Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Det her beslutningsforslag kommer i naturlig forlængelse af den sidste debat, og jeg skal derfor gøre det kort.

Igen er det udlændingeministeren, der beder om Folketingets tilladelse til at tilslutte sig fælles europæiske beslutninger, denne gang en forordning, der stadig forhandles, men som omhandler rejseinformation og rejsetilladelse for tredjelandsborgere, der er fritaget fra kravet om visum – det kan være folk med et diplomatpas eller et tjenestepas eller besætningsmedlemmer på skibe og fly.

Vi tror, at den nye forordning vil styrke det fælles europæiske samarbejde ved grænserne, og at den kan være med til at sikre en mere smidig og effektiv grænsekontrol, og derfor giver Socialdemokratiet gerne regeringen den her bemyndigelse, ligesom vi allerede har gjort det i Europaudvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det gælder for dette som for det foregående beslutningsforslag, at der ikke er tale om et revolutionerende initiativ, som i betydelig grad vil ændre på Vesteuropas problemer med ulovlig immigration. Der er derimod tale om et forslag, der vil sætte et lille plaster med et smukt motiv på et blødende sår. Men når EU nu ikke vil forholde sig til det grundlæggende problem, nemlig adgangen til at kunne omgå alle andre bestemmelser om, hvornår man får lovlig adgang til EU, blot ved at bruge nutidens svar på »Sesam, Sesam, luk dig op«, nemlig ordet asyl, så er det da godt, at man vil reparere nogle huller, der, hvis ikke den grundlæggende udfordring var så episk i dimensioner i sig selv, ville fremstå graverende.

For den udenforstående virker det rent ud sagt grotesk, at EU opretter fine, flotte og sikkert også velfungerende systemer som f.eks. dette ind- og udrejsesystem og ETIAS for blot sekunder senere at kortslutte de selv samme systemer ved at lade udlændinge, der vælger at påberåbe sig asyl, rejse uhindret ind i EU. Hvad skal det hele så egentlig nytte, må man spørge.

Vi kan opstille effektive systemer, der skal forhindre alle de forkerte i at komme ind i Europa, men hvis de forkerte alligevel bare kan komme ind, hvis de ønsker at indgive en anmodning om asyl, hvor deres identitetspapirer og pas er bortkommet, og de udgiver sig for at være nogen, de ikke er, så kan al denne ekstra sikkerhed jo egentlig være revnende ligegyldig. Den er uden betydning, fordi retten til at kunne påberåbe sig asyl tilsyneladende trumfer enhver anden ret, herunder befolkningens ret til at kunne leve i tryghed og sikkerhed.

Der er ganske enkelt lidt Titanic over det her forslag: Flot, effektivt og sødygtigt ser det ud, men vi har allerede ramt isbjerget, og skibet tager vand ind. I den situation handler det om, at alle mand kommer til pumperne, for vi har ikke redningsbåde nok til os alle sammen, selv om jeg da kan forstå, at et medlem af den svenske rigsdag nu har opgivet kampen i en sådan grad, at vedkommende i skikkelse af sverigedemokraten Kent Ekeroth har besluttet, at han agter at udvandre til Ungarn, når hans valgperiode udløber til september, i erkendelse af at hans eget land er fortabt og uden et politisk flertal, der har mod og mandshjerte til at tage kampen op eller redde stumperne, som det vel må hedde i Sveriges tilfælde.

I den bedste af alle verdener, hvor den europæiske politiske elite ville være parat til at sætte sit folks fremtid over overholdelsen af forældede, naivistiske og selvundergravende konventioner, ville et forslag som nærværende givetvis gøre en betydelig forskel, men i den nuværende situation, hvor flertallet af de vesteuropæiske politikere ikke har fattet betydningen af befolkningsudskiftningen og, hvad værre er, synes bedøvende ligeglade med, hvad det er for en verden, de efterlader til deres børn og børnebørn at vokse op og leve i, så betyder et forslag som dette ikke en disse.

Vi støtter ikke desto mindre forslaget, i håbet om at en ny generation af politikere vil forstå, at Europa ikke kan forblive det samme med andre mennesker i det, og at der er behov for et brud med de konventioner, der lægger det Europa, hvis værdier konventionerne ellers hævder at forsvare, i graven. I det øjeblik der er en reel vilje til at forsvare Europa mod masseindvandringen, vil også dette forslag kunne gøre fyldest – før dette sker, derimod næppe så meget.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth, Venstre.

Jeg vil også fatte mig i nogenlunde korthed, da det her skal ses som en naturlig forlængelse af det foregående beslutningsforslag, hvor vi tager endnu et skridt i den rigtige retning mod bedre kontrol af de ydre grænser i EU. Det er rigtig fint, da det er min overbevisning, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre sikkerheden ved Europas ydre grænser.

Med det her konkrete beslutningsforslag tilslutter Danmark sig EU-systemet ETIAS, som omhandler rejseinformation og rejsetilladelser, og det skal jo netop sikre, at vi får bedre kontrol med, hvem der anløber ved Europas grænser. Det støtter vi helhjertet op om, da det er en naturlig forlængelse af det, vi også støttede helhjertet op om lige før, nemlig B 104.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Forslaget fra regeringen handler om en mellemstatslig tiltrædelse af EU's forordning om ETIAS, svarende til USA's ESTA, altså en ordning, hvor visumfrie udlændinge skal forhåndsgodkendes via nettet eller en app og baggrundstjekkes.

Enhedslisten mener, at vi i dag har en meget restriktiv visumpolitik og er åben over for ændringer, men spørgsmålet er, om det er de rette ændringer, der laves med dette forslag. Vi er i tråd med både venstrefløjsgruppen og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet bekymret for borgernes retssikkerhed i forhold til udveksling af personfølsomme oplysninger, som potentielt kan ramme helt uskyldige mennesker. Det vil vi selvfølgelig spørge ind til i udvalgsprocessen, da det for os er afgørende, at vi står vagt om borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

Tak. Der et et spørgsmål eller en kommentarer fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Jeg ville såmænd bare spørge hr. Nikolaj Villumsen, om det er hr. Nikolaj Villumsens opfattelse, at der er nogle mennesker, der er tvunget, altså udlændinge, personer uden for EU, uden for Schengen, til at indgive en anmodning via ETIAS om at få lov til at rejse ind i EU.

Værsgo.

Nu er det jo en ordning, som drøftes, og hvor der har været store diskussioner i bl.a. Europa-Parlamentet i forhold til borgernes grundlæggende retssikkerhed. Det er en debat, som jeg ikke er fuldt opdateret på, altså præcis hvad der bliver fremført, men vi har det sådan, at for os er det afgørende, at der er et stort hensyn til borgernes retssikkerhed. Det er det, vi har behov for at få undersøgt grundigt i udvalgsbehandlingen.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Hvad med EU-borgernes retssikkerhed? Hvad med EU-borgernes ret til at kunne leve i nogenlunde tryghed og frihed og sikkerhed? Altså, her har vi at gøre med en gruppe mennesker, der kommer udefra, og som ønsker at besøge vores lande af den ene eller den anden grund. Jeg forstår ikke, hvordan disse fremmede borgeres eventuelle retssikkerhedsmæssige problemer skulle trumfe det forhold, at vi i Europa har behov for, at de personer, der rejser ind i vore lande, ikke er folk, der har ondt i sinde. Så jeg forstår simpelt hen ikke Enhedslistens sådan nuance her. Hvordan kan det være mere vigtigt for Enhedslisten at prioritere ikke-EU-borgeres retssikkerhed frem for dem, som bor i de her lande, og som har behov for den tryghed, som ligger i et system som det her?

Værsgo, ordføreren.

Det er klart, at vi skal have tryghed og sikkerhed, og det går vi i Enhedslisten også ind for. Jeg sagde også klart i ordførertalen, at det er en prioritet. Samtidig er det jo afgørende, at de ordninger, vi så laver, ikke krænker helt grundlæggende frihedsrettigheder. Det skyldes jo selvfølgelig både hensynet til de borgere fra tredjelande, men også hensynet til vores egne borgere, for de regler og systemer, som vi indretter os efter i EU, er nogle regler, som vi gerne skulle stå på mål for at andre kunne lave. Der ser vi jo nogle gange med et ESTA, som f.eks. USA har, at der også er danskere, der får problemer helt fuldstændig ubegrundet. Vi skulle nødig skabe samme problemer i en ny ordning inden for EU.

Tak for det. Tak til ordføreren. Fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her, skal sikre, at Danmark kan tilslutte sig forordningerne i forbindelse med oprettelsen af et fælles EU-system for rejseinformation og rejsetilladelse. I Liberal Alliance synes vi, det er helt naturligt, at Danmark tilslutter sig forordningerne vedrørende systemet. Det giver nemlig en bedre mulighed for at identificere visumfri tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedsrisiko, inden de kommer til Schengenområdets ydre grænser. Systemet skal altså medvirke til at forbedre den indre sikkerhed i Europa, og det er vanskeligt at have noget imod det. På den baggrund støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal heller ikke her stå og fortælle, hvad det her går ud på. Det er blevet forklaret ganske godt. Vi har været meget, meget kritiske over for ETIAS i Europaudvalget ved behandlingerne her, og vi har ikke støttet regeringens mandat, fordi vi mener, der er nogle helt grundlæggende udfordringer i forhold til persondata i det. Det er også noget, der har været rejst i Parlamentet, og flere grupper har været meget kritiske over for det, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se, at man er nået til vejs ende.

Jeg stillede i sin tid en række spørgsmål til ministeren om ETIAS, og svarene betryggede mig egentlig ikke særlig meget. Der er problemer, i forbindelse med at man laver den her interoperationalitet – at man altså kan give andre mulighed for at søge i det – for hvordan skal de så behandle de oplysninger, de søger og trækker ud, og hvor længe kan oplysningerne blive gemt? Der er også spørgsmålet omkring sygdomslister. Her kan vi jo specielt med gru huske, da hiv- og aids-smittede ikke kunne rejse ind i USA. Vi skal ikke igen derhen, at vi begynder at registrere den slags ting om borgerne i 5 år. Der er også hele retssikkerheden for den enkelte, hvis man får et afslag. Jeg synes her, at det er en udfordring, at vi laver et fælles system, hvor det er det enkelte land, man har søgt i, som skal behandle klagen, men der er ikke ensrettede regler for det. Til sidst er der jo også det her med eksempelvis en bustransport over grænserne: Hvordan er ansvaret for den enkelte operatør i forhold til rejser?

Når det er sagt, er det selvfølgelig afgørende, at det er en del af Schengenreglerne, og derfor skal vi selvfølgelig være med, så vi ikke ryger ud af Schengen, men jeg synes, der er nogle store udfordringer i det, som vi skal have diskuteret i udvalgsbehandlingen. Meget af det ligger jo også i den implementering i dansk lov, der kommer, altså, hvordan vi præcis gør de ting. Så det er sådan en mere afdæmpet støtte fra Alternativets side til det her. Der kommer nogle mere specifikke spørgsmål om nogle af de ting, som vi allerede har spurgt ind til i Europaudvalget, da det blev behandlet der.

Tak. Der er en kommentar fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Det er da den dårligst tænkelige begrundelse, man kan give, for at sige ja til et forslag, at man i virkeligheden er imod forslaget, men at vi helst ikke skal ryge ud af Schengen, og at man derfor siger ja alligevel. Det tror jeg heller ikke at Alternativets vælgere klapper i hænderne af. Men jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Rasmus Nordqvist, hvad det så er, man vil. For nu fik vi så fundet alle hårene i suppen, og der var en del, men er Alternativet dybest set tilfreds med den måde, systemet er på i dag, hvor man, hvis man tilfældigvis er residerende og statsborger i et visumfrit land, så uden videre bare kan rejse ind i Europa, uden at der er nogen som helst form for kontrol med en? Er det efter Alternativets opfattelse betryggende?

Værsgo.

Nej, det er jo netop det, jeg pointerer. Jeg pointerer, hvad problematikken er i det her, og den er: Hvordan lagrer vi de oplysninger? Hvem kan søge de oplysninger, når man begynder at krydse store databaser på den måde? Det er jo netop det, der er udfordringen. Det er egentlig ikke så meget, at man skal igennem en eller anden form for registrering, men det er, hvordan vi beholder den registrering, hvor lang tid vi beholder den, og hvad er det præcis for nogle oplysninger, vi vælger at putte ind i den registrering. Det synes jeg faktisk er meget vigtige spørgsmål, og det tror jeg da at alle vælgere og ikke blot Alternativets kan forstå er vigtige spørgsmål.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jeg tror sådan set, rigtig mange vælgere har det på den måde, at de gerne vil have, at der er nogenlunde kontrol med og styr på, hvem det er, der kommer ind i Europa. Der har man jo konstateret, at det har EU reelt givet op over for. Så laver man så lidt her i det her og det tidligere forslag, som råder bod på det. Men jeg forstår simpelt hen ikke Alternativets angst. Hvad er det, den angst går ud på? Det her er jo ikke europæiske borgere, som bliver registreret. Det er folk, som helt frivilligt vælger at rejse ind i EU, fordi de skal på forretningsbesøg eller familiebesøg eller de skal besøge den lille havfrue, eller hvad ved jeg. Hvad er det, der er så forfærdeligt ved, at vi rent faktisk registrerer de her mennesker, der kommer hertil?

Værsgo.

Helt grundlæggende mener Alternativet ikke, at vi skal have et overvågningssamfund, hvor vi har registreret ekstremt personfølsomme detaljer om hver enkelt borger på den her jord i en stor database, som alle så kan gå ind og pille i. Det er en grundlæggende kritik, vi har af det her. Spørgsmålet er: Hvordan er det, vi rammer de persondata ind? Og det er jo det, jeg har spurgt ind til i min ordførertale. Jeg har jo ikke sagt, at man ikke skal registrere, men spurgt: Hvordan registrerer, bearbejder og arbejder vi med de ekstremt personfølsomme oplysninger? Jeg kom selv med eksemplet med hiv-smittede og aids-ramte, der har haft problemer med at rejse i en periode, hvor man var bange for den sygdom.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. De kommentarer, jeg før havde til B 104, gælder jo også her. Jeg er glad for, at vi kan få lov at tilslutte os, og jeg synes sådan set, det er meget betimeligt, at regeringen her er på forkant og prøver at komme med noget, sådan at vi kan tilslutte os, så snart det her bliver vedtaget. Jeg vil, som den tidligere ordfører vel egentlig også gav udtryk for, godt have haft noget mere indflydelse på indholdet her, men det har vi jo ikke, for vi har et forbehold. Jeg har jo desværre ikke en regering, der kan søge indflydelse på detaljerne i forhold til data i den her forordning, fordi Danmark ikke er med. Og selv om regeringen ikke er min, er de dygtige jurister i vores embedsværk vores alle sammens, og jeg er sikker på, at de kunne have bidraget her. Det gør vi i stedet via Europa-Parlamentet, hvor vi også i vores politiske gruppering, som et af de store regeringspartier i øvrigt også sidder i, har søgt meget indflydelse på netop det tema, der handler om databeskyttelse.

Det er rigtig vigtigt, og det er jo også derfor, forhandlingerne fortsat pågår i EU. Så vi er optimistiske og har i alt fald søgt indflydelsen dér, og der er opbakning til det her fra Radikale Venstre.

Tak for det. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi støtter også det her forslag. Det ligger meget i forlængelse af den argumentation, vi brugte i forbindelse med det foregående forslag, vi havde, altså at det er vigtigt, at der kommer bedre styr på de ydre grænser.

Der har været sådan lidt debat om substansen i det, men det er i virkeligheden lidt af en spøgelsesdebat, også den, vi har her i dag, for forordningen er jo ikke færdigforhandlet endnu. Den forhandler man stadig væk, og derfor er det måske lidt underligt, at vi har førstebehandlingen af den i dag. Jeg forstår godt, at man godt vil have et andet grundlag for at kunne tilslutte sig den, før Folketinget åbner igen, men i virkeligheden burde man jo i hvert fald nok vente med at behandle det endeligt, til man kender resultatet af EU-forhandlingerne. Det var jo rent faktisk også det, vi besluttede i udvalget på et møde her forleden dag, altså at vi i den tidsplan, vi har fastlagt, vil vente så lang tid som muligt med at få det her andenbehandlet, fordi vi endnu ikke kender resultatet af EU-forhandlingerne.

Dertil kommer, at i det omfang man skal diskutere substans i selve forordningen, er det jo meget mere i Europaudvalget, man skal tage den diskussion, end det er ved det her beslutningsforslag, som jo i virkeligheden, kan man sige, er en form for stempel på, at vi kan tilslutte os det. Selvfølgelig skal vi kunne tilslutte os det. I modsat fald kan vi ryge ud af Schengensamarbejdet, og Danmark skal være med i det her system.

Tak for det. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. På samme måde som det foregående forslag omhandler det her forslag en forbedring af kontrollen med indrejsende til Schengenområdet. Dette forslag har dog i modsætning til det foregående til hensigt at give myndighederne mulighed for at kontrollere tredjelandsborgere uden visum, før de begynder deres rejse. Det foreslåede ETIAS-system minder meget om det amerikanske ESTA-system, der har fungeret godt i en længere årrække. Hvis systemet opdager noget, der kunne være problematisk, sendes det til vurdering ved manuel behandling. Det er derfor ikke it-systemet alene, der bestemmer, om en rejsetilladelse skal godkendes.

Ved at tiltræde denne ordning vil vi kunne sørge for, at alle, der rejser ind i Schengen, er blevet screenet, før de overhovedet kommer om bord på flyet. På den måde kommer vi også til at aflaste vores medarbejdere ved de ydre grænser og sørger for øget tryghed ved indrejse til Europa.

Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti forslaget.

Tak for det. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for modtagelsen også af det her beslutningsforslag. Det har jo til formål at opnå Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig de forordninger, der vedrører det såkaldte ETIAS-system. Regeringen er positiv over for, at der nu oprettes et nyt fælles EU-system, som vil give mulighed for forudgående kontrol, og – hvis det er nødvendigt – mulighed for at nægte visumfri tredjelandsstatsborgere indrejse i Schengenområdet.

Det nye system, som altså kaldes ETIAS, vil utvivlsomt styrke kontrollen med EU's ydre grænser. Konkret er der tale om, at en visumfri tredjelandsstatsborger, inden den pågældende påbegynder sin rejse til Schengenområdet, vil skulle indhente en rejsetilladelse ved hjælp af en onlinesøgning. De oplysninger, der gives i hver enkelt søgning, vil automatisk blive sammenholdt med oplysninger i andre EU-databaser for at afgøre, om der er grundlag for at give afslag på en rejsetilladelse. Hvis der ikke er nogen hits i databaserne, udstedes rejsetilladelsen automatisk inden for kort tid. Hvis ETIAS-systemet derimod konstaterer, at der er et hit i en database, vil sagen blive udtaget til manuel behandling. Hvis det vurderes, at en tredjelandsstatsborger udgør en risiko, vil personen som udgangspunkt få afslag på rejsetilladelse. Der er altså tale om et system, der i vidt omfang svarer til netop det amerikanske ESTA-system, som også hr. Naser Khader var inde på lige før.

Lad mig for en god ordens skyld så også slå fast, at en indrejsetilladelse ikke vil være et tilsagn om, at tredjelandsstatsborgeren med sikkerhed vil kunne indrejse i Schengenområdet. Denne beslutning skal fortsat træffes af grænsemyndighederne ved selve indrejsen.

Som følge af det danske retsforbehold, som jo også lige har været debatteret her, er ETIAS-forordningen ikke bindende for Danmark og finder ikke anvendelse her i landet. Forordningen udgør dog en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark, som det fremgår af beslutningsforslaget, vil skulle meddele, hvorvidt forordningen gennemføres i dansk ret på mellemstatsligt grundlag. Hvis Folketinget giver samtykke til det – og det tyder alt jo på at Folketinget gør – er det sådan, at ETIAS-forordningen gennemføres i dansk ret, og jeg vil forud for ETIAS' ikrafttræden fremsætte et lovforslag om tilpasning af udlændingelovens regler om visumfri indrejse til Danmark i overensstemmelse med forordningens krav om bl.a. rejsetilladelse.

Tak for det. Der er en bemærkning. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare lige bede integrationsministeren bekræfte, at det forholder sig på en specifik måde.

Hvis det er sådan, at man som tredjelandsborger fra et visumfrit land indgiver en anmodning igennem det her system, ETIAS, og får afslag på indrejse, er det så ikke korrekt forstået, at hvis vedkommende person lige pludselig befinder sig ude i Københavns Lufthavn alligevel og siger, at vedkommende ønsker asyl i Danmark, så er vi forpligtet til at lade vedkommende kunne rejse ind alligevel?

Værsgo.

Vi er forpligtet til at asylbehandle. Det er vi i alle tilfælde, og det vil vi også være, selv om det her træder i kraft, jo.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.