Vandforsyning/ Pesticider og
Biocider
Ref. ANCDU/Marcher
Den 31. oktober 2017
De nuværende kriterier for udvælgelse af pesticider til pesticidlisten til
vandværkernes boringskontrol og drikkevandskontrol
I forbindelse med den større revision af pesticidlisten i 2011 opstillede Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen kriterier for udvælgelse af pesticider og nedbrydningsprodukter til listen med henblik
på at anvende disse i de årlige vurderinger af, om der er behov for ændring af listen. De overordnede
kriterier er:
•
Alle pesticider/nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund er større
end eller lig med 1 pct., og hvor der er et tilstrækkeligt stort statistisk grundlag med mindre
fundprocentens størrelse skyldes punktkildeforurening,
der mangler akkrediteret analyse,
fundene over tid er faldet så meget, at de ikke længere udgør en risiko for grundvandet.
Pesticider/nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund er under 1 pct.,
men hvor der er fundet overskridelse af grænseværdien for drikkevand for 0,2 pct. af
boringerne eller højere.
•
Da kriterierne blev opstillet i 2011, var de baseret på de data for pesticidanalyser på grundvand, der
kunne trækkes ud fra Jupiter. Disse data kom især fra grundvandsovervågningen GRUMO og
boringskontrollen, men der var også i mindre omfang resultater fra forureningsundersøgelser samt
data, der ikke med sikkerhed kunne henføres til en bestemt kategori. Endelig blev resultaterne fra VAP
inddraget i vurderingen. For en række stoffer har der ikke været data i alle de nævnte
moniteringsprogrammer.
I en indledende udvælgelse af stofferne blev ovennævnte kriterier anvendt på de samlede data fra
Jupiter. Stoffer, der var tæt på eller overskred kriterierne, blev herefter underlagt en individuel
vurdering, hvor fx den tidslige udvikling i fund og eventuelle resultater fra VAP blev inddraget
sammen med fx stoffets administrative status, altså om der var tale om et forbudt, reguleret eller
godkendt stof. Endvidere blev anvendelsesområde og salgstal samt øvrigt detailkendskab benyttet efter
behov.
Da der er tale om
”umage”
datasæt, er dette inddraget i den individuelle vurdering af stofferne. Med
”umage” datasæt menes
kort fortalt, at GRUMO måler i enkelte punkter, boringskontrollen kan
opfattes som volumenmålinger (i tid og rum), mens VAP knytter specifikke anvendelser af bestemte
pesticider til deraf følgende fund i ungt grundvand.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100
København Ø
Tlf. 72 54 40 00