Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1952697_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 988 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 988:
Kan man kombinere forkyndelsen af fremmøde til samtale om medvirken til
hjemrejse med forkyndelsen af afslaget på asyl, så man letter arbejdsgangen?
Svar:
Hvis en asylansøger får endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet, fastsættes der
samtidig en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1. Udrejsefristen, som
typisk er på syv dage, begynder at løbe, når afgørelsen er forkyndt. Så snart
udrejsefristen er udløbet, overflyttes den afviste asylansøger til et
hjemrejsecenter, hvis den afviste asylansøger ikke er udrejst.
Udlændingestyrelsen orienterer politiet, som herefter iværksætter en
udrejsekontrol med henblik på at få afklaret, om den afviste asylansøger
medvirker til udrejse.
Jeg er som anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 986 (alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg meget optaget af, udsendelsesprocessen er så
effektiv som mulig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor allerede overvejet, om
arbejdsgangene kan lettes, sådan som det foreslås. Ministeriet har dog fundet, at
det vil være uhensigtsmæssigt, idet man herved vil komme til at tilkendegive
overfor den afviste asylansøger, at han/hun ikke skal acceptere udrejsefristen. Det
synes jeg vil være et uheldigt signal at sende, fordi jeg ønsker, at de afviste
asylansøgere respekterer udrejsefristen og udrejser så hurtigt som muligt.
12. oktober 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 17056
536255
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1