Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1943717_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. september 2018
Internationalt Politikon-
tor
Katrine Hjortnæs
2018-0032/40-0157
845963
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 942 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
31. august 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om, hvor mange afviste asylansøgere, som på nuværende tidspunkt er efterlyst hos politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 942 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange afviste asylansøgere, som
på nuværende tidspunkt er efterlyst hos politiet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Nordsjællands Politi.
Politikredsen har oplyst, at der den 27. august 2018 var registre-
ret 2.835 aktivt efterlyste afviste asylansøgere.
Det bemærkes, at opgørelsen alene indeholder oplysninger om
de personer, som var efterlyst på opgørelsestidspunktet. Der er
således tale om et øjebliksbillede på det tidspunkt, hvor opgø-
relsen er foretaget.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen er baseret på et datatræk
fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Oplysningerne er
behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journalise-
rings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksy-
stem, ligesom tallene ikke er endelige, idet der kan komme ef-
terregistreringer.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at udlændinge, der ikke har
ret til at opholde sig i Danmark, skal udrejse af landet, jf. udlæn-
dingelovens § 30, stk. 1. Udlændinge, der udrejser af landet i
overensstemmelse med deres pligt hertil, er ikke forpligtede til
at oplyse myndighederne herom.
Forsvinder en udlænding, og har politiet ikke sikker viden om
den pågældendes udrejse, efterlyser politiet udlændingen i poli-
tiets systemer. Fra den 1. januar 2018 opretholdes efterlysnin-
gen i politiets systemer i 3 år imod tidligere 18 måneder.
Efter de 3 år aflyses efterlysningen som udgangspunkt, idet po-
litiet herefter formoder, at en udlænding selv er udrejst af landet
i overensstemmelse med den grundlæggende pligt hertil.
Politiet vil i sådanne tilfælde i hver enkelt sag foretage en ma-
nuel gennemgang af udsendelsessagen og i den forbindelse vur-
dere, om efterlysningen i udsendelsessagen skal slettes, eller om
der foreligger særlige omstændigheder, der tilsiger, at efterlys-
ningen opretholdes ud over de 3 år. En opretholdelse af efterlys-
2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om, hvor mange afviste asylansøgere, som på nuværende tidspunkt er efterlyst hos politiet, til justitsministeren
ningen ud over de 3 år vil f.eks. blive relevant, hvis den efterly-
ste udlænding er på såkaldt tålt ophold.”
3