Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2018-868
HMC
[vælg
dato
ministerens
godkendelse]
for
UUI alm. del
–
svar på spørgsmål 970 fra Martin Henriksen
(DF) stillet den 14. september 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af svar på UUI alm. del
–
spm. 877 bedes ministeren oplyse,
hvordan erklæringen forventes at bidrage til såkaldt lovlig indvandring, fra
hvilke lande denne indvandring må forventes at komme, og om det er i
dansk interesse at skabe forventning om, at Danmark og Europa i højere
grad vil acceptere mere indvandring? Ministeren bedes ligeledes oplyse,
om EU aktivt arbejder på at øge indvandringen til EU?
Svar
”Global
Compact for Migration”
forventes først
og fremmest at bidrage
til, at irregulær migration imødegås og at sikre menneskerettigheds-
beskyttelsen af migranter. En række af aftalens forpligtelser sigter specifikt
herpå (jf. målsætning 2, paragraf 18; målsætning 9, paragraf 25; målsætning
10, paragraf 26; målsætning 11, paragraf 27; målsætning 21, paragraf 37 ift.
imødegåelse af irregulær migration og målsætning 6, paragraf 22;
målsætning 7, paragraf 23; målsætning 8, paragraf 24; målsætning 12,
paragraf 28; målsætning 15, paragraf 31 og målsætning 17, paragraf 33 ift.
sikre menneskerettighedsbeskyttelsen).
Kun en enkelt forpligtelse berører spørgsmålet om regulære
migrationsmuligheder (målsætning 5, paragraf 21). Jf. svar på UUI alm. del
- spm. 968 lægges der i denne målsætning en forventning til stater om, at
migrationsmuligheder tilrettelægges med fokus på landets efterspørgsel på
arbejdskraft, hvilket flugter med Danmarks nuværende politik og praksis.
Det er således heller ikke vurderingen, at aftalen skaber en berettiget
forventning om, at Danmark og Europa i højere grad vil acceptere mere
indvandring.