Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 12
Offentligt
1827209_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 5159
Doknr.
496951
Dato
30-11-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 25. oktober 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 40 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 40:
”Hvordan
mener ministeren, at en kommune skal stille sig hvis et medlem af en kom-
munalbestyrelse, der ikke taler dansk, ønsker tolkning i kommunalbestyrelsen? Er
ministeren enig med spørgeren i, at et sådant ønske ikke skal imødekommes?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren udbeder sig svar på, om en kommu-
nalbestyrelse har en retlig forpligtelse til at stille tolkebistand/oversættelse til rådighed
og at afholde udgifterne hertil
for et kommunalbestyrelsesmedlem, der ikke taler
dansk.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med eksempler på, at der i nogen af
de siddende kommunalbestyrelser er indvalgt medlemmer, der ikke taler dansk, og
hvor spørgsmålet om tolkebistand/oversættelse således har været praktisk relevant.
Ministeriet er umiddelbart heller ikke bekendt med eksempler herpå fra nogen af de
tidligere valgperioder.
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse har en retlig forpligtelse til at stille
tolkebistand/oversættelse til rådighed
og at afholde udgifterne hertil
for et kommu-
nalbestyrelsesmedlem, der ikke taler dansk, er ikke reguleret i lov om kommunernes
styrelse.
Lov om kommunernes styrelse indeholder i § 16 regler om vederlæggelse af og godt-
gørelse til kommunalbestyrelsens medlemmer. Det er fastsat i § 16, stk. 10, at der for
deltagelse i en række nærmere angivne møder m.v. ydes kommunalbestyrelsesmed-
lemmer følgende godtgørelser:
1. befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet,
2. godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk han-
dicap og
3. godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge og nære
pårørende
Det er endvidere fastsat i § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at et medlem
har krav på godtgørelse af udgifter til det fornødne udstyr m.v., hvis kommunalbesty-
relsen træffer beslutning om ren elektronisk formidling af materiale til kommunalbesty-
relsens medlemmer og vælger ikke at stille udstyr til rådighed.
B 12 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvis ansvar det er, at valgte byrådsmedlemmer kan deltage i byrådsarbejdet m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
1827209_0002.png
En kommunalbestyrelse har ikke herudover efter lov om kommunernes styrelse en
retlig forpligtelse til at yde sine medlemmer godtgørelse for udgifter forbundet med
deres arbejde i kommunalbestyrelsen.
En kommunalbestyrelse har således ikke efter lov om kommunernes styrelse en retlig
forpligtelse til at yde godtgørelse for et medlems udgifter til tolkebistand/oversættelse.
Der kan heller ikke i øvrigt af lov om kommunernes styrelse udledes en retlig forplig-
telse for kommunalbestyrelsen til at stille tolkebistand/oversættelse til rådighed og
afholde udgifterne hertil for et kommunalbestyrelsesmedlem, der ikke taler dansk.
Jeg må tilstå, at jeg finder spørgsmålet noget teoretisk, men skulle problemstillingen
opstå, må udgangspunktet derfor være, at sproglige udfordringer i forbindelse med
varetagelse af hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse må løses af den enkel-
te og ikke af samfundet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2