B 11 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, for hvilke retsmæssige betænkeligheder, der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved absolut brugerbetaling, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 11
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. november 2017

Forvaltningsretskontoret

Emilie Liv Loiborg

2017-0038-0003

563036

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser (B11), som

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministe-

ren den 2. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-

riksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Louise Hauberg Wilhelmsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 11 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, for hvilke retsmæssige betænkeligheder, der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved absolut brugerbetaling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbe-

taling for tolkeydelser (B 11):

”Vil

ministeren redegøre for hvilke retsmæssige betænkelighe-

der, der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved ”ab-

solut brugerbetaling”, jf. drøftelserne

under 1. behandling af B

11?”

Svar:

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at Danmark har tiltrådt en

række konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (EMRK) og Den Nordiske Sprogkonvention, der forpligter Dan-

mark til at stille tolkebistand til rådighed på visse områder og i forhold til

visse grupper af personer.

Det følger eksempelvis af EMRK, at enhver, der er anklaget for en lovover-

trædelse, har krav på at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke for-

står eller taler det sprog, der anvendes i retten.

Derudover kan der i en række øvrige tilfælde efter konventionen være pligt

til at stille tolkebistand til rådighed, som ikke kan gøres betinget af forudgå-

ende betaling. I den forbindelse må det anses for tvivlsomt, om staten efter-

følgende kan kræve hel eller delvis betaling af tolkeudgifter mv. Det gælder

eksempelvis i forbindelse med anholdelse og efterfølgende prøvelse af lov-

ligheden af frihedsberøvelse, asylsager og udvisningssager, i tilfælde af un-

dersøgelser i anledning af dødsfald, tortur og magtanvendelse samt ved ind-

greb i retten til respekt for familielivet (f.eks. tvangsfjernelsessager).

Med hensyn til nordiske statsborgere har danske myndigheder efter Den

Nordiske Sprogkonvention som udgangspunkt pligt til at stille tolkebistand

til rådighed i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Ifølge konventionens

artikel 3, stk. 1, skal omkostningerne til tolk i straffesager, der er undergivet

offentlig påtale, altid udredes af det offentlige. I øvrige sager omfattet af

konventionen bør omkostninger til tolkning og oversættelse afholdes af det

offentlige. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan staten dog kræve sine omkost-

ninger til oversættelse af dokumenter refunderet helt eller delvis i en række

tilfælde, og staten kan endvidere kræve omkostningerne til tolk eller over-

sættelse refunderet af den, som i egenskab af tabende part eller af anden

årsag skal afholde sagsomkostningerne.

Det bemærkes, at danske myndigheder herudover bl.a. kan have pligt til at

stille tolkebistand til rådighed i henhold til andre konventioner mv., der hen-

hører under andre ministeriers ressort.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af forvaltningslovens §

7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejled-

ning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for

myndighedens sagsområde.

Endvidere gælder som et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at

det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv

–

eventuelt i samar-

bejde med andre myndigheder

–

at fremskaffe fornødne oplysninger om de

sager, der behandles, eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder

medvirken til sagens oplysning.

Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligt sammen-

holdt med den nævnte forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens

undersøgelsespligt, at en forvaltningsmyndighed skal sikre sig, at den er i

stand til at forstå og blive forstået af personer uden de fornødne sprogkund-

skaber, der retter henvendelse til myndigheden om sager inden for myndig-

hedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden stille tolke-

bistand til rådighed.

Det bemærkes, at vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, kun

gælder i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-

myndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

Det må dog antages at følge af uskrevne grundsætninger og god forvalt-

ningsskik, at der også med hensyn til forvaltningsmyndigheders udøvelse af

såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning er pligt til at yde

borgerne fornøden vejledning om de regler, der gælder på det pågældende

forvaltningsområde, og efter omstændighederne tilvejebringe tolkebistand.

Hensynet bag forvaltningslovens § 7, stk. 1, er at sikre, at borgerne infor-

meres om deres rettigheder og ikke som følge af fejl, uvidenhed eller mis-

forståelser udsættes for retstab. Hensynet bag undersøgelsespligten er at

sikre, at afgørelser er materielt lovlige og rigtige, herunder ved at undgå

faktiske vildfarelser i forbindelse med forvaltningens afgørelsesvirksom-

hed.

Selvom en forvaltningsmyndighed i et vist omfang efter disse regler er for-

pligtet til at stille tolkning til rådighed, kan der ved særskilt lovhjemmel op-

kræves betaling for tolkebistand.