Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2031
Doknr.
579912
Dato
21-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 109
–
forslag til folketingsbeslutning om sociale akuttilbud til borge-
re med psykiske lidelser, der bor i egen bolig) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinge Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren oplyste i forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget, at etab-
leringen af de foreslåede akuttilbud vil koste 450 mio. kr. i etableringsåret og 420 mio.
kr. årligt herefter. Vil ministeren redegøre detaljeret for, hvordan ministeriet når frem til
de anslåede udgifter, og hvad skønnet er baseret på?”
Svar:
De anslåede udgifter bygger på beslutningsforslagets minimumskrav, herunder at alle
borgere med psykiske lidelser, der bor i egen bolig, skal have let adgang til et akuttil-
bud.
Det er ministeriets vurdering, at de samlede udgifter til etablering og drift af de fore-
slåede akuttilbud beløber sig til 452 mio. kr. det første år og 420 mio. kr. om året efter
endt etablering.
Der er lagt følgende forudsætninger til grund:
1.
2.
3.
4.
Mulighed for telefonisk henvendelse døgnet rundt.
Mulighed for personlig henvendelse døgnet rundt.
Mulighed for akut overnatning.
En udkørende funktion tilknyttet hvert akuttilbud, hvor en medarbejder kan fo-
retage akutte hjemmebesøg døgnet rundt.
5. 94 kommuner er omfattet, eftersom akuttilbuddene ikke forankres i kommu-
ner, der er for små.
Beregningen tager udgangspunkt i Socialstyrelsens evaluering af sociale akuttilbud,
hvoraf det fremgår, at driftsudgifterne per akuttilbud i gennemsnit er 2,0 mio. kr. om
året, og etableringsudgifterne per akuttilbud i gennemsnit er 0,3 mio. kr. Det vil samlet
set svare til 228 mio. kr. (2018-pl) det første år, mens det efter endt etablering vil sva-
re til 197 mio. kr. om året (2018-pl).