Mange tak for det, formand.
Og mange tak for debatten i dag.
Vi er da utrolig glade for den store opbakning, som forslaget alligevel får.
Det havde været mest perfekt, at vi bare havde kunnet stemme det igennem med det samme.
Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, er, at vi mener, at vi skal have rettet op på den urimelighed, der er i dag.
Vi har nemlig en gruppe unge, som er anbragt uden for hjemmet, og som ikke har de samme muligheder som andre unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
Unge anbragte fortjener respekt, herunder at de skal behandles på lige fod med alle andre unge.
Der kan være mange årsager til, at man er anbragt uden for hjemmet i enten en plejefamilie, på en institution eller andet.
Og oven i de levevilkår, man har, skal man også opleve, at man ikke har de samme rettigheder, som kammeraterne på uddannelsen har; man skal opleve, at kammeraterne har flere muligheder for at leve et almindeligt ungdomsliv, have et fritidsjob, have mulighed for at spare op.
Og derfor handler beslutningsforslaget netop om, at unge anbragte i alderen fra 18 til 23 år, som er anbragt uden for hjemmet, og som er under offentlig forsørgelse, også skal have mulighed for at vælge SU.
Den unge har ret til at modtage kontanthjælp som for unge under 25 år, hvilket netop hedder uddannelseshjælp, hvis betingelserne for det er opfyldt.
Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, er kommunen forpligtet til at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost og logi og tøj og lommepenge m.v.
på samme vis, som hvis det drejer sig om et barn eller en ung under 18 år.
Prøv lige at reflektere over det, altså at de unge voksne skal behandles som børn.
Er det rimeligt?
Der er over 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet.
Så derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det her er et rigtig godt forslag.
For man må netop ikke tjene penge ved siden af uddannelsen eller have en opsparing på over 10.000 kr.
uden at blive modregnet i ydelsen.
Og mens kammeraterne også har mulighed for at optage et SU-lån, er det lukket land for anbragte unge.
Er det rimeligt?
Allerede i 2015 beskrev Ekstra Bladet problematikken i en artikel.
Mark Goldsmith, der er socialrådgiver og familieplejekonsulent i Ikast-Brande Kommune, har i en lang årrække arbejdet med unge, og han mener, at den manglende SU-ret påvirker de unge på flere måder.
Og jeg citerer:
Der er den følelsesmæssige konsekvens af, at de her unge engang har fået at vide, at de ikke er ligesom de andre.
Og så er der den økonomiske konsekvens af, at de ikke kan tjene penge ved siden af og have en opsparing.
Og så er der også noget pædagogisk i at opdrage de unge til at blive selvforsørgende og selv spare op til f.eks.
et kørekort eller til at flytte hjemmefra.
Men det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, som det er nu, siger Mark Goldsmith.
I artiklen fra 2015 får Mark Goldsmith også opbakning fra sin chef, Anton Rasmussen, der er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune.
Han fortæller, at han ofte får henvendelser fra plejefamilier eller pædagoger på opholdssteder, som har svært ved at tro på, at de anbragte unge på den måde skal forskelsbehandles i forhold til klassekammeraterne.
Størrelsen af SU'en er jo på et niveau, hvor det er lagt an på, at man enten kan tage et SU-lån eller have et fritidsjob ved siden af, og det får den her gruppe unge ikke mulighed for.
Så det synes jeg vi skal handle på fra Folketingets side.
Den daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen svarede den 10.
september 2015 bl.a., at en helt generel ændring af SU-reglerne, således at der vil kunne tildeles SU til anbragte unge, samtidig med at den unge modtager offentlig forsørgelse f.eks.
til dækning af udgifter til kost og logi, ville kunne skabe en betydelig uklarhed i systemet, som fremover vil kunne gøre det vanskeligt at undgå sammenfald mellem offentlige ydelser.
Ministeren svarede også, at Styrelsen for Videregående Uddannelser imidlertid var i dialog med Social- og Indenrigsministeriet om problemstillingen, og at en eventuel justering af praksis for, hvornår unge anbragt uden for hjemmet anses for at modtage anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, dermed udelukker SU.
Det var så i 2015.
Så kommer vi til den 13.
maj 2016, hvor uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs følger op på sagen og svarer, at der er behov for yderligere afdækning af, hvad gruppen af anbragte unge i dag har som indtægtsgrundlag, før der kan tages stilling til det konkrete forslag til en eventuel justering af praksis for SU.
Og det er jo så næsten 2 år siden, så derfor mener vi fra Dansk Folkepartis side, at det er på tide, at der sker noget nu.
Og som tidligere nævnt svarede den tidligere minister, Søren Pind, her i marts måned, at han heller ikke fandt det rimeligt.
Så derfor vil vi fra Dansk Folkepartis side gerne have, at vi nu sikrer, at der sker en ordentlig behandling af disse unge mennesker, at de understøttes i at udvikle sig til helt almindelige, aktive unge mennesker med samme muligheder som alle andre unge.
Vi er utrolig glade for den opbakning, beslutningsforslaget har mødt, og derfor håber vi også, at vi kan samles om det i fællesskab – om ikke andet så i forhold til en beretning, så vi i hvert fald pålægger hinanden at tage ansvaret for, at der skal findes en løsning på det her område.
Jeg vil også godt takke ordførerne, bl.a.
ordførerne fra Enhedslisten, SF og De Radikale, som fuldt ud støtter forslaget og også kunne stemme for i dag, hvis det var.
Så jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, og så må vi se, hvor vi kan mødes, så vi endelig får en løsning for de anbragte unge, så de får samme muligheder.
Tak for ordet.