Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 124:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for tyveri af kæledyr.

Af Karina Due (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Vi fortsætter forhandlingerne her i salen med lidt mangel på hjælpemidler, kan man sige. Det er hermed oplyst til tv-seerne, at det er vores højtalersystem her i Folketingssalen, der er ude af drift. Jeg kan så sige, at Præsidiet også arbejder på, at det måske skal fornyes, men det bliver det så ikke lige i dag.

Vi åbner igen forhandlingerne, og det er først justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti har til formål at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at strafferammen for tyveri af kæledyr hæves til fængsel i indtil 6 år. I bemærkningerne til beslutningsforslaget har forslagsstillerne anført, at tyveri af kæledyr ikke kan sidestilles med tyveri af andre værdier som f.eks. cykler. Som begrundelse herfor har forslagsstillerne bl.a. anført, at det er et voldsomt psykisk overgreb at få stjålet sit kæledyr. Jeg har sådan set meget stor sympati for forslaget – det tror jeg enhver, der har haft et kæledyr, sådan set har – og ved om nogen, hvordan det kan være at miste et kæledyr.

Jeg tror også, vi skal passe på med sådan individuelle følelser, som kan være forbundet med det at have kæledyr. Det kan være meget svært at tage højde for i straffesystemet. Der er jo allerede inden for gældende ret mulighed for at differentiere straffen for tyveri. Faktisk er det sådan, at tyveri kan straffes i spændet fra bøde til fængsel i indtil 6 år. Når det kommer til kæledyr, vil tyveri som udgangspunkt kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Strafferammen på 6 år anvendes kun i tilfælde af tyveri af særlig grov beskaffenhed. Det betyder i praksis, at der enten skal være stjålet meget betydelige værdier og typisk for flere hundrede tusind kroner, eller at tyveriet f.eks. er udført på en særlig grov eller professionel måde. Det kunne gøre sig gældende ved et rambuktyveri.

Ved strafudmålingen for tyveri lægges der som udgangspunkt vægt på værdien af det, som er blevet stjålet. Også andre, navnlig objektive, omstændigheder ved tyveriet tillægges vægt. Det gælder særlig måden, hvorpå tyveriet er udført, og f.eks. hvis tyveriet er foretaget som led i organiseret indbrudskriminalitet. Men der lægges typisk ikke ved straffastsættelsen vægt på, hvad der er blevet stjålet. Og selv om jeg har stor sympati for forslaget, mener jeg altså ikke, det er hensigtsmæssigt, at tyveri af en bestemt værdi skal straffes hårdere end andre tyverier, fordi den pågældende værdi har en særlig betydning for ejeren. Det hænger jo sammen med, at det kan være meget individuelt, hvilke ting der har særlig betydning for folk. Det vil gøre det meget, meget svært for vores straffesystem.

Så selv om jeg anerkender det store tab, det kan være, selvfølgelig, at få stjålet et kæledyr, må jeg fastholde den gældende retsstilling, hvor der lægges vægt på de konkrete omstændigheder ved et tyveri og ikke på, hvilken type værdi der er blevet stjålet. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Og jeg gør igen opmærksom på, at hvis man ønsker ordet for spørgsmål, markerer man ved håndsoprækning, og så foregår det fra talerstolen. Det kan jeg se nu at fru Karina Due gør, og det vil sige, at justitsministeren går ned og holder sig parat til at svare, og så kommer spørgeren på talerstolen. Det er som i de gode gamle dage.

Værsgo.

Tak. Ministeren taler meget om følelser og det med, at det er forfærdeligt at få stjålet et kæledyr. Det er jo ikke kun den del af det, vi kigger på. Vi ønsker jo simpelt hen at gøre op med det faktum, at dyr er sidestillet med ting. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Synes ministeren virkelig, at det er fair, at det bliver bedømt på samme måde, i forhold til om man stjæler en hund eller man stjæler en cykel?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg anerkender fuldt og helt, at der i hvert fald følelsesmæssigt kan være forskel, i forhold til hvad man har fået stjålet. Jeg tror bare, at vi skal passe rigtig meget på med at begynde at indrette vores straffelov efter, hvad det betyder for det enkelte menneske. Altså, nu er jeg opvokset på landet, og der er katte ikke kæledyr – det er nogle, der sådan render rundt udenfor. Men jeg tror, at har man en kat i en lejlighed herinde i København, er det et meget vigtigt kæledyr. Og hvad er det så for en værdi, man tillægger det? Der vil jeg bare sige, at det synes jeg er rigtig svært i lovgivningen, samtidig med at jeg også synes, at vi selvfølgelig skal passe på, i forhold til hvor mange år vi straffer anden kriminalitet med. Altså, hvis vi siger 6 år her, synes jeg bare, det er meget voldsomt, og derfor prøver jeg egentlig at anerkende det og sige, at jeg godt forstår, hvad der ligger bag, men jeg synes bare, det er meget langt at gå med forslaget her.

Tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. For mange danskere er kæledyr en vigtig del af familielivet og hverdagen. Det anerkender jeg, og det anerkender vi. Forslagsstillerne foreslår så, at tyveri af kæledyr straffes efter straffelovens § 286 i stedet for § 276, som det sker i dag. Det skyldes ifølge forslagsstillerne, at man ikke ønsker, at tyveri af kæledyr skal sidestilles med tyveri af f.eks. en cykel, som vi også lige har snakket om. Men det betyder også, at strafferammen for tyveri af kæledyr kan blive hævet med op til 6 års fængsel.

Jeg skal ikke stå og afgøre, hvad der er værst at få stjålet, en hamster eller en cykel; det er jo meget individuelt. Men for nogle danskere kan det være enormt hæmmende og indgribende at få stjålet sin cykel, og for nogle danskere er cyklen den eneste mulighed for at få transporteret sig selv rundt. Jeg vil heller ikke stå og sige, at en hamster skal sidestilles med en cykel – det er ikke op til mig at afgøre det. Dog mener jeg, at vi har en rimelig strafferamme for tyveri af begge ting. Vi skal skærpe straffen, når der er behov for det, og når det er nødvendigt, og Socialdemokratiet mener ikke, at en strafskærpelse er nødvendig her. Derfor kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget.

Tak. Den næste i rækken er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg fortsætter, hvor justitsministeren slap, for jeg er også en af de i hvert fald forhenværende kæledyrsejere, og jeg kan sagtens følge det problem og de tanker, der ligger bag forslaget her – ingen tvivl om det. Jeg skal ikke sammenligne hunden med andre familiemedlemmer, men jeg kan bare sige, at den jo næsten er et familiemedlem for de fleste mennesker, så det at blive frataget eksempelvis hunden er for mange mennesker næsten som at få barnet bortført. Derfor er det noget, der skal straffes, og jeg har fuld forståelse for motiverne bag forslaget her.

Men vi er jo samtidig i en situation, hvor der skal være proportioner i strafferammerne herhjemme, og jeg må sige, at hvis vi går op og anvender den pågældende straffebestemmelse her om tyveri af særlig grov beskaffenhed, der kan give op til 6 års fængsel, så synes jeg måske nok, at vi kommer i karambolage med andre regler. En strafferamme på 6 års fængsel for at stjæle hunden eller hamsteren, eller hvad det kan være, er næsten det samme som strafferammen for voldtægt. Den er 8 år efter § 216. Så vi skal nok lige sørge for, at der kommer proportioner i det.

Jeg vil alt andet lige meget hellere kigge på normalstraffene og så se efter, om domstolene udnytter de muligheder, der er, for at regulere på normalstraffene efter straffelovens §§ 81 og 82. Det er vi selvfølgelig med på at kigge på i udvalget. Men alt andet lige er vi i dag i en situation, hvor tyveri af det pågældende husdyr straffes som tingstyveri med 40 dages fængsel. Om det skal højere op, må ligesom bero på en gennemgang af praksis på området. Det kigger vi gerne på i udvalget, men vi kommer ikke op på 6 års fængsel efter de her regler. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I Enhedslisten er vi meget enige med forslagsstillerne i, at det er en alvorlig sag for den enkelte eller for den familie, som får stjålet et kæledyr. Et kæledyr kan betyde meget for den enkelte og bliver ofte, som forslagsstillerne også skriver i forslaget, betragtet som en del af familien. Når vi i Enhedslisten alligevel ikke kan støtte det her forslag, er det, fordi vi ikke mener, at det vil virke præventivt for tyveri af kæledyr at hæve strafferammen. Jeg tror i hvert fald ikke, at det, at man hæver strafferammen til 6 år, er det, der stopper tyveri af kæledyr.

Straffeloven giver i dag allerede mulighed for en straf på op til 6 år, hvis tyveriet, altså forbrydelsen, har været særlig grov, hvis den har været udført af flere personer, hvis der har været våben til stede, eller hvis den stjålne genstand, som jo så i dette tilfælde vil være et kæledyr, har en særlig værdi. Det er altså fuldt ud muligt for en dommer at vurdere, at straffen skal være på mere end 1½ år, og vi har i Enhedslisten fuld tillid til, at dommerne benytter den her mulighed, når det er nødvendigt. Så vi deler altså bekymringen vedrørende stjålne kæledyr, men vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg forstår fuldstændig, at det kan være hårdt og gøre ondt at få stjålet et kæledyr, som er blevet en del af familien, og som man holder af. Jeg synes, at det er en nederdrægtig handling at stjæle andre menneskers kæledyr, men vi kan altså ikke støtte det her beslutningsforslag. Det kan vi ikke, fordi vi ikke mener, at man skal skærpe straffen for tyveri af særlige genstande. Nu ved jeg godt, at spørgerne sikkert vil synes, at det er lidt underligt at kalde et dyr for en genstand, men jeg ved næsten ikke, hvordan man ellers skal udtrykke det mere neutralt. Den måde, som en straf for tyveri udmåles på i dag, hvor straffen kan skærpes, hvis værdien af det stjålne er meget høj, eller hvis måden, som tyveriet er udført på, er meget grov, synes jeg egentlig fungerer meget fint. Jeg synes ikke, at vi skal differentiere ud fra personlig tilknytning til en genstand eller til et dyr, for det er jo meget individuelt, hvad man knytter sig til. Og på den baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører.

Så kan jeg oplyse om, at det nu ser ud til, at vi bevæger os tilbage i teknikkens vidunderlige verden, sådan at de knapper, man har, kan anvendes, og højtalerne kan sikkert også. Det ændrer så ikke på, at det faktisk er den samme taletid, der fortsat skal overholdes.

Nu er vi nået til fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Jeg deler den sympati, som flere har givet udtryk for heroppe fra talerstolen over for forslagsstillerne og den situation, man er i, hvis man får stjålet et kæledyr. Men vi synes, at afgrænsningen er rigtig svær, for nu nævner forslagsstillerne selv 122 anmeldelser sidste år eller i 2016, og jeg tænker, at der også kan være en forskel i, hvad det er for en type sager.

Jeg læste om en eller anden sag, hvor det var noget med ti papegøjer fra en eller anden papegøjezoo, og det handler så om at videresælge de der dyr, fordi de måske er særlig fine. Det kunne også være nogle andre dyr. Der er jo forskel på det og så stjæle familiens elskede hund, næsten familiemedlem, og jeg synes, at det bliver utrolig svært at vurdere, og derfor synes jeg, at afgrænsningen bliver svær. Der er ingen tvivl om, at det jo er et ekstremt overgreb på en familie at få stjålet et næsten familiemedlem, som mange dyr er. Omvendt har jeg lidt svært ved at forestille mig, at de fleste tilfælde er de der hunde, som har været i familien i mange år.

Jeg kender ikke så meget til hunde, men giver det mening at stjæle en hund, som er så glad for sin egen familie, og placere den i en anden familie? Er det også sådan nogle sager, eller er der mere tale om, at man stjæler f.eks. hvalpe, særlige racer, som er meget dyre, med henblik på videresalg? Det kan jeg ikke lige se af de der tal, og derfor kan det jo være helt forskellige sager. Man kan sige, at ved den ene, hvor man kynisk spekulerer i profit, går jeg også ud fra, at man vil se det på straffens længde. Hvis det er nogle ekstremt dyre dyr, man stjæler, går jeg også ud fra, at straffen bliver højere.

Omvendt kan man jo sige, at med hensyn til den der blandingshund i en familie, som betyder alt for familien, er den følelsesmæssige omkostning måske større, men man kan ikke gøre hunden op i en pris, og så kan man synes, at straffen bliver for lav. På den anden side har jeg svært ved at forestille mig, at der er særlig mange af den type sager, for jeg ser ikke for mig, at det er en stor industri at stjæle familiehunde, fordi dyr jo er lige så svære at omplacere som mennesker.

Nå, men alt det her er bare for at sige, at vi virkelig har stor sympati for forslaget og tanken og tænker også, at det på mange måder må virke krænkende, hvis man får stjålet en hund, og at det så bliver behandlet på samme måde som en stjålet cykel eller en cd-samling, eller hvad det nu kunne være. Det kan vi sådan set godt forstå. Men vi synes, at det at åbne for, at dyr skal behandles anderledes, så åbner en masse andre gråzoner, hvor det netop er følelserne, der skal straffes ud fra, altså jo flere følelser, man har haft for dyret, jo højere skal straffen være, eller er det dyrets markedsværdi, man skal straffe ud fra? Den vurdering tror vi bliver rigtig svær at foretage, så derfor stemmer vi imod forslaget, men har sådan set stor sympati for sagen.

Så skal jeg meddele, at Alternativet, som ikke kunne være her nu, også stemmer imod forslaget, men i øvrigt også gerne vil udtrykke deres sympati for forslaget og forståelse for, at det kan virke krænkende, at det, at man får stjålet et kæledyr, kan blive sammenlignet med at få stjålet en cykel eller en anden materiel genstand.

Tak til fru Zenia Stampe. Den næste i rækken er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Alle vi, der har eller har haft et kæledyr, kan selvfølgelig kun opleve det som en form for provokerende, når man ser dyr blive sammenlignet med genstande. Det er de jo ikke, der er jo tale om levende væsener her. I den forstand tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på den del af det, men vi synes i SF, at der allerede i dag er gode muligheder for at straffe tyveri af kæledyr og også straffe det ret hårdt, og SF har tillid til, at dommerne også i de her situationer kan fastsætte en fair dom. SF kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Og vi går straks videre til hr. Naser Khader.

Dansk Folkeparti foreslår, at vi skærper straffen for tyveri af kæledyr – man ønsker at udvide strafferammen til 6 år. Lige nu er strafferammen fra bøde og op til 1 år og 6 måneder.

Vi i Det Konservative Folkeparti forstår godt argumentationen bag forslaget – et kæledyr betyder ofte meget for ejerne. Ved domme i disse sager tager dommeren også udgangspunkt i de konkrete omstændigheder omkring tyveriet, herunder også det forhold, at et kæledyr har en særlig betydning for ejeren. Så det bliver der taget højde for allerede i dag, og derfor mener vi, det er for vidtrækkende at udvide strafferammen til 6 år. Derfor bakker vi ikke op om forslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Og så er vi sådan set nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Tænk engang at komme hjem til et hus, hvor der har været ubudne gæster. Alt er gennemrodet, og din cykel, computer, kontanter og alt er væk. Og det samme er din hund, som ellers altid plejer at stå klar ved døren til at tage imod dig. Tanken er svær at forholde sig til, men i 2016 blev der faktisk indgivet 122 anmeldelser om stjålne husdyr.

I dag sidestilles tyveri af kæledyr med tyveri af brugsgenstande ved indbrud og kan udløse op til 1½ års fængsel, jævnfør straffelovens § 276. Det synes vi jo er helt forrykt, og jeg tror, at vi er mange kæledyrsejere, som har et helt andet forhold til vores hund eller kat, end vi har til vores cykel. Vores dyr er en del af familien, og de er uerstattelige. Og derfor bør straffen også være langt hårdere, end det er tilfældet i dag.

Derfor har vi det her beslutningsforslag om at betragte tyveri af kæledyr som en forbrydelse af særlig grov beskaffenhed og dermed hæve strafferammen med op til 6 års fængsel. Vi synes, det er på tide, at loven ikke sidestiller dyr med ting, og at vi giver tyvene en langt hårdere straf.

Jeg noterer mig, at de forskellige partier udtrykker sympati for tanken bag. Det kan da godt være, at vi er gået for vidt med 6 år, men det, der er vigtigt for os, er også, vi får slået en streg i sandet og sagt: Et dyr er ikke en ting. Hvad angår det med at få stjålet en hamster, vil jeg sige, at jeg nu ikke er sikker på, at der nogen sinde er indgivet anmeldelse om tyveri af en hamster. Det er som regel racehunde, der bliver stjålet. Jeg noterer mig også, at Venstre udtrykker en holdning til, at vi kan kigge på, om domstolene udnytter normalstraffen. Jeg er af den overbevisning, at det gør de ikke helt.

Vi ser gerne noget mere fokus på, at dyr ikke er ting. Og så noterer jeg mig også, at samtlige ordførere har udtrykt forståelse for det her, men at der ikke er en eneste ordfører, der har prøvet på at skitsere, hvad det egentlig gør ved dyret. For cyklen er jo ligeglad med, om den bliver stjålet, men det, at et dyr, som er vant til at være i trygge rammer i en familie, hvor det har været i mange år, lige pludselig bliver revet ud derfra, kan altså ikke sidestilles med tyveri af en cykel. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.