Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116
Offentligt
1914503_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 116, forslag til folketingsbeslutning
om pesticider stillet den 30. maj 2018 af Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 2 til B 116
”Vil
ministeren i det med B 116 - spørgsmål 1 efterlyste faktaark inkludere svar på følgende spørgsmål:
1. Hvilke pesticidrester (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter) er der fundet over grænseværdien hos
de almene vandværkers boringskontrol de seneste fem år? 2. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet
over grænseværdien de seneste fem år hos de almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at
anvende? 3. Hvilke af de pesticidrester, der er fundet over grænseværdien de seneste fem år hos de
almene vandværker, er stoffer, som det i dag er lovligt at anvende, men hvor der efter oprindelig
godkendelse er indført skærpede restriktioner på anvendelsen ? Og i hvilket omfang afspejler fundene
over grænseværdien brugen efter de skærpede restriktioner blev indført? 4. Hvordan vurderes risikoen
for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i dag sidenhen - om nogle år - kan medføre
koncentrationer over grænseværdien i grundvandet? 5. Hvad har udviklingen været i fundandel af
pesticidrester hos henholdsvis vandværkerne og i grundvandsovervågningen de seneste 25 år både
over og under grænseværdien i det terrænnære grundvand, der repræsenterer grundvandet dannet de
sidste 10-15 år? 6. Er antallet af midler, der testes for, konstant? 7. Hvilke kriterier lægges til grund for
udvælgelsen af midler, der testes for? 8. Hvem beslutter, hvad der testes for, og hvem rådgiver og
kommer med anbefalinger herom? 9. Hvilke kilder er der til 1,2,4 Triazol, og er det muligt at
kvantificere 1,2,4 Triazol kildernes bidrag til den målte påvirkning af grundvandet? 10. På hvilken
måde adskiller den godkendelsesordning for pesticider, som Miljøstyrelsen administrerer efter i dag,
sig fra ordningen tilbage før 1996, hvor eksempelvis Desphenyl-Chloridazon var tilladt? 11. Hvilke krav
skal pesticider undergå under den danske godkendelsesordning ud over kravene fra EU? 12. Hvilke
krav skal man som landmand opfylde for at kunne anvende plantebeskyttelsesmidler i sin drift, og
hvornår er disse krav indført? 13. Er det Miljøstyrelsens vurdering, at man vil få en væsentligt mere
sikker godkendelsesordning for pesticider, såfremt man øgede antallet af VAP-marker og/eller øgede
antallet af prøveudtagninger fra de eksisterende VAP-marker? 14. Som et led i de indsatser
kommunerne kan iværksætte under indsatsplanlægningen for sikring af drikkevandsinteresserne kan
man iværksætte øget overvågning overfor f.eks. pesticider. Blandt andet Slagelse Kommune har
iværksat en sådan øget overvågning. Hvad viser resultaterne herfra? 15. Gælder det for alle
boringsnære beskyttelsesområder, at der er en væsentlig grundvandsdannelse i området, eller er det
ikke ualmindeligt at grundvandsdannelsen altovervejende sker uden for de boringsnære
beskyttelsesområder? 16. Ud fra en faglig betragtning kan ministeren så bekræfte, at det alt andet lige
vil give størst beskyttelseseffekt overfor grundvandet med beskyttelsesforanstaltninger?”
Svar
Svar på underspørgsmål nr. 1 og 12:
Til besvarelse af udvalgets spørgsmål vedhæfter jeg notat af den 19. juni 2018 med supplerende svar til
faktaarket efterspurgt i spørgsmål nr. 1.
./.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oplysninger som skal fremgå i besvarelsen af B 116 spørgsmål 1, til miljø- og fødevareministeren
1914503_0002.png
Svar på underspørgsmål nr. 13, 14 og 15:
Jeg har forelagt underspørgsmål nr. 13, 14 og 15 for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ad.
Spørgsmål 13:
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den danske godkendelsesordning i sig selv er meget restriktiv ift.
beskyttelse af grundvand, både ift. krav til stoffers nedbrydelighed, anvendelse af modelleringer til
vurdering af risiko for udvaskning og krav til nedbrydningsprodukter.
Når pesticider bliver godkendt, sker det ofte ved at doseringen er fastlagt ud fra modelberegninger af
udvaskningen ved forskellige doseringer, afgrøder og sprøjtetidspunkter. Det betyder, at godkendelsen
i nogle tilfælde sker op til det netop acceptable niveau, altså at modelleringerne forudsiger, at man når
op til kravværdien, dog uden at overskride denne mere end ét år ud af tyve år. Der kan derfor være
behov for at efterprøve godkendelsen
”i virkeligheden” under danske landbrugsmæssige forhold.
Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP, er et supplement til
godkendelsesordningen, som giver mulighed for at teste de godkendte anvendelser under realistiske
”worst case” landbrugsmæssige betingelser på flere lokaliteter, der repræsenterer de danske jordtyper
og klimatiske forhold. Resultaterne fra VAP har de seneste år i høj grad underbygget vurderingerne
foretaget under godkendelsesordningen, men har også i enkelte tilfælde vist en risiko for udvaskning
ud over det modellerede, som har ført til anvendelsesbegrænsninger eller forbud. I andre tilfælde har
resultaterne fra VAP bekræftet, at danske anvendelser ikke udgør en risiko for udvaskning over
kravværdien, selvom modelberegningerne har indikeret en risiko herfor.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kapaciteten på de nuværende VAP marker er tilstrækkelig til, at de
stoffer, som indstilles til test, kan testes indenfor en rimelig tidshorisont. Flere marker eller øget
prøvetagning vil dog alt andet lige øge den sikkerhed, hvormed man kan vurdere betydningen af
variation i fx jordtype og klimaforhold.
Ad. Spørgsmål 14:
En indsatsplan skal, jævnfør indsatsplanbekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 4, bl.a. indeholde ”en angivelse
af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen
[…]”.
Overvågningen har, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning om indsatplaner fra 2018, til hensigt at kunne
dokumentere, hvorvidt der opstår et behov for en indsats, eller
hvor indsatser er gennemført
effekten af disse, og har ligeledes til formål at advare om stigende tendenser i grundvandets indhold af
forurenende stoffer, men også om udviklingen i naturligt forekommende stoffer samt udviklingen i
grundvandsspejlets beliggenhed.
Miljøstyrelsen har forespurgt Slagelse kommune omkring deres brug af overvågningsboringer:
Slagelse Kommune påtænker at lade overvågningsboringer indgå som en indsats i en kommende
indsatsplan. Overvågningsboringerne skal monitere eventuel udvaskning af pesticider og nitrat fra
marker i sårbare grundvandsområder i oplandet til de kildepladser, der vurderes at være mest sårbare.
Der vil blive pålagt restriktioner på brugen af pesticider og gødning i områderne, hvis overvågningen
viser problematisk udvaskning. Overvågningsboringerne planlægges etableret indenfor en kort
årrække efter at indsatsplanen er vedtaget. Der foreligger således ikke resultater endnu.
Ad. Spørgsmål 15:
Der er i BNBO en særlig risiko for forurening af grundvandet. Det skyldes primært, at der er kort
2
B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oplysninger som skal fremgå i besvarelsen af B 116 spørgsmål 1, til miljø- og fødevareministeren
1914503_0003.png
afstand til boringen og dermed kort reaktionstid, hvis grundvandet inden for BNBO bliver forurenet.
En forureningspuls fra en forureningskilde beliggende inden for BNBO vil hurtigt og i relativt stor
koncentration kunne ramme vandforsyningen.
Grundvandsdannelsen indgår ikke i grundlaget for udpegningen af BNBO, og der vil derfor, jævnfør
Miljøstyrelsens BNBO-vejledning
fra 2007, ”være en række situationer, hvor BNBO og det
dominerende grundvandsdannende områder
ikke er sammenfaldende”. Sænkningstragten som følge
af indvindingen (at suget fra indvindingen lokalt kan sænke grundvandsstanden) kan desuden gøre
magasinet mere sårbart over for forurening sammenlignet med området uden for boringens
påvirkningsområde. Det gælder også i områder med opadrettet transport af grundvand, som lokalt vil
kunne ændres til nedadrettet transport og dermed grundvandsdannelse.”
Svar på underspørgsmål nr. 16:
Som det fremgår af mine svar på ovenstående spørgsmål kan der således være forskellige
beskyttelseshensyn i konkrete forureningssager. Det gælder f.eks., hvis der i én sag er behov for at
beskytte større arealer gennem dyrkningsaftaler, og i en anden sag er behov for en hurtig indsats over
for en forurening inden for en vandforsynings nærområde gennem et påbud.
Dermed mener jeg ikke, at der fagligt eller politisk findes en modsætning mellem at supplere
beskyttelsen inden for indsatsområder med en beskyttelse inden for BNBO.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
3