er derfor meget enig med ministeren i, at vi bør afvente det her arbejde, og ret beset kan man jo sige, at det også er vanskeligt at stille en diagnose, hvis ikke man kender årsagen til problemet.

Vi konstaterer egentlig også – og det svarer lidt til det, som Enhedslisten sluttede af med at sige – at der jo er rigtig mange, der er enige i, at vi skal blive klogere på det her. Det er også svært ikke at være enig i det, synes jeg. Derfor er det mit håb, at den i virkeligheden kan landes i en fælles beretning, så vi ikke skal tage stilling til det her med den røde eller den grønne knap i den forbindelse, når enigheden er så udtalt, som jeg ligesom oplever.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. B 125 handler om nedbringelse af risikoen for at blive smittet med legionellabakterien fra varmtvandssystemer i Danmark. Det er jo en fin gennemgang, der har været allerede, og først og fremmest tak for indsatsen til ordførerne på området. Jeg ville egentlig have holdt en længere tale, men jeg tror, at jeg vil korte den helt ned til det med, at Statens Serum Institut ikke er klar over, om det også skyldes klimaforandringer i forhold til smitten fra vandet. Så hvad gør vi? Det er jo et godt spørgsmål. I hvert fald vil jeg benytte lejligheden til at sige, at vi er den første generation, som for alvor mærker de her klimaforandringer, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved det, før det virkelig bider os i bagdelen.

Derudover håber jeg også, at vi kan lande den i form af en fælles beretning, og det synes jeg skal være ordene fra os. Tak for det.

Tak til hr. Roger Courage Matthisen. Og så ser det ud til, at fru Kirsten Normann Andersen er på vej på talerstolen. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag – et vigtigt forslag, synes jeg, ikke mindst fordi den lungebetændelse, som man får af den her legionellabakterie, er virkelig voldsom og desværre ofte også dødelig.

Det er vigtigt for mig og for SF, at vi arbejder videre med at sikre borgernes sundhed. Det kan man gøre med det forslag, som er fremsat af Dansk Folkeparti. Og i SF bakker vi sådan set også op om forslaget. Vi synes, det er vigtigt at få kortlagt ikke mindst omfanget af smittede med legionellabakterien, men vi synes samtidig også, det er en rigtig god idé at få kigget på nogle konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre, at varmtvandssystemer er sikre, sådan at borgerne ikke smittes, når de benytter dem.

Jeg tror, jeg vil sige, at jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at det ville give rigtig god mening, hvis det var sådan, at vi på baggrund af forslaget her fik en grundig drøftelse i udvalget, for jeg lytter mig nemlig også til en bred opbakning til, at det her er et alvorligt problem, og at det skal vi tage alvorligt, og at vi skal sikre, at det rent faktisk også bliver løst, og at det ikke skal tage mange år. Så det ville umiddelbart være et bud fra min side, og jeg vil på samme måde som Enhedslisten trykke på den grønne knap, hvis det er sådan, at forslaget ender i Folketingssalen. Men jeg håber på en drøftelse, hvor man kan få uddybet de konkrete forslag til, hvordan man så griber arbejdet an.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Og så er vi faktisk nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at sige tak, ikke for debatten, for så meget debat har der jo ikke været, men jeg vil i hvert fald sige tak for talerne. Og specielt til ministeren, som jeg inden i dag har holdt et møde med, vil jeg sige, at I jo har imødekommet halvdelen af forslaget, der er det vigtigste, og det er at finde ud af: Hvad er det, der sker, i forhold til at vi i Danmark ser en stigning, som er større end i andre lande? Jeg er rigtig glad for, at man har sat det arbejde i gang, og at vi kan få aftalt, hvad vi gør bagefter.

Så derfor er det for mit vedkommende ikke det vigtigste, om vi kan have en afstemning, men at vi kan lave en aftale, en beretning om, at vi selvfølgelig vil kigge hinanden i øjnene efter det tværministerielle arbejde og se på, hvilke løsninger der kan være. Og der kan jo være mange forskellige ting, man kan gøre. Som jeg selv var inde på tidligere, er der jo kommuner, som har løst opgaven og taget det ansvar på sig, som de har ude i kommunerne. Og det vil sige, at man tjekker op på, hvordan varmtvandssystemerne er i kommunen på forskellige institutioner osv. Der kan være ting, de har gjort på Bornholm, som har været ret dygtige til det, og som man kan skele til. Og jeg ved, at der er rigtig mange af de her ingeniører, som har sagt: Kom og spørg os; vi vil gerne dele vores viden ud.

Netop fordi jeg har beskæftiget mig med det her de sidste par år, har jeg modtaget en del mails fra nogle af de mennesker, der har med det at gøre, og jeg fik netop et brev fra en miljøtekniker på Bornholm, som har arbejdet med det i kommunen, og de har jo gennemført kampagner for netop at gøre opmærksom på det over for borgerne. Og de har så fulgt op på konkrete sager, hvor der har været sygdom eller dødsfald, eller de har arbejdet med det på andre måder. Men de mener så også, at det er noget, man skal kigge på lovgivningsmæssigt eller i forhold til vejledning, og det jo der, hvor man kan spørge: Mangler der noget på det område? Det håber jeg selvfølgelig de forskellige ministerier får kigget på, altså om der er noget i lovgivningen, der mangler.

Jeg har dykket lidt ned i det, og der var en sag – det var den sag, jeg talte om tidligere, da jeg stillede spørgsmål – fra Helsingør i 2009, hvor legionellabakterien kostede en person livet og fire andre blev alvorligt syge ved at have benyttet nogle brusere i den kommunale svømmehal. Der var en 72-årig mand, som overlevede, men måtte tilbringe resten af tiden i en kørestol. Han lagde sag an mod Helsingør Kommune, og i august 2011 afgjorde retten, at det var kommunens ansvar, at der var legionellabakterier i rørene. Dengang regnede man med, at den her sag ville danne præcedens, men jeg tror bare, at der er rigtig mange kommuner, der glemmer – og det gør de jo ikke af ond vilje – det ansvar, og at man faktisk kan blive syg af at tage et bad.

Jeg tror også, der er rigtig mange almindelige mennesker, som ikke tænker over det, og som kører ud til deres sommerhus nu her, når solen skinner, og så har der måske stået noget af det gamle vand i deres varmtvandsbeholder, som de så ikke får fjernet. Så der er mange – i gåseøjne – lette løsninger, hvor man kan gøre nogle ting, når man får samlet op på det. Og det håber jeg selvfølgelig at vi så kan få gjort, og at vi måske også kan få kigget på: Er der nogle krav, vi kan stille, ligesom man gør i Tyskland og England, hvor man laver nogle kontroller af varmtvandssystemerne? Og der er jeg da også villig til at sige, når vi nu får kigget på det, at hvis der skal sættes midler af, så er det det, vi må se på. Det, der er vigtigt, er, at det, vi kan blive påført udefra, bliver vi også nødt til at gøre noget ved. Vi taler altid så meget om sundhed. For mig har det været lidt anderledes at have en ny minister og nye kollegaer i Folketinget at forhandle med, for jeg er jo sundhedsordfører, men det her handler om sundhed, der bare bliver tilføjet andre områder.

Men jeg er rigtig glad for, at vi har haft snakken i dag, og at vi er nået dertil, at der er sat gang i noget arbejde, og så håber jeg, at vi kan tage en snak i udvalget – der skal jeg vel så indskiftes, for det er jo det her med, at man kommer lidt udefra, i forhold til hvor man ellers plejer at være. Men det håber jeg vi kan gøre, og at vi kan få lavet en aftale, som vi alle sammen kan stå ved. Tak for snakken, og igen tak til ministeren.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.