Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om at lade unge over 18 år anbragt uden for hjemmet få muligheden for at modtage SU.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Jeg kan ikke lige se hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Det er fru Karina Adsbøl i stedet, og det vil vi godt have meddelelse om heroppe, så vi er klar over det. Ja, vi går videre.

Forhandlingen er åbnet. Det er uddannelses- og forskningsministeren. Og velkommen vil jeg have lov at sige på Folketingets vegne. Værsgo, minister.

Tak for ordet. Det er altså en stor ære at stå her.

Tak til forslagsstillerne for at rejse denne væsentlige problemstilling. I forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen ingen udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige lovforslag om at sikre, at unge over 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, får mulighed for at få SU i stedet for uddannelseshjælp. Jeg går ud fra, at forslagsstillerne henviser til unge, der er i efterværn på et anbringelsessted og i gang med en uddannelse, og ikke gruppen af ledige unge uddannelsesparate, der får uddannelseshjælp, før de begynder på en uddannelse.

Der en del misforståelser knyttet til, hvem der kan få uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet. Modsat hvad man måske skulle tro, gives der som udgangspunkt ikke uddannelseshjælp til unge, der er i gang med en uddannelse. Uddannelseshjælp gives derimod til ledige unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har søgt om hjælp i kontanthjælpssystemet.

Med kontanthjælpsreformen blev kontanthjælp pr. 1. januar 2014 afskaffet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Baggrunden var, at de dagældende kontanthjælpssatser som udgangspunkt var højere end SU-satserne, hvilket gav den unge uddannelsesparate en uhensigtsmæssig økonomisk tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet frem for at gå i gang med en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satsen, så de unge får samme ydelsesniveau, som når de starter på en uddannelse.

Når det er sagt, deler jeg intentionen bag forslaget. Jeg synes heller ikke umiddelbart, at det lyder rimeligt, at unge, der over 18 år og i efterværn på et anbringelsessted, ikke kan få SU, hvis de går i gang med uddannelse. Efterværn efter servicelovens regler ydes til unge mellem 18 og 23 år, der har behov for støtte. Efterværn skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og skal have fokus på at understøtte den unges uddannelse eller beskæftigelse. Hjælpen kan f.eks. bestå i, at den unge kan beholde en fast kontaktperson, efter han eller hun fylder 18 år. Her vil den unge i efterværn kunne søge SU som alle andre, der er under uddannelse.

For unge, der var anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted, inden de fyldte 18 år, kan efterværnet også bestå i, at de unge kan blive boende på et anbringelsessted, efter de er fyldt 18 år. Hvis disse unge har en indtægt, skal kommunen tage stilling til, om de skal betale for deres efterværnsophold, og hvor meget de skal betale. Hvis en ung mellem 18 og 23 år i efterværn på et anbringelsessted ikke har en indtægt, skal kommunen fastsætte og udbetale et beløb til personlige fornødenheder, indtil den unge har en anden indtægt, f.eks. løn fra et arbejde, pension, kontanthjælp eller en anden indtægt.

Når de unge i efterværn, der er i gang med uddannelse som udgangspunkt ikke er parate til SU, skyldes det, at det er en betingelse for at få SU, at man ikke samtidig får anden økonomisk støtte, der sigter på at dække leveomkostningerne. Her har det hidtil været praksis at antage, at unge, der er i efterværn og f.eks. bor på en døgninstitution, anses for at modtage anden offentlig støtte, der udelukker SU. Den antagelse bunder i princippet om, at man ikke skal have offentlige ydelser fra flere kasser samtidig til at dække de samme udgifter som f.eks. kost og logi. Jeg tror, at de fleste kan være enige i, at det princip er rimeligt nok.

Men samtidig er det også vigtigt, at reglerne på tværs af områderne også er med til at gøre de unge mere selvstændige og netop ikke fastholder dem i det sociale system. Derfor skal reglerne ikke modvirke, at de unge har lyst til at tage en uddannelse og måske også et fritidsjob. Så jeg deler intentionen om, at gruppen af unge i efterværn skal have fleksibilitet på lige fod med de unge på SU, men det er en kompliceret problemstilling.

Som forslagsstillerne sikkert er bekendt med, er det her ikke en ny problemstilling, og derfor er Ankestyrelsen for Børne- og Socialministeriet også i gang med en undersøgelse, der skal belyse, hvad unge i efterværn har som indtægtsgrundlag og kommunernes praksis for opkrævning af egenbetaling. Når undersøgelsen er klar vil jeg i samarbejde med børne- og socialministeren overveje mulighederne for, at unge i efterværn kan få SU.

Mit mål er at skabe de rammer, der skal til, for at så mange som muligt af de anbragte unge har mod på at gå i gang med en uddannelse, og ikke mindst at skabe det sikkerhedsnet, der gør det muligt for dem at gennemføre en uddannelse. Det er mindre vigtigt for mig, om det sker inden for rammerne af SU-systemet eller i et andet regi.

I det lys er det afgørende, at vi får belyst problemstillingen grundigt, før vi ændrer forsørgelsesgrundlag for en gruppe, der i mange sammenhænge har rigtig meget at slås med. Regeringen foreslår derfor, at behandlingen af beslutningsforslaget indstilles, og at mulighederne for at adressere de aktuelle udfordringer for unge i efterværn under uddannelse afsøges i forlængelse af undersøgelsen, som Børne- og Socialministeriet har sat i gang, og at muligheden for at give unge i efterværn SU derefter drøftes i SU-forligskredsen. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Karina Adsbøl som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale, og velkommen til Folketinget. Det er en kompliceret problemstilling, siger ministeren, og det er ikke nogen ny problemstilling. Og derfor handler det jo også om, at den skal vi have løst, og det skulle vi jo gerne have gjort så hurtigt som muligt.

Så derfor vil jeg gerne spørge ind til det, ministeren siger om, at beslutningsforslaget skal indstilles. Skal jeg så forstå det sådan, at ministeren gerne vil være med til at lave et beretningsudkast, hvor vi pålægger os alle sammen en forpligtelse til at få løst den her problemstilling, når den undersøgelse, som ministeren henviser til, er færdig?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Så snart undersøgelsen af, hvad gruppen af unge i efterværn har af indkomstgrundlag og egenbetaling, er færdig, for at få det fuldstændig klarlagt, så vil jeg helt klart overveje muligheden for, at de kan få SU, og så kan vi gå i gang med arbejdet. Men jeg synes, vi skal vente med at blive helt konkrete, til den undersøgelse foreligger. Og den er blevet lidt forsinket, men planen er, at den er klar i efteråret 2018.

Fru Karina Adsbøl.

Det vil så være mit næste spørgsmål. Hvornår er den her undersøgelse så færdig?

Men vi vil i hvert fald fra Dansk Folkepartis side gå efter en beretning, hvor vi i hvert fald pålægger hinanden at handle på det her område. Jeg har også stillet spørgsmål til den tidligere minister om, om ministeren mente, det var rimeligt, at anbragte unge over 18 år ikke har mulighed for at modtage SU, hvis de ønsker at påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Og der svarede den tidligere minister: Nej, det lyder umiddelbart ikke rimeligt. Så derfor kræver det jo, at vi handler på det her og får løst det.

Tak. Værsgo, ministeren.

Jeg er helt enig i, at vi skal handle på det, og det vil vi også gøre, når vi kan se resultaterne af den undersøgelse, der er igangsat, og som er færdig i efteråret i år.

Tak, og så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Også velkommen til den nye minister. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er et rigtig vigtigt forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat her. Det er jo ikke kun for økonomien for de unge, men simpelt hen også for følelsen af, at når man er studerende, har man mulighed for at få den samme ydelse som alle ens andre kammerater. Det er helt afgørende også for den her gruppe af unge mennesker. Så jeg er glad for, at ministeren er positiv over for forslaget, men jeg synes sådan set også, når der nu er den her velvilje, at jeg vil spørge: Ville det så ikke give mening, at vi bare simpelt hen her og nu beslutter, at vi godt kan stemme for det her forslag eller lave en fælles beretning, så vi har en helt klar tilkendegivelse af, at vi vil gøre noget? Og at den endelige lovgivning så først bliver puslet på plads, når undersøgelsen ligger der, er jo fornuftigt nok. Men skal vi ikke sådan rigtig bekræfte, at nu skal der ske noget?

Værsgo.

Jeg tror, jeg er helt enig i, at der skal ske noget. Jeg vil bare gerne vente, til det her grundlag er fuldt ud oplyst. For det kan jo være, at undersøgelsen viser, at de her unge faktisk har det bedre i det system, de er i nu. For der er også nogle udsatte unge, som kan have nogle helt specifikke, specielle behov, som der ikke er mulighed for at opfylde for dem i SU-systemet. Så at stå her og sige, at vi helt sikkert skal føre dem over i SU-systemet, synes jeg ikke jeg har det rigtige grundlag for. Og derfor vil jeg gerne afvente, at den her undersøgelse er færdig, og så gå videre derfra.

Tak. Fru Eva Flyvholm.

Tak for det. Men jeg vil i hvert fald komme med en kraftig opfordring herfra til, at vi får bragt det her i orden hurtigst muligt. For det er faktisk en gruppe af unge mennesker, der har ventet rigtig mange år allerede på at få den SU, og for hvem det betyder rigtig meget at kunne få den samme ydelse, som alle andre unge, der er studerende. Så det håber jeg vi kan få sat i gang allerede nu, så det kan ligge klar og måske allerede træde i kraft efter nytår.

Tak, og værsgo til ministeren.

Som jeg sagde i min tale: Jeg er helt enig i intentionen med forslaget, og jeg vil også gerne have, det går så hurtigt som muligt. Og vi skal også nok presse på, men vi afventer lige, at den her undersøgelse er færdig.

Tak. Så er det fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Et stort velkommen til ministeren til Folketingets talerstol. Jeg vil gerne lige høre ministeren om noget. Det her handler jo reelt ikke om, hvorvidt vi skal lave en helt ny ordning, som sådan set går ind og overskrider den gamle. Det handler inderst inde om, at vi giver de unge valgmuligheden mellem enten den ydelse, de får i dag, eller SU. Og det er jo nogle parallelle systemer, og så alligevel ikke, for der er også nogle ting, man kan i SU-systemet, som man ikke kan, hvis man får en anden offentlig forsørgelse. Så er ministeren opmærksom på, at det her jo kun handler om, at man giver en mulighed, men ikke at vi på den måde ændrer fuldstændig grundlæggende på, at man også kan få den offentlige ydelse, som man får i dag?

Tak. Og værsgo til ministeren.

Ja, det er jeg klar over, men jeg fastholder, at jeg stadig væk gerne vil afvente, at den her undersøgelse bliver færdig, så vi helt klart forstår, hvad det er, de har, for vi har ikke overblikket over, hvad det er, de har. Vi ved ikke nok om, hvordan de enkelte kommuner behandler det her område lige nu, og derfor vil vi gerne have, at Ankestyrelsen under Børne- og Socialministeriet færdiggør deres undersøgelse.

Tak. Fru Marlene Harpsøe.

Tak for svaret. I Udvalget for Uddannelse og Forskning har vi – altså partier, der sidder her i Folketinget – jo en mulighed for at skrive det, der hedder en beretning på baggrund af det her beslutningsforslag. Og det betyder jo så – hvis vi bliver enige om en beretning – at beslutningsforslaget ikke går til anden behandling og dermed heller ikke går direkte igennem til en afstemning. Og i den beretning kan vi forhåbentlig her samles om, at der skal handles på området, og at vi afventer den undersøgelse, som ministeren henviser til. Vil ministeren ikke være rede til med regeringens opbakning at indgå i sådan en beretning?

Værsgo til ministeren.

Min indstilling er stadig væk, at vi indstiller behandlingen af det her forslag, og så afventer vi undersøgelsen. Men jeg står også fast på, at jeg er enig i intentionen i forslaget, og at vi skal gøre noget ved det. Men lad os lige afvente, at den undersøgelse bliver færdiggjort, og så tage fat på det derefter.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål eller kommentarer. Så kan vi begynde på ordførerrækken, og det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Med forslaget i dag lægger Dansk Folkeparti op til, at unge over 18 år anbragt uden for hjemmet får mulighed for at modtage SU i stedet for uddannelseshjælp. Situationen er i dag, hvad ministeren jo også var inde på, at unge over 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, opfattes som værende under anden offentlig forsørgelse. Og i SU-reglerne er der samtidig et princip om, at man kun kan tildeles SU, hvis ikke man modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Dermed kan den unge ikke modtage SU, og må så i stedet modtage uddannelseshjælp, der indebærer andre muligheder i forhold til bl.a. øvrige indtægter, lånemuligheder og opsparing. Så vi har altså en situation i den her sag, hvor der helt klart er en diskrimination.

Socialdemokratiet er meget vel bekendt med den problemstilling og har været det, om jeg så må sige, i nærmest flere år, og vi har også derfor stillet spørgsmål til netop denne problematik til den tidligere uddannelses- og forskningsminister. For det siger sig selv, at et ungt menneske, der er anbragt uden for hjemmet eksempelvis, vil kunne have stor glæde af at komme ud og føle, at livet er fuldstændig på samme vilkår, som gælder for andre unge mennesker, som ikke er i den her situation. Og netop stor glæde ved også at have et job ved siden af ville være rigtig, rigtig godt – igen præcis som alle andre unge mennesker.

Problematikken har store konsekvenser for de involverede, herom hersker ingen tvivl. Det betyder rigtig, rigtig meget for de unge, at de føler, at de bliver anerkendt på nøjagtig samme vilkår.

Den tidligere minister gav i sit svar til min kollega hr. Mattias Tesfaye i marts måned udtryk for, at det ikke var rimeligt, at vi havde den her situation, og han ville derfor drøfte spørgsmålet med netop børne- og socialministeren i løbet af 2018, når resultatet af den føromtalte igangværende undersøgelse af området foreligger. Derfor har vi også en klar forventning om, at regeringen vil følge op på problematikken, og det kommer Socialdemokratiet til at følge meget, meget tæt.

Jeg vil så gerne kvittere for ministerens positive indstilling til substansen i den her problemstilling, som ligger Socialdemokratiet meget på sinde, og jeg noterede mig også, at ministeren er særdeles positiv i forhold til at finde en pragmatisk og også hurtig løsning på den her udestående situation, som helt klart er diskriminerende. På den baggrund vil jeg også gerne slå fast, at formålet med forslaget er meget, meget rimeligt, for det skal være sådan, at ens rettigheder, når man er over 18 år og anbragt uden for hjemmet, svarer til andre unges rettigheder.

Det er så også vigtigt for mig at sige, at eventuelle ændringer sker på grundlag af et meget grundigt og gennemarbejdet dokumentationsmateriale, og Socialdemokratiet ønsker derfor også først og fremmest at afvente det arbejde, som regeringen har igangsat. Det betyder, at vi bakker op om det, som ministeren også helt tydeligt angav, nemlig at der kommer til at ske handling på det her område, men det bliver ikke i dag.

Socialdemokratiet kan på den her baggrund ikke støtte op om det nærværende beslutningsforslag, men er meget positive over for en drøftelse – også i Forsknings- og Uddannelsesudvalget – for at se på muligheden for at lande en fælles beretning.

Tak for det. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for den positive modtagelse. Man kan altid undre sig over, at nogen undskylder sig med, at der kommer en eller anden undersøgelse, og så afventer det. Det ene udelukker jo ikke det andet, i forhold til når vi vedtager lovgivning herinde. Jeg vil bare lige præcisere, at det jo handler om, at de unge anbragte børn får valgmuligheden. Det er ikke enten-eller. Det er simpelt hen, at man giver dem muligheden for enten at tilvælge SU eller uddannelseshjælp. Jeg skal bare lige høre, om ordføreren er enig i, at anbragte børn skal have de samme muligheder, som alle andre børn skal have.

Værsgo.

Jeg vil bare sige til fru Karina Adsbøl, at jeg er helt bekendt med, at det her handler om en valgmulighed. Men jeg holder nu meget af grundighed og i øvrigt også af, at man undersøger den eksisterende tilstand, som er der, og vi har altså en forskellig praksis ude i landets kommuner. Så jeg foretrækker, at vi afventer resultatet af den undersøgelse, som er igangsat. Fru Karina Adsbøl hører jo netop, at der er en meget positiv og i øvrigt også velvillig indstilling fra min og Socialdemokratiets side i forhold til at skulle finde en løsning på det her problem. Vi kommer jo ikke til at sige noget nu i forhold til at støtte op om beslutningsforslaget, men vi afventer, og så vil vi gå ind i en konstruktiv og positiv drøftelse af, hvordan vi får løst det her, således at der ikke kommer til at være den her diskrimination.

Værsgo til fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Ordføreren svarede ikke på, om ordføreren synes, at anbragte børn skulle have samme muligheder som ikkeanbragte børn. Det var det ene. Så vil jeg høre ordføreren, om ordføreren kunne være med til at lande en fælles beretning, hvor vi holder hinanden op på det her, netop så det ikke bliver en eller anden syltekrukke, i forhold til at vi venter på et eller andet, og så bliver der ikke fulgt op på det. Hvis der ikke kan skaffes et flertal på mindst 90 mandater, der kan stemme for det her forslag, så er det mindste, vi kan gøre, da at lave en fælles beretning, så vi i forhold til de gode intentioner, som er kommet frem her i dag både fra ministeren, men også fra ordføreren, holder hinanden fast på, at vi så også handler på det.

Værsgo.

Jeg tror, at jeg faktisk svarede på et af de spørgsmål, som fru Karina Adsbøl stiller her i sin anden bemærkning. Men det, jeg ikke svarede på, og det vil jeg gerne gøre nu, er, om de skal have samme muligheder, og ja, det skal de.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse denne vigtige debat. I Venstre mener vi, at alle unge, både anbragte og hjemmeboende, naturligvis skal have lige muligheder for at tage en uddannelse. Men som forslagsstillerne er blevet opmærksomme på, er der tilsyneladende et utilsigtet hul i den nuværende lovgivning – et hul, som i nogle tilfælde synes at give unge, der i forvejen har det svært, dårligere SU-vilkår end andre unge.

Venstre er enig med Dansk Folkeparti i, at der er behov for at afklare, hvad gruppen af anbragte unge, der påbegynder en ordinær uddannelse, har som indtægtsgrundlag og som egenbetaling. Derfor er Børne- og Socialministeriet i gang med en undersøgelse, der forventes afsluttet i løbet af 2018. I forlængelse af den undersøgelse vil vi i Venstre overveje mulighederne for, at anbragte unge under uddannelse kan tilvælge SU frem for den nuværende uddannelseshjælp.

Det afgørende for Venstre er, at overvejelserne om ændringer i forsørgelsesgrundlaget sker på et fuldt oplyst grundlag. I tråd med ministeren ønsker vi, at behandlingen af beslutningsforslaget indstilles, og at mulighederne for at adressere de aktuelle udfordringer afsøges i forlængelse af undersøgelsen fra Børne- og Socialministeriet.

Så tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne debat. I har en særlig evne til at finde disse problemer, og lad os få dem løst sammen. Vi støtter ikke forslaget nu, men det er for at få det løst senere.

Fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg sidder og undrer mig lidt over den her langsommelighed, der er omkring de her spørgsmål. SF har stillet spørgsmål om det her i 2015, Socialdemokraterne har også stillet spørgsmål om det, så det er jo ikke en ny problemstilling. Så jeg vil høre ordføreren, om ordføreren også deler forundringen over, at det skal tage så lang tid. Man har gjort opmærksom på problemet i 2015, og i dag skal man stadig væk afvente en undersøgelse. Er det ikke lidt trægt?

Værsgo.

Jo. Når man ser et problem, man ønsker at få løst og ønsker at få afdækket ordentligt, og det går langsomt, kan man altså undre sig over det. Men det kan jo ikke i stedet for lave lovgivning på uoplyst grundlag. Jeg deler da fuldstændig Trine Torps syn på det, at man nogle gange bliver lidt frustreret over langsommeligheden i processerne omkring lovgivningen.

Fru Trine Torp.

Så vil jeg bare lige for at følge op på det sige, at det her jo er et relativt enkelt spørgsmål, men fordi det går på tværs af ministerier, er det, at det bliver langsommeligt. Så bare sådan for at høre til ordførerens refleksion over det, vil jeg spørge, hvad vi egentlig kan lære af sådan en sag som den her.

Værsgo.

Det er nok den måde, vi både på tværs af ministerier og på tværs af stat og kommune udmønter magten på, der har skabt langsommeligheden i det her tilfælde. Men igen vil jeg fastholde, at hellere det, at noget går langsomt og vi får en ordentlig løsning, end at vi laver love på uoplyst grundlag. Og så må man leve med den langsommelighed og i fællesskab sørge for, at der er et pres for, at vi løser det her problem, for vi er jo enige om, at det skal løses.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så skal vi have den næste ordfører, og det er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at have lavet et supergodt forslag. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi får sikret, at de unge har mulighed for at få SU, også selv om de er på efterværn eller i en plejefamilie, og det vil vi fra Enhedslistens side meget gerne bakke op om. Så jeg er rigtig glad for, at det her forslag er blevet fremsat.

Når det er så vigtigt, er det jo også, fordi det ikke bare handler om økonomi, og hvad for en ydelse de unge får, det handler simpelt hen også om lige rettigheder og ligeværd, altså at alle, der tager en uddannelse, skal have lov til at kunne få SU, uanset hvad deres situation i øvrigt er, uanset om de er anbragt uden for hjemmet. Så jeg synes, det er sindssyg vigtigt, at vi får bragt det her i orden hurtigst muligt. Det har været i alt for mange år, at de her unge mennesker ikke har haft mulighed for at få den SU, som jeg synes de helt grundlæggende har krav på at få.

Jeg kan sige, at vi fra Enhedslistens side simpelt hen er med på den værste i den her sag. Vi vil gerne stemme for forslaget, vi vil gerne lave en beretning, vi vil gerne snakke med ministeren om at få det implementeret, når den her undersøgelse er kommet osv. Det skal vi bare finde ud af. Men jeg må sige, at jeg med den historik, der har været, hvor man har kendt til problemet i meget lang tid og der ikke rigtig er sket noget, synes, at vi er nødt til at love hinanden, at nu skal det ske og ske hurtigst muligt.

Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for ordet. Den problemstilling, som vi diskuterer nu, og som er fremlagt med B 121, udspringer jo af ønsket om at motivere unge med store sociale problemer til at gå i gang med en uddannelse.

Jeg tror ikke, at der er mange, der er uenige i selve intentionen med beslutningsforslaget, det har jeg i hvert fald ikke hørt der var nogen der var, nemlig at unge mennesker anbragt uden for hjemmet også har den fleksibilitet, som man har, når man får SU i stedet for uddannelseshjælp. Det er ikke mindst muligheden for at arbejde ved siden af SU'en, der er noget, der kan styrke unge menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet og styrke muligheden for at komme i arbejde efter uddannelsen.

Men det, der jo er sagens kerne, som flere har været inde på, er, at vi også har et princip om, at man ikke kan få penge fra flere offentlige kasser på samme tid, og det synes jeg altså grundlæggende er et sundt princip, som vi skal holde fast i, samtidig med at vi sikrer, at vi giver unge mennesker de bedste muligheder for at få herredømme over deres eget liv.

Derfor synes jeg altså også på linje med flere af de andre ordførere, at der må man sige, at hastværk er lastværk. Det her problem er i gang med at blive undersøgt, fordi det inddrager flere forskellige ministerier, og den undersøgelse, som Ankestyrelsen er i gang med, synes jeg altså at vi skal vente på bliver færdig, så vi har et ordentligt grundlag at diskutere det på.

Derfor kan Liberal Alliance lige her i dag ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for ordet.

Tak. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, har en kommentar.

Tak for det. Jeg vil godt spørge ordføreren om det, ordføreren sagde: at man ikke skal have penge fra flere offentlige kasser på samme tid. Hvorfor er det, at ordføreren nævner det? For det er jo ikke det, beslutningsforslaget handler om. Det handler ikke om, at man både skal have SU og uddannelseshjælp og andet. Det handler netop om et tilvalg. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor det er, ordføreren siger det.

Værsgo.

Sådan som jeg har fået sagen oplyst – den rækker jo ind over det område, som jeg er ordfører på, altså uddannelsesområdet, og beskæftigelsesområdet og socialområdet – er det, der er ved at blive udredt, at der kan være et samspilsproblem med penge fra flere offentlige kasser. Hvis der foregår ting på socialområdet og beskæftigelsesområdet, må jeg sige, at jeg selvfølgelig ikke er helt så meget inde i sagerne, som jeg er, hvis det var på SU-området. Men sådan har jeg fået oplyst sagen.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, men det er bare, fordi der i vores beslutningsforslag står, at formålet med beslutningsforslaget er at give mulighed for, at de over 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet, kan vælge SU i stedet for uddannelseshjælp. Så vi snakker altså ikke om penge fra flere offentlige kasser, som var det, ordføreren var inde på, lige i forhold til den del.

Så skal jeg lige høre ordføreren, om ordføreren ikke mener, at det er en god idé, når nu det her har været så lang tid undervejs, at ministerierne skal tale sammen på tværs af ministerier for netop at løse de problematikker, der er. For som SF's ordfører var inde på, har det her altså været længe undervejs, så det er jo ikke nogen ny problemstilling.

Værsgo.

Som jeg også nævnte før, er jeg hverken beskæftigelses- eller socialordfører, og det er selvfølgelig lidt af et handicap, når man arbejder med et tværgående forslag. Men jeg er faktisk ordfører for afbureaukratisering i mit parti, og jeg kan bare fortælle, at det her med at få ministerier til at tale sammen og koordinere deres handlinger er helt ufattelig svært og altså på linje med at lave en fusionsreaktor eller sådan et eller andet. Det kan nærmest ikke lade sig gøre. Men håbet er da lysegrønt, og jeg glæder mig til at læse rapporten.

Tak for det – det kan være, at den nye minister lytter. Værsgo at gå ned igen. Vi skal have en ny ordfører, og det er fru ... ja, det er fra Alternativet (Pernille Schnoor (ALT): Pernille Schnoor!) Ja, det er fuldstændig rigtigt. Velkommen til fru Pernille Schnoor.

Tak. Først vil jeg sige, at det her forslag faktisk er rigtig godt, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er så tit, at jeg står på talerstolen og siger, at et forslag fra Dansk Folkeparti er godt. Så det er jeg glad for at kunne stå og sige her i dag. For det er faktisk rigtig godt. Det sigter efter at give unge flere muligheder, og i vores optik er det de muligheder, der er guld værd for alle unge mennesker.

Med det her forslag er der fundet et hul i lovgivningen, som ikke er rimeligt for de unge, som – som vi har hørt tidligere – er anbragt uden for hjemmet i enten en plejefamilie eller på en døgninstitution eller i andet institutionsregi. De modtager uddannelseshjælp, men de har så ikke de samme muligheder for at modtage SU, og på baggrund af det har de så heller ikke mulighed for at arbejde på samme vilkår som andre unge. De nuværende vilkår forhindrer dem f.eks., som jeg lige nævnte, i at tage et fritidsarbejde og få en forsmag på det arbejdsliv, som kan inddrage dem i nogle meningsfulde fællesskaber.

Jeg tror, jeg vil prøve at gøre det kort, for vi har hørt rigtig meget fra de forrige ordførere. Men en af de ting, som jeg vil understrege i min ordførertale, er, at der jo er flere undersøgelser, der peger på, at risikoen for social eksklusion stiger med alderen, og forskning viser også, at der er sket en polarisering af dem, som er ekskluderet, og dem, som er inkluderet. F.eks. er der 4,5 pct. af den danske befolkning, og det svarer til cirka 190.000 personer, der simpelt hen mangler et netværk. De har problemer med ikke at være en del af et netværk, og de har behov for støtte. Og der er andelen næsten tre gange så høj blandt socialt udsatte.

Der er bemærkelsesværdige statistikker, der viser, at der er mange mennesker, der mangler relationer. Alle har ret til en plads i fællesskabet, og det kræver også, at vi har en høj sammenhængskraft i vores samfund, og at vi har respekt for forskellighed. I den sammenhæng mener vi at det giver rigtig god mening, at unge, som er anbragt uden for hjemmet i enten plejefamilie eller institution, og som muligvis kan have det svært, får mulighed for at vælge fællesskabet til.

Vi ønsker nemlig et socialt bæredygtigt samfund, hvor den enkelte oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed og livskvalitet, og at de har social betydning. Lige præcis derfor synes vi, det er vigtigt at få kigget på de her regler og rammer, og derfor er vi positive over for beslutningsforslaget.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil holde en meget kort ordførertale, for i Radikale Venstre synes vi ligesom i Dansk Folkeparti – og som den tidligere uddannelses- og forskningsminister også har sagt – at det ikke er rimeligt, at anbragte unge over 18 år ikke har mulighed for at modtage SU, hvis de ønsker at påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår.

Så vil jeg gerne kvittere for den nye ministers tale og indstilling her i dag om, at vi skal gøre noget ved det. Og i Radikale Venstre ser vi rigtig meget frem til, hvad den her velfærdsundersøgelse så vil nå frem til. Egentlig ville vi allerhelst, at vi kunne lave en beretning, hvor vi kunne være enige om at inkludere det, som ministeren også siger i sin tale, altså at afvente undersøgelsen. Men hvis vi ligesom ikke kan blive enige om det, er vi også klar til at støtte forslaget. Men allerhelst så vi, at vi her i Folketinget kunne lave en fælles beretning, for det lyder, som om vi er ret enige. Det var ordene.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat forslaget. Vi er i SF meget positive over for det.

Formålet er, som det står beskrevet i bemærkningerne til forslaget, at give mulighed for, at de over 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet, og som er på uddannelseshjælp, kan få SU i stedet. Som det også påpeges i forslaget, er der problemer med den nuværende ordning. Mange af de unge, der er anbragt uden for hjemmet i enten en plejefamilie eller på en døgninstitution, modtager uddannelseshjælp på niveau med SU-satsen, men i modsætning til unge på SU må den unge på uddannelseshjælp ikke have nogen indtægt ved siden af sin ydelse og heller ikke nogen opsparing på over 10.000 kr., uden at der sker en modregning. Det giver simpelt hen ikke mening, og det er jo en helt urimelig forskelsbehandling, og det er heldigvis også blevet bekræftet af flere, inklusive den nye minister, og velkommen til ham. For hvorfor skal man ikke som anbragt have de samme muligheder som andre unge under uddannelse, bare fordi man ikke er vokset op hos sine forældre? At kunne skaffe sig erhvervserfaring via et studiejob og at kunne spare op osv. er jo både vigtigt for, hvad kan man sige, ens muligheder for at skaffe sig relevant erfaring, men jo i høj grad også i forhold til den identitet med at være ligesom alle andre unge. De her unge har i særdeleshed brug for at bevæge sig ind i et liv, hvor de kan leve ligesom andre af deres jævnaldrende.

I SF har vi været optaget af problematikken længe, og vi har helt tilbage i 2015 stillet indtil flere spørgsmål til den daværende uddannelses- og forskningsminister om problematikken. Vi har bl.a. stillet spørgsmål til, hvilke merudgifter for stat og kommuner der kunne være ved at overføre anbragte børn fra uddannelseshjælp til SU. Dengang var svaret, at det tilsyneladende ikke var muligt at udregne de eventuelle merudgifter, der måtte være, hvilket jeg i sig selv synes er lidt besynderligt. Vi har også spurgt ind til mulige udfordringer i forbindelse med de eksisterende SU-regler. Her var svaret, som det også er blevet nævnt her i dag, at en berettigelse for at få SU jævnfør SU-loven er, at den uddannelsessøgende ikke får anden offentlig støtte, der skal dække dennes leveomkostninger.

I den praksis, man har anlagt hidtil, har det jo været antaget, at unge, der er anbragt uden for hjemmet, er under anden offentlig forsørgelse, og at de derfor ikke kan være berettiget til SU, og det handler jo, så vidt jeg kan forstå, også på ministeren, dels om det der med, at de modtager uddannelseshjælp – det vil de jo så ikke få – dels at man betragter alene anbringelsen, som at de modtager offentlig hjælp, og det er jo der, hvor filmen knækker set fra min side. For de er jo bare at sidestille med unge, der bliver boende hjemme hos deres forældre til efter det 18. år, og derfor er det helt urimeligt, at det skal betragtes som en offentlig forsørgelse.

I SF er vi mere end indstillet på at finde nogle løsninger på at imødekomme det, og vi vil rigtig gerne støtte beslutningsforslaget, og vi vil også gerne indgå i at lave en beretning for at få sat skub i det her, og det er jo fint med hensigtserklæringer. Jeg synes bare, at det er utrolig langsommeligt, når man tænker på, hvad vi ellers kan haste igennem i det her Folketing af vildsvinegrænsehegn og alt muligt andet. Det går temmelig stærkt, men når det gælder anbragte børn og unge, skal det tage flere år. Det synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt, så jeg håber på, at der bliver sat lidt skub i processen, og det indgår vi gerne i.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her forslag har til formål at give mulighed for, at de 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet, kan vælge SU i stedet for uddannelseshjælp. Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om anbragte unges forsørgelsesgrundlag under uddannelse.

Regeringen foreslår, som ministeren også var inde på, at behandlingen af beslutningsforslaget indstilles, med henvisning til at Børne- og Socialministeriet er i gang med en undersøgelse af, hvad unge i efterværn har af indtægtsgrundlag, og at regeringen i forlængelse af undersøgelsen vil overveje mulighederne for, at unge i efterværn, der er i gang med en ordinær uddannelse, kan få SU. Det er vigtigt, at ændringerne i forsørgelsesgrundlaget for anbragte unge sker på et oplyst grundlag. Vi vil derfor gerne afvente undersøgelsen, som forventes afsluttet her i løbet af 2018, før yderligere besluttes.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Og mange tak for debatten i dag. Vi er da utrolig glade for den store opbakning, som forslaget alligevel får. Det havde været mest perfekt, at vi bare havde kunnet stemme det igennem med det samme.

Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, er, at vi mener, at vi skal have rettet op på den urimelighed, der er i dag. Vi har nemlig en gruppe unge, som er anbragt uden for hjemmet, og som ikke har de samme muligheder som andre unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet. Unge anbragte fortjener respekt, herunder at de skal behandles på lige fod med alle andre unge.

Der kan være mange årsager til, at man er anbragt uden for hjemmet i enten en plejefamilie, på en institution eller andet. Og oven i de levevilkår, man har, skal man også opleve, at man ikke har de samme rettigheder, som kammeraterne på uddannelsen har; man skal opleve, at kammeraterne har flere muligheder for at leve et almindeligt ungdomsliv, have et fritidsjob, have mulighed for at spare op. Og derfor handler beslutningsforslaget netop om, at unge anbragte i alderen fra 18 til 23 år, som er anbragt uden for hjemmet, og som er under offentlig forsørgelse, også skal have mulighed for at vælge SU.

Den unge har ret til at modtage kontanthjælp som for unge under 25 år, hvilket netop hedder uddannelseshjælp, hvis betingelserne for det er opfyldt. Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, er kommunen forpligtet til at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost og logi og tøj og lommepenge m.v. på samme vis, som hvis det drejer sig om et barn eller en ung under 18 år. Prøv lige at reflektere over det, altså at de unge voksne skal behandles som børn. Er det rimeligt? Der er over 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet. Så derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det her er et rigtig godt forslag. For man må netop ikke tjene penge ved siden af uddannelsen eller have en opsparing på over 10.000 kr. uden at blive modregnet i ydelsen. Og mens kammeraterne også har mulighed for at optage et SU-lån, er det lukket land for anbragte unge. Er det rimeligt?

Allerede i 2015 beskrev Ekstra Bladet problematikken i en artikel. Mark Goldsmith, der er socialrådgiver og familieplejekonsulent i Ikast-Brande Kommune, har i en lang årrække arbejdet med unge, og han mener, at den manglende SU-ret påvirker de unge på flere måder. Og jeg citerer:

Der er den følelsesmæssige konsekvens af, at de her unge engang har fået at vide, at de ikke er ligesom de andre. Og så er der den økonomiske konsekvens af, at de ikke kan tjene penge ved siden af og have en opsparing. Og så er der også noget pædagogisk i at opdrage de unge til at blive selvforsørgende og selv spare op til f.eks. et kørekort eller til at flytte hjemmefra. Men det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, som det er nu, siger Mark Goldsmith.

I artiklen fra 2015 får Mark Goldsmith også opbakning fra sin chef, Anton Rasmussen, der er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune. Han fortæller, at han ofte får henvendelser fra plejefamilier eller pædagoger på opholdssteder, som har svært ved at tro på, at de anbragte unge på den måde skal forskelsbehandles i forhold til klassekammeraterne. Størrelsen af SU'en er jo på et niveau, hvor det er lagt an på, at man enten kan tage et SU-lån eller have et fritidsjob ved siden af, og det får den her gruppe unge ikke mulighed for. Så det synes jeg vi skal handle på fra Folketingets side.

Den daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen svarede den 10. september 2015 bl.a., at en helt generel ændring af SU-reglerne, således at der vil kunne tildeles SU til anbragte unge, samtidig med at den unge modtager offentlig forsørgelse f.eks. til dækning af udgifter til kost og logi, ville kunne skabe en betydelig uklarhed i systemet, som fremover vil kunne gøre det vanskeligt at undgå sammenfald mellem offentlige ydelser. Ministeren svarede også, at Styrelsen for Videregående Uddannelser imidlertid var i dialog med Social- og Indenrigsministeriet om problemstillingen, og at en eventuel justering af praksis for, hvornår unge anbragt uden for hjemmet anses for at modtage anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, dermed udelukker SU. Det var så i 2015.

Så kommer vi til den 13. maj 2016, hvor uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs følger op på sagen og svarer, at der er behov for yderligere afdækning af, hvad gruppen af anbragte unge i dag har som indtægtsgrundlag, før der kan tages stilling til det konkrete forslag til en eventuel justering af praksis for SU. Og det er jo så næsten 2 år siden, så derfor mener vi fra Dansk Folkepartis side, at det er på tide, at der sker noget nu. Og som tidligere nævnt svarede den tidligere minister, Søren Pind, her i marts måned, at han heller ikke fandt det rimeligt.

Så derfor vil vi fra Dansk Folkepartis side gerne have, at vi nu sikrer, at der sker en ordentlig behandling af disse unge mennesker, at de understøttes i at udvikle sig til helt almindelige, aktive unge mennesker med samme muligheder som alle andre unge.

Vi er utrolig glade for den opbakning, beslutningsforslaget har mødt, og derfor håber vi også, at vi kan samles om det i fællesskab – om ikke andet så i forhold til en beretning, så vi i hvert fald pålægger hinanden at tage ansvaret for, at der skal findes en løsning på det her område.

Jeg vil også godt takke ordførerne, bl.a. ordførerne fra Enhedslisten, SF og De Radikale, som fuldt ud støtter forslaget og også kunne stemme for i dag, hvis det var.

Så jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, og så må vi se, hvor vi kan mødes, så vi endelig får en løsning for de anbragte unge, så de får samme muligheder. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.