UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 924: Spm. om, hvordan begrunder ministeriet, at man har set bort fra Flygtningenævnets sekretariatschefs vurdering om, at det ville være »rettest – og mest loyalt – at komiteen blev orienteret om«, at nævnet ikke vil ændre praksis på baggrund af FN’s kritik, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Louise Black Mogensen

2018-0032/40-0153

840220

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 923 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

24. august 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock

(ALT).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 924: Spm. om, hvordan begrunder ministeriet, at man har set bort fra Flygtningenævnets sekretariatschefs vurdering om, at det ville være »rettest – og mest loyalt – at komiteen blev orienteret om«, at nævnet ikke vil ændre praksis på baggrund af FN’s kritik, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 923 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Hvad er årsagen til, at ministeriet valgte at fjerne den passage

fra svaret til FN, hvor Flygtningenævnet tilføjede, at nævnet

ikke har tænkt sig at ændre praksis på baggrund af FN’s kritik

(jf. »Regeringen fjernede oplysninger i svar til FN i sag om

kvindelig omskæring«, Information, den 23. august 2018, s.

3)?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet bi-

drag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har oplyst følgende:

”FN’s Børnekomité har i en udtalelse dateret den 25. januar

2018 udtalt kritik af Flygtningenævnets afgørelse vedrørende

udsendelse af en kvindelig asylansøger og hendes mindreårige

datter til Somalia.

Den kvindelige asylansøger og hendes mindreårig datter (klage-

ren), der er født i Danmark i 2016, havde som asylmotiv blandt

andet henvist til, at hun frygtede, at hendes datter (klageren)

ville blive udsat for kvindelig omskæring.

Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på

asyl med henvisning til de foreliggende baggrundsoplysninger,

herunder særligt oplysningerne om, at det i Puntland i Somalia

vil være muligt for mødre at undgå, at deres døtre bliver omskå-

ret mod mødrenes vilje.

Sagen blev herefter indbragt for FN’s Børnekomité.

Af FN’s Børnekomités udtalelse fremgår det blandt andet, at i

lyset af de argumenter og den information, der var forelagt for

komitéen, fandt komitéen, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad

havde taget hensyn til barnets tarv ved vurderingen af den på-

beråbte risiko for omskæring af datteren ved en tilbagevenden

til Puntland i Somalia, ligesom Komitéen fandt, at der ikke var

passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre barnets velbe-

findende ved en tilbagevenden. På den baggrund fandt Ko-

mitéen, at der forelå en krænkelse af Børnekonventionens arti-

kel 3 og 19.

Det fremgår endvidere af Komitéens udtalelse, pkt. 12, at den

kontraherende stat, dvs. Danmark, på den baggrund er forplig-

tet til at afholde sig fra at udsende klageren til Puntland i Soma-

lia, ligesom Danmark er forpligtet til at sikre, at tilsvarende

krænkelser ikke finder sted.

Komitéen anmodede herefter Danmark om at fremkomme med

information om, hvilke foranstaltninger der er truffet i anledning

af Komitéens udtalelse. Endelig bad Komitéen om, at Ko-

mitéens udtalelse blev offentliggjort, jf. udtalelsens pkt. 14.

På den baggrund anmodede Justitsministeriet den 26. juni 2018

i overensstemmelse med sædvanlig praksis Flygtningenævnet

om eventuelle bemærkninger til ministeriets udkast til opfølg-

ning på udtalelsen. Til besvarelsen af udtalelsens pkt. 12 og 14

blev der i udkastet til opfølgning henvist til, at Flygtningenæv-

net sædvanligvis genoptager sager, i hvilke en FN-komité har

udtalt, at nævnets afgørelse er i strid med en international kon-

vention, men at Flygtningenævnet i den konkrete sag ikke havde

fundet grundlag for genoptagelse henset til, at klageren måtte

anses for udrejst, og da de danske myndigheder ikke var bekendt

med klagerens opholdssted. Flygtningenævnet fremkom i øvrigt

med forslag til et afsnit, hvori det bl.a. blev anført, at Flygtnin-

genævnets koordinationsudvalg den 15. februar 2018 havde be-

sluttet at fastholde nævnets hidtidige praksis uanset kritikken.

Som det fremgår af det materiale, der er fremsendt til udvalget,

jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 928 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg, blev nogle – men ikke alle

af Flygtningenævnets bemærkninger – medtaget i den endelige

opfølgning. Således blev nævnets forslag til et selvstændigt af-

snit ikke medtaget. Baggrunden herfor var, at Flygtningenævnet

som nævnt af andre grunde ikke genoptog den konkrete klage-

sag.

Det var således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at det ikke var nødvendigt at fremkomme med Flygtnin-

genævnets generelle bemærkninger i regeringens opfølgning

vedrørende den konkrete klagesag.”

Det bemærkes, at Flygtningenævnet selvsagt også i fremtiden skal foretage

en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag, der

bliver indbragt for nævnet, og på den baggrund konkret skal vurdere, om

betingelserne for at få asyl er opfyldt. Nævnet skal i den forbindelse bl.a.

inddrage Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser i sine vur-

deringer. Derfor vurderede Justitsministeriet, at Flygtningenævnets bidrag

om den generelle praksis kunne give FN’s Børnekomite et forkert billede i

forhold til opfølgning på den konkrete sag, og at afsnittet derfor skulle udgå.