Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 12
Offentligt
1827228_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 5429
Doknr.
501878
Dato
30-11-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 12 til beslutningsforslag nr. B 12 til økonomi- og indenrigsmini-
steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen
(SF).
Spørgsmål nr. 12:
”Kan ministeren
bekræfte, at dansk prøve 3 er et højt sprogkrav, og navnlig anvendes
for personer med en længere uddannelse?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet:
”Danskuddannelse
3 er tilrettelagt for kursister, der som udgangspunkt har en mellem-
lang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, f.eks. en erhvervsud-
dannelse, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse.
Modul 5 på Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3. En udlænding, som
har bestået Prøve i Dansk 3, kan betegnes som en selvstændig sprogbruger, der kan
forstå hovedpunkter i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner samt
udtrykke sig klart og detaljeret om en bred vifte af emner.
Prøve i Dansk 3 er en sprogprøve. Det er ikke muligt at sammenligne sprogprøven
med dansk i grundskolen. Man kan derimod forsigtigt sammenligne med det niveau,
man opnår i faget engelsk i grundskolen, således at Prøve i Dansk 3 svarer til engelsk
i 10. klasse.”
Jeg kan tilføje, at regeringen ikke ønsker at indføre regler om kvalificeret valgret,
hverken for udlændinge eller personer med dansk indfødsret.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille