Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 902 (Alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 902:
Vil ministeren oplyse, hvor mange generationer tilbage man kan kræve, at en
dansk statsborger skal kunne dokumentere sine forfædres danskhed, før
ministeriet kan forny den danske statsborgers statsborgerskab (jf. artiklen
”Erhvervs a d har været da sker hele livet: Afvist af Støjbergs i isteriu ”,
Ekstra Bladet den 16. august 2018)?
Svar:
1.
Det følger af indfødsretslovens § 1, at et barn erhverver dansk indfødsret ved
fødslen, hvis barnet er født af en dansk forælder.
2.
Angiver en ansøger, at vedkommendes forælder er født dansk, påser
Udlændinge- og Integrationsministeriet således i forbindelse med behandlingen af
ansøgningen, om den oplyste danske forælder har erhvervet dansk indfødsret
efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for forælderens fødsel eller forælderens
forældres eventuelle indgåelse af ægteskab.
Indfødsretskontoret undersøger i den forbindelse, om ansøgerens eventuelle
søskende eller den oplyste danske forælder tidligere har haft en sag om dansk
indfødsret, og om det i den forbindelse er konstateret, hvorvidt vedkommende
har dansk indfødsret.
I de tilfælde, hvor søskende eller den oplyste danske forælder ikke tidligere har
haft en sag om dansk indfødsret, og den oplyste danske forælders
statsborgerretlige status således ikke er behandlet tidligere, beror det på en
konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt en ansøger har godtgjort at have
erhvervet dansk indfødsret fra en dansk forælder.
Udgangspunktet ved indgivelse af en ansøgning om bevis for dansk indfødsret er,
at ansøgeren skal vedlægge dokumentation for sin danske forælders indfødsret.
14. september 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 15494
514505
Side
1/2