Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 116, forslag til folketingsbeslutning
om pesticider stillet den 30. maj 2018 af Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 2 til B 116
”Vil
ministeren i det med B 116 - spørgsmål 1 efterlyste faktaark inkludere svar på følgende spørgsmål:
1. Hvilke pesticidrester (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter) er der fundet over grænseværdien hos
de almene vandværkers boringskontrol de seneste fem år? 2. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet
over grænseværdien de seneste fem år hos de almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at
anvende? 3. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste fem år hos de
almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at anvende, men hvor der efter oprindelig
godkendelse er indført skærpede restriktioner på anvendelsen ? Og i hvilket omfang afspejler fundene
over grænseværdien brugen efter de skærpede restriktioner blev indført? 4. Hvordan vurderes risikoen
for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i dag sidenhen - om nogle år - kan medføre
koncentrationer over grænseværdien i grundvandet? 5. Hvad har udviklingen været i fundandel af
pesticidrester hos henholdsvis vandværkerne og i grundvandsovervågningen de seneste 25 år både
over og under grænseværdien i det terrænnære grundvand, der repræsenterer grundvandet dannet de
sidste 10-15 år? 6. Er antallet af midler, der testes for, konstant? 7. Hvilke kriterier lægges til grund for
udvælgelsen af midler, der testes for? 8. Hvem beslutter, hvad der testes for, og hvem rådgiver og
kommer med anbefalinger herom? 9. Hvilke kilder er der til 1,2,4 Triazol, og er det muligt at
kvantificere 1,2,4 Triazol kildernes bidrag til den målte påvirkning af grundvandet? 10. På hvilken
måde adskiller den godkendelsesordning for pesticider, som Miljøstyrelsen administrerer efter i dag,
sig fra ordningen tilbage før 1996, hvor eksempelvis Desphenyl-Chloridazon var tilladt? 11. Hvilke krav
skal pesticider undergå under den danske godkendelsesordning ud over kravene fra EU? 12. Hvilke
krav skal man som landmand opfylde for at kunne anvende plantebeskyttelsesmidler i sin drift, og
hvornår er disse krav indført? 13. Er det Miljøstyrelsens vurdering, at man vil få en væsentligt mere
sikker godkendelsesordning for pesticider, såfremt man øgede antallet af VAP-marker og/eller øgede
antallet af prøveudtagninger fra de eksisterende VAP-marker? 14. Som et led i de indsatser
kommunerne kan iværksætte under indsatsplanlægningen for sikring af drikkevandsinteresserne kan
man iværksætte øget overvågning overfor f.eks. pesticider. Blandt andet Slagelse Kommune har
iværksat en sådan øget overvågning. Hvad viser resultaterne herfra? 15. Gælder det for alle
boringsnære beskyttelsesområder, at der er en væsentlig grundvandsdannelse i området, eller er det
ikke ualmindeligt at grundvandsdannelsen altovervejende sker uden for de boringsnære
beskyttelsesområder? 16. Ud fra en faglig betragtning kan ministeren så bekræfte, at det alt andet lige
vil give størst beskyttelseseffekt overfor grundvandet med beskyttelsesforanstaltninger?”
Svar
Svar på underspørgsmål nr. 1 og 12:
Til besvarelse af udvalgets spørgsmål vedhæfter jeg notat af den 19. juni 2018 med supplerende svar til
faktaarket efterspurgt i spørgsmål nr. 1.
./.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk