B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om faktaark som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og drikkevand m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 116
Offentligt

NOTAT

Vandforsyning

Ref. PHGPE

Den 8. juni 2018

Faktaark

–

kvalitet af grundvand og drikkevand i Danmark

Udarbejdet af Miljøstyrelsen i forbindelse med spørgsmål B116 fra

Miljø- og Fødevareudvalget, stillet 30. maj 2018.

Baggrund

Kvaliteten af det danske grundvand og drikkevand er et resultat af naturlige forhold, påvirkning

(forurening) fra menneskelig aktiviteter, samt den regulering, der løbende sker for at beskytte

grundvandsressourcen.

Beskyttelsen af grundvandet og drikkevandet sker gennem dels en generel, dels en målrettet

regulering. Reguleringen ændres løbende, som ny viden kommer til, og skal sikre et generelt højt

beskyttelsesniveau.

Den generelle regulering omfatter bl.a. pesticidgodkendelsesordningen, miljøgodkendelser af

virksomheder, generelle regler for indretning af stalde, gødningsopbevaringsanlæg og udbringning

af husdyrgødning, oprydning af jordforurening, afstandskrav til vandindvindingsanlæg mv.

Den målrettede regulering supplerer den generelle regulering og omfatter bl.a. kommunernes

mulighed for, efter en konkret vurdering, at beskytte drikkevandet ved at gennemføre

rådighedsindskrænkninger i et specifikt område, samt statsligt fastlagte stedspecifikke indsatser

som fx forbud mod håndtering af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Årsager til forurening af grundvand

Der er forskellige årsager til den menneskeskabte forurening af grundvandet:

Forurening med organiske stoffer som olie, benzin og chlorerede opløsningsmidler stammer som

oftest fra punktkilder, fx gamle benzinstationer eller renserier.

Forurening med nitrat stammer primært fra gødskning i det konventionelle jordbrug.

Forurening med pesticider kan både stamme fra konventionel jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug,

gartneri, frugtavl, planteskoler mv.), samt fra offentligt og privat brug (rekreative områder,

golfbaner, fodboldbaner, private haver mv.). Forurening kan stamme både fra fladebelastning og

fra punktkilder, og det er som oftest vanskeligt at afgøre, hvad kilden er. I visse tilfælde kan

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om faktaark som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og drikkevand m.m., til miljø- og fødevareministeren

forhold pege på en sandsynlig årsag. Fx vil fund i særligt høje koncentrationer samt fund af mere

end ét stof i samme prøve indikere en punktildeforurening. Miljøstyrelsen har i 2013 publiceret

rapporten ”Skelnen mellem pesticidkilder”, som kan anvendes i vurderingen af kildetypen til et

fund.

Status og udvikling i kvaliteten af grundvand og drikkevand

I Miljøstyrelsens grundvandsovervågning overvåges en lang række menneskeskabte og naturligt

forekommende stoffer i grundvandet, hvor nitrat og pesticider har særlig bevågenhed. Summarisk

kan udledes, at udviklingen i nitratindhold gennem de seneste 20-30 år giver en indikation af, at

kvaliteten ift. til nitrat er steget gennem årerne ved de målesteder, hvor overvågningen udføres.

Kvaliteten i forhold til pesticidindhold er ikke entydig, idet pesticidindholdet er faldende i det

øvre grundvand, mens det omvendt stiger i det lidt dybere.

Nitrat

I 2016 blev der ved 18 % af målestederne i grundvandsovervågningen fundet et nitratindhold

over kravværdien (50 mg/l), mens der ikke blev fundet nitrat ved knapt 45 % af målestederne, jf.

GEUS’ rapport ”Grundvandsovervågning –

1989-2016”. I det iltholdige grundvand, hvor nitrat

kan findes, har nitratkoncentrationerne de seneste 10 år varieret omkring kravværdien på 50 mg/l

(se figur 1). Dog ses der flest årlige middelværdier under kravværdien og samtidig en tendens til,

at færre målesteder end tidligere viser meget høje koncentrationer.

Figur 1. GRUMO. Tidsserie for nitrat i iltholdigt grundvand i GRUMO-indtag vist som

boksdiagrammer for hvert prøvetagningsår i perioden 1990-2016. Figuren er baseret på

det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag pr. år. Antal af indtag er angivet for hvert år.

Der findes ikke nitrat i godt 80 % af de boringer, der anvendes til drikkevandsforsyning, i

yderligere ca. 15 % ligger nitratindholdet lavere end 25 mg/l, og i mindre end 5 % af

B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om faktaark som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og drikkevand m.m., til miljø- og fødevareministeren

vandforsyningsboringerne findes nitratværdier højere end 25 mg/l. Kun i ca. 0,5 % er

kravværdien overskredet.

Pesticider

I perioden 2014-16 er så godt som samtlige målesteder i grundvandsovervågningen undersøgt.

Der er fundet pesticider ved 43,3 % af målestederne og kravværdien var overskredet ved 12,7 %.

I denne 3-årige periode ses, at pesticider og nedbrydningsprodukter heraf især findes indenfor de

øverste 40 m af jorden. Oplysningerne fremgår af

GEUS’ rapport ”Grundvandsovervågning –

1989-2016”.

Godkendte pesticider er fundet mindst én gang ved 7,4 % af samtlige målesteder, heraf 2,3%

over kravværdien på

0,1 μg/l.

I det øvre grundvand ned til 20 m’s dybde

har der de seneste år været tegn på et fald i andel af

målesteder med koncentrationer af pesticider og nedbrydningsprodukter over kravværdien på 0,1

μg/l. Dette kan betyde, at pesticidudvaskningen har toppet (se figur 2,

nederst).

I det dybere grundvand (20-30 m) ses der for de seneste ca. 15 år omvendt en generel stigende

tendens for andelen af fund over kravværdien på 0,1 μg/l.

Hovedparten af vandindvindingen

sker fra denne dybde samt dybere.

Figur 2. GRUMO. Tidslig udvikling i

fund af pesticider og

nedbrydningsprodukter i 10 m´s

dybdeintervaller. Hvert år

repræsenterer opgørelser af andelen

af GRUMO-indtag, hvor mindst ét

stof er påvist mindst én gang

indenfor en treårs periode

(foregående og efterfølgende år).

Øverste figur viser udviklingen i

andelen af indtag med fund under

kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste

figur viser udviklingen i andelen af

indtag med fund over kravværdien

(>0,1 µg/l). Dybderne angiver

afstand fra terræn til top af indtag.

Programperioder er angivet med

lodrette linjer. For hver

programperiode indgår forskellige

stoffer i analysepakken. For fund over kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til

30 m u.t.

B 116 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om faktaark som oplyser om kvaliteten af det danske grund- og drikkevand m.m., til miljø- og fødevareministeren

Pesticidindholdet i de boringer, der anvendes til drikkevandsforsyning, viser fund af pesticider i

ca. 20 % af boringerne, og kravværdien var overskredet i 2,5 % i perioden 2012-16.

Nye fund af nedbrydningsprodukter fra pesticider, som ikke indgår i GRUMO

Indenfor det seneste år er der sket fund af pesticidnedbrydningsprodukter, som ikke tidligere har

indgået i GRUMO. Det drejer sig om desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon,

som er nedbrydningsprodukter fra chloridazon, 1,2,4-triazol, som er nedbrydningsprodukt fra

bl.a forskellige azol-fungicider, og senest N, N-dimethylsulfamid, som er nedbrydningsprodukt

fra tolylfluanid og dichlofluanid, der begge har været anvendt som pesticider i frugt- og bæravl

samt som biocid fx til træbeskyttelse. Stofferne vil fremadrettet indgå i grundvandsovervågningen

samt vandværkernes boringskontrol.

Miljøstyrelsen er i regi af Vandpanelets arbejdsgruppe om pesticider i gang med at drøfte med

brancheforeningerne m.fl. om der kan findes en forbedret procedure for at sikre kontrol for alle

relevante pesticider og nedbrydningsprodukter fx i grundvandsovervågningen eller i

vandforsyningernes boringskontrol, herunder hvorvidt det bør føre til øgede obligatoriske krav i

drikkevandskontrollen. I regionerne foregår der et sammenligneligt arbejde med at udpege de

pesticider og nedbrydningsprodukter, som kan være relevante at analysere for i forbindelse med

regionernes kortlægning af pesticidpunktkilder.

Status for boringer

Vandværkerne har siden 2012 skullet indrapportere status for drikkevandsboringer, derunder om

de ikke længere anvendes til indvinding af drikkevand eller helt er sløjfede.

Jævnfør

Miljøstyrelsens notat ”Status for drikkevandsboringer 2016”

(1. februar 2018), er der for

de 108 indrapporterede boringer per 31. december 2016, som ikke aktuelt anvendes til indvinding

til drikkevand, angivet pesticider som årsag for 15 boringer, nitrat for 3 boringer og miljøfrem-

mede stoffer for 2 boringer. For 75 af boringer er angivet tekniske eller planlægningsmæssige

forhold.

I 2016 blev 179 boringer sløjfet, hovedparten af tekniske årsager eller at boringen ikke længere er

i brug. Årsagen til sløjfning er for 15 boringer angivet som

”forurening”. GEUS, som har

udarbejdet opgørelsen, oplyser, at for mindst én boring er det pesticider, som er forureningen,

samt at grundet overlap i kategorierne er det ikke muligt at opgøre et præcist antal boringer der er

sløjfet på grund af pesticidforurening.

Det skal bemærkes, at tidligere års opgørelser af boringsanvendelsen har vist sig at være

fejlbehæftede, men at Miljøstyrelsen, på baggrund af en ny applikation til brug ved

vandforsyningernes indberetning af boringsanvendelse til Jupiter-databasen, fremadrettet

forventer en mere præcis opgørelse af drikkevandsboringernes anvendelse.